Ana səhifə

0. D. Sp. Nr. 5177 LÆgemidlets navn


Yüklə 110 Kb.
tarix24.06.2016
ölçüsü110 Kb.




7. juli 2015
PRODUKTRESUMÉ
for
Lidokain-adrenalin SAD, injektionsvæske, opløsning

0. D.SP.NR.

5177
1. LÆGEMIDLETS NAVN

Lidokain-adrenalin SAD.
2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg lidocainhydrochlorid + 5 mikrogram adrenalin som adrenalintartrat.


3. LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.


Udseende: Klar, farveløs væske, fri for synlige partikler
pH: 4,0 – 5,0 ved 20C

4. KLINISKE OPLYSNINGER
4.1 Terapeutiske indikationer

Lednings- og infiltrationsanalgesi.


4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Individuel. Til i.m. og s.c. brug. Må ikke anvendes i.v. Se skema herunder (de angivne koncentrationer refererer til lidocainindholdet).



Type af blo­kade



Koncentration



Dosis


Anslag­stid (min.)


Virk­nings-varighed (ti­mer)


Indikation






mg/ml

%

ml

mg









Lokal infiltra­tion


5
10


0,5
1,0




< 80
< 40


< 400
< 400

1-2
1-2


2-4
2-4


Kirurgiske indgreb


Kirugiske indgreb

Intercostal

(pr. nerve)

10


1,0


2-5


20-50


3-5


3-4

Kirurgiske indgreb

Postoperati­ve smerter

costale frakturer

Paracervikal

(hver side)

10

1,0

10

100

3-5

2-2,5

Kirugisk indgreb og dilatation af cervix. Smerte­lin­dring ved fødsler.


Pudendus


(hver side)

10

1,0

10

100

5-10

2-3

Forløsning (in­strum)


Intraartikulær blok


5


10

0,5

1,0



< 60


< 40


< 300


< 400

5-10

5-10

30-60 min. efter udvaskning


30-60 min. efter ud­vask­ning

Arthroskopi og kiru­giske ind­greb

Arthroskopi og kiru­giske ind­greb

Retrobulbær

Peribulbær
Retrobulbær

10

20


1,0


2,0

10-15


4

100-150


80

3-5

2-4

Øjenkirugi

Øjenkirurgi

Plexus brachi­alis:

Axillaris
Supraclavicularis, inter­scalener og perivaskulær subclavius-blok

10

10


1,0


1,0

40-50


30-40

400-500


300-400

15-30


15-30

3-4


3-4

Kirugiske ind­greb

Kirugiske ind­greb

Ischias blok (4)



20

2,0

15-20

300-400

-

-

Kirurgiske indgreb


3-i-1


Femoral, obtura­tor og lateral kutan.

10

1,0

30-40


300-400


15-30

2-4

Kirugiske ind­greb



< = Op til
Højeste rekommanderede dosis til voksne er 500 mg lidocain.

Børn: Til børn beregnes dosis efter vægt, og der kan gives op til 5 mg/kg. Med tilsætning af adrenalin kan der gives op til 7 mg/kg.

Det viste skema er en doseringsvejledning for almindeligt anvendte teknikker. Klinikerens erfaring og kendskab til patientens fysiske status er vigtige, når dosis beregnes. Ældre og svækkede patienter kræver mindre doser svarende til alder og fysisk tilstand. Når der anvendes langvarige blokader, enten via kontinuerlig infusion eller via gentagne bolus-injektioner, skal risikoen for at nå et toksisk plasmani­veau eller for at inducere en lokal skade på nerven overvejes.
Der er risiko for systemiske virkninger af adrenalin, hvis der anvendes store rumfang af adrenalin-holdige opløsninger.

Forsigtighed tilrådes for at undgå akutte toksiske reaktioner på grund af utilsigtet intravaskulær injektion. Omhyggelig aspiration før og under injektionen anbefales.

Før en større dosis lokalanalgetikum injiceres anbefales det, at give en testdosis på 3-5 ml lidocain med adrenalin. En utilsigtet intravaskulær injektion kommer til udtryk som en kortvarig stigning i pulsen. Selve dosis bør injiceres langsomt, med en hastighed på 100-200 mg/minut, eller i stigende doser, mens der holdes konstant verbal kontakt med patienten. Hvis tegn på toksicitet viser sig, afbrydes injektionen øjeblikkelig.

Generelt kræver en total blokade af alle fibre i en større nerve høje kon­centrationer af lokalanalgetikum, mens der til mindre nerver eller en mindre grad af blokade anvendes lavere koncentrationer. Den mængde injektionsvæske, der anvendes, vil påvirke spredningen af analgesien.


For at forlænge virkningsvarigheden af blokaden kan der anvendes kateter à demeure, gennem hvilket lokalanalgesimidlet kan injiceres eller infunderes efter behov. Denne teknik kan også anvendes fx ved plexus brachialis eller interpleural analgesi.
Ved lokal infiltration forlænges virkningsvarigheden ved tilsætning af adrenalin.
Nedsat nyrefunktion:

Bør anvendes med forsigtighed ved stærkt nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).


Nedsat leverfunktion:

Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).


4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for lokalanalgetika af amid-typen, eller over for et eller flere af hjælpestofferne (f.eks. methylparahydroxybenzoat eller natriummetabisulfit).


4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Procedurer i forbindelse med regional eller lokal analgesi skal altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Når større blokader udføres, eller når der anvendes høje doser, skal der anlægges i.v.-kanyle, før lokalanalgetikum injiceres. Klinikeren bør have gennemgået passende træning i den procedure, der skal udføres, og bør være fortrolig med diagnosticering og behandling af bivirkninger, systemisk toksicitet eller andre mulige komplikationer (se pkt. 4.8 og 4.9).

Forsigtighed tilrådes for at forhindre akutte toksiske reaktioner på grund af utilsigtet intravaskulær injektion. Omhyggelig aspiration før og under injektionen anbefales.
Bør ikke anvendes til patienter med tilbagevendende porfyri.
Lidocainopløsninger tilsat adrenalin bør ikke anvendes intravenøst.
Opløsninger af lokalanalgetika, der indeholder konserveringsmidler (hætteglas), bør ikke anvendes intratekalt.
Visse lokalanalgetiske procedurer kan være forbundet med alvorlige bivirkninger, uanset hvilket lokalanalgetikum der anvendes:


  • Centrale blokader kan forårsage kardiovaskulær depression, især i forbindelse med hypovolæmi.

  • Retrobulbære injektioner kan i meget sjældne tilfælde nå det kraniale subarach­noidale rum og forårsage midlertidig blindhed, kardiovaskulær kollaps, apnø, kramper etc.

  • Retro- og peribulbære injektioner af lokalanalgetika rummer en lille risiko for vedvarende øjenmuskel-dysfunktion. Den primære årsag hertil er skade og/eller lokal toksisk virkning på muskler og/eller nerver. Forsigtighed ved retrobulbær injektion hos patienter med udtalt simplex glaukom.

Sværhedsgraden af sådanne vævsreaktioner er relateret til graden af skade, koncentrationen af lokalanalgetikum og varigheden af vævets kontakt med lokalanalgetikum. Derfor skal, som for alle lokalanalgetika, den mindste effektive koncentration og dosis af lokalanalgetikum anvendes. Vasokonstriktorer og andre tilsætningsstoffer kan forværre vævsreaktionen og bør kun anvendes, hvis det er nødvendigt.



  • Injektioner i hoved- og halsområdet kan utilsigtet foretages intraarterielt og fremkalde CNS-symptomer selv i lave doser. Symptomerne ligner de symptomer, der kan ses ved utilsigtet intravaskulær injektion af større doser i andre områder.

Patienten bør gøres opmærksom på fare for utilsigtede skader på læber, tunge, slimhinder i mundhule eller bløde gummer, når disse er bedøvet. Fødeindtag bør derfor udsættes indtil normal følelse er vendt tilbage i munden.


Selvom lokalanæstesi ofte er den optimale anæstesimetode, kræves speciel op­mærksomhed over for visse patienter for at nedsætte risikoen for potentielt farlige bivirkninger:

  • Patienter med partiel eller komplet hjerteblok, da lokalanalgetika kan under­trykke myokardiets ledningsevne.

  • Patienter med kardiovaskulær sygdom eller hjertesvigt.

  • Patienter med fremskreden leversygdom eller stærkt nedsat nyrefunktion.

  • Ældre og patienter i dårlig almen tilstand.

  • Børn. Dosis bør reduceres.

  • Patienter i behandling med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanalgetika eller klasse IB antiarytmika, da de toksiske virkninger er additive (se pkt. 4.5).

  • Patienter i behandling med klasse III antiarytmika (f.eks. amiodaron) bør holdes under tæt overvågning og eventuelt EKG-monitoreres, da hjertepåvirkninger af lidocain og klasse III antiarytmika kan være additive (se pkt. 4.5).

Hvis dosis eller administrationsvej giver anledning til høje plasmakoncentrationer og generelt ved lidocain i kombination med andre lokalanalgetika, bør der udvises forsigtighed hos patienter med epilepsi, neurologiske sygdomme, udtalt hypoxi, alvorlig respirationsdepression, hypovolæmi, shock, alvorlig anæmi, bradykardi eller Wolff-Parkinson-Whites syndrom.

Hypokaliæmi, hypoxi og forstyrrelser i syre-base balancen bør korrigeres før behandling med lidocain indledes.
Opløsninger, der indeholder adrenalin skal anvendes med forsigtighed hos patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, dårligt kontrolleret thyreotoksikose, iskæmisk hjertesygdom, hjerteblok, cerebrovaskulær insufficiens, fremskreden diabetes og anden patologisk tilstand, der kan forværres af adrenalin. Injektionsvæskerne bør ligeledes anvendes med forsigtighed og i stærkt begrænsede mængder i områder af kroppen, der får blodforsyninger via endearterier, som f.eks. fingre, eller som på anden måde har kompromitteret blodforsyning.
Effekten af lokalanalgetika kan reduceres, hvis det injicerede område er inflammatorisk eller inficeret. Lokalanalgetika bør derfor undgås, når der er infektion i det område, der ønskes at injicere.
Forsigtighed bør udvises ved samtidig -receptorblokkerbehandling pga. nedsat clearance af lidocain. Mekanismen er formentlig dels reduktion af levergennemblødningen og dels en hæmning af lidocains omsætning i leveren (se pkt. 4.5).
Lidokain-adrenalin SAD opløsninger indeholder natriummetabisulfit E223, en sulfit-forbindelse, der kan fremkalde allergiske reaktioner, inkl. symptomer på anafylaktisk reaktion og livstruende eller mindre alvorlige astmatiske episoder hos særligt følsomme individer. Den samlede prævalens af sulfit-overfølsomhed i den almene befolkning er ukendt og er sandsynligvis lav. Sulfit-overfølsomhed ses hyppigere hos astmatikere end hos ikke-astmatikere.
Lidokain-adrenalin SAD i hætteglas indeholder methylparahydroxybenzoat E218 som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen) og i sjældne tilfælde åndedrætsbesvær.
Lidokain-adrenalin SAD 5 mg/ml, 10 mg/ml og 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning indeholder henholdsvis ca. 0,14 mmol (ca. 3,2 mg) natrium pr. ml, ca. 0,12 mmol (ca. 2,8 mg) natrium pr. ml eller ca. 0,08 mmol (ca. 1,8 mg) natrium pr. ml. Hvis patienten er på saltfattig diæt skal der tages hensyn hertil.
4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Opløsninger, der indeholder adrenalin, bør generelt ikke anvendes, eller anvendes med forsigtighed til patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva, da kombinationen kan medføre alvorlig, langvarig hypertension som følge af en forsinket nedbrydning af adrenalin. Patienter, der er behandlet med disse stoffer inden for de sidste 2 uger, bør ikke behandles med adrenalin. Indgift af adrenalin til patienter i behandling med methyldopa kan give udtalt blodtryksstigning på grund af en methyldopa-induceret følsomhed af de adrenerge neuroner. Endvidere kan samtidig anvendelse af adrenalin-holdige opløsninger og oxytocinlignende ergotalkaloider fremkalde alvorlig, vedvarende hypertension og eventuelt cerebrovasku­lære og kardielle skader. Antipsykotika såsom phenothiaziner og butyrophenoner kan nedsætte eller ophæve pressor-effekten af adrenalin og medføre hypotension og takykardi.


Opløsninger, der indeholder adrenalin, bør anvendes med forsigtighed til patienter i generel anæstesi med halogerenede inhalationsanæstetika, på grund af risikoen for alvorlige kardielle arytmier.
Ikke-selektive betablokkere som propranolol og pindolol øger pressor-effekten af adrenalin, hvilket kan føre til alvorlig hypertension og bradykardi.
Lidocain bør anvendes med forsigtighed til patienter, der er i behandling med andre lokalanalgetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanalgetika af amidtypen, som eksempelvis klasse IB antiarytmika, da de systemiske toksiske virkninger er additive. Der er ikke udført specifikke interaktionsstudier med lidocain og antiarytmika i klasse III (f.eks. amiodaron) men forsigtighed tilrådes (se pkt. 4.4).
Lægemidler, der nedsætter lidocains clearance (f.eks. cimetidin og beta-blokkere som propranolol, metoprolol og tertatolol), kan føre til potentielt toksiske plasmakoncentrationer, når lidocain gives som gentagne høje doser over en længere tidsperiode. Disse interaktioner er ikke klinisk vigtige efter en kortvarig behandling med lidocain ved anbefalet dosering.
Fluvoxamin nedsætter clearance for lidocain med ca. 40% og forlænger halveringstiden for lidocain fra 2,6 til 3,5 timer.
Ved samtidig indgift af propafenon ses en signifikant men beskeden hæmning af lidocainomsætningen. Optræden af bivirkninger fra CNS under kombinationsbehandlingen kan forventes at være mere generende end den beskedne stigning i lidocainniveauet kunne medføre. Kombinationen bør undgås.
Ved samtidig behandling med phenytoin ses muligvis farmakodynamisk interaktion med bivirkninger i form af vertigo, kvalme, nystagmus og diplopi. Desuden kan samtidig anvendelse af lidocain og phenytoin eller fosphenytoin resultere i additive hjertedeprimerende effekter og nedsat serumkoncentration af lidocain. Kombinationen bør undgås.
Samtidig brug af lidocain og propofol kan resultere i øget hypnotisk effekt af propofol. Samtidig brug af lidocain og suxamethonium kan resultere i forlænget virkning og toksicitet af suxamethonium (respiratorisk depression, apnø).

Samtidig brug af lidocain og rocuronium øger risikoen for postoperativ forbigående paralyse.

Samtidig brug af lidocain og ritonavir, amprenavir, fosamprenavir eller atazanavir kan resultere i øget serumkoncentration af lidocain og potentiel toksicitet (hypotension, arytmier).

Samtidig brug af lidocain og nevirapin kan resultere i reducerede plasmakoncentrationer af lidocain.


Rifampicin kan muligvis øge omsætningen af lidocain. Kombinationen kan anvendes med dosisjustering.
4.6 Graviditet og amning

Graviditet:

Lidokain-adrenalin SAD kan anvendes til gravide. Det er rimeligt at antage, at et stort antal gravide kvinder og kvinder i den fødedygtige alder er blevet behandlet med lidocain. Der er hidtil ikke rapporteret specifikke forstyrrelser i reproduktionen, f.eks. ingen øget frekvens af deformationer.
Indholdet af adrenalin kan medføre risiko for nedsat uterin blodgennem­strømning og kontraktilitet, især efter utilsigtet injektion i moderens blodkar.
Bivirkninger hos fostret på grund af lokalanalgetika, f.eks. bradykardi og takykardi, ser ud til hyppigst at optræde i forbindelse med paracervikal blokade. Det kan skyldes at høje kon­centrationer af lokalanalgetikum når fostret. Det er derfor nødvendigt med omhyggelig overvågning af fostrets hjertefrekvens.
Amning:

Lidokain-adrenalin SAD kan anvendes i ammeperioden. Som andre lokalanalgetika kan lidocain udskilles i modermælk, men i så små mængder, at der ikke er nogen risiko for, at det påvirker den nyfødte.


Efter gentagen anvendelse af større doser kan der opstå risiko for bivirkninger hos det ammede barn.
Det vides ikke, om adrenalin udskilles i modermælken, men det vil næppe påvirke det ammede barn.
4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.


Lidokain-adrenalin SAD kan på grund af bivirkninger påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

Ud over den direkte bedøvende effekt kan lokalanæstetika have en meget mild effekt på mentale funktioner og koordination selv uden åbenlys CNS-toksicitet og kan derfor midlertidigt svække koordinationsevne og opmærksomhed.


4.8 Bivirkninger

Lidokain-adrenalin SAD’s bivirkningsprofil ligner profilen for de øvrige lokalanæstetika af amidtypen. Bivirkninger, der skyldes selve stoffet, er svære at skelne fra nerveblokadens fysiologiske virkninger (eksempelvis blodtryksfald og bradykardi), direkte hændelser (f.eks. nervetrauma) eller indirekte fra kanylepunkturen.


Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner (i alvorligste tilfælde anafylaktisk shock) over for lokalanal­getika af amidtypen er sjældne, men den form for reaktion kan også skyldes konserveringsmidlet methylparahydroxybenzoat eller antioxidanten natriummetabisulfit.


Neurologiske komplikationer

Nervebeskadigelse, neuropati, anterior spinalarterieokklusion og arachnoidit er beskrevet i forbindelse med regional analgesi-teknikker, uanset hvilket lokalanalgetikum der har været anvendt.


Akut systemisk toksicitet

Lidocain kan medføre akutte systemtoksiske reaktioner, hvis der opnås høje plasmakoncentrationer på grund af utilsigtet intravaskulær injektion eller overdosis (se pkt. 4.9).




Hjerte

Almindelig (1/100 til <1/10)


Sjælden (1/10.000 til <1/1.000)
Frekvens ikke kendt

Bradykardi.


Hjertestop, arytmier.
Overledningsblok, negativ inotrop effekt (ved meget høje doser), palpitationer.





Nervesystemet

Almindelig (1/100 til <1/10)


Ikke almindelig (1/1.000 til <1/100)
Sjælden (1/10.000 til <1/1.000)

Frekvens ikke kendt


Paræstesier, svimmelhed.


Tegn og symptomer på CNS toksicitet (kramper, cirkumoral paræstesi, følelsesløshed i tungen, hyperakusi, synsforstyrrelser, bevidstløshed, tremor, eufori, tinnitus, dysartri, CNS-depression).
Neuropati, perifere nerveskader, arachnoidit.
Apopleksi, døsighed, hovedpine, kolde ekstremiteter, svaghed.


Øjne

Sjælden (1/10.000 til <1/1.000)


Frekvens ikke kendt

Diplopi.
Tågesyn.




Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden (1/10.000 til <1/1.000)


Frekvens ikke kendt

Respirationsdepression.


Dyspnø, pulmonalt ødem.


Mave-tarmkanalen

Meget almindelig (1/10)


Almindelig (1/100 til <1/10)

Kvalme.
Opkastning.




Metabolisme og ernæring

Frekvens ikke kendt


Hyperglykæmi.




Vaskulære sygdomme

Meget almindelig (1/10)


Almindelig (1/100 til <1/10)

Hypotension.


Hypertension.

Immunsystemet

Sjælden (1/10.000 til <1/1.000)



Allergiske reaktioner, anafylaktisk reaktion/shock.




Psykiske forstyrrelser

Frekvens ikke kendt


Angst, indre uro, konfusion.




Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk
4.9 Overdosering

Utilsigtet intravaskulær injektion af lokalanalgetika kan forårsage umiddelbare systemtoksiske reaktioner (i intervallet sekunder til få minutter). I tilfælde af overdosis, forekommer de systemtoksiske reaktioner senere (15-60 minutter efter injektion) på grund af en langsommere koncentrationsstigning af lokalanalgetika i blodet (se pkt. 4.8).


Akut systemisk toksicitet

Systemiske toksiske reaktioner involverer primært centralnervesystemet og det kardiovaskulære system. Disse reaktioner skyldes høje plasmakoncentrationer af lokalanalgetika, som følge af utilsigtet intravaskulær injektion, overdosis eller ualmindelig hurtig absorption fra et rigt vaskulariseret område. Der ses samme type af CNS-reaktioner for alle lokal-anæstetika af amidtypen, mens de kardiovaskulære påvirkninger både kvantitativt og kvalitativt er mere afhængig af selve lægemidlet. Toksicitetstegn i centralnervesystemet viser sig generelt før toksiske virkninger i det kardiovaskulære system, med mindre patienten er i generel anæstesi eller er kraftigt sederet med lægemidler såsom benzodiazepiner eller barbiturater.


CNS-toksisitet optræder gradvist med symptomer og reaktioner i stigende sværhedsgrad. Sædvanligvis er de første symptomer cirkumoral paræstesi, følelsesløshed i tungen, hyperakusi, ørhed, tinnitus og synsforstyrrelser. Artikulationsforstyrrelser, muskelvridninger eller tremor er alvorligere og går forud for generaliserede kramper. Disse symptomer må ikke forveksles med neurotisk adfærd. Bevidstløshed og grand mal kramper kan følge med en varighed fra få sekunder til flere minutter. Hypoxi og hyperkapni kommer hurtigt efter kramperne på grund af den øgede muskelaktivitet, respirationspåvirkning og muligvis respirationsinsufficiens. Apnø kan forekomme i alvorlige tilfælde. Acidose, hyperkaliæmi, hypokalcæmi og hypoxi øger og forlænger de toksiske virkninger af lokalanalgetika.
Restitution beror på redistribution af lægemidlet fra centralnervesystemet og efterfølgende metabolisme og udskillelse. Dette sker normalt hurtigt, med mindre der er injiceret store mængder af lægemidlet.
Symptomer fra det kardiovaskulære system kan ses i alvorlige tilfælde og efterfølger som regel toksicitetstegn fra centralnervesystemet. Hos stærkt sederede patienter eller hos patienter i generel anæstesi kan forudgående CNS-symptomer udeblive. Hypotension, bradykardi, arytmier og endda hjertestop kan forekomme som følge af høje systemiske koncentrationer af lokalanalgetika, men i sjældne tilfælde er der set hjertestop uden forudgående CNS-symptomer.

Hos børn kan tidlige tegn på toksicitet være svære at diagnosticere, hvis blokaden gives i forbindelse med generel anæstesi.


Systemiske bivirkninger af adrenalin bør også tages i betragtning ved overdosering:

Der kan forekomme kardiovaskulære symptomer som varmefølelse, svedeture, hjertebanken, migrænelignende hovedpine, blodtryksstigning, angina pectoris, takykardi, takyarytmi og hjertestop. Desuden kan der ses motorisk uro, kvalme og opkastning.


Der kan være interferens i det kliniske billede som resultat af samtidig optræden af forskellige komplikationer og bivirkninger.
Behandling af akut toksicitet

Hvis der opstår tegn på akut systemisk toksicitet, skal injektionen af lokalanalgetikum afbrydes øjeblikkeligt, og CNS-symptomer (kramper, CNS-depression) skal behandles omgående med passende luftvejs/respiratorisk support og administration af antikonvulsive lægemidler.


Hvis der opstår kredsløbskollaps, bør der omgående igangsættes kardiopulmonær genoplivning. Optimal ilttilførsel, ventilering, kredsløbsstabilisering samt behandling af acidose er af vital betydning.
Hvis der opstår kardiovaskulær depression (hypotension, bradykardi), bør der overvejes passende behandling i.v., vasopressor behandling, kronotropisk behandling og/eller inotropiske lægemidler. Doser til børn skal tilpasses alder og vægt.
Behandling af overdosering af adrenalin: Glycerylnitrat sublingualt, alfareceptorblokerende stof i.v.
4.10 Udlevering

B

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER


5.0 Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 01 BB 52 Lokalanæstetika, amider




    1. Farmakodynamiske egenskaber

Lidocain er et lokalanalgetikum af amid-typen. Adrenalin er en vasokonstriktor. Virkningen sætter hurtigt ind og varigheden er middellang. Virkningsvarigheden afhænger af koncentration, dosis og hvilke nerver, der skal blokeres. Opløsningen med 20 mg lidocainhydrochlorid og 5 mikrogram adrenalin pr. ml virker i op til 5 timer ved perifere nerveblokader. Når

opløsningen med 10 mg lidocainhydrochlorid og 5 mikrogram adrenalin pr. ml anvendes, er virkningen på de motoriske nervefibre mindre og virkningsvarigheden kortere.

Tilsætning af adrenalin til lokalanalgetikum nedsætter absorptionshastigheden, reducerer toksiciteten og forlænger virkningsvarigheden.
Lidocain fremkalder en reversibel blokade af impulsledningen i nervefibrene ved at hæmme indstrømningen af Na-ioner gennem nervecellemembranens natriumkanaler. Nervemembranens natriumkanaler anses for at være receptor for lokalanæstetiske molekyler. Lidocain har hurtig indsættende effekt, høj anæstesifrekvens og lav toksicitet.
Lokalanalgetika stabiliserer også cellemembraner i centralnervesystemet og i myokardiet. Hvis større mængder af lægemidlet når i systemisk cirkulation, vil der vise sig tegn og symptomer på toksicitet, først fra centralnervesystemet, dernæst fra det kardiovaskulære system. Symptomer fra centralnervesystemet vil gå forud for symptomer fra det kardiovaskulære system, da de optræder ved en lavere koncentration. Symptomerne fra centralnervesy­stemet kan være cirkumorale paræsthesier, følelsesløshed i tungen, følelse af lethed i hovedet, hyperakusi og tinnitus. Synsforstyrrelser og tremor i musklerne er alvorligere og går forud for generaliserede kramper. Blandt de direkte virkninger på hjertet er langsom impulsledning, negativ inotrop effekt og hjertestop. Virkningen på hjertet består i nedsat overledningshastighed, negativ inotropi og eventuel hjertestop.
5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Lidocain har en pKa på 7,9 og en olie/vand fordelingskoefficient på 2,9. Lidocain har en plasmaproteinbinding på 65 % og er overvejende bundet til sure alfa-1-glycoproteiner.


Absorptionsratio afhænger af dosis, indgiftsvej og blodforsyningen i injektionsom­rådet. Intercostal blokade medfører den højeste plasmakoncentration (ca. 1,5 mikrogram/ml for hver 100 mg injiceret), mens abdominal subkutan injektion giver den laveste koncentration (ca 0,5 mikrogram/ml for hver 100 mg injiceret). Større nerveblokader er intermediære. Efter injektion (infiltration, nerveblok) indtræder den lokalanalgetiske virkning i løbet af 5-15 minutter og varer 1-2 timer afhængig af vævets vaskularisering. Maksimal plasmakoncentration ses efter 15-30 minutter. Ved overfladeanalgesi indtræder den lokalanalgetiske virkning i løbet af 3-5 minutter og varer 0,5-2 timer afhængig af vævets vaskularisering.

Absorbtionen forsinkes af adrenalin-tilsætning. Maksimal plasmakoncentration nedsættes med 50 % efter subkutan injektion og med 20 % efter intercostal blokade, hvis der tilsættes adrenalin 5 mikrogram/ml.


Lidocain har en total plasmaclearance på 0,95 l/minut, et fordelingsvolumen i steady-state på 91 l (1,3-1,7 l/kg), en T½ for elimination på ca. 2 timer, og en skønnet hepatisk ekstraktionsratio på 0,65. Den effektive plasmakoncentration er 9-21 mikromol/l (2-5 mg/l). Koncentrationer over 21-26 mikromol/l (5-6 mg/l) giver risiko for toksiske reaktioner. Clearance af lidocain skyldes næsten udelukkende first pass metabolisering i leveren, og afhænger af blodgennemstrømningen i leveren og de metaboliserende enzymers aktivitet. Halveringstiden kan mere end fordobles hos patienter med nedsat leverfunktion.
Lidocain passerer let placenta, og der indtræder ligevægt mellem ubundet lidocain i plasma hos moder og foster. Graden af plasma-proteinbinding er mindre hos fostret end hos moderen. Den totale plasmakoncentration af lidocain vil derfor være størst hos moderen, mens koncentrationen af frit lidocain vil være den samme hos moder og foster.

Lidocain udskilles i modermælk, men i så små mængder, at der ikke er risiko for barnet. Hos nyfødte er plasmahalveringstiden ca. dobbelt så lang (3,2 timer ) som hos voksne.


Kun 2 % af lidocain udskilles uomdannet. Cirka 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Metaboliseres i leveren via Cytokrom P450 3A4. Hovedparten metaboliseres, først til monoethylglycinexylidid (MEGX), der er en aktiv metabolit med en antiarytmisk effekt svarende til 83 % i forhold til lidocain. MEGX videremetaboliseres derefter til glycinexylidid (GX) og 2,6-xylidin. GX har en antiarytmisk effekt svarende til 10-26 % i forhold til lidocain. Metabolitten 2,6-xylidin omdannes til 4-hydroxy-2,6-xylidin og sidstnævnte er hovedmetabolitten i urin. Nedsat nyrefunktion påvirker ikke kinetikken, men kan øge akkumuleringen af metabolitter.

Op til 70 % findes i urinen som 4-hydroxy-2,6-xylidin. Eliminationshastigheden af lidocain og MEGX efter en intravenøs bolusdosis er henholdsvis ca. 1,5-2 timer og 2,5 timer.




    1. Prækliniske sikkerhedsdata

Ikke relevant.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER


    1. Hjælpestoffer

Hætteglas: Dinatriumedetatdihydrat, natriummetabisulfit, natriumchlorid, vand til injektionsvæsker, methylparahydroxybenzoat.

Ampul: Dinatriumedetatdihydrat, natriummetabisulfit, natriumchlorid, vand til injektionsvæsker.




    1. Uforligeligheder

Ingen oplysninger.


    1. Opbevaringstid

1 år.


    1. Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved 2C til 8C.


    1. Emballagetyper og pakningsstørrelser

Ampul, 5 ml, fremstillet af brunt neutralglas, Ph. Eur. glastype I

Hætteglas, fremstillet af farveløst glas, Ph. Eur. glastype I.




    1. Regler for destruktion og anden håndtering

Ampuller: Må kun anvendes én gang.

Hætteglas: Skal anvendes inden 14 dage efter anbrud.


7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amgros I/S

Dampfærgevej 22

Postbox 2593

2100 København Ø
8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg/ml: 16321

10 mg/ml: 16318

20 mg/ml: 16320



9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

1. oktober 1986


10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. juli 2015





Side af


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət