Ana səhifə

Research – Michael Bundesen/Shubidua 1 Michael Bundesen på Wikipedia 2 Shubidua på Wikipedia


Yüklə 159.81 Kb.
səhifə1/3
tarix27.06.2016
ölçüsü159.81 Kb.
  1   2   3
Research – Michael Bundesen/Shubidua


1) Michael Bundesen på Wikipedia
2) Shubidua på Wikipedia
3) Michael Bundesens biografi

Fra Shubidua.nu


4) MICHAEL BUNDESEN FYLDER 60

Fra gaffa.dk


5) De eneste SHUBI DER DUR

Berlingske, maj 2010


6) Interview: Pas på guldet

BT, maj 2010


7) Da Daaaanmark blev et dejligt land

BT, december 2005


8) Få et blowjob til Brdr. Gebis

Urban, maj 2005


9) Shubbernes nye klæder

BT, maj 2005


10) Interview: Den røde tråd

Politiken, september 2000



1) Michael Bundesen på Wikipedia

Michael Bundesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Bundesen (født 12. maj 1949) er forsanger i Shu-bi-dua. Han gik i folkeskole i Tårbæk og fortsatte sin ungdomsuddannelse Ordrup Gymnasium. Herefter fuldførte han første del af jurastudiet. I årene 1968-1969 var han i Søværnet.[1]

I 1973 udgav han sammen med guitaristerne Michael Hardinger, Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech singlen Fed Rock/Tynd Blues med Bundesen som forsanger. Singlen blev en enorm succes. Bandet, der kaldte sig Shu-bi-dua, skulle oprindeligt have været en engangsforestilling, men udgav nu i stedet et album kaldet Shu-bi-dua. Succesen fortsatte, og Michael Bundesen var forsanger frem til 1984, hvor han blev tilbudt et job, som programchef på den dengang nystartede Kanal 2 i København. Da han blev uvenner om lønforhold hér, startede han sin egen københavnertvkanal. I 1987 vendte Bundesen tilbage til Shu-bi-dua, og har været med lige siden.

Fra sit første ægteskab har han to børn, hvis navne er Nanna og Nicolaj.[1]

2) Shubidua på Wikipedia

Shu-bi-dua

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Shu-bi-dua

Information

Oprindelse

København

Genre(r)

Rock, Pop

Aktive år

1973-

Pladeselskab

Polydor, Storkophon, ELAP Music, CMC Records

Associerede acts

Passport, Hardinger/Thorup, Musikkollektivet, Einstein

Inspireret af

The Beatles, Elvis Presley, Bee Gees

Hjemmeside

www.shubidua.dk

Medlemmer

Michael Bundesen

Kim Daugaard

Peter Andersen

Ole Kibsgaard

Jacob Christoffersen


Tidligere medlemmer

Michael Hardinger (1973-1997)

Poul Meyendorff (1973-1974)

Niels Grønbech (1973-1977)

Bosse Hall Christensen (1973-1981)

Jens Tage Nielsen (1973-1981)

Claus Asmussen (1974-2005)

Kasper Winding (1981-1984)

Willy Petersen (1981-1986)

Paul Callaby (1984-1988)

Jørgen Thorup (1987-2001)




Shu•bi•dua eller Shu-bi-dua er en dansk popgruppe, der blev dannet i 1973 i København ved en udvidelse af gruppen Passport, som i starten af 1973 udsendte singlen Tomorrow/Everything's Wrong. Passport bestod af guitaristerne Michael Hardinger, Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech. Gruppen blev udvidet med sangeren Michael Bundesen og keyboardspilleren Jens Tage Nielsen, og gruppen udsendte under dæknavnet Shu-bi-dua singlen Fed Rock/Tynd Blues, inden gruppen igen som Passport udsendte singlen Change of the Guard/Highway of Living. Shu-bi-dua var oprindeligt tænkt som en engangsgruppe, men når man ligefrem debuterede med et stort hit, og det var Fed Rock, valgte man at smede mens jernet var varmt.

Som Shu-bi-dua fik gruppen hurtig succes, og navnet Passport blev droppet helt. I 1974 udsendtes det første album Shu-bi-dua. Efter indspilningen af det første album forlod Poul Meyendorf gruppen og blev erstattet af Claus Asmussen, der var tekniker på det første.

Siden har gruppen haft talrige udskiftninger. Kim Daugaard erstattede Niels Grønbech i 1977, Willy Pedersen erstattede Jens Tage Nielsen, og Kasper Winding erstattede Bosse Hall Christensen i 1981. I 1984 forlod Michael Bundesen bandet for at blive stationsleder på den københavnske tv-station Kanal 2, og Kasper Winding forlod samtidig bandet og blev erstattet af Paul Callaby. I 1987 indlemmedes Jørgen Thorup i bandet som fast medlem, da Willy Pedersen forlod det. Thorup var dog allerede med på kor på Shu-bi-dua 11 i 1985. I 1987 vendte også Michael Bundesen tilbage som forsanger, og samtidig indtrådte Søren Jacobsen i bandet. I 1988 erstattede Peter Andersen Paul Callaby som trommeslager, og kort tid efter forlod Søren Jacobsen bandet igen. Efter at have indspillet filmen Den røde tråd i 1989 holdt bandet en længere pause for at dukke op igen i 1992 med singlehittet Sexchikane. I de mellemliggende år blev alle deres gamle udgivelser dog genudgivet på cd i 1990, og i 1991 blev der også udsendt et opsamlingsalbum med titlen Stærk Tobak. I denne forbindelse oplevede de at spille live for 50.000 mennesker på Bellevue Strand. I 1997 forlod Michael Hardinger bandet efter 24 år. Han blev erstattet af Ole Kibsgaard, og i 2001 forlod Jørgen Thorup bandet og blev erstattet af Jacob Christoffersen. I 2003 blev bandets 30-års jubilæum fejret med den 10-dobbelte udgivelse Shu-bi-dua 200. I 2005 forlod Claus Asmussen Shu-bi-dua, kort efter (som den eneste) at have rundet 30 år uden afbrydelser i gruppen.

Indholdsfortegnelse

1 Medlemmer gennem tiden

2 Diskografi

3 Opsamlings- og live-udgivelser

4 Andre udgivelser

5 Eksterne henvisninger



[redigér] Medlemmer gennem tiden

Michael Bundesen (vokal), 1973-1984, 1987-

Michael Hardinger (guitar/vokal), 1973-1997 (+ tekstforfatter/komponist og gæstemusiker 2005)

Poul Meyendorff (guitar), 1973-1974

Niels Grønbech (bas), 1973-1977

Bosse Hall Christensen (trommer), 1973-1981 (+ tekstforfatter 1985)

Jens Tage Nielsen (keyboard), 1973-1981

Claus Asmussen (guitar/vokal), 1975-2005

Kim Daugaard (bas/vokal), 1977-

Kasper Winding (trommer), 1981-1984

Willy Petersen (keyboard), 1981-1986

Paul Callaby (trommer), 1984-1988

Jørgen Thorup (keyboard/vokal), 1987-2001

Søren Jacobsen (keyboard/guitar), 1987-1988

Peter Andersen (trommer/vokal), 1988-

Ole Kibsgaard (guitar/vokal), 1997-

Jacob Christoffersen (keyboard/vokal), 2001-

[redigér] Diskografi

Shu-bi-dua, 1974

Shu-bi-dua 2, 1975

Shu-bi-dua 3, 1976

Shu-bi-dua 4, 1977

78'eren, 1978

Shu-bi-dua 6, 1979

Shu-bi-dua 7, 1980

Shu-bi-dua 8, 1982

Shu-bi-dua 9, 1982

Shu-bi-dua 10, 1983

Shu-bi-dua 11, 1985

Shu-bi-dua 12, 1987

Shu-bi-dua 13, 1992

Shu-bi-dua 14, 1993

Shu-bi-40, 1993

Shu-bi-dua 15, 1995

Shu-bi-du@ 16, 1997

Shu-bi-dua 17, 2000

Shu-bi-dua 18, 2005

Shu-bi-dua 1-9 blev i 2010 genudgivet remastered med ekstra bonusnumre.

[redigér] Opsamlings- og live-udgivelser

Shu-bi-dua's værste, 1975

Leif i Parken, 1978

Du'ernes bedste, 1981

Da mor var dreng, 1985

32 hits, 1988

Stærk tobak (3 dobbelt opsamlingsalbum), 1991

Vi finner oss ikke i sexsjikane... (Norsk), 1992

Live og glade dage, 1994

Femten skarpe skud, 1996

40 beste (Norsk), 1997

Shu-bi-dua BT, 1998

Shu-bi-læum, 1998

Rap jul & godt nytår, 2001

Shu-bi-dua 200, 2003

Symfo-ni-dua, 2004

Shu-bi-dua 1-9, 2010

3) Michael Bundesens biografi

Fra Shubidua.nu:


Michael er også født i 1949. Han kom til verden på en (sikkert) smuk forårsdag (den 12. maj) i Maglegaard Sogn nord for København. Han gik i skole i Tårbæk og blev student fra Ordrup Gymnasium. Desuden fuldførte han første del af Jurastudiet. Fra 1968-1969 var Michael i Søværnet, men atter med fast grund under fødderne fik han arbejde i Danmarks Radio i 1970, hvor han blev til han i 1984 fik job på Kanal 2. Desuden har han været pressesekretær i Folketeatret samt tekstforfatter.
Sine musikalske evner har han mest udfoldet i Shubidua, men var også 1/3 af folketrioen Quacks. Han har deltaget på adskillige pladeproduktioner, men da han på et tidspunkt var på springtur fra Shubidua, har han ikke deltaget på Shubidua 11. Senest har Bundesen gjort sig i børnesange og har deltaget på samtlige "Åh, Abe" børneplader.
Han har fra et tidligere ægteskab de to børn, Nanna og Nicolaj, og fra et senere forhold til skuespilleren Tone Løhr har han en lille efternøler. Siden 2003 har Nanna i øvrigt arbejdet som tourmanager for Shubidua og er derfor med farmand rundt til koncerterne. Bonden bor i Charlottenlund.
Michael er forsanger og har været fast medlem siden starten i 1973 - dog med en pause midt i 80'erne, hvilket betyder, at han ikke medvirker på Shubidua 11.

4) MICHAEL BUNDESEN FYLDER 60

fra gaffa.dk


Af JOHN FOGDE

Tirsdag d. 12-05-2009 kl. 17:11


Shu-Bi-Dua-frontmanden kan fejre sin 60-års fødselsdag i dag

Der er ikke mange her i landet, der ikke med et øjebliks varsel kan bryde ud i "Vuffeli-vov", "Hvalborg" eller "Den Røde Tråd", og de er alle kommet ind i vores bevidsthed gennem Michael Bundesen, der i dag fylder 60, og som frontmand i Shu-Bi-Dua har været med til at skabe en lang række udødelige danske popklassikere.

Michael Bundesen blev født 12. maj 1949 udenfor København, og efter en tid på jurastudiet og i Søværnet i 60'erne, blev han i 1970 ansat hos Danmarks Radio. Det var her, han mødte Michael Hardinger, der sammen med Poul Meyendorff, Gunnar Hall Christensen og Niels Grønbech havde dannede bandet Passport. De havde udsendt to singler i 1973, men med tilføjelsen af Jens Tage Nielsen og Michael Bundesen skiftede den nye sekstet kort tid efter navn til Shu-Bi-Dua og udsendte singlen "Fed Rock".

Singlen blev første skridt i en retning, hvor Shu-Bi-Dua fik stor succes med at fordanske popklassikere som "Killing Me Softly" ("Kylling Med Soft Ice"), "White Christmas" ("Rap Jul") og "Johnny B. Goode" ("Lulu Rocken Går"). Kombineret med deres egne humoristiske kompositioner var det op gennem 70'erne og 80'erne med til at positionere Shu-Bi-Dua som et af landets mest populære navne, og et hav af sangene fra dengang har forlængst opnået klassikerstatus.

I 1985 valgte Bundesen dog kortvarigt at forlade gruppen, der efterfølgende med begrænset succes indspillede "Shu-Bi-Dua 11" uden deres faste sanger. I denne periode var Bundesen med til at grundlægge tv-stationen Kanal 2, hvor han tog jobbet som programchef. Han vendte dog efter nogle års pause tilbage til sit band, der i 1992 oplevede et heftigt comeback i forbindelse med udgivelsen af "Shu-Bi-Dua 13", der indeholdt landeplagen "Sexchikane".

Senest er kommet albummet "Shu-Bi-Dua 18" fra 2005, der er en blandt 27 udgivelser fra bandets side, der sammenlagt har solgt 5,5 millioner eksemplarer herhjemme.

Dermed kan man nærmest ikke overvurdere Michael Bundesens og resten af Shu-Bi-Duas betydning for dansk populærkultur gennem de sidste 35 år, og derfor skal der naturligvis også lyde et tillykke med dagen til Michael Bundesen fra GAFFAs redaktion!

5) De eneste SHUBI DER DUR

Berlingske, maj 2010

Interview: Michael Hardinger og Michael Bundesen

I knap tre årtier har Shu-bi-dua været et humoristisk holdepunkt i dansk musik. Med 18 album og mere end seks millioner solgte plader har gruppen ramt en nerve i danskheden.

Af Mads Kolby Af Sofie Refsgaard, Berlingske Research
Shu-Bi-Dua er det samme nu, som de altid har været. De har aldrig forsøgt at lade som om, at der var tale om stor kunst. Det er, hvad det er. Hygge, fis og ballade. Til gengæld har Shu-Bi-Dua været et samlingspunkt. Som Dan Turèll skrev engang i anledningen af gruppens ti-årsjubilæum, var Gasolin for de unge, mens Shu-Bi-Dua er for hele familien. De begyndte som glade amatører, inden de professionaliserede skolegårshumoren, og der bliver hverken moraliseret, politiseret eller peget fingre. Til gengæld har de med omhu udforsket alle former for rim på »lort«. »Når Shu-Bi-Dua er bedst, er de hele Den Danske Sangskat i ét, ekkoer, halvglemte erindringer fra morgensangen, Grundtvig-biklange, Tivoligarde, spejdersang,« skrev Dan Turèll, i festskriftet »Ti år med Shu-Bi-Dua« i forbindelse med udgivelsen af en essaysamling.

Og de har tilsyneladende ramt rigtigt, for shubberne, som de jo hedder i folkemunde, har solgt mere end seks mio. plader, cder, singler og kassettebånd.

Og nu kommer hele molevitten igen i digitalform fra i morgen.

DERFOR SIDDER TO af gruppens grundlæggere nu i to store Chesterfield-sofastole foran avisens udsendte.

Michael og Michael. Hardinger til venstre og Bundesen til højre. Michael Hardinger netop fløjet ind fra Austin i Texas iført stramme jeans, hvid skjorte og et adgangskort hængende om halsen i noget, der ligner et cowboyslips.

På modsatte side af sofabordet flyder Michael Bundesen i den store stol med sin dybe stemme og sit store krøllede hår.

Der sidder de så og ligner en sherif og en bjørn. Attituden har en verden til forskel, men humoren er den samme.

Men sådan er det vel, når man har spillet sammen og turneret landet tyndt fra 1973 til 1997, da Michael Hardinger fik nok af at rejse frem og tilbage mellem Texas og Danmark.

Som et ældre ægtepar afbryder de hinanden, retter på hinanden, afslutter hinandens sætninger og griner højlydt ad jokes, de knap nok behøver udtale. En shubiduet, fristes man til at sige.

Har I ramt noget i danskheden med jeres humor? MB: »Ja, det synes jeg, at vi...« MH: »... det har vi helt sikkert! Hvis man kigger på Shu-Bi-Dua og Olsenbanden og Ørkenens Sønner, så ligger der en vis form for dansk humor i det. Intet af det ville formodentlig blive sindssygt populært i Tyskland eller Frankrig. Der ligger noget dansk i underspilletheden og legen med sproget.« MB: »Jeg kan huske, engang Dirch Passer skulle optræde i Stockholm.

Det gik slet ikke. Og vi synes, han er det sjoveste i hele verden. For eksempel den med mudderkliren...« MH: »... JAAA!! Ha ha ha...« MB: »... og det syntes de slet ikke var sjovt. Vi har også prøvet at få vores numre udsendt - det var pladeselskabets idé -men det var der sgu ikke nogen, der synes var sjovt, vel?« MH: »Nej, »Vuffelivov« blev til »Doggywoggy«.« MB: »Og »Brdr. Gebis« til »Dentures in the air«. Tak skal du have! Vi er jo et lunt folkefærd i Danmark, der godt kan lide en joke og en øl og at hygge os. Vi er nogle hyggefætre. Jeg er i hvert fald.« Hvad har I bidraget med til danskheden? MH: »Altså vi er jo ikke kunstnere, vi er håndværkere...« MB: »... men vi har givet folk noget musik og nogle tekster, som de stadig gerne vil høre og stadig synes er fint.

Og når man spiller koncert -altså jeg ved godt, at det bliver lidt vammelt og sentimentalt, men...« MH: »... sig det bare alligevel!« MB: »... jamen så står der et par på 45-50 år og giver hinanden et klem og kigger på hinanden. Tak skal du have, ikke?! Det er deres sang, kan man se.

Og vi er heldige at være soundtracket til folks liv.« MH: »Jeg har det sådan med Beatles, at når jeg hører et bestemt nummer, så tænker jeg på dengang på Vangedevej på vej til Lyngby, hvor vi standsede og fik en burger, da de lige var kommet frem. Sådan er der mange, der kommer og fortæller om, hvordan vores melodier passer ind i deres minder.« Dan Turèll skrev, at I var et band for hele familien i modsætning til Gasolin? MH: »Gasolin var et fantastisk orkester, men det var jo mest storbyen og det miljø, der blev skildret. Men fantastisk musik...« MB: »... med os kan man trygt tage familien i hånden og gå til koncert.

Det gjorde de og...« MH: »... vores tekster er mere som en eventyrbog. Så kom der én om en hval, og så kom der én om en hund.

Det er som at bladre i en billedbog.

Og vi havde alt muligt med på scenen, så det mere var som et show end en rockkoncert.« MB: »Kan du huske den turné, hvor vi havde så meget med, at det fyldte to sættevogne?« MH: »To MONSTER-sættevogne!« MB: »Vi havde en halv folkevogn med på scenen - godt nok udhulet.

Og en barberstol, der vejede...« MH: »... den vejede 400 kilo!!« MB: »... og det synes vi bare var vildt fedt, ikke? Det er også derfor, det er meget for børn. Min lille nevø synes fandeme, det er frækt, når vi synger »folk med store vandmeloner« ( Nam-nam, red.). Og så synger han kondifreaks ( i steder for combifreaks, red.) -HA HA HA!« MH: »KONDIfreaks? HA HA. Det var da også meget bedre. Men vi er meget barnagtige. Det har vi altid været. Det siger min psykolog i hvert fald.« DET HELE BEGYNDTE meget passende som en spøg. Michael Hardinger og Michael Bundesen var begge ansat på DR, men spillede i hver deres band. Michael Bundesen var begyndt at lave danske tekster til amerikanske hits, og inden længe var de lokket til at indspille »Fed rock« sammen til »Åbent hus« på P3. Det var i 1973, og pladeselskaberne var straks på pletten.

Singlen blev fulgt op med »Stærk tobak« på melodien fra Beatles' »Twist and shout« og »Rap jul« på Bing Crosbys »White Christmas«. Året efter blev det alvor for gruppen, der udgav deres første LP.

Siden da har bandet haft en nærmest fast rytme. Shu-bi-duas sæson begynder med en pladeudgivelse, så følger et års turné, og så kommer der endnu en plade.

Inden længe var Shu-bi-dua blevet fast inventar i mange pladesamlinger landet over, og som Dan Turèll skrev sit festskrift, blev det hurtigt en diskussion, om man var til Gasserne eller Shubberne.

Imens holdt Shu-bi-dua sig under radaren og knoklede i studiet under mottoet »Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt«. Reglen var, at alle skulle synes, det var sjovt, ellers blev teksten droppet.

Hvad tænker I selv om teksterne? MB: »Vi er gået meget op i det. Fra starten har vi brugt meget energi på teksterne...« MH: »... mest energi!...« MB: »... i starten var melodierne nogle, vi fik fra udlandet. Og så brugte vi vores energi på teksterne - der skulle være humor. Det gik vi meget op i, og det gør vi sådan set stadig.« MH: »Det startede som fjol. Det var kun for sjov, og det var ikke meningen, at det skulle være et orkester.

Men så blev den første single nummer et, og så tænkte vi »nå, for pokker« og lavede en til - »Stærk tobak«. Og den blev også et hit, og så måtte vi hellere tage det lidt mere alvorligt og finde ud af, hvad vi ville.« MB: »Vi var ikke specielt gode musikere eller tekstskrivere, men vi havde sådan nogle regler i starten - for eksempel at hvis alle grinede af det to-tre gange efter et par dage, så var det godt. Og det skulle vi helst alle sammen gøre. Der var meget vetoret i starten.« Hvorfor var det så vigtigt? MH: »Fordi det var det, vi syntes var sjovt. Vi ville gerne lave humor. Vi ville ikke lave samfundsomvæltning.

De fleste af os var ret ligeglade med politik.« MB: »Vi ville heller ikke lave sådan noget »nu skal I høre, hvad vi mener, og hvad I skal synes«. Det havde vi ikke lyst til.« MH: »Det kræver en god portion storhedsvanvid at tro, at man har den eneste løsning. Og alle menneskers gode råd er baseret på deres egne dårlige erfaringer. Vi kom med en fabel, og så måtte folk selv finde ud af det.« Synes I, I har fået nok kunstnerisk kredit for det? MH: »Altså Danmarks befolkning kunne lide det, ikke? Og så var der nogle på bjerget, der ikke kunne.

Men...« MB: »... sådan vil det altid være! Nogle synes, det er mægtig godt, og andre synes, det er tilsvarende skidt.« MH: »Vi har aldrig været en del af den danske musikscene som sådan.

Vi så hinanden og almindelige mennesker.

Hvor mange musikere omgås du?« MB: »Altså dengang? Øh...« MH: »... nej, heller ikke mig. Jeg kendte ikke én. Vi var uden for cirkusset, og det gjorde også, at vi var ligeglade. Vi lavede bare vores ting.

Længere var den ikke.« MB: »Men vi skal ikke brokke os.

Vi har da fået anerkendelse. Og med tiden får man sgu mere anerkendelse fra de unge musikere, når vi er ude og optræde. Men jeg higer ikke efter den. Det har jeg aldrig gjort.« ANERKENDELSEN HAR DOG også fundet vej fra de akademiske kredse.

Sidste år var Shu-bi-duas sproglige badutspring genstand for en lingvistisk undersøgelse af to sprogforskere.

Konklusionen: Shu-bi-dua har mere end noget andet band fået indflydelse på det danske sprog. Med ét kunne man argumentere for at sætte Shu-bidua ved siden af store danske poeter.

Undersøgelsen blev lanceret i tidsskriftet Dansk Studier, og gennemgik hvordan bandet havde brugt diverse sproglige finurligheder. For eksempel når de sparer stavelser ved at lade ord falde sammen ( Jeg går ad trapper, ad stiger, agurker med mer / for at se Ruth / hun er en lang cigar, »I Østen stiger Olsen op«, Shu-Bi-Dua 7). Og når ord bliver nedbrudt til flere ( Og da jeg røved en bank / og det gik op i spinat / ble' jeg kørt bort i et fad af salat, »Advokatens vise«, Shu-Bi-Dua 7).

Dertil kommer alle de ord, shubberne har fået ind i det danske sprog.

For eksempel vuffelivov, generatorboullion, nifle, tilfredserne, fruherre og midnatslusker. Eller udtryk som »det første hul fra nakken« ( anus) og »når livets skjorte bli'r for kort«. Hvordan har I arbejdet med sproget? MB: »Hvis man har en god idé, så har man en masse associationer, man kan øse ud af. Men hvis man skal finde noget, som er lidt mærkeligt, så tager det lang tid. Rigtig lang tid. Askepot tog for eksempel...« MH: »... det tog et halvt år at finde ud af, at den handlede om tøj og mobning.

Men så var det også sådan »Wuuueeeppp« og så lige en slutning på.« MB: »Ja, for udgangspunktet var jo bare »Aaaaaaskepot«, fordi det passede godt i melodien....« MH: »... og drømmer om en prins, ikke? Men hvad står i vejen i dag? Det er mobning og det forkerte tøj købt i Bilka...« MB: »... for man er ikke noget mærkedyr.

Men det vil man lidt gerne være. Så der var mange vinkler, der skulle med. Det tog lidt over et år.« Lingvisterne konkluderer, at I har haft stor indflydelse på sproget? MB: »Det er jo underligt at se noget af det, man har været med til at lave, beskrevet som en anaboisme eller sådan noget...« MH: »... ha ha, straks bliver man bange for hjerneblødninger!...« MB: »... men det er da sjovt, at de synes det. Og vi er da enormt stolte over det. Det havde vi jo aldrig regnet med. Vi bare lavede noget skæg og ballade...« MH: »... men vi lagde meget arbejde i det, og vi tog det vanvittigt alvorligt.

Men at det skulle være så godt, at nogle forskere interesserede sig for det, det kunne man jo ikke vide.« Men det er nok det, der i virkeligheden er essensen i Shu-Bi-Duas succes.

Gavflabede rim og kolonihavevittigheder, der i virkeligheden er så meget mere end bare det. Som Dan Turèll skrev, gælder det om at skabe »ord i folkemunde«. Det er ikke uden grund, at han kaldte deres sange »folkeviser af i dag«.

mako@berlingske.dk



Fakta: SPROGFORSKER HENRIK LORENTZEN OM SHU-BI-DUA:

Hvorfor forske i Shu-bi-dua? »Altså i vores faglige kredse kan man også godt rynke på næsen af det. Men vi mener, at de har været fremme i så mange år og har præget flere generationer af danskere med deres tekster. Og så mener vi, de har haft en permanent indflydelse på sproget. Så vi har kørt de første ti album gennem hele den sproglige vridemaskine.« Hvordan har de fået indflydelse på sproget? »De har brugt en del ord, som de selv har fundet på eller været med til at promovere.

Det bedste eksempel er vuffelivov.

Hvis man ser på, hvordan folk bruger sproget, så kan man se at de har taget ordet til sig. Et andet eksempel er »når livets skjorte bliver for kort«. Man taler normalt om at »livet er en barneskjorte: kort og beskidt«. Det udtryk leger de med og skaber et nyt udtryk. Eller »at knække anemoner med nakken«, som betyder at dyrke sex i det grønne. Eller »fruherre« i stedet for vorherre. Det har Peter Høeg f. eks. brugt i »Den stille pige«. Hvad er der særligt ved Shu-bi-dua? »De har en legende tilgang til sproget.

De gør grin med mangt og meget og har selvfølgelig ofte en lille snært af alvor. De leger med sproget på mange forskellige måder, og vi kunne konstatere, at det er alle dele af sproget, de arbejder med. Det er i særdeleshed det lydlige, men også faste udtryk. F. eks. »i Østen stiger solen op«, som de laver om til »i Østen stiger Olsen op«. De bytter om på bogstaverne, og pludeselig handler det om Olsen på en stige. Eller Baskervilles kat. Han har normalt en hund, men det skulle rime på nat i næste linje. De tager faste udtryk og kaster dem op i luften og sætter dem sammen på en ny måde.« Hvad kan man sammeligne dem med? »De var samtidige med Gasolin, men de er noget anderledes. Gasolin laver også danske tekster, men de har ikke samme legende tilgang til sproget. I dag er det mere noget som Nephew, som kommer med absurde udsagn ligesom Shu-bi-dua. Nephew synger for eksempel, at »Mexico ligger i Spanien«, mens Shu-bi-dua synger om at sove på en fransk altan. Intet af det giver mening.«



SHU-BI-DUA GENNEM TIDEN

1974: Shu-bi-dua debutterer med Shu-bi-dua 1. Den amerikanske præsident Richard Nixon træder tilbage på grund af Watergatesagen, og Vesttyskland vinder VM på hjemmebane. 1975: Efterfølgeren Shu-bi-dua 2 kommer på gaden. Vietnamkrigen slutter, og teatergruppen Solvognens julemandshær går i aktion. De forærer blandt andet varerne væk i Magasin. 1976: Shu-bi-dua 3 udkommer. De amerikanske rumsonder »Viking 1« og »Viking 2« lander samme år på Mars, hvor de ikke finder klare, utvetydige tegn på liv. 1977: Det fjerde Shu-bi-dua album, Shu-bi-dua 4, bliver udgivet. Samme år underskriver USA en aftale med Panama om endelig overdragelse af Panamakanalen i 1999. 1978: Shu-bi-dua 5, også kaldet 78' eren, kommer.

»Bombemanden fra Gladsaxe« bliver fanget 1. maj i Fælledparken, da hans bombe eksploderer mellem hænderne på ham.

Han viser sig at være en 19-årig gymnasieelev. 1979: Shu-bi-dua 6 udgives.

Efterlønnen indføres i Danmark. Det er også året, hvor den islamiske revolution i Iran afsluttes, da Shahen flygter fra landet, og Khomeini vender hjem som Irans nye leder. 1980: Året for Shu-bi-dua 7.

Irak indleder krig mod Iran, og Dansk Sojakagefabrik i København sprænges i luften. 23 mennesker bliver såret, og der sker skader for 200 millioner kroner. 1982: Et dobbelt år med både Shu-bi-dua 8 og 9.

Poul Schlüter bliver Danmarks statsminister samme år, og Argentina indleder Falklandskrigen mod Storbritannien.

1983: Det tiende Shu-bi-dua album, sjovt nok kaldet Shu-bi-dua 10, udkommer.

Hesselø, der ligger i Kattegat, bliver samme år genstand for en grænselinje-strid mellem Danmark og Sverige.

1985: Året hvor Shu-bi-dua 11 rammer gaderne.

Samme år arrangerer Bob Geldof Live Aidkoncerten på Wembley Stadion, der skal hjælpe ofrene for hungersnøden i Etiopien.

1987: 13 år efter debutten kommer Shu-bi-dua 12. TV3 går i luften. På Den Røde Plads lander Mathias Rust samme år i et lille sportsfly.

1992: Efter flere års venten for gruppens fans udkommer Shu-bi-dua 13.

Samme år stemmer den danske befolkning nej til Maastricht-traktaten, og Danmark vinder EM i fodbold.

1993: Tempoet er atter sat op og Shu-bi-dua 14 udkommer ligesom albummet Shu-bi-40. Samme år træder Schlüter-regeringen tilbage på grund af Tamilsagen.

1995: Shu-bi-dua 15 hærger radioæteren.

Samme år bliver prins Joachim gift med prinsesse Alexandra.

1997: Året for Shu-bi-dua 16, og Michael Bundesen & Co. spiller ved indvielsen af selveste Storebæltsbroen.

2000: Shu-bi-dua 17 udgives, og på den musikalske front vinder Brødrene Olsen samme år det europæiske Melodi Grand Prix med sangen »Fly On The Wings Of Love«. 2005: Shu-bi-dua 18 udkommer.

Operahuset i København åbner.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal bliver formænd for henholdsvis Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

Billedtekst: Foto: Liselotte SabroeShu-Bi-Dua blev kaldt »Den kærlige danskhed«, da de modtog pladebranchens pris i 1982. I dag har de tre sange med i Højskolesangbogen. Foto: Liselotte Sabroe



  1   2   3


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət