Ana səhifə

Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"


Yüklə 1.6 Mb.
səhifə7/21
tarix27.06.2016
ölçüsü1.6 Mb.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   ...   21

5. Diskursanalyse


Dette afsnit vil beskæftige sig med hvad diskursanalyse overordnet er, da vi bruger det som et analytisk redskab. Først vil selve diskursbegrebet præsenteres. Dernæst vil der redegøres for hvordan diskursanalyse er en samlet pakke bestående af teori, metode og et videnskabsteoretisk standpunkt. Da vi i denne opgave benytter os af elementer af to forskellige forståelser inden for diskursanalyse – henholdsvist kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi - vil der i dette afsnit tages udgangspunk i overordnede træk som begge positioner benytter. Konkrete præsentationer af begge retninger vil forekomme senere i opgaven.

5.1 Hvad er diskursanalyse?


Diskurs kan overordnet defineres som en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999:9). Det er således ikke kun en måde, hvorpå vi beskriver vores omverden, men diskurser spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre verden og sociale relationer – herunder skabelsen af identitet (Jørgensen & Phillips 1999:9). At tillægge sproget denne konstituerende rolle stammer fra den poststrukturalistiske tradition, der er af den opfattelse, at den sociale virkelighed er en konstruktion. Ordene og deres betydning er konstrueret af mennesker og benyttes af mennesker i den sociale virkelighed. Samtidig udvikles mennesker som sociale væsener gennem ord og symboler i den sociale virkelighed (Trost i Andersen 2006:198).

Diskursanalyse kan således ikke kombineres med en hvilken som helst teori, men må udføres med en samlet pakke indeholdende et teoretisk grundlag, en metodisk fremgangsmåde og filosofiske antagelser. Denne pakkeløsning varierer alt efter hvilken diskursanalytisk retning man beskæftiger sig med og derfor præsenteres her kun de overordnede vilkår, som de retninger vi benytter, har til fælles.

I praksis handler diskursanalyse ikke om at analysere uden om diskurserne og gennemskue hvad folk reelt mener med det de siger. Man kan jo ifølge socialkonstruktivismen kun få viden gennem den diskursive fremstilling af subjekternes virkelighed og derfor kan vi ikke forholde os til rigtige og forkerte udsagn, men udelukkende til det konkrete sprogbrug. Målet bliver derfor at undersøge hvordan sproget bruges og hvordan dette har konsekvens for konstituering af omverdenen (Jørgensen & Phillips 1999:31). Der skal søges efter beskrivelser af verden, som virker selvfølgelige, når vi hører dem i hverdagssituationer, men diskursteoriens rolle er at sætte fokus på disse selvfølgeligheder og stille sig kritisk over for hvilken betydning det får i den sociale omverden, når selvfølgelighederne i sidste ende bliver betragtet som sande (Trost 2007). At betragte noget som sandt betyder jo bare, ifølge teorien, at dem, der omtaler et fænomen som sandt har den diskursive magt. I dette projekt er ovenstående en vigtig pointe, da vi i undersøgelsen skal analysere hvordan deltagerne i de to interviews omtaler sig selv og de andre gennem diskursive kategoriseringer og konstruktioner.

5.2 Kritisk diskursanalyse


Som det fremgår ovenfor, er der indenfor diskursanalyser forskellige måder at gribe disse an på. I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvad kritisk diskursanalyse indebærer med særligt fokus på formål og fremgangsmåde, som i vores tilfælde er SFL.

Ligesom der er forskellige fremgangsmåder indenfor diskursanalyse som helhed, er dette også tilfældet internt ved kritisk diskursanalyse. Derfor vil der blive taget udgangspunkt i de overordnede fællestræk, der er mellem disse, og som således bredt karakteriserer kritisk diskursanalyse.

Indenfor kritisk diskursanalyse er det i særdeleshed social ulighed, som er baggrunden for retningens interesse, hvilket følgende citat afspejler ”… diskursive praksisser bidrager til at skabe og reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper – fx mellem sociale klasser, kvinder og mænd, etniske minoriteter og majoriteten” (Jørgensen & Phillips 1999:75). På dette område er den kritiske diskursanalyse således stadig, i en vis grad, præget af den marxistiske tradition, og formålet er netop også, at afsløre de diskursive praksisser, som er med til at opretholde de ulige magtforhold. I de diskursive praksisser indgår der også konstante magtkampe, som udtrykker kampen om at skabe den fremherskende diskurs, altså den gennemgående måde at tale og tænke om verden. Diskursmagtsindehaverne sætter således dagsordenen og er bestemmende overfor, hvorledes det er muligt for individerne at tænke og tale. Ved afsløring af diskursmagtsindehaverne forsøges der således aktivt på, at skabe en lige social magtbalance gennem samfundsforandring. Med denne dagsorden kan der således argumenteres for, at der ikke bestræbes efter at foretage værdineutral og objektiv forskning, hvilket inden for kritisk diskursanalyse også er et bevidst valg (Jørgensen & Phillips 1999:75-76).

For at gribe et felt an anvendes der indenfor kritisk diskursanalyse en lingvistisk-diskursiv dimension af sociale og kulturelle fænomener og forandringsprocesser som fremgangsmåde (Jørgensen & Phillips 1999:73). Der dannes teorier og metoder til at problematisere teoretisk, samt empirisk at studere relationerne mellem kulturelle og sociale sammenhænge og diskursiv praksis i forskellige sociale sammenhænge (Jørgensen & Phillips 1999:72). Dette indebærer i praksis, at der foretages konkrete lingvistiske tekstanalyser med udgangspunkt i social interaktion (Jørgensen & Phillips 1999:75). Diskursens rolle er yderst relevant i forhold til social praksis, eftersom det både konstruerer den sociale verden, samt konstitueres af andre sociale praksisser. Der er således tale om et dialektisk forhold; foruden at forme og omforme sociale strukturer og processer, afspejler diskurser dem ligeledes. Dette kommer til udtryk ved, at sproget i dette henseende anses som værende både en form for handling, der tilskriver individer indflydelse til at påvirke større strukturer, samt en anden form for handling, som er historisk og socialt anlagt (Jørgensen & Phillips 1999:74).


1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   ...   21


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət