Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"

səhifə	13/21
tarix	27.06.2016
ölçüsü	1.6 Mb.

1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 21

7.2 Interviewenes forløb

Interviewene med indie- og metallytterne blev henholdsvis gennemført den 22. april kl. 15 og den 30. april kl. 18. Det fandt sted i samme mødelokale i universitets bygning på Strandvejen 19 i Aalborg. For at bløde op for stemningen og gøre det mere hyggeligt i et ellers unaturligt miljø, blev der serveret forfriskninger ved begge lejligheder, og efter informanternes ønske også øl til interviewet med metallytterne. Der var inden interviewene valgt en hovedmoderator, som skulle påtage sig ansvaret at byde velkommen og styre interviewet, så vi sikrede os, at de ønskede spørgsmål i interviewguiden blev gennemgået. Tillige var der udnævnt en suppleant, hvis opgave bestod i at stille opfølgende spørgsmål og sørge for, at intet blev overset. De resterende medlemmer af gruppen sad med ved bordet og kunne i lige så høj grad stille spørgsmål til informanterne, da dette virkede naturligt til begge interviews. Til indieinterviewet var der fire gruppemedlemmer til stede, mens alle fem deltog i metalinterviewet. I velkomsten blev informanterne sikret anonymitet og forklaret, at interviewet i så høj grad som muligt skulle foregå som en samtale dem imellem, ud fra vores valgte emner. De blev ydermere informeret om, at vi skrev et projekt, der omhandlede hvordan musikpræferencer kan medvirke til at skabe identiteter. Således undlod vi at fortælle, at projektet ligeledes beskæftiger sig med gruppedynamikker, da informanternes viden herom kunne påvirke deres interaktion. Da interviewene forløb vidt forskelligt vil de herunder blive præsenteret hver for sig.

7.2.1 Indieinterviewet

Til indieinterviewet havde vi seks informanter, hvoraf Indie 1 og Indie 2 kendte hinanden, hvilket også var tilfældet med Indie 4, Indie 5 og Indie 6. Dette skabte en knap så åben stemning i starten, da disse to grupperinger fortrinsvist snakkede med hinanden, hvilket gjorde den resterende mere tilbageholdende. Det tog således lidt tid før samtalen kom rigtigt i gang. Indie 2 fik dog interviewet i gang og han var interviewet igennem klart var den mest talende og fik samtidigt de andre i interviewet i gang. Modsat var Indie 4 og Indie 6 meget lidt deltagende i de indledende faser, og mens Indie 4 i høj grad fik talt sig varm efterhånden som interviewet skred frem, bevarede Indie 6 sin passivitet processen igennem og bidrog kun sjældent, hvis han ikke direkte blev spurgt af moderatoren. Stemningen blødte med tiden op i takt med, at informanterne fandt det fælles interessegrundlag i indiemusikken, men stadig kun i en sådan grad, at der sjældent i starten blev snakket udover præcise besvarelser på vores spørgsmål. Overordnet var de disciplinerede, når det handlede om at tale på skift og der opstod ingen problemer med, at informanterne snakkede i munden på hinanden, dog skulle der ofte stilles opfølgende spørgsmål fra vores side for, at de snakkede videre om det emne de var startet på. På trods af den lidt tilbageholdende start fik vi dog i sidste ende mange samtaler og diskussioner om indiemusik, der bevirkede, at interviewet varede knap to timer.

7.2.2 Metalinterviewet

Til interviewet med metallytterne blev vi ramt af et afbud ca. en time før det skulle starte og således måtte det gennemføres med fem informanter. Lige fra starten var stemningen høj og to af deltagerne mødte op med øl i hånden, mens en tredje havde ringet før interviewstart for at sikre sig, der ville blive serveret øl under interviewet som en forudsætning for deltagelse. Allerede før interviewet var startet kørte snakken lystigt blandt informanterne på tværs af bekendtskaber om metalmusikken og deres forhold hertil. Efter moderatoren havde budt officielt velkommen fandt informanterne selv en passende rytme for hvordan de kunne tale på skift og i lange perioder kørte samtalen efter vores forhåbninger, således moderetoren kun i få tilfælde måtte bryde ind. Den høje stemning fortsatte og informanterne talte i perioder så passioneret, at der blev råbt i munden på hinanden. Ligeledes bevirkede deres indgående musiske viden til, at interviewet ved flere lejligheder drejede sig ind på musikalske teknikaliteter eller diskuteret konkrete holdninger til en lang række metalbands. Heavy 2 var fra starten den dominerende i gruppen og tog ofte ordet, når der blev stillet spørgsmål samtidig med, at han også stillede en række spørgsmål til de andre informanter. Trods denne interne dominans var alle informanterne yderst snaksaglige og ingen virkede hæmmet af Heavy 2’s dominans, der dog også i mere eller mindre grad blev udvandet i slutningen af interviewet. Informanterne lod generelt til at nyde interviewet og hele samtalen omkring metalmusik, hvilket især kunne ses i pausen, hvor alle blev siddende og fortsatte samtalen, således eneste forskel på pause og interview var, at diktafonen ikke var tændt. På grund af den gode stemning kørte interviewet også over den planlagte tid, der var beregnet til halvanden time, men endte med at blive knap tre timer.
De to interviews var på trods af deres forskelligheder begge virkelig underholdende og gav begge den empiri vi på forhånd havde håbet på og det er vores klare indtryk at interviewet også har været en positiv oplevelse for vores informanter. At metalinterviewet i sidste ende blev ca. en time længere skal tilskrives den gode stemning og informanternes musikinteresse, der ofte ledte samtalen ud i mange afkroge af metalmusikken, der ikke havde relevans. Dermed tog det længere tid at få svar på de ønskede spørgsmål, som stod i interviewguiden.

8. Teori

8.1 Richard Jenkins’ social identitetsteori

Dette afsnit vil omhandle Richard Jenkins’ gennemgang af social identitet. Det centrale begreb, der vil blive fokuseret på, er identifikationsdualismen med gruppeidentifikation på den ene side og social kategorisering på den anden, i et forsøg på at beskrive forskellige sider af kollektiv identifikation. Heri vil der blive fokuseret på hvordan det enkelte individ er påvirket af det at være medlem af et kollektiv.

8.2 Kollektiv identifikation

Det at søge identifikation med nogen eller noget, er en naturlig del af det at være menneske. Det er vigtigt for egen identitet at have noget at identificere sig med. Det er en generel adfærdsstyrende menneskelig proces (Jenkins 2006:118). Individer identificeres gennem deres livsforløb af såvel dem selv som andre, som værende ulig nogen og lig andre individer i samfundet. For at identifikationen kan lykkes, er det en nødvendighed, at man har noget til fælles. Dette er et kriterium for, at man kan snakke om, at man er medlem af noget, der kan karakteriseres som et kollektiv, hvor det er vigtigt at være forskellig fra andre. Det man har til fælles og identificerer sig ved, skal være anderledes end de fællesskaber, der findes uden for kollektivet. ”Inklusion indebærer logisk set eksklusion” (Jenkins 2006:105). Det vil sige, at for identifikation og medlemskab af et kollektiv indebæres der en klar afgræsning af hvad det ikke indeholder. Der etableres et ”os” og et ”dem”. Det vil sige, at den måde hvorpå man omtaler andre grupper siger noget om ens egen identitet, altså den måde man selv er på. Ofte overdrives forskellen til andre kollektiver og ligheden i egen gruppe/kollektiv (Jenkins 2006:115). Men hvordan skabes disse fællesskaber og den dertilhørende kollektive identifikation? Til at belyse dette spørgsmål arbejder Jenkins med en dualisme bestående af kategoriseringer og grupper.

8.2.1 Kategorisering eller gruppe

Der er forskel på om man omtaler et kollektiv som en gruppe eller en kategorisering. Man kan se på kollektivet fra to forskellige vinkler. På den ene side kan man se det ud fra medlemmerne af kollektivets egen forståelse og på den anden side kan man se kollektivet og dets adfærdsmønstre som en udefrastående, altså i en anden kontekst end kollektivet selv. Det vil sige, at man i det ene tilfælde ved hvem man er og hvordan kollektivets adfærdsmønstre er, mens man i det andet tilfælde ikke nødvendigvis er klar over, at man er med i det pågældende kollektiv og måske slet ikke er klar over, at det eksisterer (Jenkins 2006:106).

Selvom vi har at gøre med to forskellige syn på kollektivet, så er det ikke to modsætninger, men skal nærmere forstås som en identifikationsdualisme med gruppeidentifikation på den ene side og social kategorisering på den anden, som begge er med til at konstituere hinanden. Gruppeidentifikationen indebærer man anerkender, at man er en del af en gruppe og, at man har noget til fælles med andre i denne gruppe. Det er altså en forståelse af kollektivet ud fra dets egne medlemmer, en såkaldt ”indre kollektiv definition” (Jenkins 2006:108), som er med til at skabe gruppeidentitet. Vi identificerer os med gruppen og dens medlemmer og derved skabes en gruppeidentitet. Men denne gruppeidentitet er ikke meget værd i sig selv, mener Jenkins. Hvis det kun er gruppen, der er klar over, at den eksisterer og, at den har de adfærdsmønstre og værdier som den har, vil gruppen ikke have samme tilstedeværelse i den menneskelige verden, som den ellers ville. Andres syn på og kategorisering er vigtig for gruppen, da det er i relationen til andre grupper, at den definerer sig selv. Det vil sige, at man som gruppe kategoriserer andre grupper, i form af f.eks. afstandstagen til adfærdsmønstre, mens man selv bliver kategoriseret af andre grupper via deres syn på ens egen gruppe: ”Gruppeidentifikation udvikler sig derfor hånd i hånd med kategorisering” (Jenkins 2006:112). En kategorisering er således en forståelse af kollektivet ud fra en anden kontekst end det kollektiv man kategoriserer og bliver af Jenkins (2006:108) betegnet som ”en ydre kollektiv definition”.

Kategoriseringen af andre fungerer også som en navigationsfunktion i den komplekse moderne verden. Via kategoriseringen af andre mennesker skaber vi et billede af hvordan de er og hvordan de opfører sig. Det lægger sig op af begrebet om stereotyper. Via disse kategoriseringer eller stereotyper gør man det komplekse samfund mere overskueligt og forudsigeligt. Ved at opfatte disse kategoriseringer som virkelige, bliver de til en del af den virkelighed som individer handler efter. Det er det, der indenfor sociologien kendes som Thomas teoremet. Jenkins skriver, med inspiration fra Henri Tajfel og J. C. Turner, at man internaliserer kategoriseringer og at kategorier herigennem kan blive til grupper, da man anerkender, at man er en del af denne kategorisering og ser, at man har noget signifikant til fælles med andre i kategoriseringen. Denne bevægelse fra eksterne forhold til indre gruppeforhold skaber, via internaliseringen af stereotyper og kategoriseringer, en identifikation med de øvrige gruppemedlemmer og det hjælper i det hele taget til en fællesskabsfølelse og en fælles fremstilling af hvem man er, hvilket, ifølge Tajfel og Turner, gør, at man handler passende efter den fælles fremstilling (Jenkins 2006:115-116). På den måde får gruppetilhørsforhold og kategoriseringer en identitetsændrende karakter. Individet ændrer identitet, når det kommer med i en gruppe. Det internaliserer gruppens karakteristika og skaber på sin vis en form for depersonalisering, hvor gruppeidentiteten bliver det primære. Men det gælder, som sagt, både for kategorier og grupper, da de skal ses som en dualisme, hvor man identificerer sig med begge: ”Folk identificerer sig selv og andre kollektivt, og de udlever deres daglige liv i forhold til disse identiteter, som derfor har faktiske konsekvenser. De er ’intersubjektivt virkelige” (Jenkins 2006:113). På den måde er gruppeidentifikation og social kategorisering med til at konstituere hinanden gennem en kollektiv identifikationsdialektik.

8.2.2 Anvendelse af kollektive identifikation

I nærværende projekt vil begge dele af identifikationsdualismen blive anvendt som forståelsesredskab i forbindelse med analyse af fokusgruppeinterviews. Vi er interesseret i at få italesat, hvordan henholdsvis heavy metal- og indielyttere ser sig selv som gruppe. Her vil vi, ud fra det medlemmerne af de forskellige genregrupper fortæller os om dem selv, se på hvad det er for nogle adfærdsmønstre, der er specifikke for grupperne. Vi er altså interesseret i den indre kollektive definition, som medlemmerne selv italesætter. Det er på den måde vi finder ud af hvad de har til fælles og som gør, at man kan kalde dem for en gruppe, og derigennem identificere en fælles gruppeidentitet.

Denne gruppeidentitet hænger, ifølge Jenkins, tæt sammen med en afstandstagen til andre grupper. Dette element af gruppeidentificeringen er et centralt andet punkt i anvendelsen af den kollektive identifikation i analysen. Lige så interesserede vi er i at høre hvordan den enkelte musikgenregruppe definerer dem selv som gruppe, er vi interesserede i at høre hvordan der lægges afstand til de andre musikgenrer og deres adfærdsmønstre. Det vil sige, at vi er interesserede i, at finde ud af hvordan den enkelte genregruppe kategoriserer de to andre genregrupper som noget andet end den selv er. På den måde kommer vi rundt om identifikationsdualismen, i et forsøg på at se hvordan de forskellige genregrupper identificerer sig med deres egen gruppe, og ikke mindst danner deres gruppeidentitet ud fra en afstandstagen til de andre grupper omkring genrerne gennem kategoriseringer af disse.

1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 21