3. Vurdering af strukturelle indikatorer for terrestriske arealer 3.1 Oversigt over strukturelle indikatorer
For hver af de terrestriske lysåbne naturtyper registreres følgende strukturelle indikatorgrupper:
-
Vegetationsstruktur/skovstruktur
-
Afgræsning og drift
-
Naturtypekarakteristiske strukturer
-
Hydrologi og kystsikring
Desuden indsamles indikatorer til
der dog ikke indgår i tilstandsvurderingen.
Indikatorerne gennemgås nedenfor. Vurderingerne gælder samlet for hele arealet omfattet af registreringen. Hvert kvalitetselement er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at angive den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt. Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal angives dette ved 0. Vurdering af de strukturelle indikatorer forventes at vare 10-15 min pr. lokalitet.
3.2 Vegetationsstruktur i lysåbne naturtyper
Vegetationsstrukturen i lysåbne naturtyper, dvs. vegetationshøjden og sammensætningen af urter, dværgbuske og vedplanter, er en god indikator for naturarealernes aktuelle tilstand, herunder især afgræsningens (plejens) omfang og mulighederne for fortsat at holde arealerne lysåbne. Forholdet mellem græs/urter, dværgbuske og vedplanter er karakteristisk for de forskellige naturtyper, og negative påvirkninger i form af manglende pleje, eutrofiering eller ændret hydrologi kan forskyde balancerne og medføre uhensigtsmæssige ændringer i artssammensætningen. Endelig er tilstedeværelsen af bar jord en forudsætning for regeneration af en lang række arter i de naturligt lysåbne naturtyper.
Dækningsgraden af hvert enkelt element i vegetationsdækket vurderes på en femtrinsskala ud fra en visuel vurdering af vegetationens struktur. Bemærk, at den samlede dækningsgrad godt kan overstige 100 %, da vegetationen ofte er lagdelt, fx i et græs/urtelag og et overliggende vedplantelag. For de fleste elementer i vegetationsdækket er skalaen bygget op med:
1) 0-5 %, 2) 5-10 %, 3) 10-30 %, 4) 30-75 %, og 5) 75-100 %.
For arealandelen med vedplanter og invasive arter er skalaen imidlertid:
1) 0 %, 2) 1-10 %, 3) 10-25 %, 4) 25-50 %, og 5) 50-100 %.
Registrering af terrestriske naturarealer:
-
Arealandel uden vegetationsdække - Der anføres en skønnet dækningsgrad af bar jord, blottet sand/tørv eller blankt vand, der som følge af forstyrrelser (eks. oversvømmelser, tråd og erosion), fremstår uden vegetationsdække. Bar jord/vand under et tæt vegetationsdække, fx under et dække af dværgbuske, tæller ikke som vegetationsfrit. Da vegetationsdækningen kan skifte karakter gennem året, bør man være opmærksom på dette forhold når man efterfølgende vurderer oplysningerne fra besigtigelser foretaget udenfor vækstsæsonen.
-
Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm - Der anføres en skønnet dækningsgrad af lave græsser og urter. Høj vegetation, der ligger ned som et kompakt tæppe vurderes ud fra vegetationens højde i opret tilstand. Til en mere nøjagtig vurdering af vegetationshøjden benyttes plademetoden, hvor en plade med en horisontal streg eller en målestok af 0,5 m længde føres ned i vegetationen. Den højde, hvor kun 50 pct. af stregen eller målestokken kan anes er vegetationshøjden (Fredshavn m.fl. 2008). I praksis vil vegetation op til 15 cm kun akkurat kunne dække almindelige sko på andre feltdeltagere.
-
Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm - Der anføres en skønnet dækningsgrad ud fra en visuel vurdering af vegetationen i opret tilstand. I praksis vil vegetation mellem 15-50 cm kunne dække halvt op på støvleskaftet på andre feltdeltagere.
-
Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm - Der anføres en skønnet dækningsgrad af høje græsser og urter(høje stauder). I praksis vil høj vegetation helt skjule støvlerne på andre feltdeltagere.
-
Arealandel med dværgbuske - Dækningsgraden af dværgbuske vurderes ud fra luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Dværgbuske omfatter følgende arter: Hedelyng, revling, klokkelyng, tyttebær, blåbær, mose-bølle, hede-melbærris, rosmarinlyng, engelsk visse, håret visse, tysk visse og farvevisse.
-
Arealandel med vedplanter (kronedække) - Dækningsgraden af vedplanter vurderes ud fra luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Vedplanter er træer og buske med livsformen fanerofyt, jvf. Dansk Feltflora.
-
Arealandel med invasive plantearter - Det vurderes, hvor stor en andel af det samlede areal, hvor der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 4. På listen kan også være opført arter, der ikke i officiel forstand er invasive (ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation), men som alligevel er relevante i en forvaltningsmæssig sammenhæng.
3.3 Skovstruktur
Skovstrukturen i sumpskove, fx kronedække, forekomsten af gamle og døde stammer m.v., er en god indikator for sumpskovenes aktuelle tilstand, herunder især levemulighederne for en lang række af skovens dyre- og plantearter. Forekomsten af blank vand mellem stammerne er vigtig for at udvikle sumpskovskarakteren. Som for de øvrige naturtyper er også forekomsten af invasive arter af betydning for sumpskovenes naturtilstand
Dækningsgraden af hvert enkelt element i skovstrukturen vurderes på en femtrinsskala ud fra en visuel vurdering af indikatoren. Til arealandel med blank vand og kronedække benyttes skalaen:
1) 0-5 %, 2) 5-10 %, 3) 10-30 %, 4) 30-75 %, og 5) 75-100 %.
Antallet af stammer med naturlige huller, mos/lav og dødt ved opgøres efter skalaen:
1) 0, 2) <2, 3) 2-5, 4) 5-10 og 5) >10
For arealandelen med forekomst af invasive arter er skalaen:
1) 0 %, 2) 1-10 %, 3) 10-25 %, 4) 25-50 %, og 5) 50-100 %.
Registrering af sumpskovenes skovstruktur:
-
Arealandel med vandstand over jordniveau (blank vand) - Der anføres en skønnet dækningsgrad af det oversvømmede areal, hvor vandet står over jordniveau. Da vandniveauet kan skifte betydeligt gennem året, bør man evt angive i bemærkninger hvis besigtigelsen er foretaget på et usædvanligt vådt eller tørt tidspunkt på året.
-
Arealandel med kronedække - Der anføres en skønnet dækningsgrad af trækronerne ved lodret projektion. Vurderingen baseres på aktuelle ortofotos og feltobservationer.
-
Stammer med naturlige huller/spættehuller, antal pr. ha. – Antallet af stammer pr ha med naturlige hulheder som følge af råd og spættehuller anføres i én af 5 kategorier fra 0 til >10 stammer pr. ha.
-
Stammer med mos/lav i >2 m højde, antal pr. ha – Antallet af stammer hvor der er større sammenhængende forekomster af mosbelægning eller laver i mere end 2 m højde anføres i én af fem kategorier fra 0 til >10 stammer pr. ha.
-
Dødt ved (diam>25 cm, længde>2m) – Forekomsten af døde stammer og grene, både stående og liggende, i dimensioner større end den angivne, anføres i én af fem kategorier fra 0 til >10 stk. dødt ved pr. ha.
-
Store, gamle træer el. trunter (dbh>40 cm), antal pr. ha. – Antallet af store, gamle træer pr ha. med en diameter i brysthøjde på mere end 40 cm anføres i én af fem kategorier fra 0 til >10 stammer pr. ha.
-
Arealandel med forekomst af invasive arter - Det vurderes, hvor stor en andel af det samlede areal, hvor der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 4. På listen kan også være opført arter, der ikke i officiel forstand er invasive (ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation), men som alligevel er relevante i en forvaltningsmæssig sammenhæng.
|
Yüklə 342 Kb.