Merkantil (kontor)
|
|  Yüklə 1.78 Mb.
|
Merkantil (kontor) Merkantil (kontor) .
Faktaark Kontor . Uddannelse Erhvervsuddannelse ( EUD). Fra 1 år og 6 måneder til 4 år. Uddannelsen er gratis. De studerende får elevløn fra den dag, uddannelsesaftalen træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne. Erhvervsuddannelserne inden for merkantil (kontor) peger frem mod jobtyper inden for kontor- og oplevelsesområdet.
En kontoruddannet løser opgaver på et kontor. På uddannelsen lærer du bl.a. at tage dig af bestillinger, indkøb, kunder og regnskab. En vigtig del af arbejdet går ud på at have kontakt med kunder, både mundtligt og skriftligt. Du bruger it til en stor del af det arbejde, du udfører. Som kontoruddannet lærer du også sprog, så du kan tale og skrive med kunder fra andre lande. En kontoruddannet kan arbejde i stat og kommune eller i private virksomheder. Handelsuddannelse med specialer Som handelsuddannet kan du arbejde med handel i mange sammenhænge, herunder især handel mellem virksomheder. På skolen lærer du om salg, indkøb og logistik. En vigtig del af arbejdet går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste. Derfor lærer du også at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt at indkøbe varer i passende mængder. Som handelsuddannet kan du arbejde i handelsvirksomheder eller starte din egen handelsvirksomhed. Kontoruddannelse med specialer En kontoruddannet med speciale løser opgaver på et kontor inden for et bestemt område. Du lærer at tage dig af bestillinger, regnskab og kunder. En vigtig del af arbejdet går ud på at have kontakt med kunder, både mundtligt og skriftligt. Du bruger it til en stor del af dit arbejde. Som kontoruddannet lærer du også at klare dig på andre sprog. En kontoruddannet med speciale kan arbejde inden for sit område i stat og kommune eller i private virksomheder. Sundhedsser vicesekretær En sundhedsservicesekretær arbejder med kontoropgaver og praktiske ting inden for sundhed. På skolen lærer du at udføre forskellige praktiske opgaver på en sundhedsklinik. En vigtig del af arbejdet går ud på at modtage kunder eller patienter, gøre lokaler klar, passe telefoner og tage sig af tidsbestilling. Som sundhedsservicesekretær lærer du også, hvordan du yder god service over for kunderne. Sundhe- dsservicesekretærer kan arbejde hos læger, fysioterapeuter, på kursteder o. lign. Løn En kontoruddannet tjener I gennemsnit 30.000 kroner ex pension om måneden. Se nærmere om løn : http://www.hk.dk/www/loen/loenstatistik http://www.jobindex.dk/cgi/cv/salaryindex.cgi?gclid=CIrzwcnBt7MCFY98cAodj0oA6A Links
http://www.ug.dk/Job/kontorregnskabfinans.aspx
http://www.hk.dk/ 1. Brainstorm: At arbejde på kontor En god kontorassistent. Tænk over, hvad man skal være god til. Diskuter det i gruppen og skriv stikord. (Se eventuelt øvelse 2 om personlige kompetencer under kapitlet om social- og sundhedshjælper).
Video: At være kontorelev. I disse to videoer fortæller elever om deres arbejde i administrationen i Coop og i Horsens Kommune og hvad de ønsker at bruge deres uddannelse til. Se videoerne og læg mærke til, hvad de godt kan lide ved at arbejde på kontor, og hvilke ønsker de har for deres fremtid. Kontorelev i Coop: http://www.youtube.com/watch?v=sLRQAzI8VfQ&feature=related Kontorelev i Horsens Kommune: http://www.youtube.com/watch?v=EapMjayc46s Se evt også videoklip med de ansatte (fra bl.a. IKEA, Ecco, TDC, Coop) på emu. http://www.emu.dk/erhverv/merkantil_caseeksamen/index.html Ideer til at arbejde med lytteforståelse / lyttestrategier: Afspil videoen uden lyd. God til at øve strategier til vurdering af situationen, miljøet og forholdet mellem de mennesker der deltager. Se videoen med pauser. Tal sammen om, hvad der sker nu, hvad det næste kunne være. God til at udvikle gættestrategier. Efter video. Snak sammen: Hvad tænkte du på, mens du lyttede? Hvad hjalp dig til at forstå, hvad der blev sagt? Hvad kunne du ellers have gjort? En god hjælp til at metareflektere over forskellige strategier. Kilde: Jørgen Gimpel. SPROGFORUM 22, 2002 3. På kontoret 3A Anja arbejder på kontor Den følgende artikel handler om at være elev og bagefter arbejde på kontor. Vi hører om Anja, som fortæller om at tage uddannelse og at være er ansat på et kontor. Læs først artiklen. Gå derefter videre til opgaverne. Teksten er fra www.ug.dk UddannelsesGuiden, Ministeriet for Børn og Undervisning. (bearbejdet udgave) 23-årige Anja Baadsager Poulsen arbejder med fakturaer, bilag, rykkere og andet papirarbejde. Men en stor og vigtig del af arbejdet er også kommu- nikation med kunder og medarbejdere. Anja synes, denne blanding af opgaver er helt perfekt. Overskrift Anja er 23 år og ansat på en stor grafisk virk- somhed. På kontoret emmer det af jul og hygge med nisser, lys og blid julemusik. Men arbejdet er alt andet end stillestående. Der er fart på jobbet, og der er fart på Anja. Anja er kontoruddannet, hun blev færdig for et halvt år siden. ”Efter 9. klasse tog jeg 10. på idrætsefterskole, så har jeg taget hg-kontor. Det var derfra, jeg begyndte at lede efter praktikplads”. Anja er specielt god til tal og regnskab. Sprog og stavning er ikke hendes stærke side, så det var naturligt, at hun valgte at arbejde med bogholderi. Egentlig havde Anja tænkt sig at læse videre, men fandt ud af, at hun ikke havde så meget lyst til det på det tidspunkt. Hun ville hellere i gang, og så evt. læse videre senere. ”Min fætter sidder også på kontor, så jeg spurgte til, hvordan det var at være elev, om det var noget med at lave kaffe og så ellers sidde på sin flade. Men det, han kunne fortælle, lød spændende”. Overskrift ”Jeg begyndte at søge på annoncer på Internettet. Så skrev jeg en ansøgning hertil. Jeg var igennem to samtaler, og så fik jeg altså elevpladsen. Og nu er jeg ansat her”. Anja blev altså ansat samme sted, hvor hun havde været elev. ”Det er en rigtig god arbejdsplads. Her er mange unge, man kan have det sjovt med, og samtidig mange erfarne der kan rådgive og hjælpe en - det synes jeg er rigtig fedt. En af mine kammerater fra handelsskolen er blevet ansat et sted, hvor der kun er gamle damer, så dér er der ikke så meget sjov”. Anja synes, at de kom rundt om de forskellige emner på uddannelsen, men ikke så meget i dybden. Det kan hun godt savne i dag.
Hendes hovedopgave er bogføring - en masse med kreditorbilag, fakturaer, debitorer, rykkere og den slags - og det lyder jo som rent papir- og pc-arbejde. Men Anja må løbende tale med firmaets sælgere om deres budgetter, oprettelse af nye kunder i systemet osv. ”Og så er der rigtig mange telefonsamtaler med kunder, der ringer og spørger om alt muligt i forbindelse med regninger og betalinger. Nogle af dem kommer man efterhånden til at kende, når man taler med dem mange gange. Det er hygge- ligt. Og så er det fint at mærke, at man kan hjælpe kunder med deres problemer. Det er en rigtig god oplevelse”. Anja kan godt lide at hjælpe kunderne med deres problemer. Overskrift Anja vil måske gerne læse videre. ”Men foreløbig bliver jeg her og får noget erfa- ring. Det er også vigtigt at have, hvis man vil søge nyt job”. I den forbindelse er det vigtigt, siger Anja, at man, hvis man søger praktikplads eller nyt arbejde, sætter sig ind i, hvad firmaet fremstiller og arbe- jder med.
På spørgsmålet om, hvad der er vigtigt i et job siger Anja: ”Det er vigtigt at respektere sine kolleger, at tale ordentligt til hinanden, også i stressede perioder. Og så må man søge udfordringer og ikke være bange for at stille dumme spørgsmål. Men man må også kunne sige fra, så man ikke lige pludselig får for meget om ørerne og mister overblikket”
3B Overskrifter i artiklen Læs artiklen i øvelse : ”Anja arbejder på kontor” Sæt overskrifterne ind, der hvor de passer bedst Overskrift: Der skal tales med mange mennesker Overskrift: Ansat efter elevtiden Overskrift: Gode råd Overskrift: God til tal 3C Spørgsmål til artiklen Sæt x ved det rigtige svar. 1. Hvor arbejder Anja: på en skole i en butik på et kontor på et hospital
gik på gymnasium var på idrætsefterskole var kontorelev arbejdede på kontor
3. Anja kan godt lide at: tale i telefon skrive breve at arbejde med sprog hjælpe kunder med deres problemer
at respektere sine kolleger at holde lange pauser at spise sundt at arbejde meget
oprydning indkøb oversættelser bogføring
Læs de små tekster. Hvem synes du er en god kollega? Hvorfor? Snak sammen i grupper – Er I enige?
der skal bruge kopimaskinen inden jeg går i gang?”
5. E-mail 5A Forskellige tiltaleformer og hilsener Snak sammen om hvilke udtryk, man kan bruge, når man skriver e-mails på kon- toret. Kære Fru Hansen Kære Sara Hej Hej Sara Hansen Kære Sara Hansen Hej Sara Knus Kærlig hilsen Kys og kram Vi ses På gensyn Med venlig hilsen Mange hilsener 5B Hvad står hvor i en e-mail E-mail: Sæt 1-5 sammen med a) – e) 
Fra:
Til: Cc
Bcc Vedr:
a) Her står modtagers e-mailadresse. b) Her står hvad mailen handler om. c) Her står afsenders e-mailadresse. d) Her står flere modtageradresser, som kan ses af alle modtagere. e) Her står flere modtageradresser, som kun kan ses af afsenderen. 6. Ting pе kontoret Se på billedet. Sæt streger fra de forskellige ting hen til ordet, der passer. 
© Christian Seidel skærm bordkalender mus hæfteklammefjerner kontorstol lineal tape saks hæftemaskine lommeregner visitkort arkiveringsbakke telefon tastatur markeringspen skrivebordsunderlag hullemaskine 7. Hvordan bruger man ting på kontoret Læs og indsæt ord fra boksen. klippe ud arkivere klippe af understrege markere ringe til hulle hæfte sammen 1. Har du en saks? Jeg vil denne avisartikel om vores firma 2. Hvor er min hullemaskine? I går stillede jeg den ved siden af hæftemaskinen. Jeg skal altså disse kopier. 3. Min arkiveringsbakke er fuld igen. Jeg skal altså disse papirer. 4. Vil du den nederste del af denne kopi med en saks! 5. Må jeg lige låne din lineal et øjeblik? Jeg ville gerne et par informationer i denne meddelelse. 6. De enkelte sider vil jeg med en hæftemaskine eller med en clips. 7. Jeg må med det samme Amina Bakrawi. Hun har allerede lagt to beskeder på min svarer.. 8. Undskyld, har du en markeringspen? Jeg kan ikke finde min egen og jeg vil gerne nogle informationer i denne tekst. 8. Spil Ideer til spil med billedkort og ordkort Memory Materialer: Billedkort og ordkort kopieres og klippes til kort. Antal deltagere: 2-3. Kortene lægges med bagsiden opad. A, B, C skiftes til at vende to kort. Passer de sammen har man et stik og må vende to nye. Eksempel: A vender to kort fra bunken. A siger: ”Hvad forestiller billedet” eller læser teksten op. Den der til sidst har flest stik har vundet. Match Materialer: Billedkort kopieres og klippes til kort. Antal deltagere: 2-3. Brug alle billederne fra ordlisten. Bland dem og lad kursisterne inddele dem i forskellige grupper.
Deltagere: Hele holdet. Materialer: Billedkort og ordkort kopieres og klippes til kort. Man bruger samme antal kort som der er kursister. Kortene passer samme to og to. Lærere siger ”mix” og kursisterne går rundt og bytter med dem de møder. Når læreren siger match, skal kursisterne finde den, der har et kort, der matcher. De kan spørge ”Har du en saks” (eller andre spørgsmål hvor ordene indgår.) Når alle har fundet deres match og tjekket kortene siger læreren ”mix” og øvelsen fortsætter. 
© Meet the Need |
