Ana səhifə

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 04, Juni 2010


Yüklə 342 Kb.
səhifə6/10
tarix25.06.2016
ölçüsü342 Kb.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10

4.4 Søkarakteristiske strukturer


Foruden de generelle kvalitetselementer er der for vandhuller og søer udvalgt en række karakteristiske strukturer, der enten ses på veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold (positive strukturer) eller på stærkt påvirkede forekomster af naturtypen (negative strukturer).
Registrering:


  • I felten registreres omfanget af hver enkelt af de positive og de negative strukturer på en tre-trins skala:

    1. ikke til stede

    2. spredte/rudimentære

    3. udbredte/veludviklede


Positive strukturer.

Beskyttet af omgivende naturarealer. En bræmme på mere end 10 m bestående af udyrket jord, hvor der ikke forekommer en negativ påvirkning af vandhullet vil ofte være tilstrækkelig buffer til at modvirke intensiv jordbrugsdrift.

Næringsfattig og upåvirket. Vandhullet fremstår næringsfattig med klart vand, upåvirket af gødningsstoffer eller erosionsmateriale og uden tegn på udsætninger eller tilskudsfodring.

Forekomst af padder. Forekommer padder, haletudser eller æg er det et positivt tegn.

Alsidigt dyre- og planteliv. Med alsidigt forstås et naturligt dyre- og planteliv, der ikke er monotont og forarmet, fx en ensidig bevoksning af dunhammer, tagrør, bjørneklo, pil el. lign.

Negative strukturer.

Bræmme domineret af pilekrat. En tæt pilebevoksning helt ned til vandkanten er ofte et tegn på en fremskreden tilgroning af vandhullet.

Tilskudsfodring i eller ved vandhullet. Tilskudsfodringen giver en kraftig næringspåvirkning på vandet. Også fodring i nærheden af vandhullet, hvor dyrene har adgang til vandhullet kan give en unaturlig høj næringstilførsel.

Udsætning af ænder, fisk, krebs m.m. Udsætninger, der giver anledning til unaturligt mange ænder eller krebs, og dermed ofte behov for tilskudsfodring m.m., forrykker den naturlige balance i vandhullet. Udsætning af fx gedder til genopretning af fiskebalancen eller udsætning af padder tæller ikke negativt i denne sammenhæng.

Skygge af høje vedplanter. Omfattende skygge hindrer udviklingen af et varmeelskende plante- og dyreliv.

4.5 Vandets klarhed og dybde


De fleste vandhulstyper er fra naturens hånd klarvandede og rene, men næringstilførsel vil ofte medføre en opblomstring af trådalger, øgede mængder plankton i vandet, øgede forekomster af andemad og ofte også øgede forekomster af næringskrævende arter, både for søplanternes og sumpplanternes vedkommende.
Vandets klarhed

I naturligt næringsfattige og naturligt næringsrige vandhuller vil vandet være mere eller mindre klart, hvilket bl.a. giver mulighed for et alsidigt dyre- (f.eks. padder og vandinsekter) og planteliv (f.eks. en divers submers vegetation). På tørvejord i moser, heder og i skove kan vandhuller dog være naturligt brunvandede (dystrofe). Tilførsel af næringsstoffer til klarvandede vandhuller medfører en opblomstring af alger, hvilket gør vandet grønt, uklart med mere eller mindre kraftig rådlugt fra algenedbrydningen. Det uklare vand har en række negative effekter på vandhullets økologi. Undervandsplanterne forsvinder og sammensætningen af arter vil generelt ændre sig. Næringsberigelse af brunvandede vandhuller kan være vanskeligere at erkende, men også her vil det give sig udtryk i større grad af grumsethed.


Registrering:


  • Vandets klarhed. Ud fra en vurdering i felten angives på en skala fra 1-5, hvor klart vandet i vandhullet er.




  1. Klart el. naturligt brunvandet sø. Hertil hører naturligt brunvandede (dystrofe) og klarvandede vandhuller. Vandhullet er ikke påvirket af næringsstof- eller spildevandstilførsel.

  2. Ret klart/få partikler. Vandhullet er svagt påvirket af næringsstof- og/eller spildevandstilførsel, hvilket kan medføre en begrænset algevækst.

  3. Lettere grumset. Vandhullet er påvirket af næringsstof- og/eller spildevandstilførsel, hvilket medfører algeopblomstringer.

  4. Ret grumset. Vandhullet er tydeligt påvirket af næringsstof- og/eller spildevandstilførsel og rig forekomst af alger og plankton.

  5. Helt uigennemsigtig. Vandhullet er kraftigt påvirket af næringsstof- og/eller spildevandstilførsel og domineret af trådalger og planton.


Vanddybde

Vandhullets dybde og udtørringshyppighed har stor betydning for den flora og fauna, der er knyttet til vandhullet. Fisk forekommer således sjældent i lavvandede vandhuller, der periodisk udtørrer om sommeren eller fryser til om vinteren. Og fravær af fisk kan være afgørende for paddernes ynglesucces, fordi paddeæg og -larver er lette ofre for mange arter af fisk.


Registrering:

  • Vanddybde. Ud fra en vurdering i felten angives på en skala fra 1-5, den gennemsnitlige vanddybde i de dybeste dele af vandhullet kombineret med en vurdering af udtørringshyppighed.




  1. Mindre end 0,5 m, udtørrer ofte. Meget lavvandede vandhuller udtørrer ofte om sommeren og/eller bundfryser om vinteren. Hertil hører de temporære vandhuller, der kan have en ganske særegen sammensætning af arter.

  2. 0,5 – 1,0 m, udtørrer sjældent fuldstændigt. Vandhuller med en variabel vandstand, hvor en stor del af vandhullet er så lavvandet, at det periodisk udtørrer om sommeren og/eller bundfryser om vinteren.

  3. 1,0 – 1,5 m, udtørrer aldrig helt. Vandhuller med en variabel vandstand, hvor en mindre del af vandhullet er så lavvandet, at det periodisk udtørrer om sommeren og/eller bundfryser om vinteren.

  4. Vanddybde 1,5 - 2,0 m, kun mindre udtørring. Vandhuller med en dybde på 1,5 til 2 m er under normale forhold sikrede mod at udtørre om sommeren og bundfryse om vinteren.

  5. Vanddybde > 2 m, udtørrer aldrig. Dybe vandhuller, der ikke udtørrer om sommeren eller bundfryser om vinteren.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət