Australien II 5/12-2003 til 5/1 2004

Umiddelbart syd for Sydney og indenfor rækkevidde af City Rail (der kører til Waterfall) findes Royal National Park, hvor vi gik en tur langs Lady Carrington Drive, der vel nærmest er hjertet i parken. Denne tur, der giver mindelser om Mølleåen er et godt sted at kigge efter Superb Lyrebird, hvor vi havde to omkring to km syd for den sydligste P-plads, dette område er også godt for Rock Warbler, som vi dog ikke kunne finde. Langs denne vej havde vi også Green Catbird og Olivebacked Oriole. Vi kørte op på plateauet, der består af lynghede, men som ikke rummede mange fugle. Ved Bundeena så vi bl.a. Eastern Curlew i bugten.
Blue Mountains vest for Sydney er et meget populært udflugtsmål, der nærmest betjenes af motorvej (Western Motorway) på hele strækningen. Nationalparken begynder ved Glenbrook; hvor det begynder at gå opad. Hovedbyen er Katoomba, der ligger ved Echo Pont, som der nu ikke er meget ekko i med et enestående udsigt til The Three Sisters. Ved Sponners Lookout umiddelbart øst for Echo Point fandt vi Rock Warbler, der på fuglekonge-maner svirrede rundt på insektfangst ved nogle buske i klipperne. En lille km vest for Echo Point, hvor Katoomba Falls Trek starter, så vi Superb Lyrebird og Pilotbird. Dette område husede i det hele taget mange småfugle på en morgentur og ved indgangen til Katoomba Park campingplads holdt Satin Bowerbird territorie. Nord for Katoomba besøgte vi Evans Lookout med smukt udsigt og få fugle. Turen ud til Jenolan Caves gik gennnem mere tørt landskab, desværre fik vi besked på, at vejen ville blive spærret, så enten skulle vi vente nogle timer, eller også skulle vi køre tilbage - vi valgte det sidste. Jenolan er et godt sted at kigge efter Rock Warbler, hvor vejen krydser hulen. Vi fandt ingen, men i stedet en koloni af Fairy Martin, mens Crimson Rosella hoppede rundt på bordene på den lokale restaurant. Eastern Rosella blev set på vejen derud. Vi stoppede ikke på nordsiden af Blue Mountains (Lithgow-Richmond), der virkede lidt mere monotont end sydsiden, Pierces Pass skulle dog være et godt sted for Rock Warbler og Pilotbird.
Capertee-Glen Davis nord for Lithgow er et tørt område med skov og grasmarker, berømt for at være et af de eneste steder, det er muligt at finde Regent Honeyeater, som vi fandt i området 14 km efter at være kørt mod Glen Davis i Capertee. Vi stoppede ved en gate ind til en ejendom (på højre side) som var mærket med et skilt med teksten “Pax”. Diamond Firetail fouragerede i hjulsporet umiddelbart bag gaten (det er privat område, og vi gik ikke derind), mens en flok på 4 Regent Honeyeater først sås i træerne ved gaten, hvorefter de fløj over vejen og ind i skoven. Både km 10 og km 17 angives som gode steder at kigge efter arten, men vi havde ikke held der. Ved den anden træbro efter Capertee, kiggede vi i den lille creek, hvor Plumheaded Finch holdt til i en lille klum siv/græs/star. I øvrigt lidt af en overraskelse, da jeg havde forventet at se en spurv, men i stedet fandt en fugl i mannikin/munia-størrelse. Af andre arter skal nævnes Brown Treecreeper, Whiteplumed Honeyeater, Fuscous Honeyeater, Doublebarred Finch og Redrumped Parrot, en anden parrot, nemlig Turquoise kunne vi ikke finde, men skulle være sikker i Glen Davis by.
Wisemans Ferry ligger smukt ved Hawkesburry River, hvor Glossy Black Cockatoo jævnligt ses flyve ove floden, vi så dog ingen her, men havde på vejen fra Windsor.

En Painted Button-Quail fløj op fra krattet langs floden.

Dharug NP er et flot område med god skov og berømt for Wombat, der ses om natten ved Mill Creek Camping Area - vi orkede dog ikke en nattur. Old Great North Road, der er bygget af straffefanger og som i mange år var hovedfærdselsåre nord for Sydney, er et godt sted for fugle, hvor vi ca. 2 km oppe så Rock Warbler 2 og havde Spotted Quail-Trush lige i starten, hvor vejen når et pas. Fra Mill Creek går en 11 km rundtur gennem skoven, vi nøjedes nu blot med en lille slendretur. Omkring parkeringspladsen havde vi Wonga Pigeon, Dollarbird og Brush Turkey, der her når sit sydligste udbredelsespunkt.

Alice Springs og Ayers Rock, Nothern Territories
Disse områder er i høj grad centrum i Australien, og var det ikke for verdens største sten, ville der næppe komme mange forbi her.

I den nordlige udkant af Alice Springs ligger Telegraph Station, der blev starten på det lille samfund, da man forbandt syd med nord (og dermed også en direkte telegraf linje til Asien og Europa) med datidens ypperligste kommunikationsmiddel, og hvor det lille museum er et besøg værd. En del fugle holder til ved flodlejet, hvor bedste obs var Redbacked Kingfisher og Redbrowed Pardalote.

I den sydvestlige udkant for enden af Commonage Road på vejen mod lufthavnen findes Alice Springs Sewage Works med en mængde hejrer, ænder og vadefugle. Chestnut Teal var et hit, arten ses normalt kun mod syd, men strejfer ofte, nævnes skal også småflokke af Rednecked Avocet og Blacktailed Nativehen.

Fra campingspladsen gik jeg en mogentur mod sydøst ad Ragonesi Road, der går langs East Macdonnells. I en af haverne fandt jeg Whitebrowed Treecreeper og på en af de mere golde marker så et par Redthroat.

Nord for byen efter ca. 21 km drejer Tamani Road af mod vest, efter ca. 30 km finde Kunoth Well et par hundrede meter syd for vejen, kort efter viser et hjulspor af mod Hamilton Downs Youth Camp. Dette er det suverænt bedste område for at finde alle indlandsarterne, desværre glippede jeg Grey Honeyeater, men fandt uden besvær både Black og Pied. Af andre gode ting skal nævnes Chestnutrumped Thornbill, Redcapped Robin og Ground Cuckoo Shrike. Det er området omkring den lille dam og det åbne buskområde mod hjulsporet til Youth Camp, der er værd at bruge tid på. Som rosinen i pølseenden vadede en Australian Bustard over vejen, da jeg skulle køre.
Vest for Alice Springs ligger Macdonnell Range’s NP, hvor første stop er Simpsons Gap, hvor Dusky Graswren er nem at finde på stien umiddelbart efter P-pladsen. Da vi drejede ned fra hovedvejen, så vi Western Bowerbird og inde mellem klipperne holdt en lille koloni Little Woodswallow til. Blacksided Rock Wallaby kunne ses på stenene. Vi fandt ikke Painted Firetail, men havde i stedet Redbrowed Pardalote, der kom ned for at drikke sidst på dagen med en række andre småfugle. Vi besøgte også Ellery Creek Big Hole - et flot sted, vi fandt nu ingen fugle her af interesse, men stedet er kendt for Spinifex Pigeson, Spinifexbird og Rufouscrowned Emuwren. Ochre Pits var ikke den store oplevelse og kan uden blusel springes over, mens Ormiston Gorge gav Rufouscrowned Emuwren, der sang i en busk på klippen over

vandhullet. Spinifex Pigeon er normalt nem at finde ved P-pladsen, men i et år som dette med megen regn, spreder arten sig ud over et stort område. Vi fandt turens eneste Brudgerigar her og ved Glen Helen, sidstnævnte sted bød også på Australian Reed Warbler.

Turen mod Ayers Rock går gennem den røde Outback, der imidlertid var ganske grøn og frodig efter forudgående nedbør. Vi gjorde stop ved Stuart’s Well, hvor vi bl.a. så Western Bowerbird. Områderne 48-52 km fra Alice Springs skulle normalt være et godt sted at kigge efter Inland Dotterel, men knæhøj grøn vegetation umuliggjorde at finde denne art. Ved km 180 fra Alice eller 21 fra Erldunda så vi bl.a. Banded Whiteface og Cinnamon Quail-Trush samt Chimming Wedgebill, området er nu indhegnet med et meterhøjt hegn, som jeg opgav at forcere. Quail-Trush lettede fra vejkanten, de øvrige arter kunne ses fra vejen toppen af vegetationen. Bemærk, der er ikke længere km-skilte i vejkanten her som angivet af Thomas. På rastepladsen ved Erldunda roadhouse sås både Pink Cockatoo og Whitebacked Swallow. Lasseter Highway, der er opkaldt efter områdets første guldgraver, fører det sidste stykke mod Yulara (turistbyen) og Uluru NP, på hjemturen så vi på et tilfældigt stop Rufous Songlark og Pied Honeyeater.
Uluru National Park er berømt for Ayer’s Rock, et citat fra Thomas sætter imidlertid tingene i relief: “A view of the Rock at either dawn or dusk will long be remebered. Of course the main reason for visiting the park is to see the superb whitei race of Striated Grasswren”, som vi fandt i vegationen bag busholdepladsen ved solnedgangspunktet. På vejen fra solnedgangs-P-pladsen til T-krydset til rundturen om Ayers Rock fandtes et afbrændt område, hvor Banded Whiteface holdt til. Arten findes i områder, der er afbrændt ca. 2 år forinden, rangerne oplyser gerne, hvor du skal kigge, da det naturligvis varierer fra år til år. På rundturen omkring Ayers Rock så vi et par Black Honeyeater, men forvent ikke at se arten her i tørre år.

Kata Tjuta eller The Olgas er et smukt bjergparti vest for Ayers Rock, og det eneste andet sted, man kan køre til i Uluru NP. Området var ret frodigt, da vi besøgte det, og gav flest fugle i nationalparken. Bourke’s Parrot sås ved vejen før P-pladsen. Den måske bedste observation blev imidlertid aldrig bestemt med sikkerhed, da to overflyvende parrots set fra bilen unægteligt lignede Scarletchested, der netop obses her med års mellemrum. Spinifexbird blev set i en klump spinifex i Walpa Gorge, i samme område så vi også Orange Chat. Ved Valley of the Wind så vi Pied Honeyeater - alle steder er indtegnet i den pjece, man får sammen med billetten til Uluru NP.
Western Australia
Perth er kendt som svanernes by, hvilket har givet Swan River navnet. Langs floden så vi Australian Darter og Buffbandede Rail. Det blev nu kun til en enkelt Black Swan i en park på vejen fra lufthavnen ud til Fremantle, som på fuglefronten mest huskes for Brown Honeyeater i blomsterkummerne og Fairy Tern i havnen og i flodmun-dingen. Havnefronten er i øvrigt ganske smuk. I den sydlige udkant af byen så vi Cockatiel, spontaniteten skal være usagt.

Woodman Point syd for Fremantle er en lille halvø med et fuglerigt kystkrat, der imidlertid er spærret af - gamle kanonstillinger. Spledid Fairy-Wren er almindelig her og Mulga Parrot fouragerer ved P-pladsen.

Rottnest Island er en lille perle og et populært udflugtsmål. Færgerne lægger til ved Thomson Bay Settlement, hvor turistkontoret (udleverer kort over øen) ligger overfor molen. Alle fugle kan ses indenfor en radius af godt og vel 1 km fra den lille by. Ved at følge Digby Drive mod vestsydvest ud af byen, kommer man til tre indsøer med store flokke af Banded Stilt, ynglende Caspian Tern m.v. Nord for Garden Lake, der ligger helt op mod byen findes golfbanen, der huser Redcapped Robin og Whitefronted Chat og mindre interessant fasaner. Påfugle spankulerer rundt i selve byen. “Rotterne” - quokka- kan ses overalt, men er talrige omkring golfbanerne, hvor de typisk sidder under buskene. Nord for byen findes Bathurst Lighthouse, hvor der er god chance for at finde Rock Parrot. Ved det nærliggende rensningsanlæg og på fodboldbanen nær campingpladsen ses Banded Lapwing. På de små klippeøer, bl.a. ud for fyret, yngler Bridled Tern. Singing Honeyeater ses, hvor der er træer og buske, bl.a. på golfbanen, her er tale om en særlig race. Fairy Tern yngler på stranden nordvest for fyret, og Wedgetailed Shearwater ses både på havet og på sejlturen.
Syd for Fremantle ligger halvøen Rockingham, hvor det er muligt at køre langs havet og klippekysten, hvor der er flere udsigtspunkter. De mange klippeøer huser kolonier af Bridled Tern og Western Corella ses i Rockinghams haver. Ved Penguin Island

findes en pingvin-koloni, og det lykkedes os at finde en enkelt Little Blue Penguin. Lake Richmond havde ikke det store at byde på, bl.a. en flok Banded Stilt, mens et stop omkring Safety Bay gav Redwinged Fairywren. Ved den gamle landevej mod Perth ligger Lake Walyungup og Lake Coolongup, hvor vi fandt en del ænder og vadefugle ved at kigge langs vejkanten - ikke nogen stor oplevelse. Øst for Woodman Point ligger Thomsons Lake, følg Cockburn Road mod syd, den drejer skarpt mod øst, krydser over Highway 1 (drej mod syd og straks efter mod øst) og fortsæt langs Russel Road, der passerer reservatet. Søen er omgivet af skov og et helt klart et rarere sted at besøge end de to føromtalte søer. Ud over den del æder så vi bl.a. Whitewinged Triller.

Mandurah længere mod syd er et godt sted at kigge efter delfiner. Sydøst for byen er det muligt at køre langs Peel Inlet med mange vandfugle, bl.a. en større koloni af Fairy Tern. Der er mange muligheder for at overskue lagunen. Lidt længere mod syd fører en vej ud til kysten til Preston Beach og passerer Yolgorup Lake, der kan huse store mængder af ænder, ved kysten fandt vi Redwinged Fairywren. Ved vej 20 sydvest for Harvey ligger Benger Swamp, der er et moseområde med masser af rørskov, men vi kunne ikke finde åbent vand - umiddelbart syd for den lille flække Benger, går Swamp Road mod vest ud i mosen. I træerne ved den sidste gård inden mosen så vi Mulga Parrot og Elegant Parrot, mens rørskoven virkede tom.
Busselton ligger smukt ud til kysten, langs kyststien er Western Corella ret almindelig, Common Bronzewing ses haverne og Redwinged Fairywren i krattet langs kysten. Redcapped Parrot og Grey Butcherbird er ligeledes at finde i haverne.

Leeuwin-Naturaliste National Park, der strækker sig helt ned til Augusta er ualmindelig smuk med tæt skov og flot klippekyst. Eagle Bay er et godt sted at kigge efter delfiner, Cape Naturaliste er berømt for Sugarloaf Rock, hvor Redtailed Tropicbird yngler (drej til venstre efter 10,2 km ad vejen mod Cape Naturaliste og kør helt ud til P-pladsen ved enden.) I fyrhaven ved Cape Naturaliste fandt vi Redeared Firetail. Området omkring Margaret River er meget smukt, hvor vi var tæt på at køre Stubble Quail over, som tilfældigt løb ud på vejen. Lidt længere syd på findes Lake Cave, hvor der arrangeres vandreture ned i drypstenshulen. Fuglefolk vælger i stedet at vandre fra P-pladsen til Conto Campground og retur, området er godt for Longbilled Black Cockatoo, da skoven netop her i rigt mål har netop den nød, som arten lever af. Hamlin Bay huser en meget populær campingplads i nationalparken, umiddelbart syd herfor fører en grusvej ud til Foul Bay, hvor vi ved P-pladsen havde Rock Parrot og flere Redwinged Faiyrwren. Cape Leeuwin har en flot udsigt og huskes på fuglefronten for Black Oystercatcher og Rock Parrot. Flodmundingen i Augusta så lovende ud, men havde ikke mange fugle at byde på.
Vi forlod Busselton via Vasse Highway mod Nannup, hvor vi kørte gennem flot skov til Bridgetown, hvor vi bla. så Whitetailed Black Cockatoo. Ved Diamond Tree så vi Whitebreasted Robin ved at gå ad den lille natursti, der går ud fra det store træ. Walpole-Nornalup NP er mest kendt for Valley of the Giants, som var overrendt, hvorfor vi opgav at gøre mere ud af området. Det blev dog til Redtailed Black Cockatoo.
Albany omkranses af Torndirrup NP, hvor vejen ender ved Frenchman’s Bay og den gamle hvalfangerstation. Parken huser en stor bestand af Splendid og Redwinged Fairywren, der ikke er svære at finde i den spredte vegetation. The Gap giver et fremragende udsyn over havet, der i sommerhalvåret er ret fugletomt, men som om vinteren huser mange havfugle. Udsigten her og ved Natural Bridge er storslående.

Ved Middleton Beach fandt jeg tre territorier med Rock Parrot (campingplads, kyststi og golfbane), i det hele taget husede kyststien mange fugle. Elegant Parrot sås på golfbanerne og Lake Seppings nord for golfbanen var en perle med en smuk natursti hele vejen rundt om søen, hvor der var bygget flere udkigspunkter og et enkelt fugleskjul i vestenden. Blandt arterne kan nævnes Bluebilled Duck, Southern Emuwren og Whitebreasted Robin.

For ornitologen er det magiske sted imidlertid Two Peoples Bay øst for Albany, hvor Noisy Scrubbird blev genopdaget i 1961 efter at have været troet uddød i 80 år. I samme område findes Western Bristlebird og Western Whipbird, alle tre arter med et meget begrænset udbredelsesområde. I 1994 blev Gilbert’s Potoroo genopdaget i området, og verdensbestanden af dette pungdyr udgjorde i 2003 blot 40 individer, mens scrubbird er blevet sat ud flere steder og nu tæller 1-2000 eksemplarer.

Noisy Scrubbird er specielt sårbar, da arten ikke kan flyve, til gengæld er stemmen ikke til at tage fejl af, arten lever op til sit navn og lyder nærmest som et maskingevær og høres typisk ved solopgang og frem til ved 10-tiden og igen omkring solnedgang.

Et lille velkomstcenter fortæller historien om den genopdagede fauna og er et godt sted at stoppe. Et par Western Bristlebird holder til i de lave buske i den fjerne ende af P-pladsen mod T-krydset (hvor vejen drejer af mod Little Beach), bag velkomstcentret ved toiletterne ses Redeared Firetail og ved at følge stigen, der går parellelt med vejen ned mod picnic area fandt jeg med god hjælp af rangeren en syngende Western Whipbird (mindere lidt om et usmurt trillebørshjul - uden at jeg vil sammenligne med Rødhals) ved en bænk, hvor vandrestien mod Little Beach krydser over vejen.

Vandrestien mod Little Beach er god at følge, i området med buskagtig lyng, der nærmest dækker over stien hørtes 2 Noisy Scrubbird, én tæt på stien og én fra skråningen længere oppe. En tredje Noisy Scrubbird kunne hørtes umiddelbart før Picnic Area. I et sving halvvejs mellem Little Beach og velkomstcentret ad kørevejen hørtes endnu et eksemplar af Western Bristlebird, kaldet minder lidt om solsortens siii-kald. Fuglen hørtes oppe fra skråningen, hvor Frank O’Connor angiver nogle stier, man kan følge, men hvor rangeren kraftigt henstiller, at man ikke færdes af hensyn til Gilberts Potoroo - og hvor der heller ikke er grund til at færdes, da fuglene nemt kan findes på anden vis.

Umiddelbart før man kommer frem til velkomstcentret, fører en vej ned mod Sinker Reef, hvor vejen bliver markeret som “4WD only” sad Rufous Fieldwren og sang.

Vi besøgte ikke Waychinicup Nature Reserve, hvor de tre specielle arter skulle have den tætteste bestand og være nemme at finde langs hovedvejen i parken - sidevejene skulle efter vore oplysninger kun være for firehjulstrækkere.

Stirling Range National Park er et markant anderledes naturområde med mallee. Ved en første P-plads i den sydligste ende af nationalparken ad Chester Pass Road sås Purplegaped Honeyeater umiddelbar vest for p-pladsen sammen med Tawnycrowned Honeyeater og Soutern Scrubrobin. I nordenden af parken ved Caravan Park sås Whitebreasted Robin - dette område er også et godt sted at kigge efter Western Whipbird. Vi kørte ud mod Bluff Knoll, det højeste bjerg i WA og et andet særsyn for området, nemlig egentlige bjerge. Ganske heldigt fløj en Shy Heatwren over vejen og sætte sig i toppen af noget lyng, mens en lille flok Elegant Parrot lavede flyveopvisning. Ved P-pladsen ved Bluff Knoll fandtes Brownheaded Honeyeater. Syd for Stirling Range ligger den lille Porongurup National Park med tæt skov, hvor en vej fører ind til Tree-In-The-Rock, hvor vi så både Western Thornbill og Rufous Treecreeper.
Dryandra Wodland nordvest for Narrogin var en meget stor oplevelse. Området består af skov, og Lions Club har sat de gamle skovarbejder hytter i stand, der udgør en glimrende og charmerende base. Lions har endvidere afmærket en række vandrestier i området. Bluebreasted Fairywren kan findes flere steder, ikke mindst omkring Lions hytter, f.eks. ved at følge sporet langs elledninger modsat tennisbanen - dette spor giver en god udsigt over det meste af skoven. Vi fik vandret Kawana Walk - ikke meget at se, men et godt sted at kigge efter Numbat; Wandoo Walk - mange fugle holder til i dette område ved Old Mill Dam, især godt morgen og aften; samt Ochre Trail, hvor det lykkedes at finde Numbat. Numbat blev også set lige syd for Caretaker-boligens have. En særlig brochure udleveres at caretaker-parret med disse vandreture. På Ochre Trail passerer man et stort Fire Tower, som det er muligt at køre ud til. Stien nord for Fire Tower fører langs en klippekant, hvor der er godt udsyn over skoven, og hvor vi fandt både den føromtalte Numbat og Crested Shriketit. Starten af Ochre Trail huser mange småfugle, bl.a. så vi de eneste Western Yellow Robin i Dryandra her. Congelin Dam er et godt sted især morgen og aften, hvor mange fugle kommer ned for at drikke - vi så bl.a. Western Rosella. Et lille vandhul ligger midt i hyttebyen, et andet findes i det nordøstlige hjørne, straks efter at vejen gennem Dryandra Village går over i Kawana Road (elledningerne fra tennisbanen fører også forbi her) - begge steder er oplagte morgen- og aftenobs-poster. Engen ved siden af hyttebyen huser mange kænguruer, og vore eneste Woylier sås her og på Gura Road. Gura Road var også et godt sted at kigge på småfugle, f.eks. Bluebreasted Wren. Vi prøvede også den nordøstlige del ved Lol Gray Picnic Area, hvor der er godt udsyn, men få fugle. Rufous Treecreeper ses overalt, til gengæld glippede vi Squaretailed Kite. Et night-drive forbi Old Mill Dam til Congelin Dam er et must og gav mange dyr.
På vej mod nord gjorde vi stop ved en rasteplads med lidt skov syd for Northam, som ikke synede af meget, men som gav en del arter. Desværre har vi ingen nærmere stedangivelse på denne lokalitet.

Nord for Perth gjorde vi på hjemvejen stop ved Jurien, der ligger i en række af nationalparker. Ved kysten langs Jurien Bay så vi bl.a. Redcapped Plover, Fairy Tern og i krattet Whitewinged Fairywren. I bugten svømmede en Australian Sea Lion rundt.

På udturen overnattede vi i Dongara, hvor Irwin River Estuary huser en skarvkoloni og også her findes Whitewinged Fairywren i krattet langs kysten. Dongara er kendt for ynglende fiskeørn på et par master i byen, bl.a. ved politistationen. Stop i Geraldton både på vej ud og retur gav nu ikke de store oplevelser.

Kalbarri National Park er et populært udflugtsmål, hvor byen er beliggende omkring udmundingen af Murchison River, der danner en lille lagune. På plænen ved lagunen er afmærket et lille område, hvor en gruppe frivillige hver morgen fodrer pelikaner - 8.45 i sommerhalvåret, 9.15 om vinteren. Kysten syd for byen er åben nationalpark med smukke klippepartier langs kysten. Ved sydgrænsen af nationalparken langs kystvejen findes en informationsstander, hvor markerne øst for vejen er et godt sted at kigge efter kænguruer ved solnedgang, vi så både Red og Euro her samt flere Emu. En grusvej fører langs Murchison Rivers østbred ind mod nationalparken, men er efter et kort stykke kun farbar med 4WD, i krattet så vi bl.a. Whitefronted Honeyeater og Bluebreasted Fairywren.

Ved at følge hovedvejen ud fra den nordlige ende af Kalbarri, går en grusvej ind til højre 4,3 km efter byskiltet op til Meanarra Hil, hvor vi så flere Tawnycrowned Honeyeater, Southern Scrub Robin og Slatybacked Thornbill. Denne lille afstikker er rimeligvis det område, der rummer flest spurvefugle i hele parken. På vejen så vi endvidere Thorny Devil, der ser ganske skrækindjagende ud, men er ganske harmløs.

Hvor Highway 1 krydser Murchinson River er det værd at dreje ned til den gamle bro, der ligger umiddelbart øst for den nuværende, hvor vi bl.a. så Redkneed Dotterel.
Billabong Roadhouse husede en stor flok Zebra Finch ved vandtankene, flokken blev ved hjælp af en Brown Goshawk en mindre. Nord for findes Overlandet Roadhouse, hvor vi i T-krydset så Rufous Songlark.

Efter at være drejet af mod Denham kommer Windmill km 10,5 fra Overlander Roadhouse på sydsiden af vejen, hvor vi bl.a. fandt Chimming Wedgebill, Whitebrowed Babbler og Whitewinged Fairywren.

Lidt længere mod vest findes Windmill km 19 med Chimming Wedgebill og Crimson Chat. Ved parkeringpladsen ved Hamlin Pool og stromatolitterne gik en ganske tam Crested Bellbird rundt mellem bilerne, her sås også flere Chimming Wedgebill. På selve Peron-halvøen indtraf et lucky punch ved Nanga Bay turn off +4,5 km hvor nogle småfugle fik mig til at stoppe, dette var Crimson Chat, men det blev bedre, da Spinycheecked Honeyeater dukkede op, og helt suverænt da en gammel Blackeared Cuckoo fløj ud fra en lille busk - sidstnævnte hører absolut til en af de vanskelige.
Denham by gav lidt fugle langs strandpromenaden, men det bedste sted ved et stykke ude ad vejen mod Monkey Mia, hvor Little Lagoon var et smukt og rart sted. På p-pladen fandtes Thickbilled Grasswren. Den lille strimmel mangrove mellem lagunen og kysten var nok til både Mangrove Fantail og Yellow Whiteeye, ved udløbet holdt en Rock Parrot til. Varigated Fairywren og Witewinged Fairywren holdt til i krattet omkring lagunen, mens Fairy Tern sås ved stranden.

Monkey Mia huskes mest for delfinerne og søkøerne og en flot sejltur. P-pladsen myldrer med Thickbilled Grasswren, der gerne hopper op på bilernes kofangere for at spise kvaste insekter, men ellers løber rundt i vegetationen mellem p-båsene. En lille natursti udgår fra p-pladsen, leder bl.a. forbi et lille vandhul med Zebra Finch og ud til en lille lagune med mange vadefugle, Lesser Crested og Fairy Tern.

Vi besøgte ikke Francois Peron National Park, da dette kræver 4WD, men området rummer en del fuglearter relateret til golde habitater, med lidt held kan man se Black og Pied Honeyeater her.