Ana səhifə

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 mv. Version 04, Juni 2010


Yüklə 342 Kb.
səhifə5/10
tarix25.06.2016
ölçüsü342 Kb.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10

3.7 Plejeindsats


Forbedringer af et areals aktuelle tilstand forudsætter, at man kender typen og omfanget af den igangværende drift og pleje og foretager en vurdering af typen og omfanget at en evt. yderligere plejeindsats. Oplysninger om plejeindsats indgår ikke i tilstandsvurderingen, men er vigtige oplysninger i en konkret sagsbehandling eller vurdering af indsats på arealet.
Registrering:


  • Den igangværende drift og plejeindsats beskrives ganske kort, herunder tegn på uhensigtsmæssig drift, fx gødskning eller omlægning af arealet.

  • Tydelige trusler, der kan iagttages ved feltbesøget, noteres.

  • Under hensyntagen til de konstaterede trusler og arealets generelle tilstand afkrydses de plejetiltag, inventøren finder nødvendige for at forbedre tilstanden på arealet. Skemaet rummer de hyppigst anvendte plejeforanstaltninger. Eventuelle andre forslag kan noteres i det efterfølgende tekstfelt.

  • Foruden afkrydsningen kan man i tekstfeltet kort uddybe den foreslåede indsats.

4. Vurdering af strukturelle indikatorer for vandhuller

4.1 Oversigt over strukturelle indikatorer


For vandhuller registreres følgende strukturelle indikatorgrupper:

  • Dækningsgrader af søvegetationen

  • Bredforhold

  • Søkarakteristiske strukturer

  • Søvandets klarhed/dybde

Desuden indsamles indikatorer til



  • Vurdering af plejebehov

der dog ikke indgår i tilstandsvurderingen.
Indikatorerne gennemgås nedenfor. Vurderingerne gælder samlet for hele søarealet og de omgivelser, der er omfattet af registreringen. Søarealet består af den blanke vandflade og den oversvømmede rørsump. Bredden er søarealets omkreds (vandkanten), og bræmmen er landarealet ovenfor bredden. Med til beskyttede søers areal regnes foruden søarealet de tilstødende vådområder med vand- og sumpplanter. Desuden medregnes temporært udtørret søbund. Hvert kvalitetselement er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at angive den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt. Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal angives dette ved 0. Vurdering af de strukturelle indikatorer forventes at vare 15-25 min pr. lokalitet.

4.2 Dækningsgrader af søvegetationen


Søvegetationen består af de egentlige submerse og flydende vandplanter samt rørsumpens emergente planter. De karakteriserer de forskellige undertyper og er samtidigt et godt udtryk for vandhullets tilstand, herunder tilgroningsgrad og næringstilstand. Dækningsgraderne af søvegetationen vurderes alle på samme femtrinsskala:

1) 0 %, 2) 1-5 %, 3) 5-25 %, 4) 25-50 %, og 5) 50-100 %.


Registrering af vandhuller:


  • Dækningsgrad af rosetplanter (lobelie, strandbo, brasenføde, sylblad. De nævnte arter er karakteristiske for næringsfattige og klarvandede søer, der i god tilstand vil have en betydelig dækning med disse arter.

  • Dækningsgrad af kransnålalger. Arter af Chara, Nitella, Tolypella samt Nitellopsis er alle karakteristiske arter for klarvandede, relativt næringsfattige og kalkpåvirkede søer. En påvirkning med næringsstoffer vil hurtigt få kransnålalgerne til at forsvinde og søtypen ændres i retning af mere næringsrige vandhuller.

  • Dækningsgrad af anden submers vegetation (tusindblad, vandaks, hornblad mv.) Disse arter vil være til stede i en lang række søtyper, hvor de er indikator for vandets klarhed. Omfatter vandplanter, der foretager hovedparten af deres fotosyntese under vandoverfladen og har morfologiske og anatomiske tilpasninger til livet under vand (se Moeslund et al. 1990).

  • Dækningsgrad af liden andemad. Der vil ofte være en omvendt proportionalitet mellem dækningsgraden af liden andemad og de næringsrige vandhullers naturtilstand. Høj næringstilførsel fører ofte til øget dækning med liden andemad, men i særligt belastede og skyggede vandhuller kan selv dækningen med liden andemad være beskeden.

  • Dækningsgrad af andre svømmende flydeplanter (blærerod, levermos, frøbid..) Forekomsten af disse arter er alle tegn på god naturtilstand i de fleste mere næringsrige søer.

  • Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter (åkande, vandaks, vandpileurt ...). Flydeplanter er arter, der vokser i vandet, men har hovedparten af fotosyntesen over vandoverfladen. Det gælder arter såsom svømmende vandaks, gul åkande, vand-ranunkel, vand-pileurt og frøbid. Det er naturlige arter i de fleste vandhulstyper, men udbredte forekomster kan være til gene for den submerse vegetation.

  • Dækningsgrad af trådalgeplamager. Trådalger findes naturligt i små forekomster i de frie vandmasser i næringsrige vandhuller, men vil hurtigt danne større plamager i meget næringsbelastede vandhuller, for til slut helt at opbruge ilt og lys i vandet til skade for vandhullets øvrige liv.

  • Dækningsgrad af rørsumpvegetation. Rørsumpen findes i den oversvømmede del af søen i form af små og store planter, der rager op over vandoverfladen. Den kan dække en meget stor del af det samlede areal. Arter fra den submerse vegetation som periodevist tørlægges, når der er lav vandstand i vandhullet, hører ikke til sumpvegetationen. De lavtvoksende sumpplanter kan omfatte en lang række arter knyttet til ferske enge og moser.

4.3 Bredforhold


Omgivelserne har stor betydning for vandhullets tilstand, og særligt små vandhullers tilstand er meget afhængig af omgivelsernes påvirkninger. Bredlængden er søarealets omkreds, og dermed vandkanten til det tørre areal. Indikatorerne vurderes alle efter samme femtrinsskala

1) 0 %, 2) 1-10 %, 3) 10-30 %, 4) 30-75 %, og 5) 75-100 %.



Andel af bredlængde med græsning/høslet

De mere næringsrige og lavvandede vandhulstyper er afhængige af pleje i form af græsning eller høslæt for at hindre tilgroning med høje stauder og vedplanter. Omvendt vil de mest næringsfattige typer som fx lobeliesøerne naturligt være lysåbne og her vil gødnings- og slidpåvirkningen m.v. fra græssende kreaturer være skadelig for opretholdelsen af en god naturtilstand.


Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt vegetation og optrådt bund. Høslæt vil ofte være synlig i form af en nedklippet, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt. tydelige kørespor. Øvrig pleje kan være busk- og kratrydning, eller anden indsats for at holde vandhullet lysåbent.
Registrering:


  • Andel af bredlængde med græsning/høslæt. I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en andel af bredlængden der er afgræsset eller plejet med høslæt ned til vandkanten.



Andel af bredlængde med mindre end 10 m til dyrkede arealer

Intensiv jordbrugsdrift både i form af dyrkede omdriftsmarker og fx juletræsplantager vil kunne tilføre vandhullet betydelige næringsmængder, der i de fleste tilfælde vil være skadelig for naturtilstanden. For de mest næringsfattige vandhuller vil en bræmme på 10 m sjældent være tilstrækkelig til at hindre påvirkningerne, men dog bidrage til at mindske dem.


Registrering:


  • Andel af bredlængde med mindre end 10 m til dyrkede arealer. I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en andel af bredlængden hvor afstanden til dyrkede marker er mindre end 10 m.


Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning

Træer og buske, der står direkte i vandkanten af mindre vandhuller kan ændre mikroklimaet og hindre egnede levesteder for mange af de arter, der ellers ville kunne benytte vandhullet som levested. Alene bladfaldet fra store træer vil give en stærk negativ påvirkning på de mest næringsfattige vandhuller.


Registrering:


  • Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning. I felten vurderes, på en skala fra 1-5, hvor stor en andel af bredlængden, der har store træer eller buske, eller evt. høj rørsump, der giver en væsentlig skyggevirkning på vandhullet.
1   2   3   4   5   6   7   8   9   10


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət