Forord til Håndbogen 2005

Klipning

Alle defekte mærker sorteres fra. Mærker, der mangler takker, duer ikke. Kun det papir, som frimærket er påklistret, må følge med. Mærkerne klippes, så der er ½ - 1 cm kant udenom. Husk: Vi får betaling efter vægt.

• 
  Når udvalget modtager kuverter og kort til viderebehandling, bør man spørge giveren, om kuverter/kort må viderebringes, for så vidt det skønnes at have interesse for samlere.
  
• 
  Frimærker, der ikke er stemplede men overstregede af postvæsenet, skal ikke kasseres, for dem er der også samlere til.
  
• 
  Færøerne, Island, Grønland og Ålandsøerne. Undlad at klippe disse, hvis kuverten er hel og pæn med pænt stempel
  
• 
  Kuverter med særstempler, der har tilknytning til frimærkets motiv, bør ikke ødelægges ved beklipning.
  
• 
  På de efterfølgende sider er vist eksempler på beklipning m.v. Det er vigtigt at studere disse sider grundigt.
  

Sortering skal ske efter følgende anvisning:

• 
  Store danske billedmærker, og kun disse ( dansk turisme 1989 og insekter 2003 )
  
• 
  Små danske mærker. Der er tre typer: Bølgelinie- Regenten- 3 løver
  
• 
  Norden (Norge, Sverige, Finland,)
  
• 
  Julemærker, de officielle danske samt danske byjulemærker
  
• 
  Alle andre mærker: Advent, påske, pinse, Blå Kors, Verdensnaturfonden osv.
  
• 
  England (Engelske mærker er meget lidt værd)
  
• 
  Vaskede mærker sorteres fra og afleveres hver for sig
  
• 
  Øvrige udenlandske mærker
  
• 
  Hele ark af diverse mærker.
  
• 
  Ustemplede danske mærker sorteres fra og afleveres for sig. De indbringer minus 5 % af pålydende og regnes som frimærker.
  
• 
  F.D.C kuverter, særstempler og helsager
  
• 
  Receptkuverter
  
• 
  Telekort og Dan møntkort, skal være rene og fejlfrie ( ikke taletidskort )
  

Mærkerne vejes og lægges i poser, der mærkes med vægt samt klubnavn.

Aflevering

• 
  Poserne med de færdigbehandlede frimærker lægges i papkasser. Øverst i pakken lægges en udfyldt skrivelse, som fås hos distriktets BF-assistent. På skrivelsen anføres klubbens navn, pakkens indhold i antal eller vægt.
  
• 
  Pakker med frimærker afleveres/sendes til distriktets BF assistent, idet dækning af eventuelle udgifter ved forsendelse tages af kontantkassen for BF.
  
• 
  Brug så vidt mulig kurerpost.
  
• 
  Ved afslutning af frimærkeåret vedlægges postvæsenets kvittering eller kopi af fragtbrev, hvorefter klubben får disse beløb tilskrevet på resultatopgørelsen.
  
• 
  Aflever det indsamlede senest 15. marts.
  
• 
  Kontante penge sendes direkte til Regionsskatmesteren enten pr. check eller pr. giro. Adresse og gironummer kan ses foran i Adressebogen.
  

Pointgivning:

1 kg store danske mærker giver 4000 point

1 kg mærker udenlandske (ikke England) 2000 point

1 kr. kontant giver 44 point

1 kg England 500 point

100 stk England/ USA afvaskede/bundtede 1 point

1 kg mærkater, julemærker ell.lign. 1000 point

Hele ark julemærker pr ark 10 point

1 telekort/ danmøntkort (ikke taletidskort) 5 point

1 helsag fra Grønland / Færøerne el. Åland 60 % af pålydende

1 taletidskort 5 point

1 receptkuvet 10 point
For at få award, der giver klubmedlemmer ret til at søge et legat, kræves ydelser på 5 US$ pr klubmedlem i klubåret. Det svarer til ca 2000 point.
BF-assistentens opgave er at kontrollere de indkomne varers sortering og mængder og at kontrollere, om de enkelte poser og pakker er forsynet med oplysninger om afsender, type, antal/vægt. Herefter videresender BF assistenten mærkerne til RSD, idet han får udlagte beløb godtgjort.

BF-assistenterne bør besøge distriktets klubber sammen med distriktsguvernøren på dennes første

besøgsrunde. Ved denne lejlighed giver BF-ass. sin inspiration videre til den enkelte klub

Konklusion:

• 
  Full Grant yder modtageren dækning for alle rejse- og opholdsudgifter i den periode, rejsen strækker sig over.
  
• 
  Partial Grant yder modtageren et fast beløb til dækning af udgifter ved deltagelse i Area Konvent eller International Konvent.
  

• 
  Klubben skal have samlet for mindst 5 $ pr. medlem i det senest afsluttede klubår i form af frimærker og kontanter, det vil sige, at klubben skal have modtaget award. RSD for BF vil oplyse nærmere om points m.v.
  
• 
  Ansøgeren til en BF-rejse skal kunne føre en samtale på et fremmedsprog, normalt engelsk og /eller værtslandets sprog.
  
• 
  Ansøgeren skal kunne beherske det, der er formålet med rejsen (Oplyses for hvert arrangement)
  
• 
  Efter hjemkomsten skal legatmodtageren være villig til at besøge regionens klubber og fortælle om rejsen.
  

• 
  Man skal have 3-4 uger til rådighed, når rejsen skal afvikles
  
• 
  Der er ikke tale om en turistrejse, men en arbejdsrejse
  
• 
  I forlængelse af rejsen skal der afleveres en fyldig rapport om rejsens forløb og erfaringer derfra
  

Area Europa tildeles normalt 2 – 3 Full Grants samt mellem 5 og 15 Partial Grants pr år.

• 
  Lav i god tid et program for, hvad der skal ske, medens du har ansvaret for gæsterne.
  
• 
  Mød gæsterne ved ankomst, til rette tid og på rette sted.
  
• 
  Informer (ret hurtigt efter ankomst) om, hvor gæsterne skal hen, når de forlader dig. Det er især vigtigt, hvis der er sket ændringer i den fastlagte plan. (det må helst ikke ske).
  
• 
  Det er vigtigt at gæsterne holder rejseplanen. Lav klare aftaler med den næste familie og klub, så der ikke opstår misforståelser.
  
• 
  Sørg så vidt muligt for at gæsterne kan bo hos en Y's Man. Er det ikke muligt, er det dit og klubbens ansvar at betale for et hotelophold.
  
• 
  Sørg så vidt muligt for at gæsterne får mindst tre nætter i samme seng. Det er meget anstrengende at bo et nyt sted hver dag.
  
• 
  Brug tiden godt. Gæsterne har et bestemt formål med rejsen, som er aftalt på forhånd. Brug deres viden og erfaring. Lad gæsterne møde så mange Y's Men som muligt.
  
• 
  Hvis din hjemegn er berømt for sin natur, sine historiske bygninger m.m., så sørg for at gæsterne får dem at se.
  
• 
  Gæsterne har også behov for tid til at læse, skrive rapport, breve eller blot tid til at slappe af. Hvis de har brug for hjælp til vask eller andet, så vis dem til rette, men lad være med at kredse om dem.
  
• 
  Værtsklubben betaler for alle udgifter i forbindelse med arrangementer under besøget. Gæsterne betaler for egne indkøb. (souvenirs o. lign.).
  
• 
  Hvis der opstår behov for økonomisk hjælp til transport eller andet, der er en del af gæsternes fastlagte rejseplan, eller på grund af ændringer af denne, så betal og send regningen til Regionens Rejsekoordinator, der vil sørge for, at klubben får sit udlæg godtgjort.
  
• 
  Vær en god vært. Giv gæsterne mulighed for at lære, hvordan du lever, hvad du spiser o.s.v. Samtidig bør du respektere gæsternes specielle ønsker angående mad m.m.. Det kan være af helbredshensyn. Hvis der er specielle hensyn at tage, vil du få det oplyst inden besøget.
  
• 
  Lær så meget som muligt af gæsterne om deres land. Del idéer om Y's dom. Få gæsterne til at føle sig som et medlem af din familie. Det vil give dig en stor glæde og skabe et varigt venskab.
  

• 
  at opmuntre til retfærdighed i samfundsmæssige og internationale spørgsmål samt
  
• 
  at holde medlemmerne aktivt engagerede i samfundsmæssige, sociale og internationale anliggender.
  

I mange klubber varetager WO-udvalget også andre opgaver, f.eks. klubbens fadderskaber, BF-arbejdet, kontakt til lokale foreninger, PR-virksomhed o.l.

Udvalget bør med jævne mellemrum stå for et klubmøde, hvor der sættes fokus på et internationalt emne. Der kan vælges emner, som er interessante, oplysende og afvekslende. Emner, som er oppe i tiden, og som derfor er aktuelle i samfundsdebatten eller emner, der har pressens bevågenhed, vil være gode at tage op.

Formen skal naturligvis tilpasses emnet. Der kan varieres mellem foredrag, film eller video, debatoplæg og gruppedrøftelse.

• 
  En student eller lærer fra et andet land, som opholder sig her i landet, kan fortælle om det pågældende land
  

• 
  Rejseoplevelser ved et klubmedlem
  

• 
  U-landsaften med en u-landsvideo eller besøg af en ydremissionær eller en anden kyndig på området
  

• 
  Orientering om vor internationale bevægelse f.eks. med besøg af RSD for WO eller en anden Y's Man med kendskab til vor internationale bevægelse
  

• 
  Foredrag om FN eller nogle af FN's underorganisationer (mange nuværende og tidligere militærfolk er meget vidende om FN)
  

• 
  Sæt fokus på et aktuel emne f.eks. raceproblemer, etniske minoriteter. Find en taler, der er ekspert på området
  

• 
  Sæt fokus på et enkelt land (geografi, historie, kultur o.s.v.).
  

Der findes en række hjælpemidler i form af tryksager, film, video, lysbilleder, lydbånd o.s.v., som kan

rekvireres hos f.eks. Statens Filmcentral, Ambassader, Udenrigsministeriet, Danida, Mellemfolkeligt

Samvirke og Missionsselskaberne. Bibliotekerne er altid behjælpelige med at finde de rette kontakter. Gennem folkeskolen kan man få meget godt materiale fra Amtscentralerne for Undervisningsmidler.

Y’s Men International har udarbejdet et program, IBC-programmet, som på dansk hedder broderklubprogrammet. IBC-programmet har til formål at give klubberne og den enkelte Y's Man lejlighed til at få udvidet sin horisont gennem personlige oplevelser ved gensidige klubbesøg eller udveksling af breve med broderklubben. En broderklubforbindelse er en oplagt mulighed for at efterleve formålsparagraffens ord om at holde medlemmerne informerede og aktivt engagerede i internationale anliggender.

• 
  Giver verdensudsyn
  
• 
  Giver ny inspiration
  
• 
  Giver bredere kendskab til vores bevægelse
  
• 
  Giver forståelse for andres situation
  
• 
  Giver mulighed for erfarings- og idéudveksling
  
• 
  Giver mulighed for at opleve andre skikke
  
• 
  Giver mulighed for at stifte nye bekendtskaber
  
• 
  Giver klubben fælles oplevelser og styrker kammeratskabet
  

Når klubben har besluttet i hvilket land eller verdensdel, man ønsker en broderklubforbindelse, rettes

henvendelse til RSD for Broderklubber, som vil forsøge at finde en klub i det pågældende land. Nogle klubber har flere broderklubforbindelser. Det anbefales, at den ene broderklub er så nær, at udvekslingsbesøg kan etableres.

Flere klubber har såkaldte triangelforbindelser, hvor eventuelt to danske klubber etablerer broderklubforbindelse til den samme udenlandske klub. En dansk klub kan få etableret forbindelse til klub f. eks. i Norge; denne klub har i forvejen broderklubforbindelse til en klub i Rusland. I et sådant tilfælde kan der sagtens etableres en triangelforbindelse. Det er anbefalelsesværdigt at etablere broderklubforbindelser mellem danske klubber, f.eks. by-land eller øst-vest.

Som indledning til en broderklubforbindelse skriver den initiativtagende klub til broderklubemnet med forespørgsel, om et broderklubsamarbejde kan komme på tale. Når broderklubemnet har accepteret at et samarbejde er ønsket, skal der udstedes et "Brother Club Certificate" i to eksemplarer.

Certifikater til det formål kan rekvireres hos RSD. Klubben foranlediger herefter certifikaterne underskrevet af begge klubbers præsidenter, og returnerer dem til RSD, som sørger for underskrift af ISD, den internationale tjenesteleder, samt registrering i den internationale fortegnelse. RSD returnerer herefter certifikaterne til de involverede klubber.
Hvordan holdes kontakten ved lige

I de tilfælde, hvor der er mulighed for, at klubberne kan besøge hinanden, bør dette udnyttes.

Skriv regelmæssigt til broderklubben. Lad være med at spekulere på, hvis tur det er til at skrive. Det er

ikke nødvendigt at afvente svarbrev, før man skriver næste gang.

Den bedste form for broderklubfællesskab er naturligvis at klubberne besøger hinanden. Herunder er

gengivet nogle idéer, som kan være med til at styrke broderklubfællesskabet, uden at man

nødvendigvis behøver at besøge hinanden:

• 
  En video som viser klubben i aktivitet, f.eks. glimt fra klubmøder, fester, årets aktiviteter o.s.v.
  
• 
  En scrapbog med fotografier af klublokale, aktiviteter, klubbens medlemmer o.s.v. Scrapbogen kan også indeholde en beskrivelse af klubben, herunder medlemmernes navne, alder, erhverv o.s.v.
  
• 
  Udveksling af postkort, litteratur, brochurer, billeder m.v. fra klubbernes hjembyer og omegne.
  
• 
  Send programmer, klubblade og lignende (også selv om broderklubben ikke forstår vores sprog)
  
• 
  Udveksling af bannere, klubemblemer, klubtrøjer o.l.
  
• 
  Den danske tradition med at sende julekort til familie og venner kunne også gælde broderklubbens medlemmer.
  
• 
  Sørg for at klubbens medlemmer får del i broderklubbens breve, så alle i klubben får glæde af samarbejdet.
  

• 
  at indhente nærmere informationer om spørgsmål og emner, der er "oppe" på internationalt plan
  
• 
  at påvirke klubbernes valgte repræsentanter til at fremføre synspunkter (ønsker, ideer m.m.) i Area Counsil, hvor klubbernes repræsentanter for Area Europa mødes, og i International Council, hvor valgte Y's Men fra alverdens lande mødes
  

Det ville være ønskeligt, om mindst ét medlem fra hver klub kunne deltage i forekommende Area-konventer og internationale konventer for derigennem at udbygge sit og klubbens kendskab til og forståelse for Y'sdom på verdensplan og derigennem yde bidrag til en fortsat international ekstension og effektivisering af vor bevægelse – både på areaplan og i andre verdensdele – for derigennem at øge klubbens forståelse for andres måder at udføre Y's Men's opgaver på. (give og modtage inspiration).

international henseende - er deres ansvar bevidst. Det bør yderligere anspore de enkelte klubber til at

gøre endnu mere ud af indsamlingen af frimærker og kontanter for gennem BF at medvirke til, at endnu flere Y's Men får mulighed for at være med på internationale konventer.
Langt den største del af regionens klubber har en broderklub. (se under World Outlook-udvalget).
Mange af vore pengerejsningsprojekter har jo sigte på den tredje verdens lande. Via broderklubforbindelser er der her en mulighed for en direkte kontakt. Denne form for broderklubforbindelser vil nok blive mere udbredt de kommende år. Benyt også regionens RSD for Broderklubber og World Outlook.


KLUBARKIV
Hvad er et klubarkiv? Et klubarkiv er en samling af materiale, som har med klubbens liv og virke at gøre. For at et arkiv skal være til nogen nytte, må materialet være ordnet systematisk og kronologisk: Programmer, indbydelser, klubbreve, materiale fra region, sektion, distrikt, area, international, ansøgninger, korrespondance, regnskaber og meget andet. Alt materialet "hulles" og dateres i øverste højre hjørne, eksempelvis 170993 (17. september 1993). Det er vigtigt at arkivarbejdet fungerer i tæt samarbejde mellem klubsekretær og præsident. Hovedparten af materialet arkiveres straks efter modtagelsen. Efter generalforsamling og årsmøde afleveres alt materiale fra udvalg og præsidium således, at arkivet er (næsten) komplet kort tid efter klubårets slutning.
Hvem er klubarkivar? Et klubmedlem med ordenssans, lyst og interesse for arkivarbejde vælges eller udpeges, og helst for flere år frem. Det må gerne være en fast person gennem mange år. Klubarkivet bør tages med på klubbens udvalgsliste.
Hvor opbevares klubarkivet? Har klubarkivaren rimeligt med plads i sin bolig, vil det være perfekt, at arkivet beror dér. Den ældste del af arkivet kan eventuelt bero et andet sted. Skal præsidiet have oplysninger fra arkivet, skal man til enhver tid vide, hvor det findes. Alle klubmedlemmer skal til enhver tid kunne få at vide af klubarkivaren, hvor oplysninger fra klubbens forhistorie kan fremskaffes.
Ved starten på et klubår bør præsidiemappe og udvalgsmapper indeholde sidste års materiale.

Følges denne regel, vil der ikke opstå problemer i nye udvalg og præsidier.

For at leve op til dette tjenestebegreb kaster den enkelte klub sig ud i mangeartede aktiviteter. Det er blot et spørgsmål om at finde den art af aktiviteter, der passer til klubben og dens medlemmer.

• 
  Måske er man i bekneb for en leder i det idébetonede ungdomsarbejde. Hvad med at give et år som leder?
  
• 
  En spejderhytten trænger til en kærlig hånd. Hvad med om vi gav den?
  
• 
  Der er mange mennesker, der søger en mening med tilværelsen. Hvad om vi hjalp dem med at finde en? At vi har fundet én, behøver vi ikke holde for os selv!
  
• 
  
  

er det blevet kutyme, at projektet for det kommende klubår meldes ud efter den endelige udvælgelse på VDG- seminariet i januar måned. Det påhviler dog RDE i forbindelse med udmeldingen af næste års regionsprojekt, at klubberne opfordres til loyalt at følge det løbende regionsprojekt helt til dørs.

Of Fast betyder direkte oversat: "Fastetid". Ideen bag TOF er, at klubmedlemmerne undværer et måltid mad eller nøjes med et ”tarveligt” måltid og giver de sparede penge til TOF.

RSD for TOF står til rådighed med oplysninger om årets TOF-projekter, og på regionens hjemmeside, http://www.ysmen.dk kan hentes orientering om de aktuelle TOF-projekter.

• 
  Fonden blev startet i forbindelse med salg af Oak Brook Building i USA, der blev solgt, fordi det internationale kontor allerede i 1973 var flyttet til Geneve.
  

• 
  Udviklingsfonden støttes af klubber og enkeltpersoner. Fondens hovedstol må ikke røres, men renterne deraf anvendes til udviklingsarbejde inden for Y’s Men’s bevægelsen og til international ekstension.
  
• 
  En særlig afdeling af Udviklingsfonden er The Golden Book, en bog som optager hædrende omtale af enkeltpersoner, klubber, distrikter eller regioner mod, at et beløb indbetales til EF. Langt de fleste beløb til fonden indbetales dog, uden der er en sådan særlig anledning.
  
• 
  En komite bestående af fem personer, tidligere IP-ere, tager stilling til, hvor mange penge, der skal uddeles, og til hvilke opgaver, de skal bruges. Denne komité arbejder under ansvar over for International Council, der træffer den endelige beslutning.
  

The Endowment Fund nåede i 2004 en samlet fondbeholdning på US$ 1.610.000.

Se nærmere på Regionens hjemmeside: http://www..ysmen.dk
ALEXANDER SCHOLARSHIP FUND (ASF)

Denne fond er oprettet i 1954 og kaldes ofte ved forkortelsen ASF. Under International Convention i 1954 - i Lansing, Michigan, USA - var der en gruppe, som samlede ind for at lave et portræt af vor stifter, dommer Paul William Alexander. Han syntes, det var spild af penge, men han indvilgede i at lade sig portrætfotografere. Overskuddet på ca. US$ 1.000 dannede grundlag for det første projekt i Y's Men International-ASF.

Fondens navn indtil 1982 var PWASF, Paul William Alexander Scholarship Fund. Fonden oprettedes for at afhjælpe den kritiske mangel på KFUM-sekretærer rundt om i verden. Fondens opgave er stadig den samme: at opmuntre unge mænd i de enkelte lande til at påtage sig sekretærarbejdet og økonomisk at støtte dem under uddannelsen.
90 % af indgåede midlerne anvendes i egen region eller area. De resterende 10 % af midlerne indbetales som støtte for internationale ASF-projekter og bruges til støtte for unge i udviklingslandene, der er ansat eller

ønsker ansættelse i KFUM.

Disse unge sendes på et uddannelsesophold på college i USA. Unge, der modtager et stipendium, forpligter sig til to års tjeneste for KFUM efter uddannelsen. Brydes dette løfte, har de unge forpligtet sig til at tilbagebetale det modtagne stipendium. Siden 1954 har mere end 500 unge modtaget hjælp til uddannelse for KFUM ud over hele verden.
PR , PUBLICITY & PUBLIC RELATIONS
Selv om Y’s Men’s bevægelsen er en privat organisation som helst vil holde lav profil med hensyn til vore forskellige hjælpeprojekter, så har vi normalt ikke noget imod – ja, har egentlig brug for - at der er offentlighed omkring os. Det gælder både i klubben, i distriktet og videre op.
På klubplan, distriktsplan og regionsplan vil det være rimeligt at have et PR-udvalg, hvis opgave vil være at gøre offentligheden opmærksom på, hvad der her og nu foregår her og dér i vor bevægelse, hvilke hjælpeprojekter, der netop nu er gang i og over for hvem. PR-udvalget skal i det hele taget sprede kendskabet til vor bevægelse og sørge for, at vores indsats og vore projekter bliver kendt i bredest mulig forstand.
Publicity skaber Public Relation og omvendt. De to begreber hænger sammen. Enhver Y’s Men’s Club bør have et udvalg, som er ansvarlig for klubbens virksomhed omkring Public Relations. PR betyder at have et godt forhold til offentligheden. Vi har et budskab, som vi gerne vil delagtiggøre andre i, og for at kunne det, må vi gøre som salgs- og marketingsfolk.
Vi bør planlægge for at "sælge".

1. 
   Der skal være noget at sælge
   
2. 
   Der skal være nogle sælgere
   
3. 
   Man skal vide noget om varen.
   

Opgaven bør defineres og planlægges, og det kan vi bl.a. ved at svare på hv-spørgsmålene:

• 
  HVOR
  
• 
  HVEM
  
• 
  HVAD
  
• 
  HVORNÅR
  
• 
  HVORFOR
  
• 
  HVOR MEGET
  
• 
  HVORDAN