Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"
|
|  Yüklə 1.6 Mb.
|
1. IndledningKære læser! Musik er om noget et socialt fænomen, der deler og samler vandende, og har gjort det i lange tider. Lige fra hofnarren til trubaduren til komponisten til revyen til nationalsangen til internationale superstjerner til festsangen, hele spektret rundt vækker musikken følelser og tanker i mennesket, og har derfor blevet værdsat kloden rundt. I det 20. århundrede skete der dog en revolution for musikken. Ikke at der kom en ny Beethoven, men det blev muligt at optage, lagre og afspille musik. Efter indtoget af pladespillere, båndoptagere og senere CD og MP3-filer, er musikken allemandseje. Ifølge Giddens (1996) er en af virkningerne ved moderniseringen en nedbrydning af tid og rum. Via internettet, fjernsyn og trykte medier kan personer i New York, København og Tokyo høre og se det samme og udveksle erfaringer. Således også i kulturer og subkulturer, der er i senmoderniteten også er tilknyttet musikgenrer. For nogle er musik ikke længere bare musik, det er en indgangsvinkel til hvilket tøj man går i og hvem man omgås. Og det er disse grupper vi er interesseret i at lære mere om. Hvordan karakteriserer de selv deres fællesskab, og kan vi finde lighedstræk med andre grupper i måden de kategoriserer og interagerer. Du vil i opgaven blive guidet igennem en del af den eksisterende litteratur og viden, de metodiske overvejelser og konsekvenser ved vores valg, en redegørelse af Richard Jenkins tanker omkring kollektiver samt videnskabsteoretiske overvejelser og en introduktion til diskurspsykologi og –analyse. Via to fokusgruppeinterviews med informanter med præference for henholdsvis metal- og indiemusik, har vi indsamlet empiri, der bliver underkastet en diskursanalyse i et socialkonstruktivistisk lys, for via deltagernes udsagn at analysere hvordan kollektivet forhandler i samtalen, kategoriserer dem selv og andre samt identificerer hvor og hvordan den kollektive identifikation finder sted. God læselyst!
2. GenstandsfeltI dette afsnit vil projektets genstandsfelt blive udfoldet. Først vil et afsnit omkring musikkens udbredelse og indflydelse blive præsenteret for at give et indblik i hvilken rolle musikken har i samfundet, og hvilken relevans det har i sociologisk sammenhæng. Herefter følger en præsentation af udvalgt eksisterende litteratur med musikken i centrum. Til sidst udformes en konkret problemstilling, hvilket udmunder i en problemformulering. 2.1 Musikken i samfundet og det musiksociologiske feltI dette afsnit indledes med et bredt perspektiv på musikkens rolle i samfundet og herunder hvorledes musikken kan betragtes som et socialt fænomen, der kan belyses fra flere samfundsvidenskabelige vinkler. Derefter præsenteres synspunkter, som giver et mangfoldigt perspektiv på musiksociologi. Musik er på mange måder et samlende omdrejningspunkt i det sociale liv. Musik benyttes i dag, og har i årtier, været benyttet som politisk redskab af såvel græsrodsbevægelser som manifesterede politiske organisationer. At musikken således over hele verden er blevet en kampplads, accentueredes i DR P1 programmet Agenda 7. februar 2009 i udsendelsen Politisk magtkamp. Fra programmets hjemmeside nævnes det bl.a., at i Saudi Arabien – populært og billedligt sagt: ”hiver styret stikket ud ad guitarforvrængeren hos unge Heavybands, der gennem deres musik gør op med den religiøse kultur”. Derudover fokuserer udsendelsen på Barack Obama’s præsidentvalgkampagne og sloganet ”yes we can”, der ledsaget af en popsang blev distribueret på Youtube og blev derved set over 25 millioner gange. Ligeledes blev musikken som virkemiddel aktuel, da hiphopscenen kan betragtes som en afgørende faktor ved et præsidentvalg i Senegal, mens en gangsterrapper i Brasilien tilsyneladende fungerer som talerør, når politikerne skal i dialog med de mange fattige i slumbyerne. Disse eksempler inddrages altså i den føromtalte udsendelse, til at fremhæve hvorledes musikken kan benyttes politisk og hvorledes musik benyttes som et politisk værktøj, da et hit i radioen påvirker flere mennesker, end en kritisk, intellektuel avisartikel (Agenda 2009). Musik som politisk værktøj er også et emne, som har fået akademisk eller videnskabelig opmærksomhed bl.a. i det elektroniske tidsskrift Music and Politics, hvori emnet berøres med udgangspunkt i forskellige faglige traditioner. Heraf kan en artikel fra den serbiske musikolog, Brana Mijatovic’s fremhæves. I artiklen analyserer Mijatovic på hvorledes rockmusikken og dens tekstuelle indhold medierede mellem den urbane mainstreamkultur og undergrundskulturen og således blev et oppositionelt våben i kampen mod Slobodan Milosevic’s regime (Mijatovic 2008). Sådan kan musikken betragtes som en fundamental skaber og bærer af det sociale liv i dets bredeste forstand og musikken er på langt flere måder, og uomtvisteligt, et relevant felt for samfundsvidenskaben. Sociologien har dog også helt tilbage fra den klassiske sociologi berørt dette genstandsfelt, Max Weber og Ferdinand Tönnies (Nielsen 1981:16) kan nævnes som klassiske sociologer med faglig interesse for musikken, og med tiden er bindestregssociologien ’musiksociologi’ endvidere opstået. Til trods herfor har der eksisteret en, og formentlig endnu forekommende, faglig uenighed og diskussion om musiksociologiens genstandsfelt samt dens udøveres tilgang til musikken som et samfundsmæssigt studieobjekt. Forskellige bud på egentlige definitioner af ’musiksociologi’ vidner også om de divergerende traditioner og faglige tilgange, som i øvrigt kendes i sociologien som videnskabelig disciplin. Eksempelvis kan vi her, med udgangspunkt i en bred og generel definition på musiksociologi og betragtninger herpå fra en af pionererne inden for musiksociologien, nemlig Alphonse Silbermann, indkredse det musiksociologiske felt og dets sigte: A collection of all those social facts which are relevant to the practice of music, the arrangement of those facts according to their importance for the practice of music, and the recognition of those facts which determine alterations in the practice of music (Blaukopf i Silbermann 1963:60). Denne definition betoner de praktiske og det faktuelle ved musikken. Til trods for dette og måske ligefrem derfor, kan det argumenteres, at denne definition enten er for vidtfavnende eller snæver, hvorfor Silbermann (1963:60-62) forsøger at komme forvirringen i forkøbet, med en multifacetteret definition af musiksociologi i henhold til, hvorledes musik kan anskues. I forlængelse af og som konsekvens af det videnskabelige, og sociologiske, aspekt musikken angribes fra, kommer Silbermann frem til en overordnet definition, som indikerer et trefoldigt perspektiv på musiksociologien som:
Silbermann påpeger dog, at en permanent, pålidelig definition ikke er mulig at formulere. I stedet forsøger han at komme en sådan nærmere ved at forklare hvorledes sociologiens objektive metoder skal bringes i spil, således musiksociologien kan lede mod et objektivt studium af musikken som et socialt faktum. Dette syn på musiksociologien og dens sigte kan med en kritisk optik betragtes som paradigmatisk og regelbundet i forhold til den empiristiske positivisme og dennes vidensforståelse, samt udelukkende at fokusere på musikkens funktion. Silbermann er blevet kaldet frontkæmper for den ’principielle’ positivismes musiksociologi (Nielsen 1981:18). Den ’principielle’ positivisme refererer her til den positivisme, som ikke kun fokuserer på statistik, men som har et empirisk udgangspunkt med bestemte principper herfor, og trofast knytter sig til dogmet om værdifrihed og objektivitet. Herunder at en akademisk tilgang til film, musik og enhver anden form for kulturprodukt ikke kan omhandle det indholdsmæssige, da dette må tolkes subjektivt og ”…være afhængig af øjnene, der ser (og de ører der hører)…” (Nielsen 1981:18). For Silbermans vedkommende henregnes den indholdsmæssige stillingtagen til en kulturfilosofisk disciplin, og hans syn på den ’rene’ musiksociologi som en disciplin, der hovedsageligt omhandler den sociale proces, som afstedkommer fra kunstværket overlader således formen og indholdet, de æstetiske funktioner, til andre discipliner: ”Helheder af social praksis, processer og mønstrer for menneskelige relationer, masse- eller enkelt-aktioner, dét er fakta, dét er samfundsmæssigt-musikalske aktioner, om hvis erkendelse er og analyse musiksociologien drejer sig... (Silbermann i Nielsen 1981:19) At Silbermann således ikke betragter det indholdsmæssige og æstetiske som et relevant sociologisk studieobjekt er snævert knyttet til positivismestriden, hvis fronter, groft betragtet, kan repræsenteres af ovenstående citat på den ene side og Frankfurterskolen på den anden side. Denne metodestrid kan altså også spores i musiksociologien. Modsat Silbermann afviste Theodor Adorno ikke at beskæftige sig med musikkens indhold og han indplacerede musikken på en central plads i forhold til sin modernitetskritik. Han belyste dermed også de mest vigtige spørgsmål omkring musikkens rolle i moderne samfund og plæderede bl.a. for, at musikken igennem den måde den opbygges (kompositionen), påvirker bevidstheden, og musikken får derved en rolle som et middel til social kontrol (DeNora 2003). Fra Adornos teoretiske værk forsøger en af tidens og fremmeste forskere inden for musiksociologien, Tia DeNora, at revitalisere sin bog fra 2003. Heri giver hun et bud på, hvorledes musiksociologi skal bedrives, og dette giver dermed et fingerpeg om, at musiksociologiens genstandsfelt stadig søges at defineres. Dette kan også være medvirkende til at forklare det relativt lille omfang af musiksociologisk forskning og publicerede værker på dansk grund. Litteratursøgning inden for dette genstandsfelt giver således heller ikke store fund, slet ikke om musiksociologien som en distinkt bindestregssociologi. Om end musiksociologien som distinkt disciplin ikke har affødt et overflod af litteratur, findes der dog en række undersøgelser, fra såvel social- som humanvidenskabelige undersøgelser, som kan bidrage til at kaste lys over det felt og den problemstilling nærværende projekt omkredser.
|