Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"
|
|  Yüklə 1.6 Mb.
|
10.7 Generalisering af resultaterI forlængelse af den afsluttende analyse ovenfor, vil vi her vurdere genrealiseringsmulighederne i de resultater vi har analyseret os frem. Med vores forskningsstrategiske udgangspunkt i det kvalitative casestudium udelukkes muligheden for, at vores resultater kan generaliseres statistisk. Vores bestræbelser på at få indsigt i de musikalske kulturer har ikke resulteret i et alment gyldigt og universelt billede af kulturerne, i det vores informanter ikke er udvalgt tilfældigt og repræsentativt. Dette betyder dog ikke, at vores empiriske fund, ikke har ekstern validitet i forhold til såvel de udvalgte cases og øvrige grupper omkring en kollektiv identifikation. Som vi ovenfor i den afsluttende analyse har antydet, kan inddragelsen af anerkendte teoretiske perspektiver og eksisterende undersøgelser benyttes for at drage: ”slutninger ved at sammenkæde enkelte tilfælde med teoretiske forestillinger” (Maaløe in Antoft 2007:51). Dette åbner muligheden for at lave analytisk generalisering af vores empiriske fund og de konklusioner, som nedenfor bliver draget, vil dermed også kunne have en vis gyldighed i forhold til andre grupperinger; om disse måtte have en kollektiv identitet omkring jazz, fodbold eller motorcykler. I forlængelse heraf er de samtidsdiagnostiske perspektiver vi har inddraget netop et billede af samfundets tilstand, hvilket i kraft af strukturernes determinering også afspejles i individet. Således er de resultater vi konkluderer på nedenfor ikke statistisk underbygget, men de slutninger vi drager ved at sammenkæde enkelte dele med teoretiske forestillinger kan give belæg for analytisk generalisering.
11. KonklusionAnalysen i nærværende projekt har haft til formål at belyse problemformuleringen: Hvad kendetegner det kollektive i musikalske genrer og hvad konstituerer en kollektiv identifikation omkring en musikalsk præference? Omkring de kendetegn vi har identificeret i det kollektive hos indiegenren kan det konkluderes, at det at distingvere sig fra en mainstreamkultur er væsentlig. Den fysiske fremtoning er et fællestræk som går igen hos indie’erne idet indiemoden implicerer, at man klæder sig anderledes på en genkendelig måde. ’At være med på moden’ i indie’en omhandler tillige idealet om, at man har kendskab til, hvad der sker på musikscenen og, i forlængelse heraf, også selv søge viden om den nyeste msuik. Indiemusikken kendetegnes ved en noget diffus genrebetegnelse, men indkredses, af informanterne, omkring rockmusikken og den negativt formulerede definition, hvor indiemusikken fraskrives en nær tilknytning til det kommercielle og gå på kunstnerisk kompromis. Som en konsekvens af det kunstneriske ideal i indien er fornyelse et nøgleord, hvor det at have kendskab til de nyeste navne på indiescenen giver status, eller subkulturel kapital, og således også bliver et kendetegnende omdrejningspunkt for det kollektive omkring genren. At moden i indiekulturen tilbyder anvisninger på, hvorledes individualitet og forskellighed giver plads til individuel udfoldelse, er paradoksalt, samtidigt det der binder det fælles sammen blandt indie’erne; en afstand overfor det mainstreame. Med udgangspunkt i de kulturelle kendetegn hvad angår metalhovedernes kollektiv, kan det konkluderes, at metalinformanterne overordnet kan karakteriseres som rebelske ud fra det almindelige samfunds spilleregler. Denne konklusion udmundes i, at metalinformanterne i kraft af deres outsiderfornemmelser vender dette til en positiv værdi, og i takt hermed foretager en reflekteret afstandstagen til det øvrige samfunds spilleregler. Metalkulturens medlemmers udskejelser findes bl.a. ved valg af påklædning og musikstil, hvori de overordnede tematikker, er domineret af maskulinitet, brutalitet, død, ødelæggelse og lignende synonymer. Der er således nogle markant anderledes spilleregler indenfor metalkulturen, som repræsenteres i form af en hård og rå attitude, som oftest hjælpes på vej af den sorte farves symbolske betydning. Ud over de kulturelle kendetegn som vi har identificeret i de to genrer kan det konkluderes, at den kollektive identifikation omkring en musikalsk præference ligeledes konstitueres omkring de kategoriseringer informanterne italesætter om andre grupper. Når indie’erne og metalhovederne identificerer positive og negative elementer eller egenskaber i hiphopkulturen er det således et eksemplarisk billede af, hvad de ikke vil identificeres med og hvorledes en kollektiv identifikation kan styrkes. Det ”dem” der italesættes, styrker samtidig et ”vi”. Det samme gør sig gældende, når indie- og metalinformanterne kategoriser hinanden og konklusionen er således at kategoriseringer af andre grupper – ved siden af kulturelle kendetegn – konstituerer det kollektive omkring en musikalsk præference. Konkret giver denne teoretiske indsigt forklaringer på hvorfor vores empiriske fund, indeholder informationer om hvorfor, indie’erne italesætter en gennemgående afstandstagen overfor det ekstreme, det mørke og outsider-prædikatet, der er tilknyttet metalkulturen. På samme vis har metalhovederne italesat negative betegnelser på indiegenren, som påtaget sofistikeret, tøsedrenge og følsomme. De musikalske kollektiver anvender altså kategoriseringer om hinanden for at definere hvad de ikke er, da et ”dem” umiskendeligt må defineres, for at styrke og hævde deres egen genre. Mens informanterne altså har divergerende præferencer, er det fra kategoriseringerne af hiphopgenren muligt at konkludere, at fælles præferencer og idealer går på tværs af genrerne. Her er det især idealet om at være autentisk og repræsentere den kultur man er en del af, uden det bliver et påtaget image. Herudover er et ideal om afsmag for ”bling bling” hiphoppens materielle betoning en kategorisering som dækker over en fælles foragt for at ”sælge ud” i jagten på succes.
12. LitteraturBøger: - Adorno, Theodor W. (1972): Kritiske modeller. København: Rhodos. - Antoft, Rasmus & Heidi Salomonsen (2007): Det kvalitative casestudium: introduktion til en forskningsstrategi. In: Antoft, Rasmus, Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Søren Kristiansen
- Andersen Heine; Thomas Brante, & Olav Korsnes (2007): Leksikon i sociologi. København: Akademisk forlag. - Andersen, Thomas; Uwe Helm Petersen; Flemming Smedegård (2001): Sproget som ressource Dansk systemisk funktionel lingvistik i teori og praksis. Odense Universitetsforlag. - Barker, Chris (2008): Cultural Studies – Theory and Practice. London: Sage Publications - Bauman, Zygmunt (2002): Fællesskab, en søgen efter tryghed i en usikker verden. København: Hans Reitzels forlag. - Bo, Inger Glavind (2008): At tænke socialpsykologisk. København: Akademisk Forlag. - Bourdieu, Pierre (1995): Disitnksjonen. Oslo: Pax Forlag - Demant, Jakob & Charlotte Klinge-Christensen, (2004): Boybands & teenagepiger - kønsidentitet og drømmen om romantisk kærlighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur. - DeNora, Tia (2003): After Adorno – Rethinking Music Sociology - Cambridge: University Press - Dunning, Eric (2004): “The figurational dynamics of racial stratification” In: Loyal, Stephen & Quilley, Sthepehen: The Sociology of Norbert Elias - Elias, Norbert & John L. Scotson. (1965/1994): The Established and the Outsiders. London: SAGE - Frimann, Søren (2004): Kommunikation - tekst i kontekst. Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik. Aalborg Universitetsforlag. - Giddens, Anthony (2006): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hanz Reitzels forlag. - Goffman, Erving (1959): The Presentation of Self in Everyday Life. Harmondsworth: Penguin Books - Halkier, Bente (2002): Fokusgrupper. Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag - Hargreaves (2002): What are musical identitites, and why are they important? In: Macdonald et al: Musical Identities. Oxford: University Press. - Hogg, Michael A. & Abrams, Dominic (1988): Social Identifications. London: Routledge. - Hogg, Michael A. & Vaughan, Graham M. (2008): Social Psychology. 5TH edt. Harlow: Pearson. - Inglehart, Ronald (1997): Modernization and Postmodernization. Princeton: University Press. - Jacobsen, Michael Hviid (2002): “Quo vadis, grounded theory?” In: Jacobsen, Kristiansen & Annick Prieur (red.): Liv, fortælling, tekst – Strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag - Jenkins, Richard (2006): Social identitet. Århus: Academica - Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag. - Kvale, Steiner (1997): Interview. København: Hans Reitzels Forlag. - Morgan, David L. (1997): Focus Groups as Qualitative research. London: SAGE - Nielsen, Per Drud (1981): Studier i hverdagsmusikkens sociologi. Århus: Publimus. - Puchta, Claudia & Potter, Jonathan (2004): Focus group practice. Sage Publications, London - Thornton; Sarah (1995): Club Cultures. Music, Media and Subcultural Capital. Cambridge: Polity Press. - Silbermann, Alphons (1963): The Sociology of Music. London: Sage. - Simmel, George (1998): Hvordan er samfundet muligt? København:Gyldendal - Wernstein, Deena (1991): Heavy Metal: The Music and Its Culture. Perseus Publishing. - Widdicombe, Sue & Wooffitt, Robin (1995): The Language of Youth Subculture: Social Identity in Action. Brighton: Harvester - Willis, Paul E (1977): Profane Culture. London: Taylor & Francis.
- Bryson, Bethany (1996): ”Anything But Heavy Metal”: Symbolic Exclusion and Musical Dislikes. In: American Sociological Review. Vol 61 Nr. 5. - Demant, Jakob; Klinge-Christensen, Charlotte & Sørensen, Anne-Stina (1997): Den danske HipHop-Kultur: et neotribalt fællesskab. Dansk Sociologi 3. - Mijatovic, Brana (2008): “Throwing Stones at the System": Rock Music in Serbia during the 1990s. Music and Politics volume II, nr 2. - Ruud, Even: (2003): Musikalsk identitet. Grus nr. 69. 24. årgang
Actionspeax # 1. Vinter 2004-05 Actionspeax # 2. Forår 2005 Actionspeax # 3. Sommer 2005 Actionspeax # 4. Vinter 2005-06 Actionspeax # 6. Sommer 2006 Metal Hammer # 179. Juni 2008. Metal Hammer # 180. Juli 2008. Metal Hammer # 181. August Metal Hammer # 182. Sommer 2008 Soundvenue. Music & Expression #10 dec-jan 2006-2007. Soundvenue. Music & Expression #19 feb-mar 2008. Zapp – Jorden rundt: Rap Juni 2000. Nr. 3. Udgivet af mellemfolkeligt Samvirke. Hjemmesider www.actionspeax.dk www.metalhammer.co.uk www.soundvenue.com www.dr.dk/p1/Apropos
13. Bilag13.1 Bilag A13.1.1 Metal interviewguideIndledende (identificering af og med egen genre) Kan i forklare/fortælle om hvilke kendetegn der er ved Metal
Stereotyper
Efter informanterne har fortalt hvad de synes er kendetegnende ved genren afspilles et stykke musik som repræsenterer Metal Reaktionerne fra informanterne bruges og der kan spørges om: På hvilke måder synes i musikken afspejler metal (musikken og kulturen)? Hvilke tanker eller opfattelse tror I andre har om den genrer i hører? På hvilke måder kan I identificere jer med nogle af de kendetegn? Hvad tiltaler jer ved genren? Er der noget i hiphoppen i tager afstand til? Er det vigtigt at gå til koncert? – hvorfor?
Hvordan synes i Metal adskiller sig fra andre genrer som Indie/alternativ rock og Hiphop? (eksempelvis hiphop overfor hiphop og indie). Identificering af andre genrer og afstandtagen herfra Hvad synes i er kendetegnende for Indiemusik?
Her vises billede eller et magasin der repræsenterer indie genrerne Hvordan synes i Hiphop adskiller sig fra andre genrer som Indie/alternativ rock og Metal? (eksempelvis hiphop overfor metal og indie). Identificering af andre genrer og afstandtagen herfra Hvad synes i er kendetegnende for hi hop?
Her vises billede eller et magasin der repræsenterer metalgenren 13.1.2 Indie interviewguideIndledende (identificering af genren) Kan i forklare/fortælle om hvilke kendetegn der er ved Indie
Stereotyper
Efter informanterne har fortalt hvad de synes er kendetegnende ved genren afspilles et stykke musik som repræsenterer Indie Reaktionerne fra informanterne bruges og der kan spørges om: På hvilke måder synes i musikken afspejler Indie (musikken og kulturen)? Hvilke tanker eller opfattelse tror I andre har om den genre i hører? På hvilke måder kan I identificere jer med nogle af de kendetegn? Hvad tiltaler jer ved genren? Er der noget i indie i tager afstand til? - Fx kønsdiskriminering, våben, afstand til homoseksuelle? Er det vigtigt at gå til koncert? – hvorfor?
Identificering af andre genrer og afstandtagen herfra – HIPHOP Hvordan synes i Indie adskiller sig fra en genre som hiphop Hvad synes i er kendetegnende for hiphop musik?
Her vises billede eller et magasin der repræsenterer hiphop genrerne ------------- Identificering af andre genrer og afstandtagen herfra - METAL Hvordan synes i Indie adskiller sig fra en genre som Metal Hvad synes i er kendetegnende for Metal?
Her vises billede eller et magasin der repræsenterer metalgenren 13.2 Bilag B13.2.1 Opslag
Hey hører du Hiphop, alternativ rock eller metal, og bruger du musikken som inspiration til din livsstil? Hvis svaret er ”ja” til en af disse musikgenre og du er mellem 16-30 år, er det dig vi skal have fat i! Vi skal bruge dig til en samtale omkring den musikgenre du hører og hvad der er kendetegnende for netop denne genre. Dette skal bruges til vores bachelorprojekt i sociologi. Samtalen, som foregår i en gruppe af 8-10 personer bestående af folk med samme musiksmag som dig, vil foregå i sidste halvdel af april måned – nærmere tidspunkt finder vi ud af i fællesskab. Hvis du allerede nu ved, at du bare MÅ deltage i dette spændende projekt eller er interesseret i at høre mere, så ring eller send sms til: 60406040 Eller tjek vores gruppe på Facebook, som hedder: ”Musiksamtale” Mvh Rasmus, Emil, Finn, Daniel og Jeppe 1 Udsendelsen er fra maj 2006 og kan lokaliseres på http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2006/05/17144952.htm 2 http://www.facebook.com d. 10. maj 2009 3 En speciel syngemåde, hvor man ved at benytte en begrænset del af stemmebåndet kan synge meget høje toner 4 'beef " to have a problem with someone" example " me and that boy got beef". Also rappers often get into beefs which is fighting over rap songs sending diss tracks back and forth to each other. http://www.rapdict.org/Beef - The rap dictionary. 5 Her anvendes begrebet ”kategorisering” anderledes end hos Jenkins, da det også indbefatter omtalen af ens egen gruppe. 6 Indfødte new zealændere. 7 Et opslag på begrebet kultur resulterer i en definition som for nærværende er tilstrækkelig: Det er altså et overordnet fænomen, som omfatter ideer, praksis, materielle og symbolske artefakter i løst sammenkoblede, komplekse systemer inden for forskellige grupper eller samfund (Ekegren i Andersen 2006: 140). Vi koncentrerer os altså om de kendetegn informanterne italesætter ved den musikgenre de præfererer. 8 (Slang) En intelligent person der kun interesserer sig for én ting og derfor virker mærkelig, eller en person der opfører sig mærkeligt eller dumt (Politikkens Dansk Ordbog 2000). Det ligger således eksplicit i ordet ”nørd”, at personen er intelligent, hvilket også er et ideal for indiefolkene. 9 Betegnelsen ”metalhoved” anvendes af Heavy 3 og dermed er det et informant identificeret begreb vi tager til os (Heavy 3:79). 10 Et opslag på begrebet subkultur resulterer i en definition som for nærværende er tilstrækkelig: subkultur, undergrundskultur, koncentreret om visse aktiviteter, værdier, territorielle rum mv., som på synlig vis differentierer den fra mere hegemoniske kulturformer. Subkulturer kan være mere eller mindre tæt sammenvævede og med en klar identitet. Ungdomssubkulturer defineres i højere grad ud fra tøjstil og musiksmag. Ofte knyttes subkulturbegrebet til tilstedeværelsen af en bestemt livsstil, fx bikerkulturen, hvor deltagerne er genkendelige gennem en vis tøjstil, væremåde, symbolbrug og ikke mindst motorcykler af bestemte mærker (Fangen i Andersen 2006:256). Subkultur betragtes som en kultur hvis symboler og artefakter adskiller sig fra den hegemoniske kultur. 11 Engelsk slang: Tøsedreng 12 Engelsk slang for nedsættende tale. 13 Engelsk slang: nedsættende om kvinder. 14 Her tænkes på en sondring fra grounded theory mellem teorier som omhandler et specifikt socialt område eller kontekst (substantielle teorier) og teorier af mere universel karakter. Fomalteoretiske perspektiver dækker altså her over teorier som er mere generaliserende og indkredser flere kontekster omkring samme fænomen (Jacobsen 2002). |