Ana səhifə

Forord til Håndbogen 2005


Yüklə 406 Kb.
səhifə2/6
tarix27.06.2016
ölçüsü406 Kb.
1   2   3   4   5   6

KLUBBEN OG REGIONEN


Det officielle navn på vor bevægelse er The International Association of Y’s Men’s Clubs, og det udtrykker, at det er den enkelte klub, der er fundamentet i hele bevægelsen. Tre til ti klubber går sammen og udgør et distrikt, og tre til fire distrikter udgør en sektion. Tilsammen udgør alle danske klubber Region Danmark.
REGION DANMARK

Regionens øverste leder er regionslederen (Regional Director = RD) som 2 år før sin tiltræden vælges til regionsleder elect-elect (RDEE) på den årlige regionskonference, og året før sin tiltræden til regionsleder elect (RDE).


Regionsledelsen udgøres således af RD, RDE, RDEE og Past RD – den såkaldte RD-gruppe – samt fem RLM’er.
Regionsledelsesmedlem (RLM)

Klubberne i Region Danmark er repræsenteret i regionsledelsen ved et regionsledelsesmedlem (RLM).

To år før RLM skal indtræde i regionsledelsen, vælges vedkommende af sektionens klubber som RLM-elect. RLM repræsenterer sit område i regionsledelsen, og samtidig repræsenterer vedkommende den samlede regionsledelse i sin hjemsektion. RLM deltager i alle distriktsrådsmøderne i sin sektion.

RLM holder to-tre årlige sektionsmøder med DG’erne og Vice-DG’erne, samt DGE i sin sektion. Her sker en gensidig information og fælles drøftelse af aktuelle emner. RLM er ikke tillagt nogen ledelsesfunktion, men regionslederen kan pålægge RLM en række funktioner og beføjelser i det daglige arbejde med administration af regionen.

RLM kan efter nærmere bestemmelse udføre alle RD’s funktioner.

RLM-funktionen findes ikke anvendt uden for Region Danmark.


Stillingsbeskrivelse for RLM:

RLM’s vigtigste opgave er, som medlem af regionsledelsen, at være rådgiver for RD i de beslutninger,

der skal træffes, og at deltage i beslutningsprocessen i regionsledelsen og regionsrådet.

RLM skal holde regionslederen orienteret om forholdende i den sektion, hvor vedkommende er valgt.

Det er RLM’ernes ansvar, at kontakten mellem regionen og DG’erne holdes ved lige, blandt andet ved

afholdelse af møder for gensidig orientering og inspiration.



RD kan, efter eget skøn og behov, uddelegere visse af sine opgaver til RLM’erne. Se stillingsbeskrivelser på www.ysmen.dk
Til hjælp i det daglige arbejde udpeger RD en regionsskatmester (RT) og en regionssekretær (RSA) samt en regionssekretær for forsendelser (RSF). RD kan efter behov udpege nogle regionale tjenesteledere til at tage sig af specielle opgaver indenfor regionen. RD kan nedsætte særlige regionale udvalg der skal tage sig af løsning af helt specielle opgaver eller til undersøgelse af særlige problemer.
Regionens primære opgaver er at fungere som "paraplyorganisation" for regionens klubber således, at fællesskabet styrkes og samordnes. Af praktiske grunde foregår en del af denne samordning gennem regionens fem sektioner og 18 distrikter.
Regionen er bindeleddet til den internationale bevægelse. Gennem regionsledelsen har klubberne den kortest tænkelige forbindelse til den internationale ledelse. Regionen formidler deltagelse i bevægelsens internationale aktiviteter og projekter og iværksætter fællesprojekter blandt regionens klubber. Regionen varetager samarbejde og kontakter til relevante organisationer og iværksætter og gennemfører ledertræning. Regionen udvikler og kanaliserer VISIONER, fremtidsbilleder og overordnede mål.
Regionsrådet, udgøres af regionsledelsen sammen med alle regionens DG’ere. Regionsrådet holder normalt tre samlinger om året, hvoraf den sidste finder sted i forbindelse med regionskonferencen.


REGIONENS MEDLEMS- OG KLUBRETTEDE SERVICE
Tjenesteledere: Som service og støtte for klubberne udpeger regionslederen regionale tjenesteledere (RSD'ere). Disse besidder indsigt indenfor særlige tjenesteområder. Med deres målrettede kontaktflade, kan disse tjenesteledere være klubberne til stor nytte i det daglige klubarbejde.
Præsidentmødet afholdes hvert år i august. Her mødes alle regionens ledere, men mødet er først og fremmest til inspiration for klubbernes netop tiltrådte præsidenter.
Træning af kommende DG’ere: For at inspirere og dygtiggøre årets DGE’ere og VDG’erne til deres kommende DG-funktion, formidler regionen over to weekender, træning og seminar i henholdsvis i november og i januar.
Regionsmeddelelser: Regionslederen udsender i løbet af sit tjenesteår med jævne mellemrum nyhedsmeddelelser i form af Regionsmeddelelser.
Gongongen er regionens medlemsblad, som udgives af regionen. Bladet, hvortil alle medlemmer kan bidrage med indlæg, udkommer 4-5 gange årligt. Der er udarbejdet specielle retningslinier for Gongongen
( se dem på www.ysmen.dk )


REGIONSKONFERENCE
Regionskonferencen afholdes mod slutningen af hvert klubår – gerne først i juni måned. Denne konference er den øverste myndighed i interne regionale anliggender. Derfor skal alle klubber lade sig repræsentere. Uchartrede klubber har ikke denne pligt, men har ret til at deltage - uden stemmeret.

På den årlige regionskonference vælges personerne til regionens RD-gruppe.

Her aflægges beretninger og gøres status. Her foregår drøftelser/afstemninger vedrørende forslag som i forvejen er bekendtgjort.
Stemmeret til en beslutning på regionskonferencens generalforsamling har den enkelte klub, idet der må afgives én stemme pr. påbegyndt ti medlemmer, dog under forudsætning af, at klubben inden konferencen har overholdt sine økonomiske forpligtelser overfor regionen.
Love for Region Danmark indeholder en specificeret redegørelse for alle forhold vedrørende regionskonferencens afvikling. Her står også de præcise regler for, hvorledes man skal forholde sig med forslag til konferencen, og hvorledes dagsordenen skal udformes.
Når Region Danmark er vært for Areakonventet, rykkes tidspunktet og stedet for Regionskonferencen til konventets tid og sted, hvilket normalt er først i juli måned.
DREJEBOG FOR REGIONSKONFERENCER.
Der er udarbejdet en drejebog til regionskonferencn, som kan rekvireres hos regionens sekretariat eller hentes på regionens hjemmeside www.ysmen.dk

Der er udarbejdet et PC-baseret konference program til styring af tilmelding og økonomi. Dette rekvireres hos RSD for IT


Indledende noter til klubber, der måtte være interesseret i at lægge "billet" ind og bringe sig i forslag som værtsklub for en kommende regionskonference.
Når en klub – eller flere klubber i fællesskab – tænker på at tilbyde sig som vært til en regionskonference, er der mange ting, der skal tages i betragtning forinden:
1. Klubben /klubberne må være i stand til at se mindst 3 - 4 år frem. Der må være mindst 5 - 6 personer, der skal danne grundstammen i et regionskonferencehovedudvalg. Disse personer må som hovedregel ikke udskiftes. Regionsledelser og præsidier kommer og går. Det må dette udvalg ikke! Desuden må der være 100 % enighed fra klubbens / klubbernes side om at melde sig som vært.
2. Der skal forefindes lokaler, hvor regionskonferencen kan finde sted. Måske skulle det være overflødigt at nævne, men det skal det nu. Belært af erfaringer må man regne med, at der kommer over 1000 deltagere. Det skal ikke blot være en sportshal, da den også skal kunne anvendes til de øvrige faciliteter - til bureau, til udstillinger, til udenomsplads. Det skal helst være i en hal. Af øvrige spørgsmål skal nævnes: Kan man bespise deltagerne? Er der en restauratør, der kan klare så mange? Og til rimelige penge?
3. Kan man være i en kirke eller to kirker i nærheden - uden at skulle køre mere end ca. 10 km?
4. Kan man huse 1000 deltagere? Er der indkvarteringsmuligheder i byen eller i nærheden - ikke blot

på dyre hoteller, men også til rimelige penge? Hvad med campingfaciliteter?


5. Kan man disponere over mindst 40 dobbeltværelser samlet til regionsledelse og -råd samt gæster?

Er der på det pågældende sted også plads til at holde rådsmøde lørdag formiddag og selskabeligt samvær for knap 100 deltagere fredag aften? Og stadig til rimelige penge.


6. Klubben / klubberne må regne med, at skulle lægge nogle penge ud i begyndelsen. Dog kan der udbetales et forskud fra regionen før konferencen.
7. Man må meget tidligt prøve på at lave et indledende budget, selvom grundlaget er meget spinkelt.
8. Klubben / klubberne skal stille med rammerne. Det er Regionen, der fylder dem ud.
Hvad er da Regionens opgave?

  • udfylde lørdag eftermiddag, taler eller andet.

  • medplanlægge aftenfesten med festtaler og hilsener.

  • afslutte lørdag aften kl. 24.00.

  • forestå generalforsamlingen om søndagen.

Resten vil være værtsklubbens / klubbernes opgave og ansvar.



9. Når klubben er nået frem til at sige ja, skal man indsende forslag til regionslederen inden udgangen af april. Se Adressebogen med hensyn til frist. Man må regne med at blive afkrævet nogle af ovenstående oplysninger om faciliteter, pris, antal senge, camping etc.


UDVALGENES ARBEJDSOPGAVER
Regionskonference-udvalget:

Udvalget er ansvarlig for alt, hvad der sker og skal være repræsenteret i alle andre udvalg. Udvalget udarbejder toastmasterplan.



Stikord: forsanger, gæster, pianist, talerstol, toastmaster, vand til taler, kontakt til regionslederen, som er ansvarlig for at faner, internationalt flag, bibel, hammer, lys er til stede.
Fest-udvalget:

Udvalget planlægger alt vedrørende festaftenen og pyntning af hallen.



Stikord: barer, dans, flygel/klaver, højttalere, lys, menu, minutplan, musik, numre på bordene, omklædning, pyntning, spot, scene, tre-minutter, underholdning, velkomst.
PR-udvalget:

Udvalget planlægger kontakten til pressen, skiltning, trafikregulering, klubsærpræg.

Desuden udarbejder udvalget et kort over området.

Stikord: afmærkning, flagallé, forside, foto, gæstebog, omslag til konferencemapper, parkering, parkeringsvagter, salgs- og præsentationsboder, udstillinger.
Børneprogram-udvalget:

Udvalget udarbejder et program for Y'slinge.



Stikord: børnemenu, leg, løb, opdeling i aldersklasser, påklædning, svømmehal, transport, underholdning.
Bureau-udvalget:

Udvalget udarbejder forhåndsmeddelelse, indbydelser, konferencenøgle og konferencemappe. Desuden holder udvalget styr på tilmeldelser og betaling i samråd med kassereren.



Stikord: bekræftelser, booking, bordplan, deltagerfortegnelse, EDB, gæster, kvitteringer, navneskilte, registrering, spisebilletter. Det vil måske være praktisk, at kassereren er medlem af dette udvalg.
Udflugts-udvalget:

Udvalget planlægger ledsagerture og camping.



Stikord: afmærkning, anvisning af pladser, brandslukning, busser, campingvogne, guider, kaffe på turene, morgenbrød, oversigt, priser, strøm, udlejning af vagter.
Gudstjeneste-udvalget:

Udvalget planlægger gudstjenesten og trafikreguleringen i forbindelse med gudstjenesten.



Stikord: ekstra siddepladser, gaver til betjening, kirketjener, kordegn, kort over rute, organist, ruteafmærkning, præst, pyntning, salmer, salmeblad,
YY-program-udvalget:

Program udarbejdes i samarbejde med YY og ledelse.



Stikord: fortæring, ledelse, lokalebehov, overnatning, placering, program. transport.

LEDERSKIFT

Til ethvert lederskift i klub, distrikt og sektion m.v. kan man anvende samme tekst, som oftest bruges ved lederskift på regionsplan. Man kan naturligvis tilpasse, men man bør tilstræbe, at ethvert lederskift sker under passende højtidelige former. Teksten der kan anvendes se i Apendix ? bagerst i heftet


KLUBBEN
Hver eneste klub i Y’s Men International repræsenterer et grundelement i hele bevægelsen. Derfor må der værnes om klubben. Klubben består af medlemmer, og derfor skal der passes på det enkelte medlem. For at klubben kan fungere optimalt, må medlemmerne opleve trivsel, egen trivsel, og trivsel i fællesskabet. Det kan blandt andet opnås ved:


  • at gøre medlemmerne bevidste om grundlaget for Y’s Men’s bevægelsen.

  • at lave programmer ud fra medlemmernes interesse og gøre bevægelsen kendt.

  • at sørge for velfungerende udvalgsarbejde , hvor fællesskabet udfolder sig i hjemlige rammer.

  • at vælge gode klubprojekter, hvor medlemmerne virker i ansvarlig fælles tjeneste.

  • at arbejde for, at flest muligt deltager i distriktets, regionens og internationale arrangementer.

  • at etablere forbindelse til venskabsklub indenfor regionen og broderklubforbindelse udenlandsk

  • at respektere vort kristne grundlag og identitet: ”På Jesu Kristi lære”.



FORMULERINGER OMKRING VOR IDENTITET.
Regionens værdisæt:


  • I Y’s Men region Danmark indbyder vi til at være med i et fællesskab, der er baseret på e kristen livsopfattelse og som skabes på tværs af det enkelte menneskes sociale og faglige forhold.

  • Vi mødes, fordi vi tror på, at det enkelte menneskes oplevelse af sit eget liv bliver størst i gode relationer til andre mennesker.

  • Vi tror på, at vi med udsyn til og tjeneste for det omgivne samfund kan være med til at støtte en verden, der bygger på fællesskab, gensidig respekt og et kristent livssyn.

  • Vi tror på, at vi kan informere og øge det enkelte menneskes kendskab til samfundsmæssige, religiøse og sociale forhold – såven nationalt som internationalt – og dermed opbygge en viden, der kan bruges til styrkelse af den enkeltes bevidsthed om ansvar og lederskab.

  • Vi vil i vort virke arbejde ud fra en sammenhængende livsforståelse, hvor ovenstående elementer er tydelige og fremmer et positivt fremsyn.

Ovenstående kan den enkelte klub benytte efter ønske, men det vil altid være en nyttig proces, at den enkelte klub gennemarbejder sin egen situation og formulerer sit eget værdisæt, og efterfølgende lever efter det.

Regionen har udarbejdet en vejledning i gennemførelse af arbejdet med værdisætning, som kan findes på regionens hjemmeside.

PRÆSIDIUM


En Y’s Men’s Club ledes ifølge Region Danmarks love af et præsidium på mindst fire medlemmer, som kaldes præsident, vicepræsident, skatmester og sekretær.
Præsident
Som præsident er du ansvarlig for klubbens liv og trivsel. Du skulle gerne kunne overdrage en mindst lige så levende klub til din efterfølger, som du selv fik overdraget.
Dine vigtigste opgaver inden for klubben er:


  • at være inspirator.

  • at udstikke mål for præsidium og udvalg.

  • at være velorienteret.

  • at videregive alle nødvendige meddelelser.

  • at videregive beslutninger taget på præsidiemøderne.

  • at der udvælges udvalgsformænd - omhyggeligt.

  • at afholde møder med udvalgsformændene for at udstikke årets mål. (juni/aug. og januar/februar)

  • at sørge for, at alle i klubben har en opgave og et ansvar.

  • at sørge for, at klubben har et passende aktivitetsniveau.

  • at følge udvalgsarbejdet op - og sikre dig, at de beslutninger, der træffes, bliver udført

Uden for klubben er du dens repræsentant ved distrikts- og regionsarrangementer.

For at sikre en stabil udvikling i klubben er det nødvendigt at arbejde på længere sigt end et år.

Det er ikke nødvendigt at skulle starte forfra hvert år!

Du har ansvaret, ja, men opgaverne skulle gerne løses af et godt arbejdende team.
Præsidiet bør indkaldes til møde en gang om måneden. Ihukommende at man kun er valgt for et år, er der ingen tid at spilde. Planerne for det kommende år skal være parate, når I starter det nye klubår.
Når I afstikker klubmål og udvalgsmål, er det vigtigt, de rummer et

1   2   3   4   5   6


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət