Kapitel 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner

Syre-base-regulering

En Buffer refererer til fysiologiske og kemiske mekanismer der minimerer ændringer i koncentrationen af H+ ioner i kropsvæsken.

1. 
   Kemiske buffer:
   

H+ + buffer  H-buffer

(H+ + HCO3-  H2CO3  CO2 + H2O) – da kulsyre er en svag syre vil pH stige (mindre acidosisk – reaktion mod højre) eller falde (mere acidosisk – reaktion mod venstre).

Plasmaproteiner:

Hæmoglobin er en effektiv buffer – H+ + Hb-  HHb

Bikarbonat sammen med fede syrer, proteiner (hæmoglobin) og fosfater udgør det første led i syrebase regulering.

2. 
   Ventilation
   

3. 
   Nyre funktion
   

KAPITEL 16: Kardiovaskulære reguleringer

Hjertemusklen har sin egen rytme (100 Hz- ca. 100 gange i minuttet) – Denne rytme opstår ved, at Sinoatrial node (SA-knude) depolariserer og repolariserer spontant. Derved skabes muskelkontraktionen. Knuden fungerer også som en pacemaker. Det elektroniske signal fra SA- knuden spredes over atrium (hjertets forkammer) til atrioventricular noden (AV-knuden) og herfravidere over AV-bundtet, også kaldet His bundt, som transmitterer signalet videre via Purkinje fibre som går over både den højre og den venstre ventrikel. Disse fibre er i stand til at transmittere et signal 6 gange hurtigere end normale ventrikel fibre. Det ser således ud:

• 
  P-bølgen: Repræsenterer depolariseringen af atria – dvs. den normale situation med positivt ladet yderside omvendes til positiv inderside. Depolariseringen bevirker kontraktion af atria.
  
• 
  QRS- komplekset: Repræsenterer depolarisering af ventrikel og dermed sammentrækning. Her pumpes blodet fra venstre ventrikel ud i kroppen og højre ventrikel tømmes i lungerne.
  
• 
  Under QRS- komplekset foregår atria-repolarisering – dette signal er så lille, at det som regel ’drukner’ i QRS- komplekset.
  
• 
  T- bølgen: Repræsenterer ventrikulær repolarisering og foregår under den ventrikulære diastole – diastolen kan sidestilles med refraktær-perioden, hvis varighed er 0.2-0.3 sek.. Diastolen sikrer ventrikular fyldning.
  

Centret Ventrolateral Medulla regulerer hvor meget blod der skal pumpes rundt af hjertet og sørger for at distribuere det til de områder der har brug for det. Disse signaler flurerer rundt i kroppen via sympatisk og parasympatisk regulering (s. fig. 16.3 side 330), som begge er komponenter af det autonome nervesystem.

Stimulering af sympatisk cardioaccelerator-nerver frigiver adrenalin og noradrenalin. Disse katakolaminerne accelerer SA-knude depolarisering, hvorved hjertefrekvensen stiger – ligeledes påvirkes kontraktionskraften til det dobbelte under maksimalt arbejde.

Sympatisk stimulering forårsager vasokonstriktion – slutprodukter fra arbejdende muskler medfører vasodilation, der overgår den sympatisk-medierede vasokonstrikion.

Parasympatisk regulering:

Parasympatisk regulering  ved stimulering frigiver neuroner acethylcoline  fald i hjertefrekvens  signalet transmitteres via vagus nerven, der en den eneste nerve i det parasympatiske system der udgår fra nakkeregionen og ned til thorax og abdomen.

I begyndelsen af et lavintensitetsarbejde stiger hjertefrekvensen en smule vha. parasympatisk stimulering (aktiveret af central command). Ved hårdt arbejde stiger hjertefrekvensen yderligere ved at det parasympatiske system bliver hæmmet og den sympatiske nervesystem tager over.

Signaler fra højere placerede hjerneområder (motor cortex) påvirker det sympatiske og det parasympatiske system  kan aktivere et beredskab  højere pulsrate og større muskelblodgennemstrømning eksempelvis før en konkurrence. Central styring kan ligeledes indvirke på hjertefrekvens ved emotionel ændring.

Chemoreceptorer og mechanoreceptorer via hhv. kemisk og fysisk faktorer udfører hurtig feedback (via afferente impulser)  sympatisk eller parasympatisk aktivitet  kardiovaskulær respons.

I aorta-buen og halspulsåren er der placeret trykreceptorer (baroreceptorer) samt i venstre ventrikel (hjertekammer), højre atrium (forkammer)og de store vener er der placeret mechanoreceptorer  negativ feedback. 1) inhibere sympatisk aktivitet 2) diletere blodårene  fald i blodtryk – ’overtryksventil’. Palpering af halspulsåre kan medføre lavere/anormal hjerterytme – forvirring af trykreceptorer.
Distribuering af blod:

Ved komplet dilatation kunne blodårene rumme 20 l blod – 4 gange mere end blodmængden (5 l).

Blod flow = tryk gradient (forskel) x (åreradius⁴/ årelængde) x viskositet

Længde: konstant

Viskositet: lille variation

Åreradius: variation opløftes i 4. Potens, dvs. fordoblet radius  16 gange stigning i blod flow.

Autoregulatoriske mekanismer, der kontrollerer blod flow lokalt i musklen:

• 
  Fald i O2 levering  dilation
  
• 
  Stigning i temperatur, CO2, adenosin, Mg++, Na+  dilation
  
• 
  NO (nitrit oxid) produceres ved metabolisme – NO spredes via cellemembraner i arterivæggen og optages eller afgives fra hæmaglobin når O2 afgives og aktiverer enzymet guanylyl cyclase  dilation.
  

Starten af arbejdet  dilation af arterioler i arbejdende muskler

 konstriktion af ikke arbejdende organer (nyre/milt) lineær konstriktion i forhold til VO2.

 sympatisk aktivitet medfører konstriktion af vener  blodreserve sendes i omløb  minutvolumen stiger.

EX.

Hvile: Nyre blod flow mL/min - 20 % af total cardiac output

Hvile. 1 ud af 30-40 kapillærer er åbne

Arbejde: at åbne de resterende kapillærer bevirker:

• 
  Øget total minutvolumen
  
• 
  At kunne øge lokal blodgennemstrømning uden at øge gennemstrømningshastigheden
  
• 
  Øget diffusionsareal
  

2 faktorer styrer distribuering under arbejde:

1. 
   Øget sympatisk aktivitet (centrale og perifere mekanismer)
   
2. 
   Kemiske stoffer der lokalt forårsager konstriktion
   

Transplantation medfører nerveafkobling- fig. 16.10 s. 339.