Ana səhifə

Forord til Håndbogen 2005


Yüklə 406 Kb.
səhifə5/6
tarix27.06.2016
ölçüsü406 Kb.
1   2   3   4   5   6

Imageprofil


  1. Sælgeren skal kende sin bevægelse

  2. Sælgeren skal kende sit produkt

  3. Sælgeren behøver ikke at prale

  4. Sælgeren behøver ikke vise unødig beskedenhed.



Lad os tage et eksempel: "Loppemarked på lørdag nede på torvet"


  1. Dato offentliggøres (brænd ikke alle oplysninger af på en gang, der må gerne være stof til flere omgange)

  2. Sted

  3. Evt. specielle effekter fremhæves.

  4. Loppemarkedet blev besøgt af osv. evt. overskud. sv.

  5. Hvem går pengene til. Overrækkelse evt. Altså 5 gange PR af den samme ting.

Når der skrives 5 gange, er det naturligvis til:




  1. Avisen, 2) Ugeavisen, 3) Lokalradioen, 4) Div. opslag, 5) osv.

Kontakt til pressen kan etableres på flere måder:



  1. Pressemeddelelser

  2. Pressemøder

  3. Interview

  4. Læserbreve

  5. Lokalradioer /TV

  6. Annoncer

  7. Klubblade

Man skal bestemt ikke være bange for at gå i gang med pressen. Pressen har behov for informationer,

og du har behov for at afgive informationer. Derfor passer det godt sammen.
For at opnå et godt resultat bør man planlægge og tilrettelægge samt opfylde en række ting.

I det følgende vil der være en række råd og vejledninger.


Hvis du har en eller anden position - som formand, tillidsmand, kandidat, ekspert eller specialist - så er

du ofte interessant for pressen.




  1. Du er en af "pingerne", som man siger på redaktionen.

  2. Alt, hvad du siger og gør, kan interessere pressen.

  3. Selv om din status, ikke er af de højeste, kan det nu og da have interesse for pressen,

hvad du mener eller gør. Sådan er det nu engang.
Punkt 1 i forhold til pressen er:

  1. Betragt ikke pressen som en fjende!

  2. Vær ikke kostbar

  3. Vær aldrig bange for at henvende dig, men forvent ikke resultater. Plag aldrig.

  4. Lav din pressemeddelelse og ring så op til en redaktion (eller til en journalist), hvis du kender

en, der har dette stofområde. Derefter kan du maile din pressemeddelelse til bladet.

  1. Det er godt at komme personligt, for så kan journalisten få uddybet indholdet og evt. få et

billede.

  1. HUSK at oplysning til vor omverden nok er vigtig, MEN du skal også vide at det er MEGET

vigtigt at informere INTERNT.

PRESSEMEDDELELSE
Hvad er en pressemeddelelse? Hvem må udsende pressemeddelelser?

Der er intet mystisk ved en pressemeddelelse. En pressemeddelelse er simpelt hen en skriftlig

henvendelse til pressen med nyheder eller konkrete oplysninger om en sag.
Alle kan derfor i princippet udsende pressemeddelelser, men i praksis er det kun foreninger,

virksomheder og institutioner, der benytter sig af denne indgang til pressen.


Man skal ikke udsende pressemeddelelser, medmindre man har noget væsentligt af fortælle.

  1. Et møde, man ønsker omtalt

  2. Et besøg af en kendt person

  3. Et (lokalt) fremstød eller en kampagne

  4. Et nyt præsidium

  5. En ny præsident eller en ny DG

  6. E n ny aktivitet, eller

  7. En kommentar til en aktuel sag

Husk altid:

Det er et tilbud til journalisten. Han alene afgør, om der skal skrives om sagen, og hvordan.
Forsøg aldrig at lægge pres på en journalist. Det er hans fornemste opgave at være ubestikkelig og

upåvirkelig af pres især fra personer, som har interesse i sagen.


Bliv ikke stødt eller fornærmet, f. eks. hvis din pressemeddelelse blev "vendt på hovedet" så nyheden kom først, eller hvis den bliver kortet ned, så dine fantastiske formuleringer helt udgik.
Vis faglig respekt! Stol på, at journalisten ved mere om journalistik end du.
Kræv aldrig særbehandling!

Hver dag modtager redaktionen stakkevis af henvendelser. Du er kun én brik og har ikke krav på

særbehandling.
Spild ikke redaktionens tid, hverken med for lange meddelelser eller ved at tilbringe den halve dag på

redaktionen, hvis du afleverer henvendelsen personligt.


Sådan gør du:

Den udbredte brug af computer har medført, at mange af anvisningerne herunder alene henvender sig til brugere af skrivemaskine. Mange af anvisningerne har dog generel betydning for al kontakt med pressen.




  1. Skriv kort! Selve sagen må koges ned til mellem 5 og 20 linier med de vigtigste oplysninger. undgå omsvøb og forbehold.

  2. Vedlæg dokumentation! Uddybende materiale kan vedlægges.

  3. Nyheden først! Gem ikke det bedste til sidst. Journalisten må straks kunne se, hvad sagen drejer sig om.

  4. Brug en overskrift, som sammenfatter sagen i en nøddeskal.

  5. Skriv journalistisk! Formuler meddelelsen så objektivt, at den kan anvendes direkte.

  6. Undgå pral og overdrivelser. Skriv så afdæmpet, som du regner med, at avisen ville gøre. (Så er der måske en chance for, at journalisten af dovenskab eller p.g.a. travlhed sender din pressemeddelelse næsten uændret i avisen).

  7. Udtalelser! Hvis pressemeddelelsen er en kommentar til en sag, så husk tydeligt at angive med kolon (:) og citationstegn ("-") hvad, der er udtalelse, og hvad der er ledsagende oplysninger.

  8. Husk også at vedlægge tlf.nr. og træffetidspunkt på den, der udtaler sig, så journalisten kan ringe op og få en uddybning.

  9. Vedlæg brugbare og relevante fotos! Vedlæg eventuelt portræt-foto (med vedhæftet navn) eller fotos af stedet eller institutionen.

  10. Skriv din meddelelsen på computer – med rimelig stor skriftstørrelse. Undgå orddeling; de besværliggør bare bladets opsætning.

  11. Det tekniske skal være i orden. I modsætningen til læserbrevet skal pressemeddelelsen være teknisk set helt i top.

  12. Pressemeddelelsen er dit visitkort. Brug ikke et slidt farvebånd. Sørg for ordentlige fotokopier! Skriv pressemeddelelsen om, hvis der er brug for rettelser.

  13. Husk afsender!

  14. Det skal tydeligt fremgå, hvem der udsender meddelelsen.

  15. Dersom du sender pressemeddelelsen med frimærkepost, så brug klubbens officielle brevpapir og symbol, - eller skriv øverst på arket med store bogstaver, hvem I er.

  16. Sæt navn under meddelelsen, gerne med underskrift, men altid også med maskinskrevet navn, adresse og især telefonnummer. Også selvom det fremgår af brevets hoved.

  17. Vær i god tid! Formandsberetninger, taler og lignende bør sendes/afleveres til redaktionen i så god tid, at de kan bringes netop, når talen er holdt. Undersøg avisernes dead-line (sidste frist for stof) og udgivelsestidspunkter.

  18. Angiv offentliggørelsestidspunktet! Ved taler og lignende bør tidspunktet angives tydeligt. Der kan f.eks. stå: "Må ikke offentliggøres før onsdag den 5. juni."

  19. Det bedste er at aflevere pressemeddelelsen personligt. Det næstbedste er at sende den med post eller e-mail. Vent aldrig til dagen før. Sørg for, at aviserne har meddelelsen samtidig. Og sørg for, at f.eks. regionalradioen ikke får en hel dags forspring. Det skaber forståelig surhed hos pressen.

DEN GODE HISTORIE:


Sensation: Det uventede, der vil gøre et stærkt og overraskende indtryk på læseren.

Identifikation: Genkendelse, fællesskab, samhørighed (Af væsentlig betydning i dag)

Personificering: Mennesker i nyheden.

Helst kendt person (byråd, politikere osv.)

Miljø-nærhed

Kulturnærhed, som læser kender og føler samhør med.


Væsentlighed: Nyhedens betydning for læseren

  1. Konflikt

  2. Fysisk

  3. Økonomisk

  4. Politisk

  5. Sport

  6. Krig

  7. Arbejdsmarked osv.


Aktualitet: Af særlig interesse netop nu.

  1. Netop sket

  2. Vil blive samtaleemne.

  3. Genre der netop nu er "in"


DET SKAL DU IKKE GØRE:

  1. Aldrig give en journalist et "afsuttet bolsje" Det er at gøre grin med hans læsere

  2. Sælge din historie på, at han kan gøre dig/jer en tjeneste. En journalist har ikke til opgave at gøre dig glad (eller sur). Han skal kun tænke på læserne

  3. Sælge din historie på, at han kan gøre en god gerning. Journalisten får ikke sin løn for gode gerninger

  4. Sælge din historie på, at der følger en annonce med. En journalists job afhænger også af bladets annonceindtægter, men de to ting holdes skarpt adskilt.

  5. Gøre din historie bedre, end den er (men gør den bare god). Før el. siden (formentlig før) finder journalisten frem til sagens sammenhæng, og du mister i høj grad troværdighed.

  6. Rende fra noget, du sagde til journalisten eller i hans påhør. Du mister i afgørende grad troværdighed. Tale "off the reccord" på et åbent møde /pressemøde. Ordene "det her vil jeg ikke citeres for" vil nok blive besvaret med "jamen så lad være med at sige det".

  7. Sende din historie til avisens hovedredaktion, hvis området har en lokalredaktion. Sagen forsinkes/forringes/forsvinder.


PRESSEMØDE


  • HVORNÅR SKAL MAN INDKALDE TIL ET PRESSEMØDE? Man skal normalt kun indkalde til et sådan, hvis man har noget at fortælle, som ikke kan klares med en pressemeddelelse, en telefonsamtale eller et besøg på redaktionen. Journalister er travle mennesker, og det er begrænset, hvor meget tid de kan tillade sig at bruge på en enkelt historie.




  • HVORDAN GØR MAN? Indbydelser til pressemøder skal ske skriftligt og i god tid, så afbud og

ændring kan klares.


  • VÆR PRÆCIS? Det skal klart fremgå, hvad formålet er, hvor mødet holdes, og hvornår det begynder og

forventes sluttet, samt hvem der vil være tilstede. Evt. også, hvem der er indbudt.


  • SPILD IKKE TIDEN! Begynd præcist, - dog ikke før pressen er dukket op. Vær opmærksom på, at

pressefolk normalt ikke føler sig forpligtet til at melde afbud.


  • VÆR VELFORBEREDTE! Sørg for god planlægning, og fordeling af opgaver. Sørg for ekstra

pressemeddelelser, materialer, papir og kuglepenne. Journalister er glemsomme.


  • VÆR ÆRLIG! Man opnår intet positivt ved at forsøge at skjule noget. Især ikke for pressen, som altid

vil være ekstra interesseret i det, som åbenbart ikke må komme frem. Tal frit og ærligt ud om alt, og sig

lige så ærligt, hvis der er noget, du ikke kan eller vil udtale dig om. Det respekteres. På et pressemøde

kan du ikke regne med fortrolighed. Det, du siger, må være egnet til offentliggørelse.


  • HVAD MÅ JEG BYDE PÅ? Der er almindelig høflighed at sætte øl og sodavand eller kaffe frem til

pressen - til fri afbenyttelse. Men andet er ikke nødvendigt, medmindre det ramler sammen med

spisetiderne.


Praktiske råd og vink

  1. Skriv overskueligt

  2. Skriv på maskine, hvis du ikke har computer

  3. Brug endelig computer og send elektronisk eller send evt. diskette

  4. Bred margin i begge sider

  5. Brug korte sætninger

  6. Gør det let at læse

  7. Del op i blokke

  8. Luft mellem blokke.

  9. Hellere 1 ark end 2.

  10. Nyheden i toppen

  11. Vær konkret

  12. Hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, hvor mange

  13. Supplér gerne med lidt baggrundsstof eller forhistorie

  14. Skriv hvordan man udtaler bevægelsens navn

  15. Gør klart: Hvem vi er

  16. Opgiv stilling, navn, telefonnr. på kontaktpersoner (max. to), som er at træffe i dagtimerne

  17. Evt. billedmuligheder, et godt billede kan sælge en ellers chanceløs sag

YEEP
Youth Educational Exchance Program forkortes til YEEP og er et ungdomsudvekslingsprogram, og YEEP er et tilbud til børn af Y's Men mellem 16 og 18 år.

YEEP er en enestående mulighed for vore unge til at komme ud at opleve andre kulturer hvor de under

trygge forhold kan bo hos Y's Men's kammerater ude i verden.


Hensigten med programmet er

  1. at skabe større international forståelse mellem mennesker fra forskellige kulturer og

  2. at sørge for international erfaring til gavn for fremtidige ledere indenfor Y's Men og KFUM.

Opholdet vil normalt have en varighed på 1 år, og der er undervisningspligt. Studenten betragtes som et medlem af den familie, som er værtsfamilien, og deltager således i det daglige familieliv. Værtsskabet kan deles af flere værtsfamilier.


Udbyttet kan være meget forskelligt, men det er naturligvis meget udviklende for de unge. Det er normalt også berigende for værtsfamilien, som får et nyt barn og hermed får en ny international kontakt. Værtsfamilien skal betale kost og logi, og studentens forældre det øvrige, bl.a. rejse, forsikring og lommepenge.
USA, Canada, Australien og New Zealand har været de foretrukne lande, men der er muligheder for YEEP-studenter at rejse til alle de lande, hvor der er Y's Men's klubber, f.eks. Sydamerika, Indien, Sri Lanka, Korea og Japan samt i de nordiske lande Norge, Sverige og Finland samt Rusland.
Brochuremateriale: YEEP-brochure, YEEP-håndbog, bogen “Welcome to Your New Home”.

Enhver klub bør have en person, som tager sig af YEEP programmet, en YEEP-assistent.


Kontakt RSD for YEEP og STEP for yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer, som skal være indsendt inden den 14. oktober, for at studenten kan komme i betragtning det næste år.
En YEEP-student er repræsentant for sit land, sin familie, sin klub, og det forventes naturligvis, at studenten er en værdig repræsentant, som kan formidle et budskab om dette.
Kriterier for udvælgelse er bl.a., at ansøgeren er åben og venlig, kan acceptere andres ideer, er i stand

til at klare sine egne problemer, har stor tilpasningsevne, har ansvarsfølelse, kan acceptere kritik og er i stand til at kunne udtrykke sig og er motiveret til at blive YEEP-student.


RSD for YEEP foretager udvælgelsen af ansøgerne og prøver at finde værtsfamilier.
STEP
Short Term Youth Exchance .Programme forkortes til STEP. Dette program er en korttids-ungdomsudveksling. STEP er et tilbud til 15-25 årige døtre og sønner samt børnebørn af Y's Men's familier, samt andre interesserede, om ophold hos en Y's Men's familie i et andet land.
Opholdet kan vare fra 2 til 11 uger. Det betyder, at det kan gøres på et almindeligt turistvisa i de fleste lande. STEP har ikke noget med YEEP-programmet at gøre. Men de to ungdomsudvekslingsprogrammer udelukker ikke hinanden.
STEP er et godt tilbud til unge, som ikke ønsker at blive YEEP-studenter, en mulighed for at få en god oplevelse. Opholdet er gratis og foregår efter værtsfamiliens regler.
Ansøgningsgebyr er 55 CHF, som udelukkende går til administration af programmet. Yderligere information fås hos RSD for YEEP og STEP og ansøgninger skal være RSD i hænde før den 1.maj
LOGO OG MEDLEMSEMBLEM
Y’s Men International har et medlemsnål, som er inspireret af KFUM-trekanten, og som er symbolet på den harmoniske udvikling af ånd, sjæl og legeme.
Y’s Men’s symbolet – som beskrevet herover - er det mærke, der anvendes som medlemsemblem. For nogle år siden besluttede International Counsil, at der blev lavet en variant på symbolet, idet trekanten fik tilføjet en globus. Der skelnes altså mellem Y’s Men’s-emblem og Y’s Mens-logo.


  1. Y’s Mens-emblemet, trekanten alene, er medlemsnålen af metal og det mærke, som vi går med i knaphullet eller i kæde om halsen. Trekanten ses også på slipsenåle, på bæltespænder og i broderet udgave påsyet skjorte eller bluse.




  1. Y’s Men’s logo’et er trekanten med globus. Logo’et anvendes på alt trykt materiale, konvolutter, brevpapir, telegrammer, omslag, visitkort og klæbemærker m.v. Anvendes i stort format på plakater og til ophængt udsmykning.




  1. Via internettet kan alle, der har brug for logoet downloade dette. (www.ysmen.dk)




  1. Til trykopgaver skal den røde farve være warm red og den blå farve skal være reflex blue.




  1. RSD for EMC er gerne behjælpelig, e-mail: emc@ysmen.dk



INTERNET
Hjemmesider for Region Danmark og International findes på nettet, og der findes links mellem dem,

så det er let at finde de oplysninger man ønsker. Hjemmesidens adresse er www.ysmen.dk



Appendix 1
YMC-Forkortelser i Y´s Men International
Anvendte forkortelser i Y'S MEN INTERNATIONAL.
AP Area President Area præsident

ASD Area Service Director Area tjenesteleder

ASF Alexander Scholarship Fund Støtte til uddannelse i KFUM

ATC Area Travel Coordinator Area rejsekoordinator

BC Brother Club Broderklub / Venskabsklub

BF Brotherhood Fund Broderskabsfonden (brugte frimærker)

CE Christian Emphasis Kristent indhold/grundlag

CHMN Chairman Formand

DG District Governor Distrikts Guvernør

DGE District Governor elect Kommende VDG (kun dansk)

EF Endowment fund Udviklings- og sikringsfond

EMC Extension Membership Conservat Medlemshvervning / medlemspleje

HC Host Committee Værtsudvalg

HCC Host Committee Chairman Formand for værtsudvalg

IBC International Brother Club International venskabsklub

IC International Council Det internationale råd

ICC International Convention Committee International konventudvalg

ICM International Council Member International rådsmedlem

IHQ International Headquarters International hovedkontor

IP International President International præsident

IPE International President Elect Kommende international præsident

ISD International Service Director International tjenesteleder

ISG International Secretary General International generalsekretær

IT International Treasurer International skatmester

ITC International Travel Coordinator International rejsekoordinator

LDP Leadership Development Programme Ledelse af udviklingsprogram

MC Membership Conservation Medlemspleje

PAP Past Area President Afgået areapræsident

PIP Past International President Afgået internat. præsident

RD Regional Director Regionsleder

RDE Regional Director Elect Kommende regionsleder

RDEE Regional Director Elect Elect Kommende RDE (kun dansk)

RLM (kun i Danmark) Regionsledelsesmedlem

RLME (kun i Danmark) Kommende regionsledelsesmedlem

RSA Regional Secretary, Administration Regionssekretær (administration)

RSD Regional Service Director Regional tjenesteleder

RSF Regional Secretary, Mail Regionssekretær (forsendelse)

RT Regional Treasurer Regionsskatmester

RTC Regional Travel Coordinator Regional rejsekoordinator

STEP Short Term Exchange Programme Korttids-udvekslingsprogram

TC Travel Coordinator Rejsekoordinator

TF Task Force Arbejdsgruppe

TOF Time of Fast Fasteprojektet

VDG Vice District Governor Vice Distrikts Guvenør

VP Vice President Vice præsident

WA World Alliance (of YMCA's) KFUM's verdensforbund

WO World Outlook Globalt udsyn

YEEP Youth Educational Exchange Progr. Ungdomsudvekslingsprogram

YMC Y's Men's Club Y's Men's Club

YMCA Young Men's Christian Association KFUM

YWCA Young Women`s Christian Associa. KFUK

Appendix 2


KFUM og KFUK
Y's MEN INTERNATIONAL – KFUM og KFUK
Selv om KFUM og Y’s Men International betragter hinanden som selvstændige organisationer, både på verdensplan og i de enkelte lande og regioner, foregår der et tæt samarbejde.
Mellem KFUM’s Verdensforbund (WA) og Y’s Men International blev der i 1981 undertegnet et dokument: Principles of Partnership. Lignende aftaler om partnerskab mellem de to organisationer er siden blevet indgået i mange lande. I 1981 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem KFUM og

KFUK i Danmark og Y’s Men International Region Danmark. I denne aftale er Partnerskab et nøgleord.


Uanset - eller måske netop på grund af – at det er slået fast, at Y's Men's bevægelsen både på det internationale, det nationale plan og lokalt er en selvstændig organisation i forhold til KFUM og KFUK, bør det klart understreges, at vi af historiske grunde og på grund af et fælles kristeligt arbejdsgrundlag og formål er så tæt knyttet til hinanden, at et snævert samarbejde mellem de to organisationer altid må have en meget høj prioritet for Y's Men's bevægelsen.
Partners in Service – Partnere i tjeneste – er blevet et slogan, som angiver Y’s Men’s bevægelsens nuværende forhold til KFUM & KFUK. Ud fra dette vil det altid være Y’s Men’s bevægelsens, ja, den enkelte Y’s Men’s Clubs og medlems opgave at yde sin indsats i organisationernes gensidige fællesskab om ”at tjene menneskeheden overalt og uden diskrimination”.
KORTFATTET HISTORIE:
Da den første Y's Men's Club blev startet i Toledo, USA i 1922, blev den oprettet som "Tjenesteklub af og for KFUM”, og vor bevægelse fik navn efter YMCA , idet ordet Y's Men tydeligt angiver, at der er tale om et tilknytningsforhold til YMCA.
Y's Men's bevægelsen opgave var og er at støtte KFUM's arbejde.
Denne opfattelse er ganske naturlig i lande, hvor praktisk talt alt kristent ungdomsarbejde foregår

inden for KFUM, men da bevægelsen begyndte at brede sig til lande som f.eks. DANMARK, opstod

der hurtigt en diskussion om denne snævre tilknytning til KFUM. Resultatet blev, at i vort land ønskede Y' Men's klubberne at have frihed til at yde en indsats for bl.a. andre kristne ungdomsorganisationer som spejdere, FDF og andre, og dette synspunkt blev accepteret af KFUM.
Appendix 4
Rygepraksis i Region Danmark
I det følgende skal gennemgås de retningslinier for rygning, som alene omfatter arrangementer, som Region Danmark står for, nemlig ledelses- og rådsmøder, præsidentmøder og regionskonferencer. Klubber, distrikter, sektioner bestemmer selv lokalt, hvordan rygepraksis skal være.


  1. Ved regionens arrangementer etableres der en kombination af rygerestriktioner og en

lokaledisponering, hvor der findes en effektiv ventilation og en mulighed for lokaleopdeling således, at ikke-rygere og rygere under gensidig hensyntagen kan deltage under rimelige forhold.


  1. På ledelses- og rådsmøderne holdes arbejdsmøderne røgfrie, og der indlægges rygepauser i tilstødende lokaler. Samme praksis følges under mødernes spisepauser. Under aftendelen med socialt samvær afstemmes rygning under hensyntagen til lokalernes egnethed herfor (rumstørrelse, loftshøjde og ventilation).




  1. Præsidentmøderne holdes røgfrie, men der indlægges rygepauser.




  1. Regionskonferencernes lokaliteter disponeres således, at disse har en loftshøjde på over 3,5 m og er forsynet med et ventilationsanlæg. Der etableres ikke-ryger og rygerområder, - og det indskærpes over for rygere, at zonerne respekteres. Det henstilles, at rygning inden for røgzonerne søges begrænset under åbningsprogrammet og generalforsamlingen.


Appendix 5
Appendix 6
Love og vedtægter som model
LOVE OG VEDTÆGTER - KLUBLOVE og KLUBVEDTÆGTER
Enhver Y's Men's Club skal have sine egne love og vedtægter.
Disse må ikke være i modstrid med vore regionale og internationale love, vedtægter og retningslinier.
Godkendelse fra regionen
Det er derfor nødvendigt for klubben at indhente regionens godkendelse, før nye love for en klub eller

ændringer i en klubs gældende love kan føres ud i livet.


Som en god regel kan det anbefales, at et udkast til nye love eller ændringer af gældende love indsendes til regionen til udtalelse, inden de forelægges på generalforsamling i klubben, så man forud véd, om formuleringen kan godkendes.
Klubvedtægterne skal ikke nødvendigvis godkendes af regionen, men det vil nok være tilrådeligt, at

man drøfter formuleringen med folk i distrikt eller region, der har nogen erfaring med udarbejdelse af love og vedtægter. Hvis man laver nye vedtægter eller ændrer i gamle vedtægter, bør man altid sende ét eksemplar til regionslederen og tre eksemplarer til regionsarkivet, så eventuelt gode idéer kan komme andre til nytte. Før chartring af en klub skal love og vedtægter sendes til hovedkontoret i Geneve.


Standardmodel for klublove og -vedtægter
Regionen har udarbejdet en standardmodel (se følgende sider) for, hvordan en klubs love og

vedtægter kan se ud. I denne forbindelse kan man oplyse, at det normalt vil være en betingelse for

regionens godkendelse, at lovenes §1, § 2 samt § 5 stk 1, følger ordlyden i standardmodellen.
Bemærkninger

Der kan i øvrigt føjes følgende bemærkninger til de udfærdigede modellove og -vedtægter:


Formål og opgaver §2
De klubber, der har en ældre formulering af formål og opgaver i deres love, har ikke nogen absolut

pligt til at ændre denne, men det henstilles, at alle klubber går over til den nye formulering, hvis ordlyd

er tilpasset de nugældende regionale og internationale love. Ved ændring af en klubs love må kun den

nye formulering af §2 stk 1 benyttes.


Præsidium §5
Et præsidium skal bestå af fire medlemmer, nemlig præsident, vicepræsident, sekretær og skatmester

(jfr. modellovenes §5 stk 1), og foregående klubårs præsident (past-præsidenten) kan deltage i præsidiets

møder for at lade sin erfaring komme det nye præsidium til gode (jfr. modelvedtægternes §1 stk 5)

Som det fremgår af vore regionale love §8 og VR 308 er det også muligt at lade pastpræsidenten

indgå som egentligt medlem af præsidiet. Såfremt klubben foretrækker denne ordning, må der

foretages en mindre ændring i klubbens love og vedtægter, så §5 stk 1, ændres til:



"Klubben ledes af et præsidium på 5 medlemmer, hvoraf de 4, præsident, vicepræsident, sekretær og skatmester, vælges af klubbens medlemmer (jfr. §5 stk 2, og §7 stk 6), mens foregående års præsident automatisk fortsætter som medlem af præsidiet endnu et år som past præsident". I vedtægternes §1 stk 5, udgår herefter ordene: "deltager i præsidiemøderne".

Generalforsamling § 7
Nogle klubber foretrækker at afholde den ordinære generalforsamling i august måned, som start på det nye klubårs aktiviteter. Det har den praktiske betydning, at klubbens regnskabsår kan følge klubåret fra 1. juli til 30. juni, og regnskabet kan nå at blive afsluttet og revideret inden generalforsamlingen, ligesom beretninger m.v. kan omfatte hele det afsluttede klubår. Såfremt klubben vil foretrække denne ordning, kan der foretages følgende ændringer i modellovene:

I §7 stk 2, ændres ordene "juni måned" til "august måned, og i §7 stk 7 ændres i anden linie ordene

"den 1 juli" til "efter generalforsamlingen".
Nye klubber
Inden chartringen af en ny klub kan finde sted, skal der udfærdiges love og vedtægter for klubben. Disse skal inden chartringen være godkendt af regionen og 2 måneder forinden være sendt til hovedkontoret i Geneve..
LOVE for ----- Y's MEN's CLUB
Navn og motto §1


  1. Klubbens navn er: " ... Y's Men's Club".

  2. Klubben er anerkendt (chartret) under The International Association of Y's Men's Clubs den ... og tilsluttet Region Danmark.

  3. Klubbens medlemmer kaldes: "Y's Men".

  4. Bevægelsens og klubbens motto er: " At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret".


Formål og opgaver §2


  1. Den internationale bevægelses formålsparagraf lyder:

The International Association of Y's Men's Clubs er et verdensomspændende kammeratskab af personer af enhver tro, som arbejder sammen i gensidig respekt og hengivenhed på basis af Jesu Kristi lære, og som i fælles loyalitet over for Kristelig Forening for Unge Mænd stræber efter gennem aktiv tjeneste at fremskaffe styrke og yde lederskab, som kan bygge en bedre verden for hele menneskeheden.




  1. Klubben søger i overensstemmelse med Region Danmarks love at fremme bevægelsens formål

ved:


  1. At fungere som tjenesteklub for KFUM og KFUK

  2. At støtte andet værdifuldt organisationsarbejde

  3. At opmuntre til retfærdighed i samfundsmæssige og internationale spørgsmål, idet klubben altid afholder sig fra partipolitisk stillingtagen.

  4. At holde medlemmerne informerede om og aktivt engagerede i religiøse, samfundsmæssige,
    økonomiske, sociale og internationale anliggender

  5. At dyrke godt kammeratskab

  6. At støtte internationale-, area- og regionale projekter i bevægelsen.


Medlemskab §3


  1. Som medlem kan optages enhver mand eller kvinde, som aktivt vil arbejde for bevægelsens formål i overensstemmelse med klubbens ovennævnte opgaver.

  2. Et medlem, der af personlige grunde ikke mener at kunne følge klubarbejdet i en periode, kan af præsidiet bevilges orlov i op til seks måneder. Undtagelsesvis kan orloven forlænges til et år. Medlemmet betegnes i denne periode som hvilende medlem men betaler kontingentet til regionen.

  3. Klubben bør tilstræbe, at der sker en passende tilgang af nye medlemmer, således at der altid findes et tilstrækkeligt antal til løsning af klubbens opgaver.

  4. Klubbens medlemsmæssige sammensætning bør såvidt muligt have en rimelig erhvervsmæssig og aldersmæssig spredning.

  5. Ethvert medlem kan bringe egnede emner til nye medlemmer i forslag. Forslaget forelægges derefter af præsidenten på det næstfølgende klubmøde. Ved forelæggelsen skal det oplyses, at eventuel indsigelse skal ske til præsidenten senest ugedagen derefter. Den som ønsker at gøre indsigelse, kan over for præsidenten tilkendegive, at han eller hun ønsker at være anonym. Indsigelsen behøver ikke at blive begrundet. Hvis der ikke modtages indsigelser, inviteres den foreslåede som gæst i klubben.

  6. I gæsteperioden påhviler det præsidenten at drage omsorg for, at den pågældende orienteres om klubbens grundlag, formål og aktiviteter. Når gæsten efter en passende periode over for præsidenten erklærer at kunne anerkende disse og aktivt gå ind for dem, træffes aftale om evt. optagelse som medlem.

  7. Medlemsoptagelse finder sted på et klubmøde efter retningslinier, som fastsættes af præsidiet. I forbindelse med optagelsen får det nye medlem overrakt organisationens emblem, som tilhører klubben, og som derfor skal tilbageleveres ved ophør af medlemskabet.


Ophør af medlemskab §4


  1. Udmeldelse kan ske skriftligt til præsidenten med mindst otte dages varsel.

  2. Såfremt et medlem ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab som beskrevet i §3 stk 1, eller er i kontingentrestance udover to måneder, kan vedkommende udelukkes af klubben efter beslutning af præsidiet.

  3. Forinden udelukkelse besluttes, skal præsidenten dog tage en samtale med det pågældende medlem. Såfremt vedkommende kan give en fyldestgørende forklaring, eller inden en rimelig frist bringer sit økonomiske mellemværende med klubben i orden, bør udelukkelse normalt ikke ske.


Præsidium §5


  1. Klubben ledes af et præsidium på fire medlemmer:

  1. Præsident

  2. Vicepræsident

  3. Sekretær

  4. Skatmester




  1. Præsidiets medlemmer vælges for 2 år ad gangen, og der afgår efter tur 2 hvert år. Hvert år vælges en vicepræsident, der normalt bliver præsident det følgende klubår. Desuden vælges hvert andet år henholdsvis en sekretær og en skatmester.




  1. Præsidiet skal drage omsorg for,

  1. at klubbens beslutninger bringes til udførelse,

  2. at klubbens forpligtelser over for Y's Men International opfyldes, samt

  3. at lovene overholdes




  1. Præsidiet er beslutningsdygtigt, når tre af dets medlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er præsidentens stemme afgørende




  1. Afgørelser af væsentlig betydning for klubben eller dens medlemmer bør dog først træffes, efter at medlemmerne har haft lejlighed til at ytre sig på et klubmøde




  1. Præsidiet nedsætter de nødvendige udvalg og fordeler andre opgaver blandt klubbens medlemmer.




  1. Præsidiet kan meddele fuldmagt. Fuldmagt kan dog kun gives til medlemmer af klubben og ikke

vedrørende køb, afhændelse og pantsætning af fast ejendom, jfr. §8 stk 1, andet punktum. Fuldmagt bør normalt kun gives til en særlig afgrænset opgave.
Kontingent §6


  1. Kontingentet, som betales månedsvis/kvartalsvis forud, fastsættes normalt for et år ad gangen på generalforsamlingen. Udover betalingen af det vedtagne kontingent har medlemmerne ingen økonomiske forpligtelser over for klubben




  1. Når en gæst har udtrykt ønske om at blive medlem, betaler den pågældende fuldt kontingent.




  1. Hvilende medlemmer, jfr. §3 stk 2, betaler et nedsat kontingent, hvis størrelse fastsættes af præsidiet


Generalforsamling og præsidievalg §7


  1. Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen




  1. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned.

Senest fire uger før den ordinære generalforsamling udsendes til alle klubbens medlemmer en forhåndsmeddelelse om tidspunkt og mødested for generalforsamlingen med angivelse af frist for indsendelse af forslag til evt. vedtagelse eller emner til drøftelse.

Forhåndsmeddelelsen kan evt. medtages i klubbens sæsonprogram, klubblad eller lignende.

Motiverede forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være

præsidenten i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.




  1. Ekstraordinære generalforsamlinger kan indkaldes efter beslutning af præsidiet eller efter skriftlig

begæring fra en tredjedel af klubbens medlemmer. Begæringen skal være ledsaget af forslag til

dagsorden. Præsidenten skal inden 14 dage efter modtagelsen af denne udsende indkaldelse med



angivelse af dagsorden


  1. Endelig indkaldelse til en generalforsamling skal ske skriftligt ved brev til hvert medlem med mindst otte dages varsel. Indkaldelsen skal bilægges dagsorden samt eventuelle forslag til vedtagelse. Klubbens reviderede regnskab skal udsendes til medlemmerne før den ordinære generalforsamling




  1. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal bl.a. indeholde følgende punkter:




  1. Valg af dirigent.

  2. Præsidentens beretning.

  3. Udvalgsformændenes beretninger.

  4. Skatmesteren fremlægger det reviderede regnskab.

  5. Indkomne forslag.

  6. Forslag til budget for det kommende klubår og fastsættelse af kontingent.

  7. Valg af revisor og revisorsuppleant.

  8. Indkomne forslag.

  9. Eventuelt.




  1. Inden den 15. marts foretages der valg af nye præsidiemedlemmer på et klubmøde, hvortil der indkaldes skriftligt ved brev til hver enkelt medlem med mindst otte dages varsel, evt med det siddende præsidiums kandidatforslag. Eventuelle andre forslag skal være præsidenten i hænde inden en i indkaldelsen angiven frist. Genvalg kan finde sted én gang




  1. Klubåret går fra den 1. juli til den 30. juni, og det nye præsidium overtager klubbens ledelse den 1. juli. Regnskabsåret går fra 1. april til 31. marts




  1. Vedtagelse på en generalforsamling sker ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog §9 og §11. I tilfælde af stemmelighed skal dirigenten, hvis forslaget opretholdes, stille forslaget til afstemning på ny. Hvis der også ved anden afstemning er stemmelighed, er forslaget bortfaldet. Skriftlig afstemning skal finde sted, hvis blot ét medlem begærer det




  1. På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme.


Tegning og hæftelse §8


  1. Klubben tegnes af præsidenten eller to medlemmer af præsidiet. Ved køb, afhændelse eller

pantsætning af fast ejendom tegnes klubben af det samlede præsidium.


  1. For de af klubben indgåede aftaler hæfter klubben med sin formue, medens de enkelte medlemmer ikke på nogen måde hæfter personligt.


Lovændringer §9


  1. Til ændring af lovene kræves, at forslag herom er optaget på dagsordenen for en behørigt indvarslet generalforsamling og dér vedtages af to tredjedele af de fremmødte.




  1. Vedtagne ændringer har dog først gyldighed, når de er godkendt af regionen.


Vedtægter §10


  1. I tilslutning til disse love skal der udfærdiges vedtægter med nærmere bestemmelse om ledernes

opgaver, udvalg m.v.


  1. Vedtægterne kan vedtages og ændres med almindelig stemmeflerhed på en generalforsamling.


Klubbens ophævelse §11


  1. Klubben kan ophæves, såfremt forslag herom er optaget på dagsordenen for en lovligt indvarslet

generalforsamling og dér vedtages af to tredjedele af de fremmødte.


  1. Såfremt betingelserne for international godkendelse bortfalder, ophæves klubben automatisk.




  1. Ved ophævelse skal klubben aflevere chartret til "The International Association of Y's Men's Clubs", afstå fra at benytte navnet "Y's Men's Club", eller andre betegnelser, som kan minde herom, samt afstå fra at benytte bevægelsens emblemer og kendetegn.




  1. Ved ophævelse af klubben skal klubbens formue tilfalde det kristne ungdomsarbejde i ... efter

nærmere bestemmelse af generalforsamlingen.
Ikrafttræden §12
Disse love træder i kraft, når de er godkendt af regionen.
Således vedtaget på generalforsamlingen den...
Præsident: Dirigent:
Godkendt af Region Danmark, den
Regionsleder:
VEDTÆGTER FOR Y's Men's Club - Region Danmark
Ledernes opgaver §1


  1. Præsidenten har den overordnede ledelse af klubbens arbejde

  1. holder klubben orienteret om tiltag i region og distrikt

  2. holder kontakt med udvalgsformændene og påser, at udvalgsarbejdet fungerer tilfredsstillende

  3. følger det enkelte medlem og søger med størst mulig takt at hjælpe medlemmer, som har problemer

  4. indleder og afslutter klubmøderne

  5. indkalder til præsidiemøder en gang om måneden, udarbejder dagsorden for og leder præsidiemøderne

  6. deltager i distriktsrådsmøderne

  7. repræsenterer klubben udadtil




  1. Vicepræsidenten

  1. overtager præsidentens opgaver i dennes fravær

  2. følger med i præsidentens arbejde og forbereder sig til at kunne overtage dennes post det følgende klubår

  3. deltager i arbejdet i programudvalget, normalt som formand




  1. Sekretæren

  1. fører protokol over alle klub- og præsidiemøder

  2. fører klubbens korrespondance

  3. fører kontrol med mødedeltagelsen ved klubmøderne og udregner mødeprocenten

  4. fører kartotek over medlemmernes navne, stillinger og fødselsdata, telefonnumre samt

poster i klubben

  1. sender ved et medlems fraflytning en kopi af kartotekskort til præsidenten i den klub, der ligger nærmest ved medlemmets nye adresse.

  2. udsender omdelt materiale til fraværende medlemmer

  3. indsender materiale til regionens arkiv

  4. indsender klubrapporter, medlemsfortegnelser mv. til distrikt og region til de fastsatte tider




  1. Skatmesteren

  1. udarbejder sammen med det øvrige præsidium budget for klubåret.

  2. fører klubbens regnskab.

  3. opkræver kontingenter.

  4. sørger for rettidig betaling af alle udgifter, herunder indbetaling af regionale og internationale kontingenter.

  5. sørger for at klubbens kontante midler er anbragt i bank, sparekasse eller på postgiro.

  6. udarbejder klubbens årsregnskab og status.

  7. bistår klubbens revisor med at revidere klubbens regnskab.

  8. deltager i økonomiudvalgets møder.




  1. Past-præsidenten (foregående års præsident)

  1. Kan deltage i præsidiets møder

  2. lader sin erfaring komme det nye præsidium til gode og

  3. holder øje med, at kontinuiteten i klubarbejdet bevares.




  1. Aftenens toastmaster

  1. modtager før mødets begyndelse fra præsidenten aftenens toastmasterplan

  2. modtager aftenens taler og byder denne velkommen på klubbens vegne

  3. sørger for at tiderne i toastmasterplanen overholdes

  4. leder mødet venligt og bestemt

  5. hilser af med aftenens taler og sørger for, at skatmesteren afregner befordringsgodtgørelse og evt. honorar med taleren

  6. afleverer den udfyldte toastmasterplan til sekretæren i underskrevet stand.


Klubmøder §2


  1. Ordinære klubmøder afholdes hver anden ...dag, kl... på / i...




  1. Præsidenten kan indkalde til særlige møder efter behov.



1   2   3   4   5   6


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət