Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"

səhifə	9/21
tarix	27.06.2016
ölçüsü	1.6 Mb.

1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 21

6. SFL-analyse af musikbladene

I følgende afsnit vil der ud fra hvert af de udvalgte musikmagasiner Metal Hammer, Soundvenue og Actionspeax forekomme en SFL-analyse. Dette har til formål at undersøge de herskende diskurser indenfor hver af de musikkulturelle kontekster. Disse analyser har til formål at skabe indsigt i de forskellige musikmiljøer og herudfra danne fundament for udarbejdelsen af interviewguiden.

6.1 Metal Hammer

Som det ovenfor kommer til udtryk, er Metal Hammer et musikmagasin, som tager afsæt i metalkulturen. Derfor er det, som tidligere beskrevet, nødvendigt at beskrive den metalkulturelle kontekst, for at kunne forstå de enkelte tekster i Metal Hammer. Oprindeligt anses de første spor af heavy metal at komme tilbage fra 1960’erne, hvor engelske bluesbands havde problemer med at få musikken til naturligt at swinge som i amerikansk blues. Rytmerne var overordnet anderledes og elektroniske instrumenter blev i større grad anvendt. De første rigtige heavy metalband siges især at være Black Sabbath og Led Zeppelin, og deres musik blev betegnet som værende hårdere og højere end nogen bluesartister tidligere havde kreeret. Efterfølgende gik udviklingen stærkt, og populariteten steg markant, hvoraf der i 1980’erne internt indenfor heavy metal begyndte at opstå undergenrer, hvor muligheden for undergrundspublikum heraf opstod. Således blev der plads til mere ekstreme og aggressive udgaver end fortidens hårde rockmusik. Det ekstreme og aggressive genfindes i en mytologisk distinktion mellem Dionysos og Kaos, som kan siges at danne overskrifterne for temaerne i heavy metal. Referencen til Dionysos afspejles i heavy metalgenrens afstand overfor hegemoni, det hverdagslige og en interesse for: ”…monsters, the underworld and hell, the grotesque and horrifying, disasters, mayhem, carnage, injustice, death and rebellion” (Weinstein 1991:35). Kaos refererer til anomalier, konflikt og vold, som knyttes sammen med heavy metal-lydens ”power” eller energiske kræfter og den overdreven maskulinitet (Ibid:35-36, 104).

Ud fra ovenstående er det nu muligt at forstå den overordnede metalkulturelle kontekst. Internt heri er der en fællesforståelse, som kommer til udtryk gennem ovenfor beskrevne kulturelle kendetegn, og den gør, at de forskellige sprogbrugere forstår hinanden gennem deres indbyrdes kommunikation (Frimann 2004:25). Det karakteristiske var således en ekstrem mandestolthed, teatralskhed og lydstyrke, samt ondskab og brutalitet. Til belysning af hvorvidt Metal Hammer ligeledes besidder disse overordnede metalkulturelle karakteriseringer, vil følgende afsnit omhandle en idealtionel og interpersonel tekstanalyse af netop musikmagasinet.

6.1.1 Ideationel metafunktion

Følgende afsnit vil fokusere på, hvorledes Metal Hammer’s egne ytringer kommer til udtryk. Disse vil primært blive præsenteret i form af albums- og bandbeskrivelser, eftersom det resterende indhold tydeligt bærer præg af at være et informationsgivende magasin vedrørende diverse bands indenfor metalgenren, hvor skribenten oftest er styret af de givne interviews, og derfor ikke tilkendegiver egne subjektive formuleringer herom. Det er netop i den ideationelle metafunktion vigtigt at bemærke, hvorledes skribenternes subjektive erfaringer kommer til udtryk i forhold til den omgivende metalverden. Hertil vil de leksikalske kæder blive anvendt som redskab til at fremhæve de emnemæssige kontekster, som de givne albums- og bandbeskrivelser indgår i. Denne sammenhæng dannes de leksikalske kæder på baggrund af albums- og bandbeskrivelser, og derfor vil fokus blive rettet mod, hvilke indholds- eller nøgleord som indenfor den metalkulturelle kontekst, bliver tillagt en bestemt og muligvis anderledes betydning end almindeligvis.

6.1.1.1 Leksikalske kæder

Fremtoning
They really penetrate the darkness (Metal Hammer #183:82)  No one on the planet has bigger balls or spikier boots (Metal Hammer #181:94)  The Germans have always been wired to the tits on adrenalin and hate (Metal Hammer #184:94)  Trivium are back with a fucking vengeance (Metal Hammer #184:95).
Udformning af musikken

They give us brutal, sludgy death (Metal Hammer #180:88)  Spewing out blackend death metal at its most bleak and intense (Metal Hammer #180:124)  Viking-obsessed melodic death anthems to the masses (Metal Hammer #184:96)  The brutal vocals (Metal Hammer #181:124)  Insanely heavy and as ugly as the sickest of sins (Metal Hammer #183:85)  Like demons bursting through hells gates (Metal Hammer #181:100)  The flesh-ripping riffs (Metal Hammer #184:132). Banging your head to some polished punk (Metal Hammer #182:85).
Stemning i musikken
The eyes are forced open and subjected to scenes of vivid horror (Metal Hammer #180:83)  This pummeling disorientated album will have you bouncing of the walls (Metal Hammer #181:85)  Comes on like a heart attack (Metal Hammer #181:85)  Hypnotic torture (Metal Hammer #181:123)  A lurching, multi-limbed swarm of grinding death, deathly grind, spastic Meshuggah-isms, brain-spinning jazz and claustrophobic, hellish ambience (Metal Hammer #184:132) Ceremony don’t give a fuck about anything, “Still Nothing” is a raw and nasty, under-produced record (Metal #184:94).
Som det tidligere blev beskrevet, så var nogle af de overordnede karakteristika ved metalkulturen brutalitet og ondskabsfuldhed. Tages der udgangspunkt i de ovenstående leksikalske kæder, så benytter Metal Hammer’s skribenter begreber som brutalitet, død og råhed samt metaforer for djævlen i mennesket og voldsom fremtræden, til beskrivelse af forskellige albums’ musikalske indhold og påvirkningen heraf på lytteren. Disse begreber ville formentlig i almindelig omtale defineres som negative, men såfremt dette tages ud fra den metalkulturelle kontekst, så er det bemærkelsesværdigt, at samtlige af ovenstående leksikalske kæder overordnet henvender sig til et ondskabsfuldt tema, hvori det gælder om at producere vildt og brutalt musik, som derfor også bliver vurderet ud fra dertilhørende begreber. Forskellen er således heri, at skribenternes anvendte begreber benyttes i en positiv sammenhæng, eftersom disse er subjektive erfaringer, som er taget ud fra den metalkulturelle omverden og anvendt i en bestemt betydning.

6.1.2 Interpersonel metafunktion

Som det ovenfor er beskrevet omhandler Metal Hammer bevægelser og nyheder indenfor metalkulturen, og det er derfor formodningsværdigt, at magasinet har interesse i at skabe en relation til læserne indenfor dette henseende. Den direkte relation er umiddelbart svær at spotte i artiklerne, og forekommer derfor i begrænset omfang. Relationen kommer primært til udtryk gennem de få reklamer for Metal Hammer og dertilhørende merchandise, hvilket følgende reklamecitater afspejler: ”Make sure you’re the darkest-dressed man (or lady) with a brand new Metal Hammer shirt” (Metal Hammer:August 2008) og ”Get the heaviest I-told-you-so guide for showing off to your mates every month. Find out about the best bands, news, reviews and gigs first (Metal Hammer: Juli 2008). Hertil er det yderst bemærkelsesværdigt, at Metal Hammer som afsender, retter en direkte kontakt til modtageren ved anvendelse af personlige pronominer i 2. person ental som you (du/dig) og your (dine). Metal Hammer bruger således en meget uformel tiltaleform, og forsøger således at få modtageren til at opfatte den direkte henvendelse som et personligt nærvær, som almindeligvis kun kan komme til udtryk gennem ansigt-til-ansigt-samtaler. Der er således tale om en pseudokontakt. Dette er en strategi, som Metal Hammer benytter på grund af, at massekommunikative tekster som netop Metal Hammer er upersonlige og pr. definition ikke kan opnå kontakt til en enkelt person (Friman 2004:111-112). I citaterne afspejles, hvorledes Metal Hammer, gennem pseudokontakten, forsøger at påvirke læserne til at iklæde sig mørkt og dystert tøj, og refererer derfor til dele af metalkulturens kendetegn. I det sidstnævnte citat gøres læseren opmærksom på, at såfremt de skal være mere opdaterede end deres kammerater indenfor metalområdet, så er et fast abonnement nødvendigt, eftersom Metal Hammer kan give information om de bedste bands, nyheder og genstande først. Hertil definerer Metal Hammer således også dem selv til at være repræsentative i forhold til metalkulturens musik og livsstil. Først skyldes dette, at de i reklamerne argumenterer for, at modtageren ved hjælp af en helt ny Metal Hammer t-shirt, vil opnå at være den mørkest klædte person. Dernæst argumenterer Metal Hammer for, at modtageren kan få muligheden for at opnå mere viden indenfor metalkulturens bedste bands, nyheder osv. ved at læse de nye udgaver af Metal Hammer. I dette tilfælde anvender Metal Hammer taktisk ordet ”heaviest” til at få modtageren til at opfatte netop Metal Hammer, som den rette repræsentant indenfor metalkulturen.

6.1.3 Opsummering

Metalgenrens sociale og kulturelle kontekst blev ovenfor overordnet beskrevet som havende en fascination af det ondskabsfulde og brutale, hvilket efter de ideationelle og interpersonelle metafunktioner umiddelbart også har vist sig som værende kendetegnene for musikmagasinet Metal Hammer. Overensstemmelser herimellem kommer i særdeleshed til udtryk gennem de leksikalske kæder, hvori almindelige forståede ondskabsfulde ordvalg, bliver benyttet i et positivt henseende til beskrivelse af noget beundringsværdigt. Ligeledes tydeliggøres Metal Hammers relation til læserne ved et forsøg på at påvirke til at iklæde sig dystert og mørkt tøj gennem reklamer netop fordi, at de anser denne påklædningsstil som repræsentation for deres kultur. På baggrund af disse stærke og kulturelt vigtige overensstemmelser, er der belæg for at betegne Metal Hammer som værende en del af den metalkulturelle og sociale kontekst, og det er derfor muligt at danne stereotyper som repræsenterende for metalkulturen ud fra netop dette magasin til brug i interviewene.

6.1.4 Argumentation for valg af musik og billeder

Metal billede A

Som det eneste af de fire metalbilleder forestiller dette ikke et band, men to metalfans. Vi har udvalgt det fordi der på billedet fremgår en lang række karakteristika, som stemte overens med SFL-analyserne. Hertil kan nævnes langt hår, sorte (band) t-shirts og den seriøse og småonde attitude. Som et andet element er det planen informanterne skal tage stilling til håndtegnet personen til højre på billedet laver, hvilket er et symbol for djævlen.

Metal billede B

Dette billede er ligeledes valgt på grund af de mange overensstemmelser med SFL-analysen. Det er især informanternes indtryk om - og holdning - til de tre personers posering og den generelle hårde udstråling.

Metal billede C

Dette billede er valgt fordi det er en udseendelsesmæssigt ekstrem inden for metalgenren. Det har til formål, at informanterne kan sætte grænserne for hvor ond det er tilladt at se ud før det bliver for påtaget. Tilmed kan billedet lede ind på en samtale omkring de religiøse aspekter omkring genren, da der fremgår et satanisk symbol på billedet.

Metal billede D

Det sidste er et billede af det legendariske metalband Iron Maiden. Det skal benyttes til at informanterne kan sætte ord på hvilke positive egenskaber de tillægger metalgenren. Det er især tilfældet ved metalinterviewet, da vi forventer bandet vil blive omtalt positivt i kraft af deres status. Omvendt effekt kan det have til indieinterviewet hvis bandet ikke genkendes og derfor bare fremstår som et gammelt band.

Som en repræsentant for metalgenren har vi udvalgt nummeret Adoration For None med det franske metalband Gojira. Dette blev gjort ud fra de beskrivelser af metalmusikken vi analyserede os frem til i vores SFL-analyser, hvor bl.a. brutalitet og høj tempo indgik. Denne brutalitet forventes ikke at give genklang hos indieinformanterne og at de derfor vil tage afstand fra nummeret. Da vi ikke selv havde den store viden om metalmusik blev bandet fundet via musikhjemmesiden Last.fm ud fra kriterierne i SFL og netop dette band udvalgt, da der blev givet udtryk for, at de i øjeblikket var populære inden for metalgenren. Vores - i forhold til heavyinformanternes - mangel på viden om genren skal ikke ses som en ulempe i interviewet, men snarere et middel til at få en diskussion i gang om hvad informanterne betragter som rigtig metalmusik.

1 ... 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 21