Forord til Håndbogen 2005
|
|  Yüklə 406 Kb.
|
Forord til Håndbogen 2005Formålet med denne håndbog er ikke at give udtømmende svar på alle spørgsmål vedrørende arbejdet i en Y's Men's Club. Vores bevægelse er bygget op med et udpræget selvstyre i enhver lokal klub, hvor der kun er nogle ganske få fundamentale krav, klubben skal efterleve for at have lov at kalde sig Y's Men's Club.
Denne håndbog har til formål at være en håndsrækning med nogle anvisninger på, hvordan det praktiske arbejde kan gøres. Denne foreliggende 7. udgave af Håndbogen, som har haft de foregående udgaver som udgangspunkt, har været forelagt Regionsledelsen til godkendelse. For at Håndbogen kan udfylde sit formål, må den løbende opdateres. Enhver bruger af Håndbogen kan hjælpe til med at gøre et kommende optryk endnu bedre, idet forslag og idéer kan indsendes til Regionens sekretær, e-mail: sekretaer@ysmen.dk eller Axel Hansen, e-mail: forsendelse@ysmen.dk STARTEN
I begyndelsen af 1900-tallet blev det på mode at være med i en frokostklub, og organisationer som Lions Rotary m.fl., blev startet dengang. Også inden for KFUM ville man gerne udnytte frokostidéen, så i 1920 inviterede sekretæren for medlemsfremgang i Toledo KFUM alle "Boosters", dvs. medlemmer, der havde gjort et stort arbejde inden for pengerejsningsprojekterne, til et møde. Det viste sig at være en god idé. Man startede en klub - og kaldte den "TOLYMCA". Til at udforme lovene valgte man en ung jurist, Poul William Alexander, som siden blev Y’s Men’s bevægelsens den første verdenspræsident. Andre KFUM afdelinger ønskede ligeledes at starte frokostklubber - og man måtte til at tænke over et bredere dækkende navn. Ideen til navnet kom under 1. verdenskrig hjalp. Her hjalp Will M. Cressy KFUM i det fjerne Østen med at underholde soldaterne. Når han sendte sine beretninger hjem, underskrev han sig altid som "One af the Y's Men from East". P. W. Alexander så straks, at her var navnet, og han fik lov at bruge det. I Maj 1922 blev Ohios Y's Men's Club stiftet - og herefter gik det hurtigt. Til Europa kom bevægelsen i 1928, hvor den første klub blev chartret i Tallinn i Estland. Flere kom til i Tjekkoslovakiet, Polen, Ungarn og England. Efter krigen myldrede det med amerikanere i Europa, og under en forretningsrejse i Prag mødte købmand Ejnar Davidsen fra Aalborg amerikanske udsendinge fra KFUM. En af dem fortalte Ejnar Davidsen, at der var oprettet en Y's Men's Club i Prag. Var det ikke en idé for Danmark også? Ejnar Davidsen fortalte om sine oplevelser i Prag ved den ordinære KFUM generalforsamling i marts 1947, og flere af deltagerne var straks med på idéen. Den. 11. august 1947 kunne den første danske Y's Men's Club chartres. Den fik navnet Aalborg Y’s Men’s Club Aalborghus, og i 1953 kunne klub nummer to chartres i Danmark, idet Århus Y's Men's Club så dagens lys. I den første tid var Danmark en del af Region Europa, men i 1963 var der basis for en tredeling af regionen. Danmark og Norge kom til at udgøre Region Danmark/Norge. Fra 1969 har Danmark været en selvstændig region. Godt 50 år efter den første spæde begyndelse er Region Danmark blevet et stærkt Y's Men's område. Ifølge April-rapporten 2005 består Region Danmark af 139 klubber med i alt 3440 medlemmer. Regionen består af 17 distrikter, hvoraf det ene er Distrikt Donau. ORGANISATIONSPLAN FOR Y’S MEN INTERNATIONAL
AREA EUROPA
REGION DANMARK
KLUB – DISTRIKT – SEKTION – REGION Klubben: ”The International Association of Y’s Men’s Clubs”, eller blot Y’s Men International, er det officielle navn på vor bevægelse. Navnet udtrykker tydeligt, at her er tale om en sammenslutning af enkeltklubber. Hele den internationale bevægelse er opbygget af enkeltklubber. Det er i klubben medlemmerne samles, virker og trives. Det er i klubbens udvalg, medlemmerne planlægger og udfører tjenester. Det er i klubben og dens udvalg, at arbejde i fællesskab bliver til kammeratskab. Det er i og ud fra klubben, at Y’sdom virker i og til kammeratskab og tjeneste. Organisatorisk er hver enkelt klub også et meget vigtigt led. Ud af sin midte vælger klubben sit præsidium. Det er klubberne, der vælger lederne på alle niveauer i vor bevægelse fra Distriktsguvernør (DG), Regionsleder (RD), Area Præsident (AP) til den Internationale Præsident (IP). Klubben har ikke blot ret til at stemme, - den har pligt til at stemme. Hver enkelt klub er en selvstyrende enhed med de ganske få begrænsninger, der følger af den gensidige respekt, at ville følge de regionale og internationale love, - i øvrigt love, som klubben selv har haft indflydelse på. Distriktet: Et distrikt er et geografisk område indenfor en region med 3 eller flere klubber. Størrelse på og antal af distrikter i en region vil afhænge af klubbernes antal. Distrikternes antal og område fastlægges af regionsrådet. Distriktet er klubbens nærmeste kontakt til det internationale fællesskab. Distriktsguvernøren (DG) er formidleren af budskaber mellem klubberne og regionsledelsen. Distrikts Guvernør: Hvert distrikt ledes af en Distrikts Guvernør (DG), som 2 år før sin tiltræden vælges til Distrikts Guvernør Elect (DGE) af distriktets klubber på den årlige distriktskonference, og året efter til Vice Distrikts Guvenør (VDG). DGs embedsperiode er normalt et år. Undtagelsesvis kan genvalg finde sted – og kun én gang. Distriktsledelsen består af DG, VDG og DGE. Til at hjælpe sig i det daglige arbejde kan DG udpege en sekretær (DS) og en eller flere distriktsassistenter. DGE vælges to år før sin tiltræden som DG. Distriktledelsen består normalt af Distrikts Guvernør (DG), Vice Distrikts Guvernør (VDG) og Distriktsguvernør Elect (DGE). Efter lokalt behov og ønske kan ledelsen supplere sig med et eller flere Distriktsledelsesmedlemmer, som f.eks: Distriktssekertær, BF-assistent, samt evt. Distriktsskatmester og Distrikts ekstensionassistent (EMC-ass.). Distriktsledelse og stab holder møde nogle gange om året efter lokal skik og behov. Distriktsmeddelelser udsendes af DG/DS til klubberne med passende intervaller. Distriktsrådet består af distriktsledelsen og to medlemmer fra hver af distriktets klubber, nemlig klubpræsident og vicepræsident eller et andet af klubben valgt distriktsrådsmedlem. DG skal indkalde til distriktsrådsmøde mindst to gange årligt, normalt i oktober og februar. Ved disse møder deltager distriktsledelsen, DS, BF-ass og øvrige distriktsassistenter. Sektionens RLM skal inviteres til møderne i distriktsrådet, som repræsentant for regionsledelsen, og derfor skal disse møder fastlægges i samråd med denne. Distriktsrådet har til opgave:
Distriktskonferencer har til formål:
DG-Klubbesøg: DG bør aflægge alle klubber i sit distrikt mindst to besøg i hvert klubår (andet klubbesøg kan erstattes af præsidietræf). Disse besøg vil have en gensidig betydning. DG kan holde sig orienteret om den enkelte klubs virksomhed og trivsel, og den enkelte klub kan hos DG indhente råd og vejledning om alle tænkelige spørgsmål og opståede problemer. Gennem DG’s personlige kontakt med klubmedlemmerne og klubbernes præsidier vil DG kunne hjælpe og vejlede til gavn for trivselen i de enkelte klubber og til gavn for hele vor bevægelse. Når DG’s klubbesøg tilrettelægges - gensidigt og på rette måde – vil det være disse besøg, som afdækker og formidler IMPULSER - INSPIRATION - NYE VEJE for vor bevægelse. Det er meget væsentligt, at DG ved sit besøg i en klub bliver programsat med rimelig tid. En velforberedt DG vil have behov for mindst en halv time under selve klubmødet. Efter klubmødet afholdes møde imellem klubbens præsidium og DG. Der bør her være en dagsorden, der er aftalt mellem præsidenten og DG således, at man er sikker på at komme igennem de vigtigste punkter. Dagsordenen bør indeholde aktuelle spørgsmål, opgaver og Y´s Men´s bevægelsen i almindelighed. DG bør efter mødet være i besiddelse af aktuel status for klubben. DG må altid være parat til at støtte klubberne samt formidle den assistance, der kan være nødvendigt, eller der bliver bedt om. Finder DG, at klubben er nødlidende, vil der i forlængelse af mødet være mulighed for en indgriben, der måske ellers ikke ville være mulig. Endelig har disse møder mellem DG og præsidierne igennem årene befordret mange venskaber og inspirationsfornyelse i vor bevægelse. Inspiration til præsidier og udvalgsformund: Distriktsledelsen iværksætter ledertræning eller inspirationsarrangementer for klubbernes præsidier og udvalgsformænd. Denne træning/inspiration bør finde sted senest i forsommeren før deres tiltræden således, at lederne er "klædt godt på", når klubåret starter. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||