Dette bachelorprojekt er udarbejdet på sociologiuddannelsens semester på Aalborg Universitet i foråret 2009. Dette er gjort under projekttitlen "Freaks vs. Geeks"

3. Forskningsstrategi

3.1 Det teorifortolkende casestudie

Det teorifortolkende casestudie har sit afsæt i allerede etableret teori. Det vil sige, at det ikke, som f.eks. det ateoretiske studie, udelukkende handler om at beskrive den valgte case og nærmest fungere som casens medie i forhold til at gengive casens problematik. I stedet afgrænser man sin case ud fra det teoretiske afsæt som man har valgt. Målet for det teorifortolkende casestudie er, via valgt etableret teori, at komme med ny empirisk viden. Heri ligger altså forskellen mellem det ateoretiske og det teorifortolkende studie. De har begge som mål at generere ny empirisk viden, men hvor det ateoretiske studie foregår i et ”teoretisk vakuum”, så er det i det teorifortolkende studie teorien, der danner rammen om selve casen (Antoft & Salomonsen 2007:34,39).

I forhold til nærværende projekt er det i høj grad Richard Jenkins’ teori om den kollektive identifikation, der danner den teoretiske ramme om casen. Ud fra denne teori har vi valgt casens fikspunkt. Casens fikspunkt er vigtigt i forhold til at bestemme, hvad der er vigtigt i den case man arbejder med (Antoft & Salomonsen 2007:39). Ved hjælp af teori om kollektiv identifikation, har vi haft mulighed for at indkredse vores case til at handle om, hvordan de forskellige musikgenrelyttere definerer sig selv som gruppe og skaber et kollektivt tilhørsforhold til gruppen igennem kategorisering og afstandstagen til andre musikgenrelyttere. Teorien kommer på denne måde til at afgrænse vores case. I forhold til mennesker med forskellige musikalske præferencer, kunne der være mange mulige tilgange, men vores teorivalg gør, at vi netop ender med det fikspunkt som vi gør. Dette udgør en af de problematikker, der er med det teorifortolkende casestudie. Det empiriske materiale man har, kan, for det meste, fortolkes via en masse forskellige teorier. Hvad ens case er en case af kan på den måde skifte, alt efter hvilken teori man vælger at fortolke det empiriske materiale med (Antoft & Salomonsen 2007:40). På samme måde kan man sige, at vores interesseområde, mennesker med forskellige musikpræferencer, kunne være en case på noget andet end generel kollektiv identifikation, hvis vi havde valgt en anden teoretisk tilgang til fortolkningen af empirien.

Det forholder sig dog ikke fuldstændig sådan, at der er frit valg på alle hylder, når det gælder valg af teori. Valget af teori er ”afhængigt af forskerinteresse og det empiriske materiale” (Antoft & Salomonsen 2007:41). I forhold til teorivalget i vores casestudie, har det i høj grad været baseret på det empiriske materiale vi arbejder med. Vi har indsamlet empiri om henholdsvis indie- og metalgenren gennem to fokusgruppeinterviews. Via disse interviews har det været vores mål at kunne identificere nogle af de gruppemekanismer og den kollektive identifikation, som Jenkins omtaler i sin teori. På den måde har der ikke været frit valg af teori, da fokusgruppeinterviews ligger op til, at man fortolker det empiriske materiale gennem teorier, der fokuserer på forskellige gruppeprocesser. Det samme kan man sige om den diskursive tilgang vi også bruger i fortolkningen af empirien. Gennem den måde hvorpå mennesker med forskellig musikpræference italesætter deres forhold til deres egen genre og til de andre genrer, bruger vi diskurspsykologi til at sætte de ord informanterne bruger ind i en diskursteoretiskramme. Heri ligger der altså også et teorivalg, der er bestemt af empirien. Der forekommer dog teorier i analysen, som ikke fokuserer på gruppeprocesser. Disse teorier fungerer som heuristiske redskaber.

Herudover mener Antoft og Salomonsen (2007:41), at man som udgangspunkt skal vælge teorier, der opererer på samme niveau som det empiriske materiale. Fokusgruppeinterviewet skaber empiri, der tager udgangspunkt i det enkelte individs opfattelse af at være, i større eller mindre grad, en del af en gruppe omkring den specifikke musikgenre, og den interaktion der forekommer i den sociale kontekst. Empirien skaber data på mikroniveau via fokuseringen på det enkelte individ som del af en gruppe. Hertil svarer Jenkins’ teori om kollektiv identifikation og, måske i højere grad, diskurspsykologien, meget godt overens niveaumæssigt. Diskursanalysen tager afsæt i, hvordan det enkelte individ italesætter forskellige emner i interviewet og kollektiv identifikation handler om, hvordan individer identificerer sig med et kollektiv.

Alt i alt kan man altså sige, at teorivalget i vores casestudie ikke har været tilfældigt. Det har ikke været det, der har styret vores valg af case, altså at vi har valgt at have fokus på musikken, men det har i høj grad været med til at afgrænse. Valget af forskellige musikpræferencer som vores case, er foretaget ud fra en interesse for musikken og for det miljø, der omringer de forskellige genrer. For at komme nærmere ind på hvordan lytterne og udøverne af de forskellige kollektiver selv definerer medlemmerne af deres eget og de to andre grupper, er informanterne blevet stillet åbne spørgsmål (Bilag A) De åbne spørgsmål har, sammen med en Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) analyse af musikblade fra hver af de tre genrer, givet os et indblik i disse og hvordan informanterne selv ser deres genre som værende mere eller mindre en gruppe. Dette induktive tilsnit, som man ofte ser i et teorifortolkende casestudie (Antoft & Salomonsen 2007:39), gør at man får et større indblik i det fænomen man undersøger.