Ana səhifə

Bilag 1 Udvalgte skoler til kvantitative undersøgelse. Placering & mailadresse


Yüklə 27.75 Kb.
tarix18.07.2016
ölçüsü27.75 Kb.
Bilag 1

Udvalgte skoler til kvantitative undersøgelse. Placering & mailadresse

Odsherred



bobjergskolen@odsherred.dk, grevingecentralskole@odsherred.dk, hoejbyskole@odsherred.dk, vhskole@odsherred.dk,

skolerneinykoebing@odsherred.dk spf@odsherred.dk, vigskole@odsherred.dk

Slagelse


Eggeslevmagle.skole@slagelse.dk, Antvorskovskole@slagelse.dk

Baggesenskolen@slagelse.dk, dalmsko@slagelse.dk

K-SKVEM@slagelse.dk, sondermarksskolen@slagelse.dk

SKTAARN@slagelse.dk 

Køge


alkestrupskolen@koege.dk, Ellemarkskolen.259003@skolekom.dk

vemmedrupskolen@koege.dk, sctnicolaiskole@koege.dk

soendreskole@koege.dk,

Ringsted


sdrparkskolen@ringsted.dk, vigerstedskole@ringsted.dk

benlose-skole@ringsted.dk, asgaardsskolen@ringsted.dk

Bilag 2

Uddrag af Slobodan Milosevic’s tale 28. juni 1989 i Kosovo:

Kilde:http://www.folkedrab.dk/sw51957.asp?usepf=true

(www.slobodan-milosevic.org/spch-kosovo1989.htm Dansk oversættelse Gitte Vasegaard)

[Uddrag af den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic’s tale ved stort massemøde på Kosovo-sletten på 600-års dagen for det berømte serbiske nederlag til tyrkerne. Over en million mennesker var samlet. Uddraget omhandler hvad det serbiske folk kan lære af nederlaget til tyrkerne og hvorfor det serbiske folk må holde sammen]



I kraft af sociale omstændigheder finder denne storslåedes 600 års dag for Slaget om Kosovo sted i år, hvor Serbien, efter mange år, efter mange århundreder, har generobret sin stilling, sin nationale og åndelige integritet. Derfor er det i dag ikke vanskeligt for os at besvare det gamle spørgsmål: Hvordan skal vi se Milos i øjnene [Milos Obilic, en legendarisk helt i Slaget om Kosovo]. Historien og livet har villet det sådan, at Serbien tilsyneladende netop i år, i 1989, har genvundet sin stilling og sin værdighed og således har fejret en begivenhed i en fjern fortid, som har stor historisk og symbolsk betydning for fremtiden.

Den serbiske karakter – liberal

I dag er det vanskeligt at sige, hvad der er historisk korrekt og hvad der er legende omkring Slaget om Kosovo. I dag er det ikke længere vigtigt. Tynges af smerte og fyldt med håb plejede befolkningen at huske og glemme, som alle mennesker i hele verden trods alt gør, skammede sig over forræderi og forherligede heroisme. Derfor er det i dag vanskeligt at sige, om Slaget om Kosovo var et nederlag eller en sejr for det serbiske folk, om vi på grund af dette endte i slaveri eller overlevede slaveriet. Videnskaben og befolkningen vil altid søge svarene på disse spørgsmål. Hvad der imidlertid aldrig har været tvivl om gennem alle disse århundreder er, at disharmonien ramte Kosovo for 600 år siden. At vi tabte kampen var ikke blot et resultat af social underlegenhed og det osmanniske riges krigsmæssige overlegenhed, men også af den tragiske uenighed mellem lederne af den serbiske stat på den tid. [...]

Selv senere, da der var skabt et socialistisk Jugoslavien, forblev de serbiske ledere delt, tilbøjelige til kompromiser til skade for deres eget folk. De indrømmelser, som mange serbiske ledere gjorde på bekostning af deres folk ville ikke blive accepteret hverken historisk eller etnisk af nogen nation i verden, især eftersom serberne aldrig i hele deres historie har erobret eller udnyttet andre. [...]

Enighed vil muliggøre fremgangen

Uenighed blandt serbiske embedsmænd fik Serbien til at sakke agterud, og deres underlegenhed ydmygede Serbien. Der er derfor ingen steder i Serbien, der er bedre egnet til at sige dette end på slagmarken i Kosovo, og intet sted i Serbien er bedre en slagmarken i Kosovo til at sige, at enighed i Serbien vil bringe fremgang og velstand til det serbiske folk i Serbien og hver eneste borger, uanset dennes nationale eller religiøse tilhørsforhold.

Serbien er i dag forenet, ligeværdigt med andre republikker og forberedt på at gøre alt for at forbedre både landets og enhver borgers finansielle og sociale position. Hvis der opnås enighed, samarbejde og alvor, vil det lykkes. Det er derfor, at den optimisme, der i dag i høj grad er til stede i Serbien angående fremtiden er realistisk, også fordi den er baseret på frihed, hvilket gør det muligt for alle mennesker at udtrykke deres positive, kreative og menneskeligge evner for at fremme den sociale og personlige levevis.

Serbien har aldrig udelukkende været beboet af serbere. I dag bor her, i endnu højere grad end før i tiden, medlemmer af andre folkeslag og nationaliteter. Dette er ikke en ulempe for Serbien. Jeg er helt overbevist om, at det er en fordel. Befolkningen i næsten alle verdens lande, og i særlig grad de udviklede lande, udvikler sig i dag i samme retning. Borgere af forskellig nationalitet, religion og race har levet sammen, ikke blot oftere og oftere, men også med stadig større succes.

Især socialismen, som byder på et progressivt og retfærdigt demokratisk samfund, bør ikke acceptere en opdeling af folket på grund af nationalitet eller religion. Den eneste opdeling, der bør tillades i et socialistisk samfund, er opdelingen mellem hårdtarbejdende mennesker og lediggængerne, mellem ærlige og uærlige mennesker. Det gælder derfor alle mennesker i Serbien, som lever af eget arbejde, er ærlige og respekterer andre mennesker og andre nationer, at de opholder sig i deres egen republik. [...]

Enighed bringer værdigheden tilbage

[...] Seks århundreder senere, nu, er vi igen inddraget i kamp og står overfor kamp. Der er ikke tale om væbnet kamp om end noget sådant endnu ikke kan udelukkes. Uanset hvilken form for kamp der er tale om, kan de ikke vindes uden karakterfasthed, tapperhed og ofre, kan ikke vindes uden de ærefulde egenskaber, som var til stede her på slagmarken ved Kosovo dengang i fortiden. [...]

Lad mindet om Kosovo-heroismen leve for altid!

Længe leve Serbien!

Længe leve Jugoslavien!

Længe leve freden og broderskabet blandt menneskene!!

Bilag 3

Respondenternes alternativ til kanonpunkterne:

Bilag 39

Spg. 6) Er der andet stof du gerne vil give plads til, som ikke fremgår af historiekanonen? (Noter venligst) (Hvis du ikke har noget at tilføje til spørgsmålet, angiver du blot et "nej" i tekstfeltet)

Ja. forskellige epoker m.m.m.

ved ikke

rigtig meget

andre kulturer fx indianere og australnegere

Folkedrab Palæstinakonflikten

Ja, der er men jeg kan ikke bruge mere tid på dette

Jeg aner ikke om skolen har en kanon til historie, men jeg er meget godt med i hvad jeg skal undervise i.

ikke lige umiddelbart

er novice i faget, så jeg er ikke nået til et punkt endnu, hvor jeg kan give et kvalificeret svar:)

Spørgsmål 5 er svær at svare på, da jeg kun underviser i historie til 6. klasse

ved ikke

Jordskedsvalget 1973

Vedr. forrige spørgsmål: jeg underviser på en skole med klassetrinnene 0.-6. kl., så defor er afkrydsningsskemaet ikke helt relevant!

Der mangler væsentligt plads til mellemkrigstiden, den kolde krig og følgerne af 11. sept. Det er desuden en hæmsko at der er krav om at punkterne gennemgås kronologisk. Der er så mange punkter, at der næsten ikke er plads til andet. DET er et problem, og gør det yderst besværligt at arbejde emnebaseret. Det er altså stort set umuligt at arbejde ud fra et princip om relativ kronologi!

folkeskolens historie andelsbevægelsen børns vilkår i landbo samfundet

mere verdenshistorisk perspektiv

Ikke umiddelbart i skrivende stund

Der er i de mindste klasser ikke lagt vægt på nyere historie. Hvorfor skal de yngste have om oldtiden og de ældste om den nyere historie. Hvorfor kan vi ikke undervise i 2. verdenskrig i 4. klasse? Og hvorfor skal vi ikke diskutere vikingerne og teorierne om deres liv i 9 klasse? Er oldtiden pr. definition let og for de yngste elever, og nyere historie svært og kun for de ældste elever?

Jeg mener historiekanonen låser undervisningen fuldstændigt. Eleverne på 9 klassetrin opdager hurtigt at de "kun" kan blive prøvet indenfor den nyere historie, det er katastrofalt for historiefaget!!

Ja, masser. Jeg ser historiekanonen som en fin rettesnor, men der er naturligvis mange emner, der mangler.

jeg underviser i alle kanonpumkter således forstået, at jeg ikke vil springe nogen af dem over på de klassetrin, hvor jeg arbejder.

Mere fokus på verden, græsk historie

Ja. Men det vil vi aldig kunne nå med de alt for få timer der i historie

elevernes egen historie

Israel - Palæstina

masser fx ungdomsoprøret

Børnearbejde i ind og udland - før og nu Jeg underviser kun t.o.m. 6. klasse

Det betyder også noget, hvilken målgruppe af børn, som det drejer sig om.

Det er ikke så meget stoffet. Det er mere den kronologiske fremgangsmåde det have givet andledning til. Jeg tænker her fordeling mellem indskoling, mellemtrin og udskoling.

Der er meget lidt mentalitetshistorie i historikanon. Der er en skæv fordeling af punkterne i forhold til antalet at anbefalinger af punkter pr. klassetrin. Der er en klar overrepræsentation af begivenheder fra det 20. århundrede.

Nej,det er svært at nå. Nogle af punkterne bliver berørt i forhold til andre, eller som oplæg til andre.Aktuelle emner, der kommer op, skal selvfølgelig sættes ind i en historisk kontekst.

Masser af emner, der ikke er kanonen efterspørges af eleverne. Kanonen kan vanskeligøre at indgå i tværfaglige forløb. Jeg synes, at det dyrker fagidiotien.

Krigen mod terror eller "Terror" i det hele taget.

ja. ungdomsoprøret


Bilag 4

Følgebrev til skolerne vedr. undersøgelsen formål , karakter og målgruppe:

Undersøgelse til BA opgave 2012 i historie

Denne mail er rettet til kontorerne på udvalgte skoler. Jeg håber i vil videresende denne mail til de relevante lærere.

Dette spørgeskema henvender sig udelukkende til uddannede historielærere der underviser i udskolingen og undersøgelsen er anonym.



Nederst på denne side, er der et link som fører dig/de til undersøgelsen.

Skemaet består af otte enkle spørgsmål, der ikke tager mere end et par minutter.

Skemaet består af spørgsmål, der markeres med et kryds, i den kasse De, ser som værende korrekt.

Undersøgelsen er anonym, med fokus på eks-Jugoslavien, som omdrejningspunkt i historie undervisningen.

 Jeg arbejder ud fra en tese, om brugen af Jugoslavien, i historieundervisningen. En

hurtig tilbagesending af det besvarede spørgeskema, vil hjælpe mig meget.

Spørgeskemaet er et led i min empiri indsamling til BA opgave i historie og er udarbejdet på sitet: obsurvey.com

link:


http://obsurvey.com/S2.aspx?id=bf97b4e5-509b-488c-9af0-9ec0a6e617dd
Jeg håber ikke det er til stor ulejlighed.

På forhånd tak

 

Kevin Mehl



UCSJ Holbæk

 Bilag 5



Svar på den kvantitative undersøgelse



Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət