Kapitel 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner
|
|  Yüklə 0.84 Mb.
|
KAPITEL 31: Fysisk aktivitet, helbred og aldringReferatet er lavet udfra Kap. 31 samt notater, da disse til tider er mere fyldest gørende end bogen! THE GRAYING OF AMERICAUndersøgelser tyder på at ca. 35 millioner(12%) amerikanere når alderen 65 år og i år 2030 vil 70 millioner nå alderen 85 år. Denne udvikling skyldes at der er sket fremgang indenfor forebyggelsen af sygsomme, sundheds området, behandlingen af aldersrelaterede sygdomme-> hjertekarsygdomme. Undersøgelser forudsiger ligeledes at omkring midten af dette århundrede vil mere end 800.000 amerikanere nå en alder af 100 år. Trods den forlængede alderdom er der faktorer som cigaret rygning, højtliggende BMI, fedme, faldende fysisk aktivitet hos de midaldrende og ældre, som efterfølgende truer sundheden og dermed levetiden.
PHYSICAL ACTIVITY EPIDEMIOLOGYEpidemologi: læren om epidemier.Fysisk aktivitets epidemiologi beskriver brugen af epidemiologiens forskningsstrategier for at studere fysisk aktivitet som en sundhedsrelateret adfærd. Healthy Peolpe 2000 blev oprettet og havde til hensigt at forbedre amerikanernes sundheds status ved at nedsætte dødeligheden. Der blev udarbejdet en pyramide ”the Physical Activity Pyramide”, som skulle forøge den fysiske aktivitet hos befolkningen. Safety of Exercising- eftersom der er forekommet nogle tilfælde af pludselig død opstået under fysisk aktivitet stilles der spørgsmål om hvorvidt at fysisk aktivitet er farligt. Der kan være en mindre risiko for pludselig død, og den er lidt større ved mænd end hos kvinder. Dog viser tallene at hvis man regelmæssigt dyrker idræt mindskes denne risiko ligeledes. Sedentary Death Syndrome – SEDS: er definitionen på at inaktivitet alene resultere i en mængde problemer og tilstande som sluttelige fører til for tidlig død. Omkring 2,5 mio. amerikanere vil over det næste årti dø af SEDS. Børn er ligeledes en stor risiko gruppe, da faktorer som fedme, overvægt og udviklingen af type 2 diabetes i blandt børn er stigende. AGE TRENDSAldring: er en proces eller en gruppe af processer som opstår i levende mekanismer, som med tiden vil betyde tab af tilpasningsevne, funktionel svækkelse og tilsidst død. For at opretholde en ”positiv aldring” kræver det vedligeholdelse af fysisk funktion og fysisk fitness(står i noter).Muskelstyrke s. 878 - Alder og køn bevirker størrelsen af muskelstyrke og muskelkraft. Mænd og kvinder opnår som regel deres største muskelstyrke i alderen 20 til 40 år, da det er her muskeltværsnittet er størst. Dette svækkes fra 25 –> 80 år med 40–50 %, hvilket betyder 1-2%/år efter fyldt 25. Figur 31.6 - Ved aldring sker der en remodelering af motorunits – typisk type 2 fibrene. Disse forringes, og der sker en nedgang i antal samt fibrenes størrelses areal. Denne proces benævnes også sarcopeni, som betyder formindskning af muskel tværsnit, areal og masse. Evnen til at danne muskler(proteinsyntesen) nedsættes pågrund af manglende testosteron. Der opstår en tendens til at fibertyperne grupperes, og FT fibrene udsættes dermed for celledød, hvilket forøger antallet af ST-fibre. De 40-50% formindskning af muskelmasse, muskel fibrenes areal samt tab af motorunits i alderen 25-80 år er de største årsager til de ældres nedsatte styrke, selv blandt sunde og fysisk aktive mænd og kvinder. Ved moderat vægttræning kan man modarbejde denne naturlige aldringsproces, da man kan sænke tabet af muskelmasse og styrke. Figur 31.7 Et forsøg foretaget på aktive 60 – 72 årige mænd, som i 12 uger trænede med styrketrænings øvelser svarende til 80% af deres max. muskel styrke(1 RM) viste en markant fremgang. I løbet af de 12 uger forøgede de knæ flexoerne med 107 % og knæ ekstensorene med 227%.Neural funktion s.880 - Den ældre har svære ved at behandle sensoriske informationer, samt svære ved at aktiverer og koordinere muskler-> simple og komplekse bevægelser bliver langsommere. Den manglende evne skyldes et fald på ca 40% i antallet af axoner i rygmarven samt en nedgang på 10 % i nerve-lednings hastigheden. Figur 31.8 giver et godt billede af sammenhæng mellem ældre og unges bevægelses evner. Det er interessant at bemærke at både ved de ældre og hos de unge bevægede den aktive gruppe sig hurtigere end den inaktive gruppe. Undersøgelser konstatere ligeledes at ældre der holder sig aktive i 20 år eller mere faktisk overgår de inaktive i tyverne. Det er derfor vigtigt med regelmæssig fysisk aktivitet. Hormonelle ændringer s.881 - Omkring 40% af de ældre i alderen 65-75 år og 50% af dem i alderen 80 har forringet tolerance overfor glucose hvilket føre til type 2 diabetes. Ved aldring opstår der en mindskning i insulin produktion samt insulin resistens, hvilket kan føre til type 2 diabetes. Der sker endvidere ændringer i Hypothalamus - hypofyse - gonade – akse, som for kvinder bevirker menopause -> brat eller permanent stop af menstruation som skyldes nedgang i produktion af østrogen. Østrogen hæmmer knoglenedbrydningen, og ved fald i denne kan det medvirke knogleskørhed. For mænd opstår der en mere gradvis og langsommere nedgang i produktionen af testosteron som fører til andropause. Menopause og andropause har betydning for proteinsyntesen, vækst, knogledensiteten samt vitalitet.Ved aldring opstår der ligeledes en nedgang i Growth Hormone (GH), hvilket benævnes somatopause. Dette har betydning for vækst og knogledensitet.Respiratorisk funktion s. 882 - Nedsat elasticitet i lungevæv og brysthulen på ca. 20 m2 i alderen 20 -> 80 år foresager nedsat muskelfunktion. Dette medfører:
Kardiovaskulær funktion s. 882 - Undersøgelser siger at VO2 max falder ca. (0.4 – 0.5 ml) x (kg–1) hvert år, hvilket svare til 1%, for mænd og kvinder fra alderen 20 – 40 år. Ved at opretholde en konstant træning kan nedgangen i aerob kapasitet formindskes, dog kan den ikke helt stoppes. Dog er det bevist at ældre aktive mænd og kvinder opretholder en større aerob kapacitet end deres inaktive medaldrende. Der sker endvidere en nedgang i den Maximale Heart Rate (HR), på omkring 1 slag/år. Ved udregnelse af HRmax benyttes: HRmax = 220 – alder. Ældre utrænede personer vil HRmax være noget højre og derfor mere præcis ved brug af formlen: HRmax = 208 – 0.7 x alder. HRmax kan ikke påvirkes ved træning, dog vil der dog forkomme en forskel ved ældre mennesker som har trænet. Faldet i HRmax skyldes:
- p.g.a. øget perifere modstand og venstre ventrikels kontraktionsevne.
Jævnfør noter fra den 25.03.03. Ved at træne som ældre kan man fremme hjertets systole og diastole, og dermed forbedre den aerobe kapacitet. Kropskomposition s. 885 - Udfra figur 31.13 ses at efter alderen 18 forøger mænd og kvinder gradvist deres krops fedt indtil alderen 60 år. Ligeledes lader det til at de 70-80 årige i dag er mindre end de 20 årige. Dette underbygger umiddelbart teorien om at ens højde mindskes med alderen, men fortæller ligeledes at de unge i denne generation indtager en bedre ernæring end de 80 årige gjorde i deres ungdom. En persons kropssammensætning er bestemt udfra arv, fysisk aktivitet samt kost. Ved aldring sker der en nedgang i muskelmasse og knoglemasse: - Fald i musklemasse giver en nedgang i den fedtfriemasse (LBB,FFM). Dette medføre en forøgning af fedtmassen, som skyldes større kostindtag i forhold til energiforbrug, samt mindre aktivitetsniveau og mindre fedtmobilisering. - Fald i knoglemasse og hermed knolgedensitet kan, som tidligere nævnt, medføre osteoporose. Nedgangen skyldes ændret fysisk aktivitet, kost, hormonelle ændinger og det kan ligeledes være arveligt.
Der rejses spørgsmål om hvorvidt fysisk aktivitet kan forlænge livet? Ved at kigge på figur 31.17, som viser forholdet mellem en gruppe aktive og inaktive atleter, ses at der ikke er en store forskel på levealder. Denne, samt andre undersøgelser fortæller at det ikke er nogen sundhedsmæssig sikkerhed at man som ung har været aktiv. Det forsikre ikke en i, at man som ældre vil få et godt helbred og længere levetid. Dog ved at bevare en tilværelse med rimelig fysisk aktivitet vil gavne helbredet og levetiden betydeligt. Fysisk inaktivitet er en større risiko faktor end hypertension(forhøjet blodtryk), fedme, genetiske materialer samt forhøjet kolesterol tal.
Selv moderate aktiviteter som have arbejde og hus holdning gavner helbredet. REGULAR MODERATE EXERCISE PROVIDES SIGNIFICANT BENEFITS Afsnittet indeholder eksempler på undersøgelser som alle går ind og pointere vigtigheden af fysisk aktivitet! CAN CHANGING ACTIVITY LEVEL IMPROVE HEALTH? Ved endnu engang at kigge på tidligere nævnte undersøgelse fra Harvard alumni antydes endvidere at aktive mænd uanset alder havde 51% lavere risiko for at dø end stillesiddende mænd. Det at være fysisk aktiv er lige så stor en ”livs fremmer” som det at stoppe med at ryge og tabe sig i vægt. CHANGES ON THE CELLULAR LEVEL Figur 31.23 s. 894 – viser et billede af to arterier, hvor den ene er en normal arterie og den anden er delvis ”tilstoppet” af en klump(thrombus), som forhindre tilførelsen af normal blodtilførelse og dermed ilt til de respektive organer. Thrombus er betegnelsen for den ”klump” som dannes i den skadede arterievæg. Denne er opstået ved at blodlegemer og monocytter ligger sig på den skadede arterievæg. Derefter migrere glatmuskulatur til stedet og danner en belægning. Belægningen vokser, og blodgennemstrømningen mindskes-> Iskæmi. Stykker af belægningen kan rive sig fri og skabe blodpropper andre steder. Hvis dette opstår i en af de mindre arterier, vil en lille del af hjerte muskulaturen dø, og personen vil få et hjerte anfald eller myocardial infarction(MI). MI opstår hvis der er en blokade i en af eller flere af arterierne der forsynder hjertet med blod og dermed afbryder blodforsyningen, eller ved pludselige kontraktioner af hjertets blodkar p.g.a. manglende ilt. Personen kan ligeledes opleve brystsmerter - angina pectoris - som effekt af ovenstående. Mindst 58.8 mio. mennesker i USA lider under en eller anden form for hjertekarsygdom.
Hjertekarsygdomme kan fremprovokeres af en række faktorer som er modificerbare:
Her iblandt er eleveret blod lipider, rygning, inaktivitet og fedme de mest ”skadelige”. Der er enkelte faktorer som ikke er modificerbare:
Det er svært at bestemme den kvantitative indflydelse fra en af risikofaktorene p.g.a.deres indbyrdes relationer. At være i besiddelse af flere risikofaktorer øger chancen for at dø expotentielt. Age, gender, and heredity s.896 – Alder er en af de store risiko faktorer ved CHD, da denne tit er kombineret med nogle af de andre risiko faktorer, så som hypertension, sukkersyge og eleveret blod lipider. Tal viser at mænd allerede i en alder af 35 og kvinder i en alder af 45 år har stor chance for at dø af hjertekarsygdomme. Kvinder er generelt i mindre risiko end mænd -> en mand har 6 gange så stor chance for at dø af hjertekarsygdom som sin kone. Ligeledes er det en antagelse at hjerte anfald som forekommer i en tidlig alder har tendens til at blive i familien-> genetisk arveligt. Blood Lipid Abnormalities s. 897- En større mængde blod lipider kaldes også hyperlipidemia. Med udgangspunkt i Figur 31.26 ses sammenhængen mellem den forøgede døds risiko af CHD og det samlede cholesterol niveau. Denne viser at allerede ved et cholesterol niveau på 150 mg x dL-1 er der en stigende risiko for at få et hjerte anfald. Dog anses et cholesterol niveau helt op omkring 200 mg x dL-1 som værende udenfor risiko gruppen. Større medicinske undersøgelser viser at ved at reducere cholesterol niveauet mindskes risikoen for hjerte anfald. Behandling af forhøjet cholesterol skal begynde tidligt, da der ses en sammenhæng mellem mængden af cholesterol niveauet som ung og hjertekarsygdomme som ældre.
HDL-C’s rolle og funktion er bl.a.:
Jævnfør side 898 i bogen. Ved træning sker der et fald i LDL-C og en forøgning af HDL-C. Samlet vil der ske et fald af fedtdepoterne->triglyceriderne. Ved træning sker der en form for kædereaktion af de forskellige risikofaktorer – de hænger sammen: Træning medfører vægttab-> en normalisering af kolesterol og triglyserid -> fald i blodtryk-> øget produktion af insulin. Ligeledes hænger træning også sammen med hensigtsmæssig kost, samt har en afstressende karakter. Galdeblæren s. 899 Galdeblæren kan for aktive kvinder være en del udsat. Kvinder som dyrker motion mere end 30 min. dagligt reducere chancen for at få fjernet deres galdeblære med 31%. Fysisk aktivitet forøger bevægelsen i de større organer og dermed glucose og insulin dannelsen -> begge faktorer kan forøge risikoen for fjernelsen af galdeblæren. Beyond cholesterol: Homocysteine and Coronary Heart Disease s. 900 - Homocysteine er en aminosyre. Alle producere homocysteine, som egentlig består af methionine. Oprindeligt omdannes methionine til homocysteine, som så omdannes til cysteine der efterfølgende yderligere nedbrydes og evt. ryger ud med urinen. Det spændende ved homocysteine er at der muligvis er en sammenhæng mellem homocystines negative virkning på hjertekarsystemet. Figur 31.28 s. 900 – Proteinrig ernæring indeholdende methionine, som omdannes til homocysteine-> forhøjet homosysteine niveau ødelægger arterievæggen -> cholesterol sætter sig på arterievæggens sider som kan føre til fuldtændig blokering af blodgennemstrømningen. Måske er et højtliggende homocysteine niveau en simpel risiko faktor for CHD eller også er det den aktuelle grund til CHD – dette vides dog ikke. * Vægttab med fald i krops fedt, enten gennem diæt eller fysisk aktivitet, normalisere cholesterol og triglycerid niveauet og har stor effekt på blodtrykket og type 2 diabetes. * Rygere har dobbelt så stor en chance for at dø af CHD, som ikke rygere. Risikoen forøges yderligere for rygere med diabetes og hypertension. Physical Activity s. 902 - Det er et faktum at stillesiddende mænd og kvinder har omkring den dobbelte risiko for at få et hjerte anfald sammenlignet med mere fysisk aktive personer. Vedligeholdelse af fysisk aktivitet og en aktiv levestil vil sænke risikoen for CHD. Udfra figur 31.29 ses ligeledes hvilken betydning det har hvis man har flere af risiko faktorene. En person som har tre af riskofaktorene har fire gange så stor en chance for at få CHD som en person der ikke har nogen risiko. Risk Factores in Children s. 904 – Ud fra undersøgelser er det vigtigt at gribe hurtigt ind ved forhøjet sholesterol, da en stor del af børn ligeledes besidder flere af risiko faktorene. Fedme og familie relationer udgør de største faktore ved børn med øget risiko for CHD. Dette kan føre til sukkersyge, fedme og dårlige kostvaner i en tidlig alder-> vigtig at ændre tidligt, da det vil have en betydning når de bliver ældre. Undersøgelser tyder på at børn allerede i en tidlig alder udvikler symptomer på risiko faktorer til CHD. KAPITEL 33: Molekylær Biologi Kapitlet introducerer molekylær biologi med hovedvægt på "gene expression" og protein syntesen. Gen: Funktionel arveenhed. Normalt knyttet til en del af DNA som koder for et specifikt protein. Genom: En organismes totale genmængde. Genomet er fordelt på 23 (par) kromosomer, der findes i alle celler. I forbindelse mellem molekylær biologi og træningsfysiologi melder sig 6 spørgsmål:
Kernesyrer – DNA (deoxyribose kernesyre) & RNA (ribose kernesyre) s. 977 DNA & RNA har en helisk struktur, indeholdende rækkefølgen i hvilken kroppens 20 aminosyrer er samlet. Hvert protein har sin specielle kode bestemmende for dets form, kemiske og funktionelle karakteristika. DNA & RNA er opbygget af nucleotider der sammensættes til polynucleotider. Nucleotider er fx ribose og deoxyribose, som består af kulhydrat med 5 kulstofatomer. På kulstofatom 1 er baser fastgjort og på kulstofatom 5 er fosfatgruppen fastgjort. DNA er dobbeltstrenget med baserne: adenin, guanin, thymin, cytosin. RNA er enkeltstrenget med baserne: adenin, guanin, uracil, cytosin. Nucleotiderne bindes sammen af covalente bindinger ml. fosfatgruppen og kulstofatom 3 i en ribosering og kulstofatom 5 i en anden ribosering. Den covaltente binding er en meget stærk binding. Alle levende cellers informationsflow: DNA mRNA protein = Det centrale dogme. DNA kan tænkes som byggestenene, hvor RNA er mellemleddet. Syntesen foregår altid i retningen 5' – 3'. s. 979 er afbildet dobbeltstrenget DNA som pakker et kromosom: startende som tætpakket spiralformet der løsnes mere og mere. DNA-molekylet indkredser og binder sig til histoner. Histonerne er positivt ladede og neutraliserer den negativt ladede DNA. DNA's struktur kaldes antiparallel idet mærkeenderne ligger modsat hinanden. Dvs. overfor 5' mærkeende ligger 3' mærkeende på modsatte DNA streng. Strengene holdes sammen af hydrogenbindinger mellem baserne. Overfor Guanin (G) sidder Cytosin (C) 3 hydrogenbindinger og overfor Adenin (A) sidder Thymin (T) 2 hydrogenbindinger. Bindingerne sikrer den heliske struktur. A & G har 2 ringformede strukturer (= purinbaser). C & T har 1 ringformet struktur (= pyrimidinbaser). Og de sidder altid 2 ringformede overfor 1 ringformet. Bemærk at baseparrene A-T & G-C ikke binder sammen. Der er 3 former for RNA:
Hver RNA form har deres egen polymerase, der ikke behøver en primer for at igangsætte RNA kædesyntese. mRNA bærer kodons, som er en samling af 3 DNA el. RNA baser, der svarer til 1 af kroppens 20 aminosyrer. De fleste aminosyrer er repræsenteret af mere end 1 kodon. s. 985 (figur 7) er en oversigt over kodons. Læsende fra 5' mækeende er 1. & 2. base ofte ens. Bemærk! Der findes et start kodon (A-U-G) og 3 stop kodons. |