Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"

7. Interviewene

7.1 Interviewguidens opbygning

Indledende er der i begge interviews lagt fokus på at lade informanterne komme med en identificering af deres egen genre. Dette er gjort gennem det åbne spørgsmål: ”Kan i fortælle om hvilke kendetegn der er ved metal (indie) genren?” (Bilag A). Som det også står i afsnittet om forskningsstrategien, så giver dette åbne spørgsmål os et indblik i hvordan informanterne selv ser de folk, som lytter til den samme musik som dem selv. Det har på den måde en funktion til at få indsigt i hvad, der kendetegner genren ifølge informanterne.

Efter dette åbne spørgsmål, har vi stillet nogle opfølgende spørgsmål, som alle har til hensigt at indfange mere konkret hvad det vil sige at tilhøre, eller lytte, til den pågældende genre. Disse spørgsmål lyder som følgende: ”Hvad er en rigtig metal (indie) lytter – hvad er det ikke?, Hvilke kendetegn er der ved musikken?, Hvilke kendetegn er der ved symbolerne som f.eks. tøj?” (Bilag A). Det første spørgsmål i ovenstående citat lægger sig op ad Richard Jenkins’ teori, om at identifikation med et kollektiv indebærer en afstandstagen til hvad det pågældende kollektiv ikke er. Inklusion indebærer en eksklusion, og dette prøver spørgsmålet at indfange både ved, at få informanterne til at sige noget om, hvad en rigtig metal- eller indielytter er, men også ved at få dem til at sige, hvad det ikke er, hvilket siger noget om hvordan den kollektive identifikation i kollektivet er. De to andre spørgsmål går meget på at finde ud af, hvad der er kendetegnende for dem, der har den pågældende genre som præference. Her skal informanterne altså selv komme med en definition af forskellige kendetegn ved deres egen genre. På den måde får vi et indblik i det som Jenkins kalder den indre kollektive definition.

Efter disse spørgsmål, som kan henvises til en række af Jenkins’ begreber, bliver informanterne konfronteret med en række stereotype kendetegn af deres egen genre. Disse kendetegn har deres oprindelse i SFL-analyserne. Informanterne bliver stillet overfor og bedt om at vurdere om kendetegnende er noget de kan nikke genkendende til, eller tager afstand fra. Ved metalinterviewet, blev informanterne konfronteret med disse udsagn: ”Langt sort hår, mørk/dyster påklædning, udstråler dysterhed, nordisk mytologisk skæg, død, smerte, ekstremer, afstandstagen til religion” (Bilag A). Disse stereotype kendetegn har til hensigt at provokere og få gang i en diskussion mellem informanterne om hvordan de forskellige udsagn passer på dem som lyttere af genren. Det samme gælder for indieinformanterne, som blev præsenterede for følgende udsagn: ”Stramme bukser, firkantede briller, overskæg, enestående/unikke/særegne – også i forhold til at finde ny musik, forkastende overfor mainstream, afstandstagen til betegnelsen ”indie”, hat eller specielt hår, dybsindige tekster.” (Bilag A). Ved at stille informanterne overfor disse udsagn og få deres meninger om dem, får vi en yderligere indsigt i genren og den dertilhørende kultur, ved, at vi får informanternes personlige holdninger til specifikke fragtmenter i kulturen. Dette lægger sig samtidigt også op ad Jenkins’ indre kollektive identifikation, da informanterne definerer deres egen genre i disse udtalelser.

Efter gennemgangen af de stereotype kendetegn blev der spillet et stykke musik og vist billeder fra informanternes egen genre. Herefter blev informanternes reaktioner fulgt op af efterfølgende spørgsmål, som ” På hvilke måder synes i musikken afspejler metal (indie) (musikken og kulturen)? Hvad tiltaler jer ved genren?” (Bilag A). Igen er det et forsøg på at få beskrevet hvordan informanterne ser deres egen genre og den kultur der hører med til den. Det er altså igen den indre kollektive definition der lægges vægt på her. Ud over denne kollektive identifikation, har vi spørgsmål, som går på hvad der anses for at være prestigefyldt i den pågældende genre, som f.eks.: ” Er det vigtigt at gå til koncert? – hvorfor?”. Med dette spørgsmål søger vi efter om der er en form for subkulturel kapital ved at gå til koncert eller om der er andet, der er vigtigt at gøre for at være ”rigtig” lytter af genren. Det er dog ikke kun dette spørgsmål, der søger en subkulturel kapital. Det er noget, der er gennemgående for hele interviewet, specielt ved spørgsmål om hvad det vil sige at være rigtig metal- eller indielytter. Hertil er der andre spørgsmål, der kredser om det Jenkins omtaler som en internalisering af andres kategorisering og, at man handler efter denne kategorisering. Dette prøver vi at indfange med følgende spørgsmål: ”Hvilke tanker eller opfattelser tror I andre har om den genrer i hører? På hvilke måder kan I identificere jer med nogle af de kendetegn?” (Bilag A).

De ovenstående spørgsmål har alle gået fortrinsvist på metal- og indiegenren for på den måde at opnå størst mulig indsigt i hvordan lytterne definerer deres egen genre som værende mere eller mindre en gruppe. Den sidste del af interviewguiden har i begge interviews gået ud på at se hvordan de to genrer opfatter hinanden, samt hvordan de har det med hiphopgenren. Under interviewene blev der spillet musik og vist billeder fra hver af de to genrer. Det vil sige, at metal informanterne skulle lytte til hiphop- og indiemusik og indie skulle lytte til metal og hiphop. Dette blev fulgt op med spørgsmålene: ” Hvad synes i er kendetegnende for indie (metal, hiphop) musik? Kendetegn ved musikken? Kendetegn ved symbolerne (tøj, ritualer)? Hvordan vil i beskrive en rigtig indielytter?” (Bilag A). Ved at få informanterne til at tage stilling til en anden genre end den de selv lytter til, kommer vi ind på det Jenkins omtaler som en kategorisering af andre grupper og, at dette har meget at sige i forhold til hvordan man definerer sig selv som gruppe.