Ana səhifə

Kapitel 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner


Yüklə 0.84 Mb.
səhifə19/23
tarix24.06.2016
ölçüsü0.84 Mb.
1   ...   15   16   17   18   19   20   21   22   23

Undervandssvømnings energiforbrug

Gnidningskræfter og strømmen er med til at øge en dykkers energiforbrug. Se figur 26.14.


KAPITEL 28: Kroppens sammensætning
De vigtigste kropsammensætninger er:

  • muskelmasse

  • knoglemasse

  • fedtmasse

s. 753 - Måling af kropskomposition ( Anthropometri )

Måden at gribe dette an på er oftest med højde- og vægt-tabeller. Her skal man dog huske, at de kun giver udtryk for den relative komposition. Disse tabeller er simple estimeringer af kropsbygningen, som ikke er valideret og deres data er tit kun fra hvid population. Dermed tages der ikke ikke hensyn til etnicitet, en normal vægt sættes lig med lav mortabilitet, og der tages ikke hensyn til selve kropssammensætningen.
Fx. vil en bodybuilder efter disse tabeller kategoriseres som overvægter, da tabeller ikke siger noget om mængden af fedtfrimasse ift. fedt.
Dr. Albert Behnke observerede (nok som en af de første) variationer af kropskompositioner mellem elite atleter og utrænede .

Han fandt ud af, at der stor muskelmasse havde indflydelse på deres vægt.Dette betød at tabellerne kun måtte klassificere dem som overvægtige, der havde en bestemt kropskomposition -> nemlig meget fedt.

s. 754 - Måling af størrelse ift. knogle diameter
Måling: Højde i cm, Biocromial diameter (cm), fra acromion til acromion (skulderne), Bitrochanteric diameter (cm) ( mellem hofterne )

Udregning:

Kvinder = BFS ( body form size) = ht * 10,357 + ( Bia. + Bitroc.)

BFS = højde * konstant * (udmålt + udmålt)


Samme formel er gældende ved mænd bare med anden konstant.

s. 755 – Ekskurs om overvægtig men ikke overfed, ( blev ikke gennemgået i timerne )


BMI – Body mass index

BMI siger noget om individets normale kropsvægt. Formlen siger :


BMI = Masse (kg) / stature (m2)
Denne størrelse bruges til forskning på mange områder -> Kræft diabetes, hjertekar sygdom og mange flere.
Fig. 28.1.a viser en studie om BMI jf. Mortabilitet (dødsrisiko). Både ved mænd og kvinder dør rygerne med „sygdomshistorie“ først, og ike rygerne med ingen sygdomshistorie senest. Men denne figur er meget upræcist og vi frarådes at bruge den, da den indebærer for mange usikkerheder.

Fig 28.1.b viser at det hyppigt er cardiovaskulære sygdomme folk dør af, men kan også snyde, da det kan være anderledes i europa. (S. 756)


Med tiden har vores standard klassifikation mht. overvægt forandret sig fra 27 til 25. Dette især af forebyggende årsager, da flere og flere overvægtige døde af fedmens konsekvenser. Men det gjorde selvfølgelig også at en høj procent del fra den ene til den anden dag blev overvægtige. (s.757)

Fig 28.2 (s. 757) viser at BMI stiger med alderen / flere og flere overvægtige børn.


Etniske forskelle: Undersøgelser viser, at flere og flere sorte, mexikanere og cubanere er mere overvægtige end hvide ( både ift. mænd og kvinder)
BMI viser begrænsninger (s. 758)

Ligesom ved højde-vægt tabellerne tager BMI ikke hensynn til kropssammensætningen - tænk her igen på bodybuilderen. Og den tager heller ikke hensyn til både plamavolumen, muskelfedt og knogle væv.

Variablerne der regnes med er antagelser også uden hensyn til højde, køn, alder og etnicitet. De metodiske usikkerheder der dermed opstår er pga. Døgnvariation : kropsvæske og kropshøjde ( om aftenen mindre end om morgenen)
Dem der gerne bliver fejlinterpreteret er: letatleter, bodybuildere, vægtløftere og lign. Idrætsmænd. De er overvægtige, men ikke overfede, og har derfor et normalt mortalitetsrisiko, i hvert fald så længe de er aktive. Cykelryttere derimod klassificeres gerne som undervægtige, da de har en meget lav BMI.
Miss Amerika- Kvindelig skønhedsideal (s.759)

Antages at være meget usundt, men kan ikke bevises, da man mangler tallene på BMI fra dem fra1966-2000. Man mener at det er pga. At de er fordi værdierne er for lave. Det sidste år hvor man offentligt kunne læse konkurence deltagernes BMI var i 1965. Siden da har idealet også forandret sig, og er blevet tyndere og tyndere siden.(s.760)


Kropskomposition s.(760)

I 1921 beskriver J. Matiega 4-komponenter modellen ar den totale kropsmasse.

Total kropsmasse= S+(sk+st)+M+R

S=vægt af skellet, sk+st=hud+subcutaneous tissue, M=skellet muskler, R=remainder(rest)


Gennem mere end 65 år har man forsket på dette område for at finde praktiske metoder til at måle kropskomposition og dens komponenter. En del metoder tager udgangspunkt i to ting: Den fedt frie masse og fedt masse.

Densiteten i disse størrelser er forskellige. Fedtmasse er feks. ikke opløselig i vand generellt, men man har fundet du af, at der er små forskelle mellem fedtet, alt efter hvordan det er opbygget. De variabler der spiller ind her er vand, protein, mineraler mm.) Der er også forskelle i opbygningen af mænd og kvinder. Også Behnke laver her forskelle. (Fig. 28.5)

Her er der eksempler på reference manden og kvinden. Her skal tilføjes at mande har en fedt % på 15, mens kvinder ligger på 27%.(271). Ellers er reference manden højere og tungere end r-kvinden. Hans skellet er tungere og han har mere muskel og mindre fedtmasse end kvinden. ( Denne sammenligning forudsætter at de har samme vaner, livsstil osv.)

Den totale fedtmasse kan deles op i essentiel fedt og oplagret fedt. Det essentielle fedt sidder i lungerne, leveren, nyrerne, hjertet osv. Dette fedt skal bruges til almindelige fysiologiske funktioner. Feks. består hjertet med 3-5 %af fedt. Kvinder har derudover kønsspecifikt, essentiellt fedt.


Oplagret fedt derimod er energireserver. Disse er opbygget af 83% rent fedt, 2% protein og 15% vand. Oplagret fedt indeholder viskøse fedtsyrer og er med til at beskytte de indre organer. Denne form for fedt har kvinder også mere af end mænd.12% mænd, 15% kvinder. Kvinder har brug for mere fedt pga. Fysiologiske funktioner som fødsel og andre hormon relaterede funktioner.

Et oplagret fedtlager på 8,5 kg.svarer ca. til 63.500 kcal. Hermed kann man løbe i 114 timer med 9 min/mil. På fig. Ses kropssammensætningen af reference kvinden med 5-9 % kønsspecifikt fedt, 4-7% essentiell fedt, 15% oplagret fedt, 12% knogler, 36% muskler og 25% remainder (rest)s. 762.


Fedt fri masse og lean body mass forenklet:

Fedtfri masse= kropsmasse- alt fedt

Lean body mass=Kropsmasse kun –det oplagrede fedt
Mandlige maratonløbere har en fedt% på 8%, deres nedre, kritiske grænse ligger på 3%.Der er dermed meget tynde. Det er en fordel for dem, da de dermed ikke skal slæbe på så meget.Atleter er meget forskellig opbygget alt efter idrætsgren. Fedt% af en sumobryder vil selvfølgelig være enormt høj.Hos amerikanske fodboldspillere har man fundet målinger der viser at de har overvægt, men underfedt. Se endvider på tabel 28.3, s. 763.
Den nedre grænse for kvinder ligger en del højere på 12%. (763)

Minimal bodymass->metode-> måling af kvinders knogle diameter. Dette giver et medicinsk billede af undevægt.

Min. bodymass=(D(summen af 8 knoglediameter)/33,5)*H(statur i diameter)*0,111

33,5 og 0,111 er konstanter

Min. bodymass= ((D/33,5)2*H)*0,111

Tabel 28.3 viser værdierne af denne udregning for undervægtige piger.


De 5 stadier(level) af kropskomposition

Fig 28.7 viser en 5-level model til undersøgelse af kroppens 5 levels.



  1. atom-level: Summen af alle kroppens atomer for en „typisk“, 70 kg mand- se opremsning

  2. molekyl-level: Kroppens elementer indeholder molekyler der danner mere end 100000 forskellige forbindelser se opremsning

  3. cellulær level: kroppens hoved byggesten 1-celler, 2- extracellulær væske 3- extracellulære partikler

  4. Organ.level:Kroppens undersystemer- respiratoriske system, nervesystem mm.

  5. Hele kroppen level: hudfoldsmåling, knogle diameter, BMI mm.

(Side 765)
Undervægt og tynd er termer der beskriver vidt forskellige ting.

Undervægt er defineret (i Behnkes model) som mindre end 12% essentiel fedt for kvinder. Du over det kan man også kigge på knogle diameter for at kategorisere undervægt o.lign., mens tynd kun er en subjektiv vudering


3 kriterier for at være undervægtig.1) BMI(S. 765)
Fysisk aktive kvinde : Mange idrætsgrene der kræver lav kropsvægt indebærer mange tilfælde ar menstruationsforstyrrelser8feks. ballet, gymnastik mm.)

Konsekvenser:- nedsat menstruation

-forstyrret menstruation(oligomenorrhea)

-menstruationsstop (amenorhea)

Menstruelle og ovariske disfunktioner kan også opstå gennem forandringer af hormoner, genetiske-,psykske faktorer. Pga. Fejernæring, dårligt miljø og meget mere,men 1/3 af aktive kvinder har forstyrrelser af den ene eller den anden sværhedsgrad. En konsekvens af dette efter flere års varighed kan være knogleskørhed, osteoporose mm. En fedt% på 17 er den kritiske grænse, men for at være helt sikker på at have normal cyklus skal man op på 22%.(765)

Men undtagelser bekræfter reglen. Der er også mange eks. Der har en fedt% på under 17% der har en normal cyklus.(766).

Men alt i alt forbygger afbalanceret kost menstruationsforstyrrelser. Når de alligevel skal der reageres med nedsættelse af træningmængde- og intensitet.


Fysisk aktivitet forebygger kræft. Ved kvinder hovedsageligt brystkræft. (Min 4 timer akt./uge. En lille fedt% er ligeledes kræftforebyggende.
Kropskompositionen kan måles enten direkte: Kemisk analyse af kadaver, eller indirekte:Estimation gennem hydrostatisk vejning eller andre målemetoder.
Hydrostatisk vejning og Archimedes:

Archimedes blev ansat af kongen til at finde ud af om kongens krone var af guld. Han fandt på at lave at vand bad, hvor han lagde kronen i, så den tilsvarende mængde sølv og guld. For hver gang målte han hvoe meget vand de enkelte stoffer fortrængte.


En genstands tab af vægt i vand er nemlig det samme som volumens vægt af vandet den fortrænger. Tabet er lig med vægten i luft minus tab af vægten i vand. (767)

I praksis vejede kronen 2,27 kg. I luften og 2,14 kg under vand = tab af vægt på 0,13 kg

Dermed en specifik gravitation på 17,5. Guld specifik gravitation=19,3. Derformåtte kronen være en blanding af sølv og guld.
Undervandsvejning forgår efter samme princip. (Densitet=Masse/volumen)

Temparaturen af vandet har her også betydning. Nå vandet er 4 grader C har man det optimale forhold ved undervandsvejning.(768)


Måling af kropsvolumen

Archimedes lov giver os mulighed for måling af kropskomposition på 2 måder:



  1. Fortrængning af vand

  2. Hydrostatisk vejning




  1. Måles ved hvor meget vandet stiger i containeren når et individ sættes i, af et måleapparatur der sidder i siderne af containeren. Her sakl man tage hensyn til residualvol. I lungerne, derfor egnes denne metode bedst til at måle enkelte kropsdele (feks for at se forandringer af vol. gennem træning, men man kan også måle hele kroppen.

  2. Kropsvol.=tab af vægt i vand med den passende temparatur regulering.

Fig 28.9 viser 4 muligheder for denne måling(billeder)
Vigtigt for alle metoder er at individets forhindres i at flyde til overfladen. Ved selve målingen skal personen tage en max. udånding, og så gå med hovedet under vand, og forblive der 5-8 sek. Proceduren gentages 8-12 gange.

Når en person ikke ånder rigtigt ud vil der jo være mere luft i lungerne der forårsager opdrift. Da fedt er lettere end muskler vil meget fedt også give stor opdrift. Af den grund kann der opstå fejl i udregnengen når personen ikke udånder korrekt, og udtrykke at personen har mere fedt end han reelt har. (s.772)


Hudoldsmåling: Caliper er det ins trument man bruger til at måle hudfolder, se billeder s.772.fig 28.10. Det er et micrometerder måler distancen mellem to punkter. Denne form for måling kræver stor omhyggelighed, da der altid skal udføres det samme tryk på folden. Denne måling kræver træning. To fingre løfter hudfolden. Caliperen placeres, og værdien aflæses. Det er også vigtigt, at målingen ikke tager mere end 2 sek. Pga. Enten kompression eller væskeophobning. Der måles på triceps, subscapular, suprailiac, ardomial og forrest på låret. Se fig.28.11. der måles 3-4 gange hvert sted for at være sikker. Figuren viser hvordan man præcist gør de enkelte steder.
Brugbarhed: Hudfoldsmålinger giver udtryk for troværdige og meningsfulde informationer om kropsfedt og dens fordeling.

Den ene metode sumerer hudfoldsmålingerne for at indikere den relative fedme af individet. Summen af hudfolderne og individuelle værdier reflekterer over absolutte eller procentuale kropsfedtforandringer før og efter et givent program.

En 22 årig pige gennemløber et 16 ugers aerobic program. De mindste forandringer opstår ved hoften og maven, og de største ved triceps(Tab.28.6 viser præcise tal.)
En anden måde man kann bruge hudfoldsmålingerne på er, til at man gennem matematiske ligninger kan/vil forudsige kropsdensiteten eller kropsfedt. Dette forudsætter, at individerne er nogenlunde lige mht. alder, køn,træningstilstand og etnicitet.

Når man overholder disse kriterier, swinger man kun med 3-5 % fra den hydrostatiske vejning.

%kropsfedt=tricepshudfold+subscapularfold+konstant

Dette gøres før og efter træningsenheden(Her på 16 uger), og derefter kann % reducering udregnes (S.774)


Hudfolder og alder: Aldersjustering er nødvendig. Halvdelen af unge menneskers fedt ligger tæt under huden. Med alderen propertionerer fedtet sig dybere.Dvs. at hudfolderne af de unge helt naturligt er tykkere end hos ældre. Derfor er en aldersjustering nødvendig.

Den som måler skal som sagt være meget omhyggelig, da måleusikkerheden ellers er meget stor


Anvendelse af overfladeareal formelen:

Denne metode kunne forbedre validiteten/gyldigheden af antagelser af diverse populationer omkring kropsfedt. Men der er stadig begrænsninger.

%Fedt= hudfolder/3F*k(sf)

%Fedt=sum af hudfolder/(3√masse/højde)*konstant


Fedtprocenten udledes af fx. undervandsvejning og repræsenterer det observerede gennemsnit af en gruppe, og dette bestemt af enten træningstilstand, alder, køn el. Lign..

De forskellige grupper udregnes med forskellige k(sf) konstantervad beregningen af fedt % og procenten får man jo også gennem måling, derfor skal formlen omskrives.


K(sf)=hudfolder

3masse/højde


Måling af omfang(blev ikke gennemgået i timerne)

Man må ikke bruge et målebånd af metal, men skal holde sig til plastik. Målebåndet skal holdes tæt, men må ikke stramme ind. Mål flere gange for en sikkerhedsskyld.

Man måler på højre overarm, højre underarm, omkring maven, omkring ballerne, højre lår og højre underben.

Man skal altid måle ved det tykkeste sted.


Der er forskellige formler der baserer på omfang. Igen til differentiering af alder, køn osv. Der er markante forskelle isæ mellem alder og køn. Men udregningerne tager ikke henyn til folk der ikke er „normale“, dvs. meget over- eller undervægtige, styrketrænede osv. De falder simpelthen du, og kann ikke beregnes exakt ved denne metode.(775)
Brugbarhed: Som sagt mest rigtigt ved normalvægtige. Som hudfolderne, baserer omfangsmåling på formler, og vil gerne sige noget om fedt%, og kropdsdensitet. Proceduren er en 5-step model der viser beregningen af fedt%, fedt masse og FFM.
(side 776)

Step 1) Udmåling af lemmerne

Step2) Bestem de 3 konstanter A,B ogC som svarer til 3 omfang fra tabellen.

Step3)Bergen fedt% ved at erstatte konstanterne fra step2 i formlen for unge mænd som er vist på en webside (Rigtig smart!)

Step4)Bestemmelse af FFM: FFM=kropsmasse-fedtmasse

Step5) Beskrives slet ikke!

I MÅ FØLGE MED I BOGEN; MEN DER ER ALTSå EN GRUND TIL AT DETTE IKKE BLEV GENNEMGåET!
Bioelektrisk impedance analyse

Princippet- en svag vekselstrøm bliver sendt igennem kroppen. Strømmen går hurtigere igennem FFM end gennem fedt og knogler. Kropsvæsker og elektrolytter er højkonduktive, men lavresistente, hvorimod fedt og knogler er lavkonduktive oghøjresistente ledere. Personen er liggene, og får elektroder sat på hænder og fødder.

Ved at konvertere impedansværdien (elektrisk modstand) til kropsdensitet, og addere kropsmasse med højde , køn,alder og til tider rase, graden a fedmen;forskallige omfang til ligningen, kann %kropsfedt beregnes. Dette svarer til Siri equation eller andre lign. „tætheds“- konvertering ligninger.
Indflydelse på hydrationslevel og omgivelses temp.

Hydrations level: endda små væske ændringer, som skaer samtidig med træningen, har betydninger for, hvor nøjagtig en bioelektrisk impedans analys;BIA er. Dette må give forkerte informationer omkring personens kropsfedt indhold.


Hypohydration ændrer kroppens normale elktrolyt koncentration, som igen har på strømmen. Samtidig med en uændret kropssammensætning. Fx: kroppen taber kropsvæske gennem en forudværende træning, eller omvendt der indtages overflødig altså for meget væske inden målingen. I det første tilfælde forøges impedansen og dermed også det beregnede kropsfedt. I det andet tilfælde nedsættes impedansen og det beregnede kropsfedt stiger over realværdien. Man skal altså være påpasselig med hvor megetvæske man indtager før måling.(777)
(788)- Hudtempararuren (påvirket af omgivelserne temp.) har også indflydelse på hele kroppens modstand og derfor også på BIA forudsigelsen af kropsfedt. Forudsagt fedt er betydelig lavere ved en høj omgivelsestemparatur (fugtigt hud producerer mindre impedans for den elektriske strøm), end ved kold hud omgivelsestemp..

Endda ved normal hydrationslevel og omgivelsestemp. Er kropsfedt bestemmelsen med BIA mindre tilfredsstillende end hydrostatisk vejning. BIA har tendensen til at overbestemme kropsfedtet ved tynde og atletiske individer, og undervuderer meget overvægtige personer. Tendensen til at ligge over den sande kropsfedt % er også megetudbredt ved sorte atleter. BIA bestemmer kropsfedt mindre nøjagtig end omfang og hudfolder.

Om BIA detekterer små forandringer i kropssammensætningen ved et vægttab er også uklart. Konventionnll BIA teknologi kann ikke bestemme regional fedtfordeling heller.

Konklusion: BIA kann indebære mange usikkerheder, derfor kræver det et meget erfarent personale, der foretager disse målinger under strenge krav. Så kann BIA være endnu en sikker, relativ let og pålidelig midling til at bestemme total kropsfedt.

Der findes specielle BIA formler til fede mm.

Anvendelsen af BIA ved sport og træning

Let og sikker målemetode som kann bruges til at måle forandringer i kropssammensætningenog opdager ændringer i kaloriesammensætning eler træningen. Den største begrænsning er at målingerne er meget følsomme og mange ydre ting kann have indflydelse på målingerne.
Near- Infrrød Interactance(NIR) (S 779)

NIR baserer på principperne om lysets absorbation og reflektion. En optisk probe udsender lav energi. Stråler af infrarødt lys sendes på et enkelt sted på kroppen fx, en biceps. Det reflekterede lys opfanges og udfra ændringer i lysets bølgelængde kann apparatet beregne kropsfedt%.

Dette er en meget nem anvendelig, sikker og portabel målemetode som kann anvendes uden at have de store erfaringer med måle instrumentet. NIR er meget populært i „health-clubs“, hospitaler og slanke centre, men er trods alt lidt en „lortemetode“
NIR har svagheder i yderkanten af målespektret dvs. ved meget tynde og meget tykke personer. Derudover har studier vist at der er en entydig sammenhæng mellem NIR og hydrostatisk vejning/hudfolder. Andre studier viser også at NIR ikke kann bruges til pålidelige/ nøjagtige målinger af kropssammensætningen. Så alt ialt kann det siges, at man ikke er helt sikkert på dette område endnu, da man mangler entydige beviser.
Ultralyds bestemmelse af fedt-(780-786)

Kan bruges til bestemmelse af tykkelsen af forskellige lag. Ultralyd målinger er meget pålidelige angående repitivitet. Både enkelte dele, eller hele kroppen kan måles. Meget anvendeligt ved meget tykke mennesker pga. At enkelte sektioner kan kortlægges.


Arm x-ray måling af fedt:

Kan analysere regional fordelte fedtlagere fx. biceps. Ved hjælp af formler kan disse værdier så bruges til at beregne den sammlede fedt%. Nøjagtigheden ligger ved plus, minus 3%, ift. hydrostatisk vejning. ( Ved normal kropsbygning .) Tager også muskelsrørrelsen i betragtning, og giver dermed information omkkring kroppens sammensætning.

Proceduren: Der måles forskellige punkter på overarmen. Resultatet kann så omsættes ved hjælp af formler til en samlet fedt%.
CT- computertomografi:

Laver et tværsnitsbillede af forskellige kropsdele, når røntgenstråling passerer igennem lag med forskellig densitet. Giver et billede af hele det scannede område mht. totalfedt, muskelzoner og tykkelse og volumen af lagene og organerne. Studier har vist effektiviteten af ct-scanningen og vist sammenhænge mellem antropometriske målinger.


Magnetic Resonance Imaging (MRI)

MRI er en værdifuld og ufarlig metode til at få informationer om forskellige kropslag. Man scanner kroppen, og computeren beregner derpå hvor og hvor meget hhv. Fedt, muskler og lign. Befinder sig. Meget nøjagtig og ufarlig, da det er magnetisk stråling.


Dual-Energy x-Ray Absorptiometri

Ligner CT og MRI, men giver også informationer omkring mineral indholdet af kroppens dybere liggende knoglestruktur.


BOD POD (S.786)

Relativ ny metode som beregner kropsvolumen for at erstatte densitet målingerne. Kan måle alt fra børn til store atleter.

Personen sættes ind i et kammer, i hvilket der bliver sendt gas(helium).Udfra startvolumen og volumen med personen beregnes personens masse.(Ligner archimedes princip). Målingen tager ca. 3.5 min. og er høj repititiv. Når personens volumen beregnes sker det via Siri- ligningerne om fedt%. Der er kun 0,3 % afvigelse til hydristatic vejning. Men der kann være lidt større afvigelser, især ved en gruppe af aldersgruppen 10-18 årige. (Nok fordi mennesker i denn alder er mest forskellige.
Gennemsnitlig procentdel af kropsfedt (S.787)

Fig. 28.8 viser gennemsnitsværdierne for yngre og ældre kvinder og mænd.Tabellen viser en stor variation af forskellige typer trænede/ utrænede og tykke/ tynde uden nærmere specifikation. Ved at se på gennemsnitsværdierne kann det ses, at hovedtendensen er at fedt%en generellt forøges med alderen. Men der kann den dag i dag ikke gives et entydigt svar på hvorfor det er sådan. Tendensen ser nemlig stadig du til at gøre sig gældende7 vÄre gyldig, selvom ældre opretholder deres fysiske aktivitet.

En grund kunne være, at kropssammensætningen simpelthen ændrer sig med alderen bl.a. fordi skellettet bliver demineraliseret og (porøs). Derudover er nedsættelsen af fysisk aktivitet en stor faktor der har indflydelse på gennemsnittet. ( Selvom Äldre er aktive, kann de ikke yde ligeså meget mere som de har kunnet, og derfor vil fysisk aktivitet være nedsat i hvert fald lidt helt automatisk. Til sidst kunne en ændring af „Lifestyle“ have indflydelse, og det jo i alle retninger, alt efter i hvilken retning livstilen bevæger sig.
Eksempel på beregning af den ønskede kropsvægt. (S.788)

Et eksempel på hvor meget man skal tabe sig for at opnå en tilstræbet fedt%.


Den ønskede kropsvægt=(fedtfri kropsmasse/1.00)-ønsket fedt%

En mand på 90 kg.har en fedt% på 20%, og vil gerne vide hvor meget han skal tabe sig for at få en fedt% på 15.


Fedtmasse=91kg*0.20=18,2 kg

Fedtfri masse=91 kg-18,2 kg= 72,8kg

Den ønskede kropsvægt=72,8 kg/ (1,00-0,10)=72,8/ 0,90=80,9
Det ønskede fedttab=masse-ønskede kropsvægt

=91 kg – 80,9 kg

=10.1 kg

Når denne mand altså har tabt 10.1 kg kropsfedt, vil hans nye kropsmasse være 80,9 kg, hvilket ville svare til en fedt% på 10%.

Denne beregning forudsætter at der ar tale om rent fedt tab, uden forandringer i FFM, og kann dermed næsten ikke lade sig gøre i praksis.

KAPITEL 29: Fysisk præstation – og aktivitet
Atleternes fysik (side 795-815)

Der gives eksempler på forskellen på idrætsdisciplinernes fysiske forskelle.



  • Figur 29.1 viser forskellen mellem topsvømmere og dem på niveauet lige under. Mandlige topsvømmere er højere, tungere og har større dimensioner i bryst, overarm, og talje. Kvinderne er også højere og tungere og har desuden længere arme og fødder samt bredere hænder og håndled.

  • Tabel 29.1 viser at basketballspillere, roere og vægtkastere er højst og tungest og har størst fedtfrie masse (FFM) og procentvise kropsfedt. Vægtkastere har mest procentvis fedt (30%), mens maratonløbere har mindst (1,6%).

  • Tabel 29.3 viser at kvindelige svømmere har mere kropsfedt i hudfoldsprøver end mænd.

  • Figur 29.2 viser forholdet FFM:FM. For mænd har maratonløbere og gymnaster størst fraktion, hvorimod kuglestødere har den mindste fraktion. Hos kvinder er bodybuildere og femkæmpere dem med størst fraktion og kuglestødere og diskoskastere dem med mindste brøk.

  • Figur 29.3 og 29.4 sammenligner Verdens Rekorder for mænd og kvinder. For løbediscipliner gælder der en forskel på 10%. I de styrkeprægede discipliner opnår kvinderne 82% (vægtløftning), 83-84% (længdespring, højdespring, spydkast, trespring) af mændenes præstationsevne. Svømning 94% (lange distancer), 90% (korte distancer). Cykling 87% (fra 1-100km).

  • Tabel 29.6 viser data for kvinder for kropsmasse, højde og kropssammensætning. Kvindelige løbere har gennemsnitlig 15,2% fedtmasse (FM), stillesiddende kvinde 26% FM, basketballspillere 20,9% FM, gymnaster 15,5% FM, yngre distanceløbere 18% FM, svømmere 20,1%, tennisspillere 22,8%.

  • Tabel 29.7 viser data for mandlige løbere. Alle grupper (mellem/lang distance, maraton) har relative lave % FM (fra 1,3% til 10,8%), hvilket er tankevækkende da den essentielle fedtprocent er på 3%. Den lave fedtprocent er hensigtsmæssig fordi: (1) Der udvikles stor varme under løb. Fedt vil holde på varmen, så stort fedtlag vil forhindre at varmen transporteres væk fra kroppen. (2) Energibesparelse ved lavere ”dødvægt” er vigtig. Derudover har mandlige løbere generelt kortere knogler og mindre knoglediametre, dvs. de skal påvirke et mindre kraftmoment, og derved sparer de energi.

  • Triatleter: Kvinder er 10,6% langsommere end mænd på en ironman. Fedtprocenten er for mænd fra 5,0% til 11,3% og kvinder fra 7,4% til 17,4%. For mænd var VO2(max) i gennemsnit 72,0 ml O2/kg/min.

  • Svømning kontra løb: Svømmere har generelt større fedtprocent end løbere, til trods for begge er sportsgrene, der involverer hele kroppen. (Mænd: løb 7% svømning 12%, kvinder: løb 15%, svømning 20%). Det menes at skyldes at svømmere befinder sig i et koldt miljø, der derfor kræver mere fedtvæv. Man mener også at forskellig hormonel respons og kost har indflydelse, men har ikke fundet bevis for dette. En alternativ forklaring på forskellen i fedtprocent er at personer med højere fedtprocent fra naturen vælger at svømme!

  • Amerikansk fodbold: Samlet set havde de 10,4% FM og 81,3 kg FFM. De ”tunge” drenge i amerikansk fodbold har en fedtprocent på 17,4-23,2%. Generelt er BMI for amerikanske fodboldspillere steget med tiden, og fedtprocenten var således gennemsnitlig på 10,4% for 60 år siden. Der er trods den store vægtforskel ingen stor forskel i løbetid på 50 yards. (Tilsvarende har vi set Team Danmark forsøg fra dansk håndbold for 10 år siden og nu. Selv om håndboldspillerne i dag er væsentlig større pga. styrketræning mm. løber de stadigvæk ligeså stærkt som dengang).

  • Brydning: Brydere varierer meget i vægt op til konkurrencer. De kan tabe 2-6 kg på ingen tid for at stille op i en lavere vægtklasse i håbet om større vinderchance. Det sker ved at sulte sig selv, dehydrering (træne i varme omgivelser, sauna, sove i gummidragt mm.). Dette reducerer fedtdepoter, vævsmassen, muskulær styrke og – kræft. Efter indvejning har de 20 timer inden de skal i kamp. Her kan de godt tage op til 5% af deres kropsmasse på. Nogle brydere har taget 7 kg i de 12 timer, der var mellem to runder. Dehydrering er særligt farligt, da det reducerer plasmavolumen, centrale blodvolumen og blodstrømmen til det aktive væv. 2%’s vægttab kan forårsage et kardiovaskulært respons svarende til submaksimalt arbejde, øge kernetemperaturen og producere uønskede skift i elektrolytkoncentrationerne. Gennemsnitsfedtprocenten var for nogle Nebraska brydere 11,0%.

  • Mandlige bodybuildere og vægtløftere: Fedtprocenter 9,3% (bodybuildere), 9,1% (powerløftere), 10,8% (vægtløftere). Trods samme fedtprocent, FFM, knoglediametre har bodybuildere større diametre i bryst, skuldre, biceps og underarm.

  • Kvindelige bodybuildere og vægtløftere: Gennemsnitlig fedtprocent for bodybuildere 13,3%, FFM 46,6kg. FFM/FM brøk på 7/1 i forhold til 4,3/1 for andre kvindelige atletikgrupper.

  • Tabel 29.10 sammenligner kvindelige og mandlige bodybuildere. Kvinder er stærkere relativt end mænd i 7 ud af 12 kropsdele. Det menes at kvinder kan opnå samme relative muskelstørrelse som mænd.


Sammenlignende data: Analyse af muskulære og ikke muskulære komponenter (side 815-817)


  • Tabel 29.11 viser den procentvise afvigelse af de muskulære og ikke muskulære komponenter for 12 forskellige grupper af mennesker. Bodybuildere har de største muskulære dimensioner. Således har de en ratio mellem af de muskulære og ikke muskulære komponenter på 1,396 (mænd) og 1,097 (kvinder). Basketballspillere har en større overkrop i forhold til kroppens øvrige dimensioner. Gymnaster (mænd) har gennemsnitlig 7,2% FM. De havde større muskler i overarme.


Den øvre grænse for den fedtfrie masse (side 817)

En værdi på 125,4 kg repræsenterer den øvre grænse for FFM for eliteatleter – uanset sportstype.


KAPITEL 30: Overvægt
Hvorfor er så mange mennesker blevet for fede?, og hvad kan der gøres for at mindske dette problem?

En undersøgelse foretaget på ca. 110 000 voksne mennesker i USA viser, at næsten 70 % af den amerikanske befolkning forsøger at tabe sig eller også forsøger de blot at holede vægten (29 % mænd og 40 % kvinder).

Kun ca. halvdelen af dem der forsøger at tabe sig bruger den anbefalede metode, som er at indtage færre kalorier og dyrke 150 minutters motion om ugen. Dem der forsøger at tabe sig bruger ca. 40 billioner dollars årligt på vægtregulerende produkter, ofte bruges skadelige diæter og medicin i stedet for fornuftige vægttabs programmer. Omtrent 2 millioner amerikanere betaler mere end 125 millioner dollars på appetitnedsættende piller, som købes i håndkøbsudsalg, sundt mad og fitness centre. På trods af alle de penge der bliver brugt på at tabe sig er Amerikanerne i dag mere overvægtige en de har været i tidligere generationer.

Figur. 30.1: Undersøgelsen er en national undersøgelse. Resultaterne viser den stigende overvægt iblandt amerikanere mellem 20-74 år.


Fra 1988 til 1991 blev 1/3 af de voksne mellem 20 og 74 år defineret som overvægtige.

Dette viser en dramatisk forøgelse i forhold til tidligere undersøgelser. Forekomsten af overvægtige var specielt høj blandt kvinder (hispanic, African amerikcan, pacific Islanders og små minoritetsgrupper)

Den 18. juni 1998 blev de 24 medlemmer af det nationale hjerte, lunge og blod institut i USA enige om, at man nu er overvægtig, hvis man har et BMI på 25- 29,9 og at man er (obesity) sygelig overvægtig, hvis man har et BMI på 30 eller derover. Som et resultat af disse nye standarder, er antallet af overvægtige og sygeligt overvægtige voksne amerikaner steget til ca. 100 millioner. Med næsten en fordobling af de sygeligt overvægtige, så 1 ud af 4 amerikanere nu er sygeligt overvægtige. Dette er sket over de sidste 2 årtier. I disse år er den gennemsnitlige kropsvægt hos voksne amerikanere steget med ca. 8 pund. I januar 2000 hørte ca. 25 % af de voksne amerikanere ind under betegnelsen sygeligt overvægtige. I 1980 var dette tal kun 14, 8 %. Dette er ikke kun i USA, men også i resten af den vestlige verden. Det medfører, at flere og flere får diabetes 2 og hjerte-kar sygdomme. Dette har fået The world health organization og den internationale gruppe der arbejder med sygeligt overvægtige mennesker til, at erklære en global overvægts epidemi.

Overvægt er i dag den 2. største årsag til tidlig død i USA. 300.000 dør årligt af hjerte-kar sygdomme. Dette koster årligt USA 140 billioner dollars.

Sygelig overvægt er mere end fordoblet de seneste 15 år. I dag er der en endnu større forskel mellem slanke og overvægtige mennesker.

!5-20 % af Amerikas børn og 12% af teenagerne er overvægtige.

Sygelig overvægt (obesity) er den mest almindelige kroniske sygdom i USA. Flest af de overvægtige børn kommer fra fattige familier.

Det er farligere at være meget overvægtig som ung end, at være sygeligt overvægtig som voksen. Overvægtige børn og teenagere, uanset deres kropsvægt som voksne, har en meget højere risiko for at udvikle en lang række sygdomme, end børn der bliver overvægtige som voksne, og som ikke har været overvægtige som børn. Undersøgelser tyder på, at hvis denne stigning i antallet af overvægtige fortsætter, vil stort set alle være overvægtige i løbet af nogle få generationer.

I 2025 vil ca. 75 % af den amerikanske befolkning høre under betegnelsen overvægtige, og ca. 1/3 af disse vil være meget overvægtige.

Sandsynligvis er den meget stillesiddende livsstil og det enorme udbud af fastfood og fedtholdigt mad skyld i denne udvikling.


Overweight, overfat, and obesity: No unanimity for Terminology:

Der er stor forvirring omkring betydningen af ordet overvægtig, overfat, (obesity) og sygelig overvægtig. Alle ordene har en forskellig betydning alt efter, i hvilken sammenhæng de bliver brugt.

I det meste medicinske litteratur er benævnelserne overvægtig brugt til, at beskrive en for stor mængde fedt selvom, at kropsfedtet ikke er blevet målt.

I denne sammenhæng referere sygelig overvægt til individer, der er ekstremt overvægtige.

I dag bruger man BMI som mål for den samlede mængde kropsfedt. (se kap. 28)

Når kropsfedt målinger er tilgængelige (hydrostatisk vejning, hudfold måling, livvidde, BIA, DXA) er det muligt at placere folks niveau af fedtmasse i en skala fra høj til lav, uafhængigt af kropsvægten.

Benævnelsen sygelig overvægt, referere til en tilstand som bliver efterfulgt af en konstellation af comorbidities (står ikke i ordbogen), som inkluderer en eller alle de følgende komponenter af ”sygelig overvægt syndromet”, glukose intolerance, insulin resistens, forhøjet fedtkoncentration i blodet, type 2 diabetes, for højt blodtryk, forhøjet plasma leptin koncentration, forøget fedt i vævet omkring indvoldene, øget risiko for kræft og for blodprop i kranspulsåren, hjertestop.
En progressiv langvarig process:

Sygelig overvægt (mere præcist overfatness) defineres som et overskud af ophobet kropsfedt, og er en tilstand, hvor man kronisk indtager flere kalorier end man forbrænder.

Forstyrrelser i energibalancen begynder ofte i barndommen, og hvis dette sker, er chancen for at blive overvægtig som voksen meget højere end hvis man som barn har været normalvægtig.

Hvis ens forældre er overvægtige, er risikoen for selv at blive overvægtig langt større. Forældrenes motionsvaner og kostvaner har også betydning for om barnet bliver overvægtig. Man har størst risiko for, at blive overvægtig i alderen fra 25-44 år. I den vestlige verden tager 35-årige mænd gennemsnitligt 0,2-0,8 kg fedt på hvert år indtil 60 års alderen. Dette på trods af et progressivt mindre kostindtag. Kvinder tager ofte mere på end mænd. Omkring 14 % tager mere end 30 pund på fra de er 25-34 år. Hvorvidt ”snigende overvægt” afspejler et normalt biologisk mønster vides ikke.


Ekstra kropsfedt relaterer ikke nødvendigvis til overspisning:

Hvis overvægt repræsenterer uorden, og grådighed, og det at spise for meget medfører mere kropsfedt ville et nedsat mad indtag betyde et permanent vægttab, og forbedre sundheden. Desværre er menneskets overvægt forbundet med andre faktorer fx genetiske, miljømæssige, stofskifte og sociale forhold. Der er mange individuelle forhold, som på forhånd er med til, at bestemme om en person bliver overvægtig eller ej. Fx hvilestofskiftet, niveau af spontan aktivitet, basal kropstemperatur, modtagelighed for virus infektion, niveau af cellulær ADP, lipoprotein lipase, og andre enzymer. Underligt nok skyldes overvægt sjældent hormonel afvigelse, men alligevel udløser overvægt en strøm af unormale hormonelle respons.


Den genetiske indflydelse på akkumulering af kropsfedt:

Den signifikante gensidige påvirkning af genetiske og miljømæssige forhold gør det svært, at bestemme hvor stor en rolle disse spiller i udviklingen af overvægt. Undersøgelser er først nu begyndt at identificerer nogle nøgle gener og specifikke DNA sekvenser, der relaterer til den molekylære årsag til appetit, mæthed og modtagelighed for fedme. En mere komplet forståelse af den genetiske rolle, som har betydning for ophobning af kropsfedt kræver en identifikation af alle gener og deres mutationer (inklusiv de relaterede proteiner), som medvirker til kronisk energi ubalance, noget som højst sandsynligt vil ske i den nærmeste fremtid.

Et studie af et relativt stort antal individer viser forskellige genetiske faktorer, som har betydning for metabolismen og appetitten.
Mutant gene:

Studier af tvillinger, adopterede børn og bestemte dele af befolkningen viser at genetiske faktorer spiller en stor rolle i forbindelse med overvægt. Indtil for nylig har man ikke forbundet menneskelig overvægt med fejl i generne, men undersøgelser foretaget på Cambridge universitet i England viser, at hvis man mangler 2 gener kan dette i høj grad indvirke på kropsvægten.

To fætre fra en pakistansk familie i England arvede en defekt i de gener som laver leptin, et meget vigtigt gen i forhold til kropsvægt reguleringen. Medfødt fravær af leptin produktion betyder en vedvarende sultfornemmelse og gør disse mennesker overvægtige. Den anden genetiske defekt observeret hos en engelsk patient, vedrørte kroppens respons på det signal leptin gav. Signalet bestemmer hvor meget energi man forbrænder, hvor meget man spiser, og hvor stor ens kropsvægt er.
Leptin:

Studier på dyr tilvejebringer fundamentale informationer omkring genetik i forhold til overvægt og sygdomme i forhold til overvægt. Mutation af et gen kaldet ”overvægt” eller ”ob”, kan forstyrre hormonelle signaler som regulerer b. la. metabolismen, fedtlagring, appetit, og som derfor medfører overvægt. Modellen i figur 30.3 viser, at ”ob” genet normalt aktiveres i fedtvævet (og måske muskelvævet) hvor det omsætter og stimulerer produktionen af et kropsfedt- signal, hormon lignende protein (ob protein eller Leptin), som så trænger ind i blodstrømmen. Dette ”signal” bevæger sig til ventromedial nucleus hypotalemus området, som kontrollerer appetit og metabolisme. Normalt nedsætter Leptin trangen til at spise, hvis kalorieindtaget vedligeholder fedtdepoterne.( dvs. hvis man ikke indtager flere kalorier end man forbrænder)

Leptin kan påvirke neuronerne i hypotalemus på 2 måder 1) stimulerer produktionen af kemiske stoffer, som nedsætter appetitten 2) reducerer antallet af kemiske stoffer, som stimulerer appetitten.

Disse mekanismer kan forklare, hvorfor kropsfedt er nøje forbundet via fysiologiske baner til hjernen i forbindelse med regulering af energibalancen. Hvis man har en genfejl for enten fedt- leptin produktionen og/eller hypotalemus leptin sensitiviteten, kan hjernen ikke vurdere kroppens fedtstatus, og man føler derfor altid trang til at spise.

Leptin resistens minder om insulin resistens, som også ses hos mange overvægtige.

Nogle har en høj produktion af leptin, men kan ikke optage dette (som personer med type 2 diabetes) Andre producerer slet ikke leptin (som hos personer med diabetes 1)

Vægttab reducerer koncentrationen af serum leptin, og vægtforøgelse øger koncentrationen af serum leptin. Køn, hormoner og kroppens aktuelle energibehov påvirker også leptin produktionen.

Serum leptin cirkulerer i blodstrømmen, og jo mere kropsfedt man har, des mere serum leptin transporteres rundt i kroppen. Hvis man konstant er i kalorieunderskud (uden nødvendigvis at tabe sig signifikant) nedsætter det leptin serum koncentrationen, hvilket bevirker en konstant sultfornemmelse. Hverken kort eller langvarig træning har nogen betydelig effekt på leptin produktionen.

Ligesom man i dag kan lave ”kunstigt” insulin mod diabetes, kan man også fremstille ”kunstigt” leptin. Dette har bevirket et stort vægttab hos de personer, som ikke selv er i stand til at producerer leptin. Sammenkædningen mellem genetiske og molekylære fejl hos overvægtige, har bevirket at forskerne i dag ser på fedme som en sygdom, og ikke blot som noget der har med psykisk ubalance at gøre. Tidlig identifikation af ens genanlæg gør det muligt, at begynde motion- og kost planlægning før man bliver overvægtig, og før det bliver meget vanskeligt at tabe sig.

De nedenunder beskrevne medicin og hormonlignende midler bruges til at bekæmpe overvægt hos personer, der har et BMI på 30 eller derover.


Sibutramine: Er fornyelig godkendt til brug hos overvægtige patienter, der har risiko for at udvikle fx type 2 diabetes, for højt blodtryk eller forhøjet fedtkoncentration i blodet. Det hæmmer optag af noradrenalin og serotonin. Således forlænger det påvirkningen af de kemiske stoffer i hjernen, der hæmmer appetitten og forøger følelsen af mæthed efter et måltid. Stoffet kan medføre højt blodtryk og høj puls. De patienter der tog stoffet tabte i gennemsnit 7-11 pund mere end de der ikke tog stoffet.
Olistat: Hæmmer fedtopløselige enzymer. Hæmmer absorptionen af vitamin D og andre vigtige næringsstoffer. Brugere skal derfor indtage en kontrolleret mængde vitaminer. Brug af stoffet medfører et betydeligt vægttab.
Fjernet fra markedet: Fenfluramine og dexfenfluramine er appetitnedsættende stoffer, som fremmer udskillelsen af det neurotransmiterende hormon serotonin og hindre dets optag i hypotalemus.
Phentermine: Er et amfetaminlignende stof, der stimulerer neurotransmitter noradrenalins frigivelse i hypotalemus, og blander sig med nedbrudt serotonin. En blanding af disse stoffer blev kaldt fenphen, en farmakologisk behandling af overvægtige, der udøvede to forskellige påvirkninger på hypotalemus som nedsatte appetitten. Fenfluramine og dexfenfluramine er i dag trukket tilbage fra marked da man har fundet mange alvorlige bivirkninger hos de der brugte stofferne.
På udviklingsstadie: beta3 – adreneric agonists forøger det daglige kalorieforbrug ved at forøge hvilestofskiftet og stimulerer udskillelse af fedtsyre fra fedtholdigt væv. CCK-A promoter forøger effekten af CCK-A, et tarm hormon som kan hæmme appetitten.
På marked om mange år: Ob-protein, et protein der findes naturligt i kroppen. Det kan reducere appetitten og øge fedt metabolismen.
Leptin kan ikke alene forklarer hvorfor nogle mennesker kan spise det de har lyst til og kun tage lidt på, mens andre næsten ikke kan spise noget uden at tage på. Udover defekt i leptin produktionen, kan ødelagte receptorer øge modstanden mod de kemiske stoffer, der gør at man føler sig mæt. Et specifikt gen, det frakoblede protein-2 gene (UCP2), der er aktivt i alt menneskeligt væv, udgør endnu en brik i puslespillet omkring overvægt. Høj aktivitet af genet UCP2 aktiverer et protein, der forbrænder overflødige kalorie til varmeenergi uden, at forbinde sig til andre energi forbrugende processer.
Leptin, kropssammensætning og anorexia nervosa:

Anorexia nervosa er en sygdom hvor personen lider af et meget forstyrret forhold til mad. Kropsvægten er meget lav, hvilket udløser en skare af metabolske maladaptationer inklusiv lavt leptin niveau, som medfører reduceret fedtmasse og underernæring. Hvis leptin fungerer som et perifert signal, der regulerer energibalancen, så skulle der være en tæt forbindelse mellem leptin, kropssammensætning og ændret metabolsk niveau hos anoretikere. Dette burde vende tilbage til et normalt leptin niveau, BMI og kropsfedt når patienten bliver rask. Tabel 30.1 sammenligner kropskompositioner, leptin niveau og forskellig BMI hos 16 anoretiker, 14 tidligere anoretikere og 22 kontrol personer. Her ses det, at b. la. Leptin niveauet vender tilbage til normal når personen bliver rask.


Influence of racial factors:

Kulturforskelle er med til at forklare hvorfor overvægt er langt mere udbredt blandt sorte kvinder end blandt hvide kvinder. Undersøgelser viser at der er en lille forskel på hvilstofskiftet hos sorte og hvide kvinder. Hvide kvinder forbrænder ca. 100 kalorie mere (i hvile) om dagen end sorte kvinder. African-American har et 10 % lavere energiforbrug end hvide kvinder. 5 % skyldes det lavere hvilestofskifte, og 19 % at de var mindre fysisk aktive.


En verden af advarsler:

Man skal se på de metoder der er blevet brugt til, at måle forskellen på forskellige racer. Det er ikke sikkert, at alle er lige troværdige, og der kan være mange forskellige grunde til disse forskelle.


Fysisk inaktivitet: en afgørende komponent ved fedt akkumulation:

Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for at blive overvægtig markant.


Alders-relaterede ændringer i kropskompositionen hos voksne mænd og kvinder:

Figur 30.4 viser ændringer i kropskompositionen hos Japanske mænd og kvinder i alderen 20-70 år.


Hvis man dyrker regelmæssig motion tager man ikke lige så meget på ,som hvis man ikke dyrker motion. Alligevel vil man med alderen tage nogle kg på, og musklerne vil med tiden blive mindre.
Sygdoms risiko pga. for meget kropsfedt:

Overvægt er i dag den 2. største årsag til tidlig død i USA. Den største dødsårsag er rygning.

Normalt vægtige mænd der ikke dyrker motion har større risiko for at blive syge end overvægtige mænd der dyrker regelmæssig motion. Dette viser, at det er bedre at dyrke motion for at undgå sygdom, end det er blot at gå på diæt. Figur 30.6 viser hvor mange penge der bliver brugt på at bekæmpe sygdomme der skyldes overvægt i USA.

Figur 30.7 viser hvor stor risikoen for at blive overvægtig som voksen er, alt efter ens BMI som barn og teenager.



Specifikke risikoer:

Flere og flere yngre mennesker får diabetes 2 fordi de spiser for meget sukker og er overvægtige. Risikoen for at få en blodprop, hjertestop mm. Er langt større hvis man er overvægtig. En kvinde der tager 9 kg på i de sidste teenageår, har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald. Undersøgelser viser, at overvægt snart vil blive den sygdom flest amerikanere dør af.

Figur 30.8 viser, hvor stor risikoen er for at få et for højt blodtryk i forhold til ens BMI, og i forhold til om man tager på i vægt eller om man taber sig.

Et vægttab på 5-10 % normaliserer for det meste en overvægtig persons serum kolesterol og triglyserid niveau, og reducerer blodtrykket og risikoen for hjerteanfald og blodprop i hjertet.

Mænd regnes for normalvægtige hvis de har en fedtprocent på ca. 20 eller derunder, og kvinder hvis de har en fedtprocent på 30 eller derunder.

Figur 30.9 viser to typer af fedt fordeling. Den forøgede risiko for fedt deponering i maveregionen, og specielt depoterne i indvoldene (indvoldsfedt), kan være et resultat af den livlige lipolyse med katakolamin stimulation. Fedt lagret i dette område, viser større metabolsk respons end fedt lagret på bagdelen og lårene. Chancen for at få et hjerteanfald er større med fedt lagret i det centrale område. (æbleformet). Hos mænd forøges indvoldsfedt mængden progressivt med alderen. For kvinder begynder dette når menstruationen holder op (overgangsalderen). Central fedtdeponering, uafhængigt af fedt lagret andre steder på kroppen, reflekterer en ændret metabolisk profil. Det øger risikoen for insulin resistens, glukose intolerance, type 2 diabetes, for meget triglyserid i blodet, for meget kolesterol i blodet og for højt blodtryk. Hvis man har et livvidde/hofte forhold, der er større end 0.80 for kvinder og 0.95 for mænd (livvidde divideret med hoftevidde) forøges chancen for at dø, selv efter at man har reguleret sit BMI. For meget fedt lagret i mave/bug området (ledsaget af høj blodinsulin koncentration) øger chancen for endetarms kræft. Hvis livvidden måler mere end 91 cm for mænd og 82 cm for kvinder er chancen for at dø pga. af overvægt dobbelt så stor som hos personer af samme køn og alder, som har en mindre livvidde.

Børn og teenagere som er ”æbleformet” har større risiko for, at få for højt blodkolesterol, triglycerid, højere insulin niveau og lavere HDL-kolesterol i forlængelse af højere blodtryk og forøgelse af venstre ventrikels tykkelse.
Lipoprotein Lipase har indflydelse på fedtfordelingen:

I en vis grad bestemmer genetiske karakteristika ens fedt lagrings mønster, kontrolleret af regional aktivitet af Lipoprotein lipase (LPL). Dette rate begrænsende enzym (LPL) letter optagelsen af triglyserid og lagring af fedtceller. Variationer i LPL aktiviteten medfører ikke kun forskellighed i fedtfordelingen, men påvirker ligeledes fedtfordelingen hos gravide og hos middel aldrende personer og muligvis kan dette betyde mindre indvoldsfedt lagring hos sorte end hos hvide. Den signifikante forskel der er på kropsfedt hos kvinder og mænd, og mønstret i fedt fordelingen, relateres også til variationen i LPL. Hos mænd er LPL aktivitet i mave/bug regionen større end hos kvinder. Grunden til at kvinder ofte tager på, på lår, hofter, bagdel skyldes større LPL aktivitet i disse dele af kroppen.


Variationer af menneskelig overvægt:

Til trods for overvægts standarter, er det vanskeligt, at skelne mellem graden og variationerne af overvægt. Nogle beskriver graden af overvægt på basis af mængden, fordelingen og sammensætningen af fedtvæv. Her bruges termen alvorlig klinisk overvægt til at beskrive tilstanden, hvor totalt kropsfedt overstiger 3 standart afvigelser over den gennemsnitlige fedtprocent. Denne fedtprocent svarer til et BMI på over 40. Figur 30.10 viser seks mønstre observeret hos overvægtige kvinder.



Fedtcelle størrelse: Hypertrophy versus hyperplasia:

Kropsfedt lagres på to forskellige måder før man bliver voksen: 1) ved at fedtcellerne bliver større (hypertrofi) eller 2) flere fedtceller (hyperplasia) I ekstreme tilfælde kan antallet af fedtceller stige fordi cellestørrelsen når det maksimale.



Totalt antal af fedtceller = kropsfedtmasse- fedtindholdet pr. celle.
Effekt af vægttab:

Figur 30.13 viser resultatet af et vægttab hos 19 overvægtige personer. Personerne tabte 46 kg. Antallet af fedtceller var før vægttabet ca. 75 billioner. Dette forblev uændret efter vægttabet. Størrelsen af fedtcellerne blev derimod mindre ca. 33 %. Denne undersøgelse viser, at selvom en person der har været meget overvægtig taber sig, er personen ikke ”kureret”. Personen har stadigvæk et meget stort antal fedtceller, de er bare blevet mindre.


Kan kropsfedt mobiliseres tidligt i livet?

Gravides ernæring har stor betydning for fosterets udvikling. Hvis den gravide tager mere end18 kg på, vil barnet blive født med større hudfolder end en som holder sig til den normale vægt under graviditeten. Madning med sutteflaske, og for tidlig indtag af alm. mad vil også kunne medføre overvægt.



Vægtkontrol principper: Diæt og motion:

Man spiser i gennemsnit 900 kg mad om året. Hvis man spiser mere end man forbrænder, tager man på i vægt. Hvis man indtager 100 kcal mere end man forbrænder om dagen, vil man på et år have indtaget 36 500 kcal for meget = en vægtforøgelse på ca. 4,7 kg om året.


Langvarig succes:

Hvis man taber sig på kort tid, vil man højst sandsynlig tage de tabte kg på igen. Hvis man vil bevare sit vægttab, skal man tabe sig over en lang periode. Mellem 90 til 95 % af de personer der taber sig, tager det tabte på igen. Figur 30.17 viser sammenhængen mellem at tabe sig hurtigt og tage på igen.

Figur 30.4 viser at succesfuldt vægttab medfører et mere positivt liv. Mindst 85 % forbedrede deres livskvalitet, fik større energioverskud, fysiske mobilitet, bedre humør, mere selvtillid og bedre sundhed. Kun 1,6 % fik det dårligere på nogle af disse områder. Sådanne observationer bekræfter, at vægttab der skyldes diæt og motion kan modarbejde en genetisk tilbøjelighed for overvægt.

Grunden til, at man tager på igen hvis man taber sig hurtigt, kan være genetiske bestemt ”set point”. Set point teorien går ud på, at alle har en indre kontrol mekanisme i hypotalemus, som vedligeholder en vis kropsvægt og/eller kropsfedt der svinger med ca. +/- 10 %. Dette repræsenterer en persons kropsvægt når man ikke tæller kalorier. Motion, stoffer(amfetamin, nikotin) kan mindske ens ”set point”. Hver gang ens ”set point” mindskes (vægttab og mindre FFM) sker der indre justeringer, så mængden af kropsfedt bevares. Fx nedsættes hvilestofskiftet, og personen fokuserer så meget på mad, at det er umuligt ikke at spise. Selv når man overspiser, og tager kropsfedt på som er større end det normale niveau, modstår kroppen denne forandring ved at forøge hvilestofskiftet, og få personen til at miste lysten til at spise.


Nedsat hvilestofskifte:

Et nedsat kalorieindtag kan medfører en nedsættelse af hvilestofskiftet på 45 %. Dette sker for alle uanset vægt og tidligere slankekurer. Et mindre kalorieindtag betyder således, at slankekuren progressivt bliver mindre effektiv på trods af et mindre kalorieindtag. Figur 30.19A viser sammenhængen mellem det daglige energiforbrug (TEE) som er nødvendigt for at opretholde et konstant FFM hos overvægtige og ikke overvægtige. Når kropsvægten mindskes med 10 %, formindskes TEE med mere end den normale sammenhæng mellem energiforbrug og FFM. Både overvægtige og ikke overvægtige skulle formindske deres energiindtag for at holde den lavere vægt.

Figur 30.20 giver yderligere beviser på kroppens modstand mod nedsættelse af kropsvægten. Undersøgelsen målte kropsvægt, hvilstofskifte, og kalorieindtag på 6 overvægtige mænd i 31 dage. Gennem den forudsagte periode, var kropsmasse og hvilestofskifte stabilt ved et energiindtag på 3500 kcal. Herefter mindskede de energiindtaget til kun 450 kcal. Da personerne skiftede fra det høje kalorieindtag til det lave, blev kropsmassen og hvilestofskiftet mindre, men den procentdel hvilestofskiftet faldt med oversteg formindskelsen i kropsmassen. Den øverste figur viser det forventede vægttab hos personerne da de indtog 450 kcal. Figuren i midten viser faldet i hvilestofskiftet. Mere end halvdelen af vægttabet skete på de første 8 dage. De resterende kg blev tabt på de sidste 16 dage.
Biologisk feedback mekanismer:

Når meget overvægtige forsøger at tabe sig, øger fedtet mængden af det fedt- lagrende enzym LPL. Uheldigvis letter denne adaptation kropsfedt syntesen, og jo federe personen er før slankekuren, des større bliver LPL produktionen under kuren. Dvs. jo federe man er, des mere forsøger kroppen, at holde på fedtet. Denne observation bekræfter eksistensen af en biologisk feedback mekanisme mellem hjernen, og kroppens fedt mængde, og forklarer hvorfor overvægtige har så svært ved at bevare og opnå et vægttab. Motion kan hjælpe mod dette. Motion bevarer eller forøger FFM, øger hvilestofskiftet og medfører metabolske forandringer, som letter fedtnedbrydningen.


Anorexia Athletica:

Nogle atleter, der er utilfredse med deres krop, fordi den ikke har den ideelle størrelse og form i forhold til den idræt de dyrker, kan udvikle spiseforstyrrelsen anorexia. Anorexia athletica, som beskriver en tilstand, hvor personen på en eller flere måder vægtregulerer på en usund måde, så som faste, brug af afføringspiller og opkast. Kliniske observationer viser at mellem 15 og 60 % af alle atleter, afhængig af idrætsgrenen, har et forstyrret forhold til mad.


Diæt uden indtag af kulhydrat:

Kulhydrat diæt får kroppen til at mobilisere kroppens fedt til energi. Dette medfører et overskud af plasma keton – et biprodukt af ufuldstændig nedbrydning af kulhydrat, som formenligt nedsætter appetitten.Dette udskilles med urinen. Det højeste kalorie tab, som skyldes keton i urinen, er kun på ca. 100-150 kcal om dagen. Dette svarer til et vægttab på ca. 0,45 kg pr. mdr. Ikke specielt meget, når ca. 70 % af det indtagne mad er fedt .Det vægttab man opnår i starten af kuren kan skyldes dehydrering, da væskekoncentrationen i nyrerne er større, hvilket medfører øget vandladning. Vand tab reducerer ikke kropsfedtet. Lavt kulhydrat indtag medfører også et signifikant tab af muskel væv, da kroppen rekrutterer aminosyrer fra muskler til at opretholde blodglukose niveauet via glukoneogenesen – en uhensigtsmæssig side effekt ved en diæt, der har til hensigt at mindske fedt mængden. Sammenlignet med en alm. kur viser keton-kuren ingen fordele i lettelsen af et fedttab. Derimod er der rigtig mange bivirkninger ved kuren.


Protein diæt:

Nogle mener at et ekstremt højt proteinindtag nedsætter appetitten gennem mobilisering af fedt, og herefter keton dannelse. Den forhøjede termiske effekt som sker ved protein diæt, med dens relative lave koefficient af fordøjelse, reducerer netto kalorierne, som er til rådighed fra det indtagende protein sammenlignet med et velbalanceret måltid med det samme antal kalorier. Dette er selvfølgelig godt, men der er også nogle bivirkninger. Fx belastning af nyre og lever, hvilket medfører dehydrering. Elektrolyt ubalance, udtømning af glykogen og tab af muskelmasse.


Semistarvation Diæt:

En terapeutisk faste, eller kur med meget få kalorier, (VLCD) som kan gavne meget overvægtige personer, hvor mængden af kropsfedt overstiger 40-50 % af kropsvægten. Diæten indeholder ca. 400-800 kcal om dagen af høj protein kvalitet mad eller væske. Diæten varer normalt op til 3 mdr. men kun som en ”sidste udvej” før man tager mere ekstreme medicinske metoder i brug. VLCD diæt kræver skarp kontrol, normalt på hospitalet. Fordi VLCD kuren medfører mangel på kulhydrat, bliver lever glykogen og muskel glykogen lagrene hurtigt tømte. Det nedsætter fysisk aktivitet, som kræver enten høj-intensitet aerob, eller kortvarigt anaerobt arbejde. Det konstante tab af nitrogen ved faste og vægttab, kan skyldes et forøget muskelmasse tab. Dette er ikke sundt for organer som fx hjertet. Figur 30.5 viser principperne for nogle af de diæter, som har flest fordele og flest ulemper.


Faktorer der har indflydelse på vægttab:

Hydrering og længden af et energi underskud har betydning for størrelsen og sammensætningen af et vægttab.

Tidligt vægttab er stort set kun vand:

Figur 30.21 viser hvor meget vand, fedt og protein man taber på 4 uger. Den første uge er ca. 70 % af det man taber vand. Derefter mindskes vand tabet til kun ca. 20 % og fedt tabet øges fra 25 % til 70 %. I fjerde uge er ca. 85 % af det man taber fedt. Man taber ca. 5 % protein i starten, og ca. 15 % i slutningen af de fire uger.

På trods af forskellige meninger om den præcise betydning af fysisk aktivitet, og et stort kalorie indtag i forhold til forøgelse af kropsfedt, er en stillesiddende livsstil en vigtig faktor i spørgsmålet om at tage på.

Mange ser overdrevent mad indtag som hovedårsagen til at man bliver overvægtig. Derfor bliver et mindre kalorie indtag ofte brugt i kampen mod kiloene. Dette medfører ofte, at man ikke kan holde vægten over længere tid. Fysisk aktive personer, der spiser mest, vejer mindre end ikke fysisk aktive personer.

Kalorieindtaget i USA er faldet med årene med ca. 400 kcal pr. person pr. dag. Grunden til at folk alligevel bliver mere overvægtige skyldes inaktivitet. 50 % drenge og 75 % piger i USA er fysisk aktive mindre end 3 gange om ugen. Overvægt relaterer altså ikke kun til overdrevent kalorieindtag, men i lige så høj grad til inaktivitet.

Fysisk aktivitet kombineret med diæt er en mere effektiv måde at vedligeholde et vægttab på, end udelukkende at nedsætter kalorieindtaget.

Inaktive bruger ofte 2 argumenter for ikke at motionerer. 1) man bliver mere sulten af at være fysisk aktiv, og det kan derfor ikke betale sig, hvis man vil tabe sig. 2) Det lille antal kalorier man forbrænder ved fysisk aktivitet kan, ikke betale sig i forholdt til bare at spise mindre.

Landmænd og udholdenheds atleter indtager dobbelt så mange kalorier om dagen end inaktive gør. Maratonløbere, langrendsløbere og cykelryttere indtager ca. 4000-5000 kcal om dagen for ikke at tabe sig, og de er nogle af de tyndeste mennesker.

Meget fede børn, som var fysisk aktive i 40 min. 5 gange om ugen i 4 mdr. uden nogen diæt, akkumulerede langt mindre indvoldsfedt end de som var inaktive. De fik mere FFM og fik en signifikant mindre fedtmasse og en lavere fedtprocent. Selv om man ikke taber sig så det kan ses ved at dyrke motion, taber man indvoldsfedt. Det medfører mindre risiko for at få diabetes 2.

For at bestemme den optimale træningsintensitet, hvis man vil tabe sig, motionerede nogle personer 30-47 minutter i 20 uger ved enten at løbe eller gå med en intensitet på 80-95 % af deres max puls. De der trænede 2 gange om ugen havde ingen signifikant forandring i kropsmasse, hudfolder eller fedtprocent, men hos de der trænede 3 og 4 gange om ugen var der en stor forbedring på disse områder. Hvis intensiteten af en times træning 5 gange om ugen øges med 10 %, vil antallet af forbrændte kcal, hver uge, stige med 0.10 * antal kcal forbrændt om ugen. Hvis man fx forbrænder 3500 kcal om ugen ved fysisk aktivitet, vil en stigning i intensiteten på 10 % medfører 3500*.10 = 350 ekstra kcal om ugen = 550 kcal pr. dag. Dette betyder, at man kan indtage 50 kcal ekstra om dagen og stadigvæk tabe 1 pund pr. uge.

Styrketræning og udholdenhedstræning beskytter mod FFM tab, som sker hvis man taber sig udelukkende ved nedsat mad indtag. Dette sker hovedsagligt pga. den formidable effekt regelmæssig motion har på mobilisering og brug af fedtsyrer fra fedtvævet. Motion letter også tilbageholdelsen af protein i skeletmuskler og forsinker nedbrydningen.
Spot reduction does not work:

Forestillingen om at man kan tabe sig bestemte steder på kroppen, udspringer fra troen på, at stigning i musklens energiomsætning stimulerer relativt større fedtnedbrydning i området omkring de aktive muskler. Derfor skulle træning af et specifikt område medføre reduceret fedt på dette område. Undersøgelser har sammenlignet underhudsfedt på højre og venstre arm hos en tennisspiller. Som forventet var højre arm større end venstre arm. Målinger af hudfold tykkelse viste dog, at der var lige meget underhudsfedt på begge arme. Motion stimulerer nedbrydningen af fedtsyre via hormoner, der virker på fedtdepoter over hele kroppen. Områder med den største fedtkoncentration og/eller fedtnedbrydende enzymaktivitet leverer den største mængde energi.


Areas of fat loss:

Hvor på kroppen forsvinder fedtet, når man har tabt sig? Figur 30.25 viser forandringer i kropssammensætningen og fedtfordelingen hos 26 kvinder, der over en 14 ugers periode tabte sig henholdsvis 2,3 kg, 4,5 kg og 9,1 kg, ved at nedsætte kalorieindtaget, og ved at motionerer 45 min 3 gange om ugen. Et vægttab på 4,5 kg medførte næsten dobbelt så stor forandring i kropssammensætningen på hele kroppen, som et vægttab på 2,5 kg gjorde. Hos de der tabte 9,1 kg var forskellen næsten 3 gange så stor.


Mulige kønsforskelle:

En undersøgelse viser, at mænd generelt taber mere fedt ved at dyrke motion end kvinder gør. En mulig årsag er den forskellige fedtfordeling. Ved sympatisk nervesystem aktivering nedbrydes fedt primært på overkroppen og maveregionen (centralt fedt). Kvinder bevarer ofte det samme energiindtag selv om at de begynder at dyrke motion. Mænd nedsætter ofte energiindtaget når de motionerer.


De fleste mennesker ønsker at tabe sig for, at reducerer overskydende fedt, og forbedrer sundheden. Vægtforøgelse hos atleter skal helst skyldes mere muskelmasse og tilsvarende mere muskelvæv. Dette sker ved at øge energiindtaget, og styrketræne regelmæssigt.
Atleter der forsøger at tage muskelmasse på, spiser ofte sundt mad og diæt supplement. Der sælges i dag rigtig meget kosttilskud, der reklamerer med ”øget styrke, muskelopbyggende midler, krom og forskellige proteiner og aminosyrer. Der er ingen af disse der med sikkerhed øger muskelmassen. Ingen har bevist at dette har nogen bedre effekt end det protein man får gennem en alm. varieret kost. Det er dog svært at få nok protein hvis man styrketræner meget og spiser en alm. sammensat kost. Derfor kan det være nødvendigt at supplerer med fx proteindrik.

Udholdenhedsatleter øger ofte kun FFM lidt, men pga. af den øgede kalorieforbrænding taber de alligevel fedt over hele kroppen. Når man styrketræner og samtidig indtager tilstrækkeligt protein, øger man muskelmassen signifikant. Man skal indtage ca. 1,5 g protein pr. kg kropsvægt. Dette skal være en kombination af animalske og plante proteiner.


Hvis man styrketræner regelmæssigt i 1 år, kan mænd forøge kropsvægten med ca. 20 % hvoraf størstedelen er muskelmasse. Kvinder øger ikke sin muskelmasse lige så meget. Måske pga. af at de son regel har mindre muskelmasse når de starter. Figur 30.26 viser specifikke faktorer der har betydning for syntese af muskelmasse når man styrketræner.

1   ...   15   16   17   18   19   20   21   22   23


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət