Ana səhifə

Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"


Yüklə 1.6 Mb.
səhifə4/21
tarix27.06.2016
ölçüsü1.6 Mb.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   21

2.3 Problemstilling


Problemstillingen i nærværende projekt udspringer fra en interesse for musik og de grupperinger, der opstår med musikken som omdrejningspunkt. Grupper eller kollektiver repræsenterer mennesker, som i flere henseender tilsyneladende er ens. Individer må have noget signifikant til fælles, førend vi kan tale om, at de er medlemmer af et kollektiv. Det individer i et kollektiv har til fælles, kan ikke anerkendes, medmindre forskelligheden fra noget andet tillige anerkendes. Man kan derfor tale om, at inklusion logisk set indebærer eksklusion og, at grænserne for det fællesskab eller de kollektiver vi indgår i, må defineres ud fra en grænse, hvor alt det på den anden side, ikke hører til. En af de ting vi som individer har til fælles, er således vores forskellighed fra andre. Det er derfor også ofte i lyset af andres forskellighed, at en gruppes lighed bringes i fokus. At definere ’os’ indebærer umiskendeligt også, at en række ’dem’er’ defineres (Jenkins 2006:105).

I forlængelse af ovenstående er det således vores intention at belyse, hvorledes individer i et kollektiv omkring et fælles tilhørsforhold til en musikalsk smagspræference eller genre, italesætter de forskelligheder, som adskiller dem fra andre grupper, samt de kategoriseringer de anvender i afstandstagen til andre og hvorledes disse forhold spiller ind i relation til såvel individuel som kollektiv identitetsskabelse.



2.3.1 Problemformulering


Hvad kendetegner det kollektive i musikalske genrer og hvad konstituerer en kollektiv identifikation omkring en musikalsk præference?

Formålet med nærværende projekt, er at komme med et svar, der dækker alle problemformuleringens aspekter. For at få en bedst mulig forståelse af hvad de forskellige aspekter af problemformuleringen indebærer, følger herunder en begrebsdefinition af de vigtigste begreber.


2.3.2 Begrebsdefinition


Et kollektiv

Vi benytter os af Richard Jenkins’ forståelse af et kollektiv. Jenkins ser det som et kriterium for, at man kan kalde noget for et kollektiv, at man har noget specifikt til fælles i kollektivet (Jenkins 2006:115). I forhold til dette, koncentrerer vi os om et kollektiv med udgangspunkt i musikalske genrer. De genrer vi fokuserer på, er indie- og metalgenren. Vi fokuserer således på hvad der er fælles indenfor disse musikalske genrer.



Konstituere en kollektiv identifikation

Den kollektive identifikation ligger sig op ad den foregående definition af et kollektiv og handler om, hvorledes man identificerer sig med det pågældende kollektiv, både som hvad det er, og hvad det er forskelligt fra. Når der tales om, hvordan en kollektiv identifikation konstitueres, handler det om hvad der udgør det væsentlige i den kollektive identifikation. Konstituering defineres som, hvordan delelementer skaber det væsentlige i noget (Politikkens nudanske ordbog), i dette tilfælde hvad der er det væsentlige hos kollektivet med indiemusikken i centrum og hvad der er det væsentlige i kollektivet med metalmusikken i centrum.


2.4 Afgrænsning


I det følgende afsnit vil vi redegøre for hvilke faktorer, der kunne give vores opgave en ekstra dimension og hvorfor vi har afgrænset os fra at benytte disse faktorer.

Nærværende projekt omhandler, hvorledes individer med en bestemt musikpræference identificerer sig med en kollektiv identifikation. Vi har altså afgrænset os fra at undersøge kollektiv identifikation i andre sammenhænge end den musikalske. F.eks. kunne vi havde undersøgt kollektiv identifikation i forbindelse med fodboldklubber. Vi kunne have udskiftet vores musikgenrer med fodboldklubber og på den måde undersøgt, hvorledes supportere af forskellige fodboldklubber identificerer sig med kollektivet omkring supportere af den pågældende klub, og på hvorledes de tager afstand til andre klubber og deres supportere. Grunden til, at vi har valgt at fokusere på den musikalske dimension, er dels ud fra en interesse for musikken og de dertilhørende lyttere, og dels fordi det musikalske område, i dansk sociologisk forskning, ikke har været genstand for den store forskning, der fokuserer på indiegenren og synet på andre genrer. På den måde har vi, ved at vælge musikken som fokus, forsøgt at belyse et område, der ikke har været udsat for ligeså meget sociologisk forskning som f.eks. fodboldsupporterkultur i Danmark.

Denne afgrænsning til det musikalske, er dog ikke nok, da det musikalske felt indeholder en masse forskellige genrer. Idet vi har valgt at fokusere på tre musikgenrer; indie, metal og hiphop, har vi afgrænset os fra en masse andre musikgenrer. Grunden til, at vi har valgt netop disse tre er, at vi ser dem som værende tre ekstremer, forstået på den måde, at den praksis, der omgiver genrerne er præget af en vis indlevelse i musikken. Derudover henvender de sig alle sammen, ifølge vores overbevisning, til unge mennesker og da det netop er i ungdommen, at en stor og vigtig del af identitetsskabelsen foregår, ser vi det som et logisk valg, at vi har valgt netop disse tre genrer frem for f.eks. jazz’en, som kan siges at have flere ældre lyttere. Derudover har tilgængeligheden spillet en rolle, da man kan sige, at vi ligeså godt kunne have valgt f.eks. emo-musikken og dens lyttere, da det også er en kultur, der henvender sig til unge, men denne gruppe og andre grupper har ikke været tilgængelige for os.

En dimension vi ikke har med i nærværende projekt, er hvilken baggrund informanterne kommer fra. Vi ved ikke hvilken økonomisk status deres forældre havde og heller ikke hvilket uddannelsesniveau forældrene havde, eller hvilken informanterne selv har. Informationer som disse kunne have bidraget til en ekstra dimension, da vi på den måde kunne finde ud af, om det at have en præference for indiemusik eller metalmusik, kunne hænge sammen med baggrunden. En del af Pierre Bourdieus teoriapparat handler netop om, hvordan man via ens forældre overtager en habitus, der er forskellig fra andres på baggrund af forældrenes økonomiske og kulturelle kapital og hvordan disse kapitalsammensætninger fordrer en bestemt smag indenfor det kulturelle felt – heri musikpræferencer. Informanternes sociale baggrund kan på den måde have en indvirkning på, hvorfor de netop hører enten metal- eller indiemusik og på den måde kan den sociale baggrund være med til at sige noget om, hvad der konstituerer den kollektive identifikation omkring enten indie- eller metalmusikken. Grunden til, at vi har valgt empirisk at afgrænse os fra informanternes sociale baggrund, er at hovedfokusset er hvorledes informanterne, italesætter hvad der konstituerer den kollektive identifikation. Det ville desuden være svært at sammenligne informanternes uddannelsesniveau, da vores yngste informant er 20 år mens den ældste er 30 år og på den måde kunne den ældste have fået en universitetsuddannelse, mens den yngste stadig kun kan være nået til en gymnasialuddannelse. På den baggrund ville sammenligningen være skæv. Derudover passer det godt overens med vores videnskabsteoretiske position, socialkonstruktivismen, at vi fokuserer på hvordan informanterne under interviewet italesætter den kollektive identifikation, da det i socialkonstruktivismen netop er i vekselvirkningen med andre, at den sociale virkelighed konstrueres og på den måde bliver den sociale baggrund mindre vigtig.



1   2   3   4   5   6   7   8   9   ...   21


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət