Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"
|
|  Yüklə 1.6 Mb.
|
6.3 ActionspeaxHiphopbevægelsen blev grundlagt i New York i starten af 1980erne. I årene forinden havde jamaicanske immigranter sat liv i storbyens ghetto-områder ved at afholde kæmpe ’blockparties’, hvor de spillede gaden op med deres kulturelle arv: massive soundsystems (lydsystemer). Disse var virkelig store mere eller mindre mobile diskoteker, og ud over en DJ var der hvad jamaicanerne kaldte en ’toaster’, en mand med en mikrofon, der fremsagde små rim hen over pladerne for at gøre lydbilledet mere dynamisk og foranderligt. De bedste DJs blev meget populære, og de udviklede hele tiden deres koncept, og dermed også toastingen, der så småt begyndte at tage form som rap. I starten af firserne samler en af de store DJs fire af tidens populære aktiviteter under en fane, som et alternativ til den kriminelle glidebane og det hårde liv i de belastede boligområder. Manden var Afrika Bambaataa og firkløveret han skabte, bestående af Rap, DJing, Graffiti og Breakdance, blev døbt Hiphop (Zapp 2000:8). De fire bestanddele blev senere i hiphopkredse omtalt som ’De fire elementer’ og i lang tid skulle man være aktiv udøver af mindst én af disse for at kunne kalde sig en hiphopper (Radioens Program 1:Apropos). Bambaataa var selv tidligere aktiv bandemedlem, og vidste derfor fra erfaringen på egen krop, hvad de unge var oppe imod, og hvilken mentalitet de besad. Som et alternativ til banderivalisering, tilbød hiphoppen nogle af de samme muligheder for selvhævdelse. Et omdrejningspunkt i hiphoppen er nemlig battle-aspektet, hvor to artister eller grupper dyster på deres færdigheder. Dette kommer til udtryk i breakdancen ved en flabet attitude og en spillen op til modstanderen, i graffiti ved, at man malede over andre, i DJ’ing ved at bruge ord og fraser fra vinylpladerne til at ramme modstanderen og i rappen ved at fortælle hvor god en rapper man er og ved at ’disse’ modstanderen, det vil sige svine ham til. I alle fire elementer ligger der således også implicit et mål om originalitet og om teknisk at være bedre end alle andre, komme på nye tricks, stile, rim, scratches osv. Fødslen i ghettoen influerede mange af rapteksterne, der antog et socialrealistisk standpunkt, og i en tid var dele af rappen ligefrem politisk. I starten af halvfemserne flyttede fokus sig fra New York og østkysten til L.A. og vestkysten. Her opstod gangsta-rappen, hvis teksters indhold er voldelige og der er mange referencer til stoffer, mord, kriminalitet og pistoler. I lang tid viste battle-mentaliteten sig på makro-niveau, idet de to vidt forskellige indgange til rapmusikken på hver sin kyst, med hiphop-slang, havde beef4. I løbet af halvfemserne og nullerne voksede rap- og hiphopmusikken i popularitet, og i spredningen af rappen, tilpassede den sig de nye miljøer, der hver især fortolkede den på deres egen måde. Således kan man i USA i dag finde en dominerende særegen subgenre af rap i øst, syd og vest. Det samme er tilfældet i Europa, hvor landende har fortolket rappen forskelligt, og er kommet ud med forskellige lydbilleder. Det engelske er meget inspireret af Englands traditionsrige elektroniske scene, den franske er tilpasset deres i forvejen syngende sprog, og er derfor mere traditionel sang orienteret mens Tyskland, der har Europas største hiphop-befolkning, viser samme tendenser som USA. Ligesom rappen internt bliver udforsket og udviklet, bliver den også implementeret i andre musikstile. Således er konstellationer, der blander rap og hiphop med jazz, blues, rock, metal, klassisk, elektronisk… fremsprunget og nye genre er opstået i disse møder. Hiphop er her i 2009 en storindustri. Det traditionelt store tøj, der knytter sig til hiphoppen er blevet et modefænomen, med mærketøj og en global markedsføring. Flere af de største amerikanske rappere, ejer deres egen tøj-kollektion, og har interesser i forretninger uden for hiphopkonteksten. Også i Danmark er bevægelsen omkring de fire elementer steget i popularitet, fra at tælle enkelte grupperinger der dansede breakdance på Strøget, til en udvidet rapscene med kunstnere kendt af store dele af befolkningen.
6.3.1 Idealtionel metafunktionSom ved de to andre genrer vil vi her fokusere på anmeldelser af albums for at finde frem til begreber, som Actionspeax’s skribenter anvender til beskrivelse af, hvad gode kvaliteter ved rap-musikken er. For at opnå denne viden anvendes de leksikalske kæder. Disse har vi opdelt efter fire kategorier, der beskriver forskellige elementer hos genren: Udformning af musikken, Levering/Flow, Helhedsbillede samt Fremtoning. Ud fra Actionspeax har vi således dannet følgende leksikalske kæder:
”Alle rapperne er teknisk dygtige”(Actionspeax #2: 64-65) ”sjove” (Actionspeax #4: 32-33) ”han har altid stræbt efter det unikke og kantede” (Actionspeax: #3 66) ”…til gengæld er han en fantastisk fortæller” (Actionspeax #2: 64-65) ”tekst-tegneserier” (Actionspeax#4: 32-33) ”…er intelligent rap når det er bedst”(Actionspeax #3 s 66) ”…så indeholder Mortito noget ægte” (Actionspeax #4: 32-33) ”…er et overflødelighedshorn af flerstavelsesrim” (Actionspeax #4: 32-33). Levering/Flow ”Generelt ligger ODB mere tight på tracks’ene” (Actionspeax #2: 64-65) ”får endnu engang flexet tungen, og vist sin stilsikre opfindsomhed” (Actionspeax #2: 64-65) ”leveringen er energisk”( Actionspeax #3: 66) ”Fra sit karakteristiske syngende flow” (Actionspeax #4: 32-33). Helhedsbillede: ”… er der variation i Lucie Baines lydbillede” (Actionspeax #3: 66) ”..hvor lækkert instrumenterne lyder”(Actionspeax #3: 66) ”der giver en helhed i albummet” (Actionspeax #3: 66) ”…en varm, lækker, clubbet og lummer lyd” (Actionspeax #2: 64-65) ”hvorfor ikke være mere original?” (Actionspeax # 4: 32-33) ”produktionssiden er … til tider meget opfindsom”(Actionspeax #4: 32-33). Fremtoning: ”To tough guys” (#6: 62-63) ”Hunkøn i en hankønskultur” (#1: 32) ”Coveret skal også nævnes, det er ikke specielt bling bling” (#4: 32-33) ”Det vi vel kalder real. Ingen radiohits, bare rapshit” (#4: 32-33) Som det fremgår af ovenstående beskrivelsen af hiphoppens historiske og kulturelle kontekst, så er der her indenfor nogle karakteriserende kendetegn herved. Overordnet er der indenfor hiphopkulturen et dominerende battleaspekt, hvor det handler om at udkonkurrere andre, hvilket primært kommer til udtryk i form af en overlegen attitude med udgangspunkt i de fire elementer. Disse kendetegn er ligeledes at spore indenfor ovenstående leksikalske kæder. Heraf fremgår det, at der tillægges betydningsfulde værdier til medlemmernes sproglige og musikalske kreativitet samt, at dette skal være originalt og anderledes fra andre. I forhold til udstråling er der visse overensstemmelser mellem hiphop- og metalkulturen. Dette kommer til udtryk ved, at det maskuline aspekt tillægges en dominerende betydning. Dette underbygges bl.a. med, at der anvendes ord som tough til beskrivelse af rapmusikernes positive fremstilling. 6.3.2 Interpersonel metafunktionDen interpersonelle metafunktion vil fortælle hvorledes Actionspeax skaber en relation til deres læsere. Relation mellem afsender (Actionspeax) og modtager (læseren) er ikke umiddelbart åbenlys at spotte. Bladets tekstmæssige indhold er i stor grad præget af at være et informationsgivende musikmagasin, som eksempelvis er styret af interviews med forskellige musikalske hiphopudøvere. Derfor forekommer der således flere beskrivelser af nyheder indenfor kulturen end en direkte henvendelse til læseren. Dog er de følgende to citater fundet, hvor der er en direkte henvendelse mellem Actionspeax og læseren som resultat af indspilninger af to numre: ”Og så har vi været i studiet med med Joe True og crew, som har indspillet tracket "Actinspeax Motherfucker!", som du kan downloade gratis på www.actionspeax.dk” (Actionspeax # 4) og ” Og så har vi fået Pilfinger til at producere et eksklusivt Actionspeax track, featuring Johnson, Malone, Hennesey og Isbjerg, som du kan downloade på www.actinspeax.dk” (Actionspeax # 2). Således anvender Actionspeax, ligesom Metal Hammer og Soundvenue, taktisk tekstbrug i form af at skabe en pseudokontakt med modtageren i kraft af personlige pronominer i 2. person ental, som i dette tilfælde er du. Denne pseudokontakt har til formål at få medlemmerne af hiphopkulturen til at anse Actionspeax som en naturlig formidler og repræsentant af musik og nyheder her indenfor, eftersom de netop selv også er med til at benytte kendte musikere til at indspille nye musiknumre i samarbejde med Actionspeax og derved er med til at bidrage til bl.a. musikkulturen. Actionspeax tilkendegiver ligeledes dette gennem et tydeligere, dog mere upersonligt, budskab, som følgende citat afspejler: ”Danmarks nye hårdtslående hiphop magasin!”. Således anser de sig selv som værende et hårdtslående musikmagasin, hvori netop det markerede ord refererer til hiphopkulturens sociale og kulturelle kontekst ud fra det anvendte sprogbrug, som medlemmerne således kan identificere sig selv med. 6.3.3 OpsummeringHiphoppens fødsel i ghettoen har fulgt den lige siden. Således kan man i teksterne finde temaer, der er socialrealistiske eller voldelige. Siden starten er temaerne dog blevet mere differentieret, og i takt med, at hiphoppen er blevet global lokal, er det næsten umuligt at putte hiphopmusik i en boks med én lyd. Attituden og de latente mentaliteter, der følger med at vokse op i et hårdt belastet socialt miljø, har også fulgt hiphoppen i dens spredning. Således kan man stadig finde et stort aspekt af selvhævdelse, der i nogle tilfælde grænser til narcissisme, i teksterne ligesom, at battle-aspektet ligger dybt i mentaliteten, og man derfor ikke uden videre vil lade sig træde på. Ønsket om fornyelse, og om at være den bedste, gør at hiphoppen også hylder originalitet. De leksikalske kæder fortæller os at i Danmark er disse pointer stadig gældende for hiphopkulturen i dag, og vi kan således bruge dem til vores kategorisering. 6.4 Argumentation for valg af musik og billeder Hiphop billede A D Hiphop billede B 
Dette billede, der forestiller de danske rappere Nik og Jay, er udvalgt, da det er en gruppe vi forventer informanterne kender og højst sandsynligt også har en holdning til. De har haft stor kommerciel succes i Danmark og er langt fra kun populære bland personer, der lytter til hiphop. Formålet med billedet er at lede informanterne ind på en diskussion om hvad de betragter som rigtig hiphop ved enten at fremhæve eller afvise hiphoptræk ved duoen. Med udtalelser om dette vil vi få indsigt i, hvor grænserne går inden for kulturen, samt om popularitetsaspektet eventuel har en effekt på inkluderingen eller ekskludering af hiphopkulturen. Hiphop billede C Dette billede af den populære amerikanske rapper Snoop Dogg er medtaget, da han er en verdenskendt repræsentant for hiphopgenren. Han er kendt både for sin musik, produktion for andre musikere samt medvirken i flere film. Billedet har til formål at lede informanternes diskussion i flere retninger i interviewet. Da han netop er en af de største skikkelser inden for genren ønsker vi i Hiphop billede D 
Dette er et billede af den aalborgensiske rapper Niarn. Det er blevet udvalgt, da vi har en formodning om, at informanterne er bekendte med denne kunstner, hvilket primært er på grund af musikken. Med dette billede kan samtalen bevæge sig ned på et mere lokalt niveau, da Niarns tekster ofte omhandler oplevelser og bestemte steder i Aalborg. Dermed er billedet en indgangsvinkel til det udsnit af hiphopmiljøet informanterne kan opleve i det daglige virke i byen, og hensigten er, at informanterne kan bevæge sig ind på mere personlige oplevelser med deres møde med hiphoppen. Til musisk fremstilling af hiphopgenren valgte vi den danske rapgruppe Organiseret Riminalitet med nummeret Registreret Varemærke. Ud fra SFL-analyserne er det blevet understreget, at det tekstmæssige indhold i hiphopnumre har en afgørende betydning, og på grund af dette besluttede vi at benytte et dansksproget nummer. Nummerets formål er, at lade informanterne tage stilling til hiphoppens attituder, så vi først får deres forståelse af genren for derefter at spørge indtil ligheder og forskelle til deres fortrukne musikgenre. Nummeret er udvalgt i et forsøg på at hiphoppernes subkulturelle kapital tillader dem at kende nummeret, mens det skal fremstå som fremmed for de to andre grupper. Denne dimension fik vi dog ikke med, da vores hiphopinterview ikke blev til noget.
|
ette billede er udvalgt som en reference til fænomenet inden for hiphop, der omtales som ’bling bling’, hvilket dækker over prangende og ofte meget værdifulde smykker. Det er udelukkende den fysiske fremstilling af hiphoplivsstilen, der her søges at blive diskuteret med henblik på om informanterne forbinder denne ekstravagante livsstil med deres billede af hiphopkulturen. 
nformanternes opfattelser af, hvorfor og om han er en rigtig hiphopper både med deres eksisterende kendskab til Snoop Dogg samt ud fra billedet, hvor de foruden påklædningen kan komme ind på en samtale om den luksuriøse bil, han er placeret foran som et symbol på at være velhavende. Dette billede kan stilles overfor ’Hiphop billede A’, hvor der ligeledes er tale om succesfulde kunstnere og hvordan denne succes har påvirket dem i forhold til kulturen.