Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"

5.3 Systemisk Funktionel Lingvistik

Inspirationen til kritisk diskursanalyse er, som det tydeliggøres ovenfor, i bredt omfang præget af den marxistiske tradition, og går i sin enkelthed ud på at afsløre de diskursive praksisser, som diskursmagtsindehaveren dominerer med og skaber ulige magtfordelinger i samfundet. Indenfor SFL er det marxistiske perspektiv i nogen grad revideret. Dette kommer til udtryk i kraft af grundantagelsen om, at enhver form for sprogbrug er funktionel, hvorved der menes, at sproget betragtes som et middel til at skabe betydning. Menneskelig sprogbrug benyttes som redskab til at repræsentere subjektive tanker og handlinger, samt til at skabe sociale relationer gennem interaktion med andre mennesker, og kan være enhver form for tale eller skrift. Således lægger den funktionelle tilgang primært sit fokus på, hvorledes sproget anvendes, hvortil der skal bemærkes, at sprogbrug aldrig kan fungere løsrevet fra den givne kontekst. Brugen af sprog har gennem mange generationer formet sig til, hvad det er i dag. Denne sprogmæssige udvikling har kun kunnet lade sig gøre, fordi at mennesket har brugt sproget til at tilfredsstille behov. Baggrunden for disse behov er funktionelle; det menneskelige sprogbrug har altså et formål (Frimann 2004:20-22).

5.3.1 Kulturkonteksten

5.3.2 Metafunktioner

Dernæst anvender mennesket sproget, indenfor den interpersonelle metafunktion, som et redskab til at interagere med andre mennesker i dets omverden. Formålet er således, at sproget anvendes til at udtrykke intersubjektiv fortolkning med udgangspunkt i erfaringer, samt at oprette relationer til andre mennesker gennem social interaktion (Frimann 2004:32-33). Det omhandler derfor, hvorledes relationen mellem afsender og modtager er, hvilket kan opspores ved at bemærke, hvorledes afsenderen tiltaler modtageren ud fra et bestemt formål.

5.4 Anvendelse af Systemisk Funktionel Lingvistik

Eftersom vi har behov for at opnå en vis mængde viden om de givne musikkulturer, har vi taget udgangspunkt i et musikmagasin inden for hver af de undersøgte musikgenrer. Beslutningen om at benytte SFL som metodisk fremgangsmåde, er således taget på baggrund af, at der heri er forbundet en videnskabelig anvendelsesform. Derfor vil de opnåede resultater ikke blot bygge på vores subjektive vurderinger og indtryk af musikmagasinerne og kulturerne som helhed, men altså også være videnskabeligt funderet. Endnu et argument herfor er, at SFL omhandler diskurser og konstruktioner. Således udføres denne opgave konsekvent på samme videnskabsteoretiske niveau. I forlængelse heraf, er vores interviewguides også udarbejdet med reference til SFL-analyserne.

Som både kritisk diskursanalyse og SFL lægger op til, vil vi forsøge at afsløre de herskende diskurser indenfor de forskellige musikgenrer. Hertil vil der som ovennævnt blive taget udgangspunkt i et musikmagasin indenfor hver af musikgenrerne. Formålet hermed er således at fastslå hvilke diskurser, musikmagasinerne benytter til beskrivelse af, hvad god musik og den rette livsstil er, som dermed giver os indblik i den kulturelle kontekst. Denne tilgang gør det således muligt at trække en tekst fra mikroniveau op på et højere samfundsmæssigt niveau, hvori mulighederne da opstår for at afsløre de herskende diskurser. Teoretisk hertil anvendes de ovenfor beskrevne ideationelle og interpersonelle metafunktioner.

5.4.1 Musikmagasiner

Som det ovenfor kommer til udtryk, vil vi benytte musikmagasinerne som funktion til at afsløre de herskende diskurser indenfor de givne kulturelle kontekster. I et Systemisk Funktionelt Lingvistisk henseende anses en given tekst som en speciel koincidens af social betydning i en specifik situationskontekst (Frimann 2004:30-31). I vores tilfælde betyder dette, at de udvalgte musikmagasiners tekster er en specifik hændelse af den sociale betydning, som finder sted i netop deres konkrete situationskontekst. Således er magasinernes tekster, budskaber og sprogbrug et resultat af de herskende diskurser indenfor den givne kulturelle kontekst, hvilket vi derfor kan anvende til at gribe diskurserne an og skabe indsigt i de forskellige kulturer.

Eftersom vi skulle bruge et musikmagasin indenfor hver af de musikalske genrer til beskrivelse af de danske diskurser, forsøgte vi naturligvis at finde et dansk heavy metal magasin, men eftersom dette ikke viste sig at være muligt, besluttede vi os for at anvende Metal Hammer, som er et engelsksproget blad. Argumentationen herfor er, at det er et anerkendt og vellæst heavy metal musikmagasin, ikke blot i England hvor det først blev udgivet, og i øvrigt er det mest læste metalmagasin, men også i mange andre europæiske lande (www.metalhammer.co.uk). Der er således en vis reliabilitetsproblematik forbundet ved, at vi ud fra en dansk kontekst, benytter os af et engelsk udgivet musikmagasin, eftersom den engelske metalkultur ikke nødvendigvis er identisk med den danske. Konsekvensen ved anvendelse heraf, er således en udelukkelse af eventuelt mulige uafhængige danske metalkulturelle diskurser. Dog skal der hertil bemærkes, at den engelske udgave af Metal Hammer bliver markedsført i Danmark, og således kan det med god begrundelse formodes, at der indenfor den danske metalkulturelle kontekst er visse overensstemmelser med den engelske.

Soundvenue er et dansk musikmagasin, der blev etableret i 2004 og som i dag udkommer ni gange årlig med et førsteoplag på minimum 10.000. Bladet skriver på sin hjemmeside, at de har ca. 134.000 årlige læsere. Selvom Soundvenue ikke er et magasin, der udelukkende beskæftiger sig med indiemusik er det klart den musikgenre, der udgør størstedelen af bladets indhold. For at kompensere for, at det ikke er 100 % repræsentativt for indiegenren har vi kun taget udgangspunkt i anmeldelser og musikanbefalinger, der kan siges at høre under indiekategorien. Vi sørger på den måde for at undgå indblanding fra andre genrer, hvorfor vi mener, at dette blads benyttede artikler er ligeså valide som eksempelvis en musikblog om indie på internettet. Foruden at beskæftige sig med musik udkommer der to gange årligt et modetillæg til bladet, der har fokus på moden og livsstilen, der ligger sig til den pågældende musikstil (www.soundvenue.com).

Actionspeax er et dansk magasin, der omhandler forskellige elementer indenfor hiphopmiljøet som eksempelvis musik, mode, graffiti og livsstil. Magasinet skriver på sin hjemmeside, at det har det erklæret mål at formidle hiphop-kulturens mange aspekter. Det er et gratis magasin og artiklerne bliver fortrinsvist skrevet af skribenter fra det danske hiphopmiljø, hvorfor bladet slår sig op på at være skrevet og lavet af hiphoppere til hiphoppere (www.actionspeax.dk). Bladet udkommer 4 gange årligt og i et oplag på 25.000 og kan bl.a. findes på spillesteder og i streetwearbutikker. Eftersom bladet både er dansk, skrevet af hiphoppere og beskæftiger sig med flere sider af hiphopkulturen betragter vi Actionspeax som en god repræsentant for hiphop og den kultur vi ønsker at få indblik i.