Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 04, Juni 2010
|
|  Yüklə 342 Kb.
|
5.3. Den udvidede artsregistrering i terrestriske naturtyperI den udvidede registrering suppleres strukturregistreringerne med en registrering af vegetationens sammensætning i et dokumentationsfelt (cirkel med 5 m radius eller tilsvarende areal af 78,5 m2). Den udvidede registrering giver mulighed for beregning af et artsindeks, og dermed større sikkerhed i vurderingen af naturtilstand. Artsindekset kan direkte sammenlignes med tilsvarende indeks fra andre lokaliteter. I dokumentationsfeltet udarbejdes en fuldstændig liste over sammensætningen af arter i vegetationsdækket. Alle rodfæstede arter i dokumentationsfeltet foruden ikke-rodfæstede vedplanter, hvor kronedækket indgår i feltet, registreres. På naturtyper med smalle forekomster, såsom kildevæld og skrænter kan man udlægge et tilsvarende aflangt dokumentationsfelt på 78,5 m2, fx 3 m x 26 m. Centrum af dokumentationsfeltet placeres i et homogent område, der er karakteristisk og veludviklet for naturtypen. Feltet skal ikke være repræsentativt for arealet, men snarere dokumentere den biologisk mest værdifulde del af arealet. Typisk placeres dokumentationscirklen derfor i det mindst påvirkede del af arealet (A-arealet). Centrums UTM-koordinater dokumenteres vha. GPS eller angives på det medbragte flyfoto. Som hovedregel er det kun nødvendigt at dokumentere A-arealet, og kun med ét felt. Selv om A-arealet kun repræsenterer en mindre del af arealet vil det være den mest værdifulde del, som indeholder et biologisk potentiale, der kan bidrage til artsindholdet på resten af arealet hvis det forvaltes derefter. I forbindelse med en planlagt forvaltningsindsats kan det derfor være hensigtsmæssigt at, ud over dokumentationsfeltet i A-arealet, også at udlægge et ekstra dokumentationsfelt i den mere påvirkede del af arealet (B-arealet). Derved kan det senere dokumenteres om forvaltningsindsatsen har resulteret i den udvikling i artssammensætningen på de mere påvirkede dele af arealet, der var ønsket. Artsregistreringen i dokumentationsfeltet omfatter karplanter og karsporeplanter. Både blomstrende og vegetative arter skal medtages. Til artsbestemmelsen kan anbefales Dansk Feltflora (Hansen 1991), Den nye nordiske flora (Mossberg og Stenlund, 2003) eller Dansk Flora (Frederiksen m.fl., 2006). Til bestemmelse af de vegetative græsser kan anbefales ”Danmarks græsser” af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard, 2009. Mosser bestemmes til art eller til gruppe såsom ”bladmos”, ”sphagnum” eller ”andet mos”. Laver angives som ”rensdyrlav” eller ”andre laver”. Der angives kun tilstedeværelse, ikke hyppighed. Eftersøgningen af arter kan typisk stoppes når der inden for 1-2 minutter ikke er fundet nye arter i 5m cirklen. 5.4. Den udvidede artsregistrering i vandhullerDen udvidede artsregistrering af søarealets arter foretages i et antal observationspunkter fordelt på områder, hvor der må formodes at vokse karakteristisk vandplantevegetation. Det markeres ved afkrydsning af feltet ”Dok felt” øverst på artsregistreringsskemaet for vandhuller ud for arealtyperne ”Sø” og ”Rs” (søflade og rørsump). Der registreres altså arter fra både søfladen og den vanddækkede rørsump. Dokumentation af bræmmens eller omgivelsernes vegetation udfyldes på selvstændigt skema, fx Feltskema til mose og kær. Antallet af observationspunkter fastsættes på grundlag af vandhullets ensartethed og størrelse. Hvis en sø er morfologisk eller bundmæssigt meget varierende kan det være nødvendigt med flere observationspunkter. I vandhuller mindre end 1 ha er 1-5 observationer ofte tilstrækkeligt for at dokumentere artsindholdet, hvorimod det i større vandhuller kan være nødvendigt med flere. Observationerne foretages ved at gå/vade rundt om søen/vandhullet i højskaftede støvler. Der anvendes om nødvendigt vandkikkert og planterive/stok. Observationerne skal foretages, således at hele søens omkreds dækkes, og således at de potentielle voksesteder er omfattet af observationerne. Til artsbestemmelserne af vandplanter anbefales Moeslund m. fl. 1990. Ressourceforbruget til artsregistreringen kan variere, men er typisk 15-45 min. i den udvidede registrering. 6. Indtastning i ”Danmarks Naturdata”Som myndighed eller konsulent tilknyttet en myndighed har du mulighed for at indtaste data i Danmarks Naturdata (www.naturdata.dk). Indtastningsfaciliteterne er opbygget i et fanebladssystem, hvor stamdata og lokalitetens geografiske afgrænsning først skal indtastes og digitaliseres inden der er mulighed for at indtaste de øvrige feltoplysninger. På forsiden af Danmarks Naturdata er der vejledning til indtastningen af besigtigelsesdata. Når grundoplysningerne er indtastet er der mulighed for at forlade indtastningen, og senere genoptage den inden registreringen endeligt afsluttes.. Når indtastningen er afsluttet, skal registreringen kvalitetssikres af myndigheden, hvorefter offentligheden har mulighed for at se data. Fanebladssystemet er opbygget i overensstemmelse med feltskemaet, og alle data fra skemaet vil kunne indtastes i ”Danmarks Naturdata”. 7. TilstandsvurderingI lighed med metoderne til beregning af naturtilstand for Habitatdirektivets lysåbne naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs, 2007) og habitatdirektivets skovtyper (Fredshavn m.fl. 2007) kan der foretages en beregning af naturtilstand for hovednaturtyperne. Ud fra registreringen af naturtypens strukturelle indikatorer beregnes et strukturindeks, der vil give en vurdering på en skala fra 0 til 1 af naturtilstand og omfang af negative påvirkninger på arealet (f.eks. dræning af en mose eller eutrofiering af en hede). Hvis der er udlagt et dokumentationsfelt (udvidet registrering) kan der beregnes et artsindeks for arealet. De to indeks sammenvejes til et samlet mål for arealets naturtilstand. Foruden at give en vurdering af arealets nuværende naturtilstand vil en analyse af hhv strukturindeks og artsindeks give et indblik i arealets forvaltningsbehov, der kan være værdifuldt i en planlægningsmæssig sammenhæng. |