Ana səhifə

Uddrag af forordet til bogen


Yüklə 1.17 Mb.
tarix24.06.2016
ölçüsü1.17 Mb.


Uddrag af forordet til bogen:
Efteruddannelse og videreuddannelse har fået en større og større plads gennem de sidste årtier indenfor næsten alle fagområder, det gælder også fagområdet logopædi, der beskæftiger sig med den pædagogiske afhjælpning af stemme- og talelidelser. Udgifterne til behandling af talelidelser, der er forårsaget af stemmemisbrug eller forkert stemmebrug, er steget meget de senere år. Det er derfor vigtigt, at klinikkerne kan tilbyde en så effektiv og rationel stemmebehandling som muligt, dvs. en stemmebehandling, der er effektiv og giver objektiv målelige forbedringer på så kort tid som muligt. Det er ikke den operative behandling af organiske defekter i forbindelse med stemmen, der koster mest, men derimod den ofte langvarige logopædiske efterbehandling og træning, der følger en operation eller som skønnes nødvendig til behandling af funktionelle stemmelidelser.

Vi har derfor fundet det vigtigt at udgive denne bog om den dansk udviklede stemmedannelsesmetodik Accentmetoden, som mange steder i udlandet anses for den mest effektive og alsidige stemmedannelsesmetodik, der findes. Accentmetoden blev oprindelig udviklet af prof. Svend Smith, som arbejdede ved Statens Institut for Talelidende i Hellerup som talepædagog og som forsker i stemmens fysiologi og akustik. Ud fra hans teoretiske baggrund i fonetik, stemmens fysiologi og akustik, hans kliniske erfaringer som talepædagog og indgående studier af de stemmedannelsesmetodikker (hovedsagelig sangpædagogikker), der fandtes i første halvdel af det 20 århundrede, blev Accentmetoden gradvist udviklet i årene 1935 til 1970. Sammen med logopæd Kirsten Thyme-Frøkjær udvikledes metoden yderligere i 1970erne til den systematisk-pædagogiske helhedsmetodik, vi kender i dag. Endelig blev der i perioden 1975 til 1995 foretaget en del objektive instrumentelle undersøgelser af tale- og stemmepatienter før og efter behandling med Accentmetoden. Disse undersøgelser, som blev foretaget af Svend Smith og Kirsten Thyme Frøkjær, senere også af Børge Frøkjær-Jensen er beskrevet i kongresforedrag (kongresberetninger), summeret i nogle (hovedsagelig tyske) lærebøger og er også refereret i kapitel 16 i nærværende bog.



Som Accentmetoden foreligger i dag er den derfor en videnskabelig underbygget, systematisk opbygget og veldokumenteret stemme- og taletræningsmetodik til behandling af en lang række tale- og stemmelidelser, dækkende øvelser til respiration, fonation, artikulation og med et velgennemtænkt pædagogisk system til overførsel af stemmeøvelserne til oplæsning og fri mundtlig fremstilling.

Indholdsfortegnelse:




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət