Ana səhifə

Kapitel 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner


Yüklə 0.84 Mb.
səhifə17/23
tarix24.06.2016
ölçüsü0.84 Mb.
1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   ...   23

Del 1


Termisk balance: Side 624

Man kan tåle et fald på 10C men en stigning på 5C. Man kan dø af overophedning, men også hypothermia og dehydrering kan føre til død. Kernetemperaturen er en dynamisk ligevægt mellem faktorer der tilfører og trækker fra kropsvarmen. Kernetemperaturen stiger, hvis varmemodtagelsen overstiger varmetabet og omvendt ved fald i kernetemperatur. Kredsløbsændringer fin-tuner reguleringen. Varmebevarelse sker når blodet shunter hurtigt til det indre, hvilket optimerer isoleringen af hudens fedtlag samt andre komponenter i overfladen. Omvendt vil de perifere blodkar udvide sig og det varme blod flyde til den køligere periferi når den interne varme stiger.


Hypothalamus´ regulering af temperatur: Side 625.

Hypothalamus er den centrale koordineringscenter for temperaturregulering, der virker som en termostat sat på 37C +/- 1C. Den kan ikke slukke for varmen, men starter respons til beskytte kroppen fra enten opbygning eller tab af varme. Der er 2 måder at aktiverer kroppens varme-reguleringsmekanisme på:



  1. Termiske receptorer i huden sørger for input til det centrale kontrol-center.

  2. Hypothalamus stimulerer direkte ved ændringer i blodets temperatur, der strømmer igennem hypothalamus.

Huden har i periferien termiske receptorer (frie nerve-ender), der hurtigt reagerer ved ændringer i varme eller kulde. Derudover har huden kulde-receptorer, der fungerer som et advarselssystem mod kulde. De sender besked til hypothalamus om enten bevarelse eller spredning af varme. Dog er hypothalamus den vigtigste registrator af kropsvarmen.
Termisk regulering ved kuldepåvirkning: Varmebevarelse og varme produktion: Side 626

Den normale varmeoverførselsgradient er fra kroppen til omgivelserne. Regulering af kernetemperaturen kræver normalt ingen fysisk anstrengelse. Men stort varmetab kan forekomme, især i kulde og ved hvile, og varmeproduktionen vil forhøjes samtidig med varmetabet minimeres for at opretholde kernetemperaturen.


Vaskulær justeringer: Side 626.

Når kulde-receptorerne i huden stimuleres, sammensnøres de perifere blodkar. Dette reducerer øjeblikkeligt strømmen af det varme blod til den koldere overflade og blodet omdirigeres til den varmere kerne. Hudens temperatur falder til i nærheden af omgivelsernes, hvormed isoleringen fra hud, muskler og fedtet under huden maksimeres. Ved kulde vil en person med meget fedt drage fordel af isoleringen mens en tynd påklædt med normal fedtprocent vil drage nytte af den vaskulære justering.


Muskelaktivitet: Side 626

Rystelser skaber en signifikant metabolisk varme, men fysisk aktivitet står for den største andel i kuldebekæmpelsen. Fysisk aktivitet kan vedligeholde en stabil kernetemperatur ved selv –30C i omgivelserne. Det er den indre temperatur der reagerer på kulde og ikke mængden på varmeproduktionen. Rystelser kan stadig forekomme under hård træning, hvis kernen forbliver lav. Pga. rystelserne under arbejde, medfører kuldepåvirkning et højere iltforbrug end ved arbejde i varmere omgivelser. Når man bliver træt og arbejdsvarmen falder, kan rystelser ikke forhindre et fald i kernetemperaturen. Muskeltræthed forhindrer dog ikke musklerne i at ryste.


Hormonel output: Side 626

Forhøjet varmeproduktion i kulde skyldes til dels adrenalin og noradrenalin. Længerevarende kuldepåvirkning kan sandsynligvis også stimulere frigivelse af thyroxine, der starter forøgelsen af hvile-metabolismen.




Termoregulering ved varmepåvirkning: varmetab: Side 626.

Kroppens termoregulering beskytter primært imod overophedning. I varme omgivelser er det vigtigt at kunne sprede varmen effektivt under arbejde, idet der foregår en konkurrence imellem 2 mekanismer:



  1. mekanismen der opretholder den store blodgennemstrømning til de store muskler

  2. mekanismen for termisk regulering.

Varmetabet sker ved 4 fysiske processer: radiation, conduction, convection og evaporation.

Radiation: Side 626

Stråling. Objekter udstråler konstant elektromagnetiske varmebølger. Da vore kroppe som regel vil vedblive at være varmest, vil strålingens nettoudbytte af varme bevæge sig igennem luften til en fast, køligere objekt. Der behøver ikke at være molekylær kontakt mellem objekterne. Fx kan solen opvarme jorden og en persen vedblive at være varm ved at absorbere dens refleksioner. Kroppen absorberer varmeenergi fra omgivelserne, når objekter overstiger hudens temperatur. Sker dette er fordampning den eneste mulighed for varmetab.


Conduction: Side 626.

Ledning. Varmeoverførsel kræver direkte overførsel fra en molekyle til en anden igennem væske, faste bestanddele eller luften. Ledning fra kroppen kræver varmere luftmolekyler og/eller koldere overflader, der berører huden. Raten af varmetab via ledning er afhængig af 2 faktorer:



  1. Temperaturgradienten imellem huden og de omgivende overflader.

  2. Deres termiske kvaliteter.

Fx producerer nedsænkning i vand et stort varmetab, idet vand absorberer varme mange tusinde gange bedre end luften og derefter leder den væk fra kroppen. Derfor er det også koldere at opholde sig i vand frem for at sidde på bassinkanten ved samme temperatur.
Convection: Side 627.

Strømning. Effektiviteten afhænger af, hvor hurtigt udbytningen af kroppens omkringliggende varme sker i luften eller vandet. Hvis fx udbytningen af luften eller vandet er langsom omkring kroppen, vil luften tæt ved huden være varmere og kan derved fungere som isoleringszone og forhindre varmetab. Omvendt vil kold luft også konstant blive byttet ud af varmere luft på en blæsende dag. Dette sker fx også ved løb og er ventilatorens effekt. Varmetabet stiger, fordi strømningen konstant udskifter isoleringszonen. Derfor vil man også tabe varmen hurtigere ved at svømme end ved passivt at opholde sig i vand. Vindens hastighed danner grundlag for wind-chill-indekset, mere side 649.


Evaporation: Side 627.

Fordampning. Er det vigtigste forsvar imod overophedning. Vandfordampning fra respirationspassagen og fra hudens overflade transporterer konstant varme til omgivelserne. Hver fordampet liter vand udtrækker 580 kcal fra kroppen.

Kroppens overflade består af ca. 2-4 mio. svedkirtler, der udskiller store mængder saltopløsninger. Kirtlerne er kontrolleret af de parasympatiske nervefibre. Fordampningen af sved fra huden skaber en kølende effekt. Til gengæld nedkøler huden det blod, der er dirigeret fra det indre og ud mod overfladen. Man sveder ubevidst 350 ml mens 300 ml dagligt fordampes igennem respirationspassagen.
Varmetab ved fordampning i høje omgivende temperaturer: Side 627

Ledning, strømning og stråling vil blive mindre effektive, jo højere temperaturerne bliver. Når omgivelsernes varme overstiger kropstemperaturen, vil kroppen modtage varme fra disse tre mekanismer. Dermed vil fordampning være den eneste måde at fjerne varme på. Generelt vil en stigning i de omgivende temperaturer medføre en proportionalt stigning i svedraten.


Varmetab ved høj luftfugtighed: Side 628.

Der er 3 faktorer, der har indflydelse på den totale mængde fordampet sved fra huden og lungerne:



  1. Overflade udsat for omgivelserne

  2. Temperatur og relative luftfugtighed i den omgivende luft.

  3. Den varme luftstrøm omkring kroppen.

Den relative luftfugtighed er den vigtigste faktor til bestemmelse af effekten af det fordampede varmetab. Den relative luftfugtighed er forholdet mellem vandet i den omgivende luft ved en bestemt temperatur og den totale kvantitet af fugtighed, som luften procentvis kan indeholde. Fx betyder en relativ fugtighed på 40%, at den omgivende luft kun indeholder 40 % af luftens fugtbærende kapacitet ved en bestemt temperatur. Ved høj luftfugtighed vil fordampningstrykket nærme sig hudens fugtighed på ca. 40 mmHg, hvorved fordampningen reduceres på trods af store mængder svedperler på huden. Dette er nyttesløs væsketab og kan forårsage dehydrering og overophedning. Derfor kan det være farligt at konkurrere i over 30 min. ved moderat til høj intensitet i et klima, der overstiger 35C og 60% luftfugtighed. Når man tørrer huden mens man sveder, forhindres kroppens nedkøling ved fordampning. Det er nemlig ikke mængden af sved der nedkøler huden, men fordampningen af sveden.
Integration af varmesprednings mekanismer: Side 628.

Mekanismerne for varmetab er de samme, uanset om varmen skyldes metabolisme, intern eller ekstern varme.



Kredsløbet: Side 628

Kredsløbet er den termiske balances arbejdshest. I varmen vil HR og cardiac output stige i hvile. De overfladiske arterielle og venøse blodkar spreder det varme blod ud over kroppens overflade. Det kan ses ved, man bliver rød i hovedet, når det er varmt. Ved ekstrem varmestress, vil 15-25% af cardiac output passere igennem huden. Med hudens forøgede blodflow, forøges muligheden for termisk ledning, hvorved strålingens varmetab begunstiges, især gennem hænder, pande, overarme, ører og de tibiale dele.


Fordampning: Side 628

Man begynder at svede efter få sek. arbejde og efter 30 min vil der opstå ligevægt mellem sveden og arbejdet. Når fordampning kombineres med det øgede blodflow i huden, har det stor effekt. Det afkølede perifere blod løber til de dybere væv og absorberer derefter varme på vej tilbage til hjertet.


Hormonel justering: Side 628.

Varmen påvirker den hormonelle justering for at bevare salte og væske, da man mister vand og elektrolytter igennem sved. Når væsken forsøges af bevares under varmepåvirkning, bliver urinen mere koncentreret. Træning i varme stimulerer aldosteron-frigivelsen, der bevarer natrium. Aldosteronen påvirker nyrernes tubulus til at reabsorbere natrium og reducerer svedens osmose. Flere træninger i varme vil også reducere svedens natriumkoncentration. Derudover stimuleres hormonet vasopressin, der forøger permeabiliteten til at bevare væsken i tubuluerne. Udskillelsen af disse to hormoner er afhængige af størrelsen af hypohydreringen og træningens intensitet.




Tøjets effekt på termoreguleringen: Side 628.

Tøjet både isolerer kroppen og reducerer strålingens varmeoptagelse samt forhindrer conduktionens og konvektionens varmetab i kulden.


Tøjets isolering: Side 628

USA´s militær har lavet et tøj-indeks, der indikerer tøjets isolerende kapacitet udfra aktivitet, temperatur og luftfugtighed. Indekset kan ses på side 631. Der er 6 faktorer, der påvirker tøjets isolerende værdi:

Vindhastighed, kroppens bevægelser, skorstenseffekten (hvor løst tøjet hænger), blæsebælgseffekten (ventilationen af luftens lag), transporten af vanddamp og effektiviteten af gennemtrængningens effektivitet (hvor godt tøjet absorberer væske)

Tøj i koldt vejr: Side 631.

Maskerne i tøjets fibre fanger luft, der bliver opvarmet, hvilket skaber en barriere for varmetab, der mindsker ledningen. Isoleringen er mest effektiv med en tyk zone af fanget luft omkring huden, såsom flere tynde lag eller en pels frem for et enkelt stort tykt lag. Tøjet skal også kunne transportere fugt væk fra huden og ud til de næste lag for herefter at fordampe. Fx har uld og polypropylene denne egenskab. Ca. 30-40% af varmen forsvinder ud af hovedregionen, derfor vil afkøling af hovedet under arbejde reducere følelsen af termisk ubehagelighed. Når tøjet bliver vådt, mister det 90% af dets isolerende effekt. Det ideelle vintertøj blokerer for vinden, men tillader at fordampningen bliver transporteret væk.


Tøj i varmt vejr: Side 631

Tørt tøj forsinker varmeudvekslingen, da fordampning kun sker når tøjet er gennemvådt. Derfor er det ingen god ide at skifte til en tør T-shirt, når man sveder. Forskellige materialer absorberer vand i forskellig hastighed. Tøjet skal være løst, for at luften kan opnå en fri cirkulation imellem huden og omgivelserne. Farver har også indflydelse, idet mørkt tøj absorberer lysstråler.


Fodbolduniformer: Side 632

Amerikanske fodbolduniformer er meget svære at blive afkølet i, da de afskærmer 50% af kroppens overflade og vejer 6-7 kg. Spillernes størrelse forøger også varmepåvirkningen. Kernetemperaturen falder, hvis de træner uden uniformer, ligesom temperaturen også bliver mindre, hvis de træner i shorts med en rygsæk på ryggen tilsvarende uniformens vægt. På denne måde kan sveden fordampe.


Cykelhjelme: Side 633.

De moderne cykelhjelme forhindrer ikke varmespredningen, ligesom brug af hjelm ikke forhøjer rytterens varmebelastning.


Del 2.

Arbejde i varme: Side 633

Fordampningens afkølende mekanisme spreder den metaboliske varme under arbejde, især i varme. Derfor er der store krav til kroppens væskereserve, hvor der ofte skabes en relativ hypohydrering. Meget sved kan føre til meget seriøs væsketab og reduceret plasmavolumen. Dette kan føre til ekstreme svigt i kredsløbet samt en stigning i kernetemperaturen til et dødbringende niveau.


Kredsløbs-justeringer: Side 633

Kroppen møder to konkurrerende cardiovaskulære krav ved arbejde i varmen:



  1. Musklerne kræver aflevering af arterielt blod og ilt for at opretholde energi-metabolismen.

  2. Det arterielle blod må ledes til den perifere overflade for at transportere den metaboliske varme til afkøling. Dette blod kan ikke aflevere dets ilt til de aktive muskler.

Der skabes det samme cardiac output i varme og kolde omgivelser. Men hjertets slagvolumen, SV er proportionelt lavere i varme med væskeunderskuddet skabt af arbejdet. Den reducerede SV er tæt forbundet med en reducering i blodets volumen. Dette fører til et højere HR ved alle niveauer ved submax arbejde i varme. Som kontrast hertil vil en refleks kompensere ved forhøjet HR ved max arbejde ikke kunne stoppe SV fald, så max cardiac output falder.
Vaskulær sammentrækning og udvidelse: Side 634.

For at kunne dække hudens og musklernes blodflow under arbejde i varme kræver det, at andre væv midlertidig gå på kompromis med deres blodforsyning. I varme vil fx karrene til nyrerne sammentrækkes for at modvirke sammentrækningen af karrene under huden, for at kunne opretholde det høje blodflow. Dette er sandsynligvis skylden for komplikationer i leveren og nyrerne efter en længerevarende sammensnøring af blodet til de indre organer under varmepåvirkning.


Opretholdelse af blodtrykket: Side 634.

Sammentrækning af karrene i de indre organer forhøjer den totale vaskulære modstand. Balance mellem sammensnøring og spredning opretholder som regel det arterielle blodtryk under træning i varmen. Ved hård træning (med dehydrering) vil relativt mindre blod spredes til de perifere områder for nedkøling. Dette viser kroppens forsøg på at opretholde cardiac output til trods for reduceret plasmavolumen igennem sved. Ved træning i varme har kredsløbet og musklerne forret frem for temperaturregulering.

Når submax arbejde ikke er så anstrengende, vil en større andel være baseret på den anaerobiske metabolisme end i koldere omgivelser. Dette resulterer i en tidligere akkumulering af laktat, indgreb i glykogenreserven og hurtig træthed. Der er 2 faktorer til laktatakkumulering:


  1. Reduceret laktatoptagelse af leveren

  2. Reduceret muskelnedbrydning af det cirkulerende laktat idet en større portion af cardiac output dirigeres til det perifere.


Kernetemperatur under arbejde: Side 634

Varmen skabt af de aktive muskler kan hæve kernetemperaturen til feberniveau, hvilket ville umuliggøre arbejde, hvis forhøjelsen var kommet fra omgivelserne. Aerobe trænede kan arbejde længere i varme omgivelser og tolerere højere niveau af hyperthermia end mindre aerob trænede. Dog vil en unormal høj kernetemperatur umuliggøre arbejde for både trænede og utrænede. Træthed opstår som regel med kernetemperatur mellem 38-40C.


Temperaturregulering ved et højere niveau: Side 634.

Forhøjet kernetemperatur ved træning reflekter ikke en svigt i varmeafgivelses-mekanismen eller fører til hurtigere træthed. Tværtimod viser det et godt reguleret svar, selv i kulde. Sandsynligvis viser et forhøjet kernetemperatur en favorabel justering, der optimerer den fysiologiske og metaboliske funktion. Forsøg indikerer, at den relative belastning bestemmer ændringer i temperatur ved træning.

En trænet udvikler mere total energi/varme ved den samme VO2-max end en utrænet, men har den samme temperatur. Den ekstra varme spredes via et større sved-output. Dog vil den trænede arbejde med en lavere kernetemperatur ved det samme belastningsniveau.

Væsketab i varmen: dehydrering: Side 636

Dehydrering: tab af væske. Ved 1 times moderat træning taber man ca. 0,5-1 L væske. Jo længere man træner, jo mere væske taber man. Svømmere og dykkere mister væske pga. forhøjet urinproduktion. Hvis man vil tabe vægt, (fx boksere) kan man også dehydreres uden træning vha. fx sauna. Men risikoen for varmesyge vil forøges ved arbejde i dehydreret tilstand. Ved hurtig vægttab kan man få hurtig omskiftelig humørændringer og forringet korttidshukommelse. (side 637Ø)

Hurtig vægttab vil ikke forringe muskelstyrken ved arbejde under 1 min, tværtimod. Over et minut vil dehydrering forringe de fysiologiske funktioner, den optimale træning og konkurrence.

Væskeunderskud i de intracellulære og ekstracellulære rum kan reducere evnen til at sprede varme og forhøjer derfor raten for varmeoplagring pga. reducering i:



  1. Svedraten

  2. Hudens blodflow ved en given kernetemperatur.

Den reducerede varmetolerance reducerer den cardiovaskulære funktion og arbejdskapaciteten. Dette forhøjer plasmaets osmolaritet.
Størrelsen af væsketab: Side 637

Man mister meget væske ved intens træning, som fx fodboldspillere, maratonløbere eller arbejde i højden, hvor man fx mister 5 L under konkurrence. Mange timers svedning kan gøre svedkirtlerne trætte, hvilket kan få indvirkning på kernetemperaturreguleringen. Evnen til at opretholde det gode potentiale til nedkøling for en akklimatiseret via fordampning, er kun muligt, når væskeoptagelsen er tilstrækkelig.


Signifikante konsekvenser: Side 637.

Næsten al dehydrering forringer de fysiologiske funktioner og termoreguleringen. Som dehydrering fremskrider og plasmavolumen falder, vil det perifere blodflow og svedraten formindskes, hvorved termoreguleringen bliver mere vanskelig. En dehydrering på 5% af kropsmassen inden træning vil forhøje: rectaltemperatur, HR og sænke: svedraten, VO2-max, træningskapaciteten, plasmavolumen, blodflow til huden, SV, cardiac output og det arterielle blodtryk.

Væsketab er mest udtalt i varme og fugtige omgivelser, da det modarbejder fordampningens nedkøling. Pga. den minimale fordampning vil der i dette klima kun forekomme en lille nedkøling på trods af at man sveder meget.
Fysiologiske og præstations-forringelse: Side 637

For hver liter væsketab vil trænings-HR forhøjes med 8 slag i min. Dette medfører et fald i cardiac output på 1 L i min. Med en dehydrering på 1,9% af kropsmassen vil udholdenhedspræstationen falde med 22% og VO 2-max med 10%.


Vanddrivende midler: Side 638

Man mister en større procentdel af plasmaet ved dehydrering vha. vanddrivende midler end ved sved, hvilket ikke er nogen fordel. (pga. plasmavolumens effekt på termoreguleringen og den cardiovaskulære funktion) Midlerne kan også forringe den neuromuskulære funktion. Kemikalier til opkastning og diare skaber et tab af mineraler og dermed muskelsvaghed og forringet neuromuskulær funktion.


Vedligeholdelse af væskebalancen: rehydrering og underhydrering: Side 638

I genopbygningen af væsken skal der fokuseres på vedligeholdelse af plasmavolumen, således kredsløbet og sveden fortsætter på det optimale niveau. Ved væskeindtagelse under arbejde forhøjes hudens blodflow for en mere effektiv nedkøling uafhængig af plasmavolumen. Forhindring af dehydrering og dets konsekvenser sker kun ved en tilstrækkeligt væskeerstatning ved overholdelse af et skema. Tilstrækkelig hydrering skaber det mest effektive forsvar mod varmepåvirkning. En velhydreret vil altid fungere på et højere niveau end en der arbejder dehydreret.

Overhydrering via indtagelse af ekstra væske inden træning skaber en lille beskyttelse af termoreguleringen. Ved tilstrækkelig væskeindtagelse under arbejde i varmt klima, udskyder det dehydrering. Når fordampningen bliver utilstrækkelig til at opretholde termobalancen, hjælper overhydrering til at forhøje svedraten og en mindre stigning i kernetemperaturen. Væskeindtagelsen skal min begyndes dagen før eller en uge forinden konkurrence. Overhydreringen kan ikke erstatte nødvendigheden for fortsat væskeindtagelse under arbejde. Især langdistance vil drage fordel af overhydrering.
Fordele ved exogenous glycerol(?) Side 638

Dette middel er forbudt i USA, hvor indtagelsen af det vanddrivende glycerol skaber en osmotisk effekt. Hvis det bliver indtaget med vand, vil glycerol lette vandabsorberingen i interstinal og de ekstracellulære væske tilbageholdes. Nyrerne absorbere meget glycerol og dermed også meget af væsken, hvilket afværger vanddrivning og skaber en overhydrering. Fortalere slår på, at overhydrering reducerer varmepåvirkningen med højere svedrate og dermed: lavere HR, lavere kernetemperatur og forøget udholdenhedspræstationer og dermed større sikkerhed. Men ikke alle undersøgelser viser termoregulerende fordele. Bivirkninger er: hovedpine, kvalme, svimmelhed og opsvulmning.


Tilstrækkelig rehydrering: Side 639

Ændringer i kropsmassen indikerer væsketab og tilstrækkelig rehydrering under og efter arbejde. Man kan se på urinens farve og lugte, om man har indtaget nok væske. Meget gul urin og stærk lugt indikerer væskeunderskud. Hvert pund tabt repræsenterer 450 ml dehydrering. Tørstmekanismen er for upræcis til at indikere væskemangel, derfor skal trænere indlægge obligatoriske vandpauser. –Og vand, ikke alkohol.


Erstatning af elektrolytter: Side 640

Under arbejde er første prioritet at få opfyldt væskedepoterne frem for mineralerne. Salt tilsat maden kan erstatte det svedte natrium. Vand tilsat lidt natrium og kaliumklorid kan give en lille fordel. Ved forlænget arbejde vil nyrerne som regel kunne opretholde natrium-balancen.


Natrium tilføjet kan have fordele ved rehydrering: Side 640

Genopbygning af vand- og elektrolytbalancen sker hurtigere ved:



  1. Tilføjelse af moderat til høj mængde natrium i væsken.

  2. Kombinere solid føde (med natrium) med almindelig vand.

Lidt kalium i vand vil også medføre forøget natriumtilbageholdelse. For at opretholde væskebalancen, skal den indtagne væskevolumen overstige væsketabet med 25-50%. Vandet skal indeholde nok natrium, da rent vand vil fortynde plasmaets natrium og føre til mere urin samt mindre tørst. Derudover tilbageholder natrium væske ved mindre urinudskillelse og opfylder plasmavolumen hurtigere, hvorved rehydreringen sker hurtigere.

Ved forlænget arbejde i varmen kan man dagligt miste 13-17 g salt, hvilket er 8 g mere end man typisk indtager. Derfor vil ekstra salt i maden være gavnligt. Ved selv hård træning vil tabet af kalium være så lille, at der ikke er nogen fare. Ved mindre ændringer i fødeindtagelsen kan nyrerne altså opretholde mineralbalancen.



Før-nedkøling af hele kroppen: Side 641

Kuldebehandling med våde håndklæder på fx panden vil forbedre varmetransporten lidt mere end ved træning med tør hud. Men ved nedkøling af hele kroppen med 0,7C (kernen) i op til 1 time ved nedsænkning i vand, vil der være en signifikant forbedret udholdenhed i efterfølgende træning i varmt, fugtigt klima. Dette letter raten af forøget varmeoplagring og kræver mindre anstrengelse for termoregulering. Ved nedkøling af huden uden nedkøling af kernen, reduceres den termiske anstrengelse og forlængede distancen på 30 min cykling. Nedkøling giver ingen fordele i normalt tempererede omgivelser.


Faktorer der modificerer varmetolerancen: Side 641

Faktorer der har indvirkning på forbedringer af fysiologiske justeringer og tolerance under varmepåvirkning er: akklimatisering, træningsstatus, alder, køn og kropskomposition.

1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   ...   23


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət