Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"
|
|  Yüklə 1.6 Mb.
|
6.2 SoundvenueSom det ovenfor er beskrevet, er det en nødvendighed at forstå Soundvenues beskrivelser og ytringer ud fra en større kontekst, eftersom det anvendte sprogbrug skal belyses ud fra sin sociale og kulturelle kontekst, hvilket i dette tilfælde betyder indiekulturens kontekst. Musikalsk set er ’indiemusik’ et diffust begreb. Det kommer fra det engelske ord independent og blev oprindeligt benyttet som en betegnelse for bands, der ikke var under kontrakt ved et større pladeselskab. Det var således bands, der i højere grad vægtede en kunstnerisk frihed og var drevet af lysten til at skabe musik, frem for en ambition om at tjene penge. Indiemusikken hørte til i undergrunden, hvor der herskede en gør-det-selv-mentalitet og bands, der enten fik kommerciel succes eller skrev kontrakt med et større pladeselskab blev betragtet som havende ’solgt ud’. Begrebet er senere hen blevet en betegnelse for en bestemt type af musik og henviser i dag i mindre grad til forudsætningerne for bandet, der har lavet musikken. Ud fra ovenstående beskrivelse er det nu muligt at få indsigt i den overordnede indiekulturelle kontekst. Det karakteristiske herfor er således, at kunstnerisk frihed i høj grad værdsættes i kraft af, at musikerne komponerer musikken uden at gå på kompromis med et pladeselskab der diktere, hvorledes musikken skal være. Dermed kan der ses bort fra tendenser, der er oppe i tiden, og denne uafhængighed muliggør at man kan udleve sin kreativitet og at man har friheden til at prøve sig frem og skabe sit eget udtryk. Denne indstilling er således et kulturelt kendetegn for indiekulturen, som er med til at konstituere en fællesforståelse, så de interne sprogbrugere heri, har mulighed for forståelse af hinanden gennem deres kommunikation. For at opnå viden om, hvorvidt Soundvenue ligeledes er i besiddelse af de ovenfor beskrevne indiekulturelle kendetegn, vil der i de følgende afsnit forekomme en ideationel og interpersonel tekstanalyse af netop Soundvenue. 6.2.1 Idealtionel metafunktionI dette afsnit vil fokus være rettet mod, hvordan Soundvenue’s egne udsagn bliver repræsenteret. Disse kommer primært til syne gennem skribenternes subjektive erfaringer fra den omgivende indieverden, og vil tage udgangspunkt i forskellige musikanmeldelser for netop at fastlægge, hvilke positive og negative nøgleord, der anvendes til beskrivelse af gode samt dårlige egenskaber ved den anmeldte musik. For at opnå denne viden vil de leksikalske kæder blive anvendt. Disse vil således være uddrag af bladets anbefalinger, og vil være placeret under tre kategorier, der beskriver forskellige elementer hos genren: Stemningen i musikken, udformningen af musikken og fremtoningen. 6.2.1.1 Leksikalske kæderStemningen i musikken: ”Højspændte melodier” ”altomfavnende dybsindige stemninger” ”forførende smukke vokal” ”stemninger i mørket” ”stemninger der kilder og omfavner med en blid varme” ”(musikken kan) føre dig dansende ind i drømmeland” ”stemme som en himmelfalden engel” ”eventyrlystne beats”. (Soundvenue # 10: 30-31) Udformningen af musikken: ”Naivistisk legesyge” ”Bruger internettet og festerne som legeplads (til at lave musik)” ”nyder en ubekymret slacker-tilværelse” ”legende konpositioner” ”selvironi” ”musikalske spasmagere” ”kulsort humor og heftige tvetydigheder” ”nørder med stor pladesamling”(Soundvenue #19: 52). (Soundvenue #10: 30-31)
”Trang til at være anderledes” ”rødt skæg og et kinky jakkesæt” ”vidunderlige DAMP-tendenser” ”flabet rock’n’roll attitude” ”ungdommelig galskab” ”drengerøve” ”nørderne fester videre” (Soundvenue #19: 52). (Soundvenue #10: 30-31)
6.2.3 Interpersonel metafunktionMed den interpersonelle metafunktion undersøges, hvordan Soundvenue skaber relationer til læserne og indiemiljøet. Den direkte relation mellem afsender (Soundvenue) og modtager (læseren) er ikke umiddelbart nem at spotte i de forskellige udgaver af magasinet. Dog er der ved nærmere undersøgelse af Soundvenue’s hjemmeside følgende citat til beskrivelse af dem selv samt formål: ”Soundvenue sætter dagsordenen inden for ny musik og ung livsstil. Vi lover, at du får det her først, og vi holder vores ord. Soundvenue er Danmarks stærkeste og mest nysgerrige musikmedie” (www.soundvenue.dk). Ligesom det var tilfældet ved Metal Hammer, anvender Soundvenue også personlige pronominer i 2. person ental i form af en direkte henvendelse ved brug af ordet du. Hertil er pseudokontakten således opnået, hvor læseren derfor bliver tilbøjelig til at tage løfterne mere personligt. Soundvenue’s løfter kommer bl.a. til udtryk gennem at være de første, som præsenterer det nyeste indenfor kulturen samt, at det er det stærkeste og mest nysgerrige magasin. Netop ordvalgene nye og nysgerrige er et taktisk ordvalg fra Soundvenue’s side i et forsøg på at nå ud til indiekulturens medlemmer. Disse afspejler karakteristikken, hvor det musikalske omdrejningspunkt er at være uafhængig, hvorved der åbnes muligheder for at eksperimentere. Det taktiske sprogbrug bruges således for at få modtageren til at opfatte Soundvenue, som den rette repræsentant indenfor indiekulturen. Dette kommer ligeledes til udtryk ved en reklame for et koncertarrangement i bladet, hvori følgende nævnes: ”… at grave ned i undergrunden og anbefale det bedste” (Soundvenue nr. 10:23). Modtageren får således en opfattelse af, at for at holde sig opdateret indenfor indiekulturen, er man nødt til at støtte sig op af Soundvenue’s anbefalinger. 6.2.4 OpsummeringIndiegenrens sociale og kulturelle kontekst er ovenfor blevet karakteriseret ved, at frihed indenfor musikken og kulturen er omdrejningspunktet. Efter udarbejdelsen af de ideationelle og interpersonelle metafunktioner synes dette umiddelbart også at være kendetegnene for Soundvenue. Selvom betegnelsen ’indie’ ikke længere eksklusivt bliver benyttet i sin oprindelige forstand, er det stadig muligt at gennemskue, hvordan flere af den oprindelige genres idealer lever videre i den opfattelse vi i dag har af genren både musik- og stilmæssigt. At lave musik uafhængig af pladeselskaber er således ikke det væsentlige for at komme under betegnelsen indie, men snarere, at musikken og udtrykket har en lyd, der adskiller sig fra mainstream rock og konstant forsøger at udvikle sig. Netop derfor bruges ord, der beskriver kreativitet og nytænkning i høj grad, når indie skal beskrives positivt. Tilsvarende musikken er der inden for indiengenren opstået en tilhørende mode, der bygger på samme idealer som musikken, hvor det efterstræbes at adskille sig fra moden, der er oppe i tiden og skille sig ud og derved er stilmæssig kreativitet også værdsat. På baggrund af ovenstående overensstemmelser mener vi at kunne argumentere for, at Soundvenue er en del af indiens kulturelle og sociale sammenhæng. På baggrund af dette kan vi således udlede stereotypificeringer med udgangspunkt i magasinet som værende repræsentative for indiekulturen til brug i interviewene. 6.3 Argumentation for valg af musik og billederI  ndie billede A
Dette billede forestiller det engelske indieband Klaxons, men er hovedsageligt medtaget for at lade informanterne diskutere udseendet og tøjstilen som ses på billedet. Tøjstilen og udtrykket stemmer overens med de karakteristika om genren, vi kom frem til gennem vores SFL-analyser og er i høj grad udvalgt som følge af dette. Her tænkes der på lysten til at skille sig ud - især med farvestrålende tøj og det dybsindige i udtrykket. Indie billede B D Indie billede C 
Med dette billede ønsker vi, at lede informanternes samtale hen på indie’ens udtryk og hvordan de opfatter det er ønskeligt at posere inden for denne genre. Dette er med henblik på at kunne bestemme indie’ernes udseende, da dette også skal sammenlignes med de to forrige billeder og informanterne får her til opgave at diskutere hvilket billede der er mest ’indie’. Selve billedet er udvalgt på baggrund af SFL-analysen, hvor intelligens og eftertænksomhed var beskrevet som en positiv egenskab. Indie billede D D Som en auditiv repræsentant for indiegenren er nummeret The Zookeepers Boy med det danske band Mew blevet udvalgt. Dette nummer indeholder en lang række af de kendetegn vi har fundet ud fra SFL-analysen, som især lægger sig til stemningen i musikken. Før det første indeholder nummeret en storladenhed som vi forventer, vil tiltale indielytterne, når det spilles for dem under fokusgruppeinterviewet. For det andet er det udvalgt på grund af forsangerens specielle stemme, der i høj grad er med til at gøre bandet unikt. Han er i stand til at synge i falset3, hvilket gøres i omkvædet og denne særegne stil har vi en forventning om, at indielytterne vil synes om, da det er et karakteristika, der gør bandet specielt. Omvendt ligger falsetsang langt fra de hårde og maskuline idealer, der findes i metalmusikken, hvorfor vi før interviewet havde en forventning om, at der vil blive taget afstand til denne sangstil eller, at de måske ligefrem ville blive provokeret af den. |
ette billede forestiller bandet The Whitest boy alive og er ligesom ’Indie billede A’ medtaget for at lade informanterne diskutere tøjstilen og udtrykket i billedet. Dette band, som vi har en forventning om at flere 
ette billede er medtaget fordi denne person bærer en række af de karakteristika vi stødte på i SFL-analyserne. Som med de ovenstående billeder skal dette benyttes i en rangering af, hvad informanterne betragter som værende mest ’indie’.