Ana səhifə

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 04, Juni 2010


Yüklə 342 Kb.
səhifə1/10
tarix25.06.2016
ölçüsü342 Kb.
  1   2   3   4   5   6   7   8   9   10
Teknisk anvisning

til besigtigelse af naturarealer

omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv.

Version 1.04, Juni 2010
Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet




Kommunernes besigtigelse af naturarealer

Kommunernes besigtigelser skal give et tilstrækkeligt grundlag for sagsbehandlingen på konkrete naturarealer og er desuden et vigtigt bidrag til den kommunale naturplanlægning. Denne anvisning giver mulighed for at foretage indsamlingen af naturdata efter ensartede og reproducerbare metoder.


Der er udarbejdet registreringsskemaer til feltbesigtigelse af de beskyttede naturtyper og en database – ”Danmarks Naturdata”, der lagrer de indsamlede data. Besigtigelsen kan udføres på alle naturarealer, herunder arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (hovednaturtyperne heder, overdrev, moser, ferske enge, strandenge, søer/vandhuller, skovsumpe mv.) og øvrige naturarealer som ikke, eller kun delvist, er omfattet af Naturbeskyttelsesloven.
En besigtigelse af naturarealer omfatter en afgrænsning af lokaliteten og en vurdering af hvilke hovednaturtyper og evt. undertyper, der forekommer. En basisregistrering består i en registrering af strukturindikatorerne for hver af lokalitetens hovednaturtyper. I basisregistreringen indgår en ikke-systematisk opgørelse over arter fundet på naturarealet. Den udvidede registrering supplerer basisregistreringen med en systematisk opgørelse over plantearter fundet i et afgrænset dokumentationsfelt af 5 m radius.
Metoden giver mulighed for beregning af naturtilstanden på arealet efter samme principper som det gøres i Natura 2000 planlægningen. På grundlag af basisregistreringen kan der beregnes et strukturindeks, der beskriver arealets strukturelle tilstand og dermed omfanget af negative påvirkninger på arealet. Ud fra artslisten kan det vurderes om der er værdifulde arter tilstede. Men først på grundlag af den systematiske udarbejdede artsliste i dokumentationsfeltet kan der udarbejdes et artsindeks, der beskriver den aktuelle biologiske tilstand på arealet. Den samlede naturtilstand for arealet beregnes ud fra struktur- og artsindeks.
Opbygning
Den tekniske anvisning for besigtigelse af terrestriske naturtyper beskriver følgende elementer:


Kommunernes besigtigelse af naturarealer

1. Overordnet beskrivelse af metode

2. Identifikation og afgrænsning af naturtyper

3. Vurdering af strukturelle indikatorer for terrestriske arealer

4. Vurdering af strukturelle indikatorer for vandhuller

5. Artsregistrering

6. Indtastning i ”Danmarks Naturdata”

7. Tilstandsvurdering

8. Referencer

Appendiks 1 – Liste over indikatorarter fordelt på hovednaturtyper

Appendiks 2 – Liste over hovednaturtyper og tilhørende habitatnaturtyper

Appendiks 3 – Skemaer til lokalitetsoplysninger og feltregistreringer

Appendiks 4 – Oversigt over invasive arter



1. Overordnet beskrivelse af metode

1.1 Hvad omfatter besigtigelsen?


Besigtigelsen omfatter alle lokaliteter med forekomst af en eller flere af hovednaturtyperne: strandeng, klit, hede, overdrev, fersk eng, mose og sø/vandhul. Der er udarbejdet særlige skemaer til sumpskovtyperne aske-/ellesump og birkemoser, der også er §3-typer. Det er også muligt at besigtige og registrere ikke-§3 naturarealer (potentiel natur), men tilstandsberegningerne kan kun udføres såfremt arealerne kan henføres til en af hovednaturtyperne eller en af deres undertyper.

1.2 Besigtigelsesmetodik


Registreringsmetoden omfatter 1) en afgrænsning af arealet 2) bestemmelse af hovednaturtype og evt undertyper 3) registrering af naturtypens strukturindikatorer 4) registrering af arter. Ved en basisregistrering foregår artsregistreringen usystematisk på hele arealet, og ved den udvidede registrering foretages en systematisk registrering af alle karplantearter i et dokumentationsfelt. Dokumentationsfeltet sikrer en sammenlignelighed med artsfund på andre arealer, og er forudsætningen for et beregnet artsindeks. Desuden er der mulighed for at angive plejeindsats til forbedring af den aktuelle naturtilstand. Alle oplysninger anføres på feltskemaer for hver hovednaturtype.

1.3 Ressourceforbrug


Metoden er tænkt at være en relativ hurtig og ressourcebesparende vurdering af arealet, der selv i den udvidede registrering med dokumentationsfelt, skal kunne klares på i gennemsnit 1 time, hvoraf artsbestemmelsen i dokumentationsfeltet kan tage ca. 15-45 min. Mosaikprægede, komplekse og meget artsrige lokaliteter vil tage længere tid, og mere ensartede, artsfattige arealer vil tage kortere tid.
Den udvidede registrering med udlægning af et dokumentationsfelt er en forudsætning for at kunne beregne et artsindeks. Basisregistreringen giver mulighed for at registrere indikatorarter, rødlistede arter eller andre arter af interesse, men da registreringen ikke er systematisk kan der ikke beregnes et sammenligneligt artsindeks til brug for tilstandsvurderingen. Oplysninger om antallet af indikatorarter, stjernearter og problemarter i basisregistreringen vil dog give et fingerpeg om arealets biologiske tilstand. Ønsker man et egentligt artsindeks forudsætter det en systematisk udarbejdet artsliste fra et dokumentationsfelt. Antallet af indikatorarter på arealet kan være en hjælp til at udpege de mest værdifulde arealer, hvor der bør udlægges dokumentationsfelter på.
Indikatorarter er arter, der næsten udelukkende forekommer på arealer med høj eller god artsindeks (mere end 75% af forekomster har artsindeks over 0,6). Forekommer følgende antal af indikatorarter på et areal af den pågældende naturtype, er der meget stor sandsynlighed for at arealet har en høj biologisk værdi:
Strandeng: 3 eller flere indikatorarter

Hede: 1 eller flere indikatorart

Overdrev: 2 eller flere indikatorarter

Fersk eng: 2 eller flere indikatorarter

Mose og kær:

sure moser: 2 eller flere indikatorarter

kalkmoser: 1 eller flere indikatorarter
Bemærk at der er forskellige indikatorartsliste for de sure moser (højmose, hængesæk og fattigkær) og de mere kalkrige moser (kildevæld, rigkær, højstaudemoser og krat).

Indikatorarter kan benyttes til at udpege arealtyperne A og B, hhv. upåvirket natur og tydeligt påvirket natur, men kan fx også bruges som en indikation på et højt biologisk artsindhold, der bør dokumenteres i form af en udvidet registrering.


  1   2   3   4   5   6   7   8   9   10


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət