Ana səhifə

Kapitel 1: Kulhydrat, fedtstoffer og proteiner


Yüklə 0.84 Mb.
səhifə15/23
tarix24.06.2016
ölçüsü0.84 Mb.
1   ...   11   12   13   14   15   16   17   18   ...   23

Del 2: Strukturelle og funktionelle tilpasninger til styrketræning


Faktorer der bestemmer fremstillingen af den menneskelige styrke: ( 529 – 536 )

Overordnet siger man, at der er to typer faktorer, der påvirker den menneskelige styrke. Det er neurale samt muskulære faktorer.


Neurale faktorer: ( 529 – 531 )

Den hurtige og markante styrkeforbedring, der forekommer ved påbegyndelse af et styrkeprogram, skyldes neurale faktorer og ikke en øget muskelstørrelse eller tværsnitsareal. Disse neurale faktorer er:



  • Større effektivitet af det neurale rekrutteringsmønster

  • Øget CNS aktivering

  • Forbedret motor unit synkronisering – altså en aktivering af alle motor units på samme tid

  • Nedgang i den neurale inhibering

  • Hæmning af Golgi organer

En lang række forsøg er lavet for at afgøre effekten af de neurale faktorer. Eksempel: Man målte styrken i armen umiddelbart efter en meget høj lyd, under påvirkning af hypnose, alkohol, amfetamin og ”pep piller”. I hvert enkelt tilfælde var resultatet højere end uden for påvirkning. Det bedste resultat opnådes under hypnose, altså den mest mentale påvirkning.

Forskerne mente, at styrkeforbedringerne var et resultat af en midlertidig modifikation af CNS´s funktioner. De mener, at mennesket i dagligdagen opererer på et niveau af neural inhibering, der forhindrer dem/os i at udtrykke vores egentlige muskelstyrke. Under påvirkning opnår vi altså en supermaksimal præstation pga. den reducerede neural inhibering og en optimal rekrutering af motor units.
Neurale faktorer får ligeledes ”æren” af vores uforklarelige uanede kræfter i faretruende situationer.
Muskulære faktorer: ( 531 – 536 )

I den tidlige fase af et styrketræningsprogram ses stor fremgang, hvilket skyldes indlæring af bevægelsesmønster. Men den egentlige muskelstyrke afhænger af anatomiske og fysiologiske faktorer omkring led og i muskler ( se tabel 22.4, side 531). Styrketrænings effekt på muskelfibre skal ses i relation til tilpasninger i de kontraktile strukturer. Der eksisterer et naturligt forhold mellem en muskels kraftudvikling og kontraktionshastighed.


Hypertrofi…

Den væsentligste årsag til hypertrofi (øget tværsnitsareal) skal ses i øget muskelspænding der igangsættes ved styrketræning. Mekanisk påvirkning af de enkelte muskel komponenter udløser proteinaktivitet i de gener som stimulerer proteinsyntesen. Muskelvækst er primært et resultat af, at den enkelte muskelfiber forstørres.

Processen for hypertrofi findes i et øget antal muskelcelle kerner og i syntese af cellulære komponenter, specielt i protein filamenterne. Styrketræning gør translationen af mRNA , som bringer stimuleringen af proteinsyntesen i stand, mere effektiv. Muskel hypertrofi kan ses som et resultat af gentagen muskelfiberødelæggelse efterfulgt af en overkompensation af proteinsyntesen, som producerer en gavnlig anabolisk effekt.
Det der rent faktisk sker ved hypertrofi er, at det cellulære væv bliver tykkere og stærkere og forbedrer den strukturelle og funktionelle helhed omkring sener og ligamenter.

Styrketrænede muskelfibre har øget det totale antal kontraktile proteiner samt de energiudviklende dele uden en ledsagende stigning i kapillæringen, det totale antal mitokondrier og mitokondriske enzymer.



Signifikante metaboliske tilpasninger…


Der hærsker ingen tvivl om, at hvis man skal opnå resultater på eliteniveau i sportsverdenen kræver det en helt bestemt fibertypesammensætning. Ved træning kan denne fibertypefordeling ændres, men en stor del er genetisk bestemt. Den mængde, der er trænérbar, bliver ikke mindre med alderen. Med tilpas træningsstimulus vil ældre kunne tilpasse deres muskelfibre, hvad enten det er med sigt på udholdenhed eller styrke.

Kun specifikt trænede muskelfibre tilpasser sig en bestem bevægelse. Det er årsagen til, at særdeles veltrænede atleter i nogle tilfælde føler sig som ikke trænede ved påbegyndelse af en ny aktivitet.



Muskelcelle gendannelse: En udbredt tanke…


Skeletmuskulatur indeholder dynamisk væv, hvis celler ikke forbliver intakte livet igennem. De nedbrydes og gendannes.

Når man aktiverer muskler på en bestemt måde og i længere tid, stimuleres såkaldte satellit celler, som findes mellem muskelfibrens nederste lag og plasmamembranen. Fusionen af disse satellit celle kerner ind i de eksisterende fibre gør fiberen i stand til at syntetisere flere proteiner, som igen er med til at danne ekstra myofibriller. Dette bidrager højst sandsynlig direkte til muskulær hypertrofi og er med til at stimulere transformationen af de eksisterende fibre fra en type til en anden.

To forsøg bruges som dokumentation for dette, hvor det fastslås, at specifik træning kan omdanne en fibertype til en anden, men afgørende videnskabelige beviser udebliver.

Konklusionen på dette afsnit er, at den altafgørende påvirkning af fibertypefordeling findes rent genetisk, men samtidig fastslås det, at med målrettet, specifik træning kan der ske en transformation af fibertypen.



Muskel hyperplasia: Bliver der lavet nye muskelfibre?…


Et meget almindeligt spørgsmål indenfor dette område går på om træning øger antallet muskelceller. Og hvis det gør, hvor meget det så er med til at øge muskelens størrelse.

Nye muskelfibre kan dannes udfra satellitceller (som beskrevet ovenfor) eller ved longitudinal splitning. Ved longitudinal splitning forstås, at en relativ stor muskelfibre deler sig i to eller flere mindre datterceller ved lateral celleafsnøring. Disse fibres funktion er mere effektiv end den enkelte store fibers funktion.

Men alt andet lige, så konkluderes det, at det er forstørrelsen af de i forvejen eksisterende muskelfibre, der udgør den betydeligste del af forøgelsen i muskelstørrelse opnået ved styrketræning.
Neuromuskulære faktorer: ( 536 – 537 )

Hvor stor effekt de neuromuskulære faktorer har, er man meget usikker på. I dette afsnit opstilles et forsøg, hvor det bliver konklusionen, at den øgede maksimale kraftudvikling tillægges en forøget -motorneuron bevægelighed samt forbedret elastisk egenskab i den specifikt trænede muskel.

Til sidst nævnes det, at desto mere kompleks bevægelsen er desto længere behøves der for at opnå neuromuskulær tilpasning.
Sammenligning af træningseffekten for mænd og kvinder: ( 537 – 538 )

Spørgsmålet om hvorvidt evnen til erhvervelse af muskelstyrke er forskellig kønnen imellem, og hvis den er, hvorfor?


Den absolutte mængde af hypertrofi ved styrketræning er forskellig kønnene i blandt og det tillægges genetiske forskelle. Specielt det, at mænd besidder et testosteronniveau, der er 20 til 30 gange højere end kvinders har betydning herfor.

På baggrund af en række undersøgelser når man frem til, at mænd opnår en absolut fremgang ved styrketræning, der er langt større end kvinder, men ses fremgangen over procentvis basis er resultatet noget nær ens.

Kønsforskellene, muskel størrelse og styrke, der eksisterer ved styrketræning over længere tid, skal ses i forhold til det hormonelle svar på styrketræning, eksemplificeret ved (for mænd) et øget testosteronniveau og et faldende cortisolniveau.

Træningsstop / Nedtrapning: ( 538 – 538 )

Ved en træningspause på to uger mistede mandlige vægtløftere 12 % af deres isokinetiske excentriske muskelstyrke og 6.4 % af deres type II muskelfiber areal. Intet type I areal var mistet.


Opmuntrende nyt fra videnskaben indikerer, at selv om man reducerer sin træningsfrekvens til en eller to gange om ugen skulle det stadig være nok til at opretholde de træningsinducerede forbedringer.
Metabolisk stress ved styrketræning ( 538 – 539 )

Traditionel styrketræning udøver kun minimal effekt i forhold til kredsløb og til at reducere kropsfedtet. Manglen på dette skyldes formentlig det relative lave helkropsarbejde. En person opholder sig måske i flere timer i et motionscenter, men den totale effektive træningstid er ikke højere end 8 minutter pr time. Det ses tydeligt, at styrketræning ikke må være det bærende i et træningsprogram, hvis hensigten er at forbedre kredsløbet samt reducere kropsmassen.


Cirkulær styrketræning / Cirkeltræning: ( 539 – 540 )

Cirkeltræning er en anden tilgang til styrketræning end den traditionelle. Ved cirkeltræning undgår man de korte intervaller med tung belastning på små lokale muskelgrupper. Endvidere er det mere gavnligt i forhold til kropssammensætning, muskelstyrke og udholdenhed samt kredsløbet. Det er altså mere helkropsarbejde end traditionel styrketræning.

Cirkeltræning er et alternativ til de, der ønsker afveksling og en mere generel træning. Endvidere er den effektiv for patienter med eksempelvis hjerteproblemer.
Undersøgelser har vist, at cirkeltræning har 50 % dårligere effekt rent aerobt i forhold til løb og cykling, men man skal her tage i betragtning, at de tests der er udført har været underkropsarbejde og traditionelt aktiverer man hovedsageligt overkroppen i cirkeltræning. Dette bekræfter blot betydningen af specifik træning.
Bogen understreger herefter, at man ikke skal tro, at ét træningspas med styrketræning forbedrer hverken muskelstyrke eller resulterer i hypertrofi!!! (forfatterne har ikke stor tiltro til vores intelligens, hva´?)
Sidst i dette afsnit opstilles en tabel som viser energiforbruget i de forskellige former for styrketræning. Denne, tabel 22.6, kan ses på side 539.
Muskelømhed og stivhed: ( 540 – 542 )

De helt nøjagtige årsager til ømhed og stivhed i musklerne forbliver uvisse, men følgende faktorer menes at have indflydelse herpå:



  • ganske små revner i muskelvævet eller ødelæggelse af dets kontraktile komponenter ledsaget af kreatinKinase, myoglobin og troponin frigivelse

  • osmotisk trykforandring som medfører væske tilbageholdelse i de omkringliggende væv

  • muskelkrampetrækninger

  • overstrækning og måske revner i dele af musklens væv

  • betændelsestilstande

  • forandringer i cellens calcium regulerende mekanismer

  • eller en kombination af alle disse.

Excentrisk, og til en hvis grad isometrisk træning udløser i højere grad ubehag, ømhed og stivhed efter træning. Dette dokumenteres af et forsøg, hvor nogle blev sat til at løbe lige ud og andre nedad. De der løb nedad klagede over det største ubehag. Dette dokumenter ligeledes, at ubehaget ikke skyldes laktat ophobning i muskler, da dette blev målt til at være størst i gruppen, der løb lige ud.


Et enkelt træningspas kan være medvirkende til at begrænse ømheden og stivheden i efterfølgende træningspas. Denne ”beskyttelse” kan vare i op til seks uger.

Muskel ømhed og stivhed opstår på baggrund af en træningsinduceret stigning i muskelfiber sarcomerer forbundet i serie. Dette understreger vigtigheden af, at starte et træningsprogram med let intensitet, og relativ lav belastning. Faktisk er det sådan, at intens koncentrisk træning umiddelbart inden excentrisk træning ikke virker hæmmende, men derimod forbereder det musklen til den efterfølgende træning og effekten af denne bliver da større.

Det skal dog understreges at selv lav intensitets forberedelsestræning ikke fuldstændig kan garantere fravær af ømhed og stivhed.
Forandringer i pH, intramuskulær høj-energi fosfat, ionbalancen og temperatur ved usædvanlig træning producerer store forandringer i sarcoplasmatisk reticulums stuktur og function. Dette hæmmer graden af Ca2+ optagelse og frigivelse og øger den frie Ca2+ koncentration mens mineralet hurtigt bevæger sig ind i cytosol´en i den ødelagte fiber. En forhøjet mængde intracellulært Ca2+ kan medvirke til processen der nedbryder både de kontraktile og ikke-kontraktile strukturer, hvilket fører til reduceret kraftudvikling og muskel stivhed.

Vitamin E er medvirkende til at forhindre dette (se kap 2).


KAPITEL 23: Special aids to exercise, training and performance
Advarsel! Visse ord har jeg ikke kunne oversætte, derfor står de på engelsk. Desuden har jeg brugt nogle forkortelser, som jeg tror I hurtig fanger. GOD FORNØJELSE!
Pharmacologic agents (midler)

  • Junior og senior bruger stoffer til at forøge deres chancer

  • Skadelige virkninger: Kvalme, hår tab, kløe, nervøs irritation, sterilitet, lever sygdom, afhængighed. Disse kan medføre død forårsaget af lever og blodkraft.


Anabolic steroids s. 552

  • Brugt som medicin

  • For måling af testosteron kræver det viden om forholdet mellem (T:LH) luteinizing hormone og (T:E) epitestosteron. Forholdene: T:LH>30 og T:E > 6,0 T:LH denne er mest følsom indikator for anabolske steroider.


Struktur og handling

Anabolske steroider minder om testosteron. Det binder sig til receptorersider på muskler og væv. Det medfører mere mandlig karakter og giver derved større muskelmasse og styrke.

Testosteron produktion foregår i testiklerne og binyre. Manipulerer steroidernes kemiske struktur til at øge muskelmasse.

Atleterne indtager steroider i en kombination af oral og indsprøjtning.




  • Stacking (stable): Tror på at mange forskellige stoffer sammen øger fysikken

  • Pyramiding (indtagelse trip, trap træsko, normalt 6-12 uger cyklus). Følger dosisanvisning, men de har 40 gange et forbrug. De nedsætter forbruget op til konkurrence.

Forskellen mellem dosis brugt i forsøg, og det typisk indtag en udøver indtager, bidrager til en troværdigheds kløft mellem videnskabens resultat (ingen effekt) og hvad udøvergruppen tror på.

  • Udøver bruger periode planlægning (kap. 22 s. 513) for at kunne toppe til konkurrence uden at blive taget i kontrollen.

Eks. Bodybuilding

18 uger uden for sæson inddrager de 4 steroider. Højt indtag i første uge og lidt i uge 18. Hormonerne tages i forbindelse med træning. Efterfølgende 20 uger med to andre stoffer.

Hormonerne er en del af højt proteinindtag, diæt supplement, samt urter for at øge den anabolske effekt.


Et stof med betydelig følger s. 553

  • Køb på sort marked medføre ingen information og kan betyde fysiske skader.

  • Unge der indtager steroider kan få ledsagende bivirkninger, i det hormonerne medvirker til at manddom og et for tidligt ophør af knoglevækst.

  • Kroppen som image kan give de unge forstyrrelse og bidrage til indtag af anabolske steroider.


Effektivitet et spørgsmål

Det afhænger af:



  • Varighed af indtagelse

  • Supplerende næring

  • Trænings intensitet

  • Vurderende teknikker

  • Tidligere opfattelser af stoffet.

Stoffet tillader udøveren at træne hårdere, giver større udholdenhed. Det centrale nervesystem bliver mere aggressivt. Der sker samtidig en psykisk påvirkning.


Forsøg på dyr: Træning, steroider, øget protein indtag medfører stimuleret protein syntese, øger muskelprotein mængden.
Andre forsøg: viste ingen forøgelse
Forsøg på mennesker: Nogle viser det ene og andre noget andet!
Dosis en betydelig faktor s. 554

  • Forvirring og troværdighed mellem videnskabsfolk og bruger

  • Beviser for at steroid hormoner øger muskelmasse se fig. 23.1


Eksisterer risikoer?

Sjælden skadelig virkning vejer tungt.

Skadelige virkninger:


  • Forringet testosteron endokrin funktion

  • Nedsat sædproduktion

  • Nedsat testikel volumen

  • Øget 7-fold estradiol konc. (hunkøns hormon)

  • Beskadiget bindevæv – nedsætter seners strækbarhed og eftergivelighed

  • Kronisk stimulation af prostala kirtel

  • Beskadet og funktions ændringer i karvævet og myocardial celler

  • Ventrikel vækst

  • Nedsat diastols afslapning (kombineret med styrketræning)

  • Øget blodplade sammenlægning

  • Forkortning af livet

  • Lever og nyrer svulst

  • Lympfe og hjerteskade

  • Typisk leverskade! ER det grunde nok!!!!!!!!!!


Steroid brug og livstruende sygdom s. 555

Tabel 23,3: Negative effekter og medicinsk risiko.

Peliosis hepatis (lokal blodstoppet læsion udvikling) er en seriøs effekt af stoffer i leveren. Muligvis har steroider indflydelse på immunforsvaret.
Steroid brug og plasma lipoproteiner s. 556


  • Reducer high-density- lipoproteiner (HDL) niveauet.

  • Øger low-density (VDL) og det totale kolesterol niveau og reducer forholdet HDL:VDL

Eks. Normal 50mg * dl --- 26 mg * dl . Dette betyder en øget risiko for blodpropper.

  • HDL vedbliver at være lav i lang tid efter afholdelse fra indtagelse af steroider.

Risiko for kvinder:



  • Ændret menstruations cyklus funktion

  • Øget fedt kirtel størrelse

  • Filipenser – betændelse i udførelses kanaler

  • Øget hår vækst

  • Dyb stemme

  • Mindre bryster

  • Større klitoris

  • Håb tab

  • LH, FSH, progstereron, estrogen falder

Disse risikoer kan medfølge på langsigt sterilitet.
Vækst hormon: Genetisk engineering kommer ind i sporten

  • GH eller Somatotropin. Jeg bruger GH.

  • GH = brusk og knogle vækst. Det udskilles fra hypofysen og ændre fedtsyre oxidation og reducer glukose og aminosyre nedbrydelse.

  • Negative effekter: Stivhed i hænder, utilpashed og ødemdannelse i underekstremiteterne.

  • GH øger den frie fedt masse og sænker fedt massen.


Ingen enstemmighed blandt forsøg

Se overskriften + tabel 23,3 s. 557


DHEA: en bekymrende trend s. 557

  • DHEA: Dehydroepinadersteron, svagt steroid hormon syntetiseret primært fra kolesterol fra binyre barken af mennesker. Det eneste steroid hormon produceret af kroppen selv.

  • Samme opbygning som kønshormonerne, og er en forløber for disse. Det sælges som testosteron hormon med vidunder virkninger.

  • Fordi det er et naturligt hormon, findes der ingen registrering af den effektivitet.

  • Defineres ikke som et anabolsk steroid. Står som diæt supplement.: 1 Vitamin, 2 mineral, 3 plante, 4 aminosyre, 5 diæt substans for mennesker til supplement = en pille

  • Det beskytter mod: kraft, hjertekarsygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, forstørrer seksuelt ”drive”, faciliterer støtte/ binde væv og vægttab.

Børn har øget naturlig DHEA til førelse 6-10 års alderen, herefter falder det.

DHEA falder med alderen – biologisk indikator på alderdom
En ureguleret blanding med usikker tryghed s. 558

Forsker ved meget lidt om virkninger og bivirkninger ved indtagelse af DHEA




  • Øget DHEA for mænd giver beskyttelse

  • Øget DHEA for kvinder øger muligheden for hjertesygdomme.

  • Hvis kraft eksister kan DHEA fremme dens udvikling


Androstenedione: Ernærings supplement eller potentielt harmfuldt stof s. 559

  • Det er et for stadie til testosteron, det ligger mellem DHEA og testosteron.

  • Normalt produceret i kirtler og kønskirtler

  • Forløber for estrogen

  • Lille viden om stoffet og dets virke.


Aminosyre supplement for en anabolsk effekt s. 561

Trend skaber brug af næring som anabolsk effekt. Aminosyre supplement kan øge kroppens naturlige produktion af anabolske hormoner GH, insulin eller insulin lignende, hvilket kan medfører til muskel forstørrelse.




  • Specifik kost/diæt ændrer formodentlig og skaber et hormonelt miljø som faciliter protein synteser i skelet muskulaturen.

  • Ingen forskning viser resultat angående aminosyre hos raske mennesker.


Stimulerer en anabolsk effekt

  • Styrke træning stimuler protein syntesen og protein nedbrydning i trænet muskelfiber

  • Muskel hypertrophy forekommer når nettomængden stiger i protein syntesen som et resultat af et skift i kroppens normale dynamiske niveau af proteinsynteser og nedbrydning. Det normale miljø i perioden efter styrketræning stimulerer anabolske processer og sløver nedbrydning.

  • Diæt kan øge aminosyre transport ind i muskler, hvilket medfører energi muligheder eller øger anabolske hormoner, - skulle teoretisk øge trænings effekten.


Kulhydrat – protein supplement i restitutionen kan måske øge hormonel respons til styrketræning.

  • Forsøg viser en øgning af glukose, insulin, GH og IGFI og en nedsat laktat konc.

  • Glukose indtagelse efter arbejde viser øget hastighed af leucine optagelse

  • Glukose indtagelse viser en mere positiv protein balance. Den øgede indtagelse øger insulin frigivelse.

  • Højere plasma insulin konc. Skulle øge muskel protein balance i hvile.


Diæt lipid kan måske påvirke hormonel miljø s. 562

  • Kan måske modulere hvilende neuro endokrine (endokrin= indre sekretion) homostase (miljø) i en retning der omformer vævs syntese og træning respons.

  • Lav fedt diæt producer mindre testosteron og høj fedt diæt producer mere testosteron

  • I hvile: Høj protein diæt relateret til lavt testosteron stemmer ikke overens med at mange atleter indtager mange proteiner! Se tabel 23.4


Amphetaminer s. 563

  • Kraftfuld stimulerings effekt på central nervesystemet. Deres effekt ligner nordadrenalin og adrenalin

  • Øger blodtrykket, HR, Q, åndedræts hastighed, metabolisme og blod glukose

  • 20mg amphetamin viser effekt efter 30-90 min. Og virkning vare længere.

  • Amphetamin øger angiveligt beredskabs/årvågenhed og kapaciteten til at udføre, præstere ved at undertrykke fornemmelsen for muskeltræthed

  • Amphetamin har dødsfald på samvittigheden


Farer ved amphetamin

  • GÆLDER ikke for idræt!

  • Regelmæssig brug kan lede til enten fysisk eller følelsesmæssig afhængighed. Dette fører ofte til en cyklus tillid til ”over” stadie (amphetamin) eller ”neder” (barbiturate) – reducer eller beroliger ”over” stadiet bragt af amphetamin

  • Bivirkninger: Hovedpine, skælven, ophidselse, feber, svimmel og forvirring.

  • Brug kræver senere højere dosis for opnåelse af samme effekt – tolerancen øges ved brug

  • Hindring eller undertrykkelse af kroppens normale mekanismer for at erkende og reager ved smert, træthed, varme stres. Disse bringer sundhed i fare.

  • Effekten af lang tids indtagelse er ukendt


Amphetamin brug og idræts præstation s. 563

Se tabel 23,5. Resultater af 7 eksperimenter i næsten alle forsøg havde amphetamin ingen effekt. Den største indflydelse amphetamin har, er psykisk.


Koffein se tabel 23,6

  • Mest indtaget stof

  • Tarmen absorber koffein hurtigt og når plasmaet på en time

  • Tager lang tid for kroppen at nedsænke koffeinen


Ergogenic effekter

  • 2,5 kop kaffe op til en time før træning, udvider udholdenheden i moderat strengt arbejde.

  • Forbedre præstation i høj intensitet, har kort varighed

  • Øger fedt katabolismen og reducer kulhydrat oxidation

  • se figur 23.6

  • Øget præstation ved koffein er forbundet ved lavere kalium konc. I plasmaet før træning og en højere blod glukose konc. Efter træning

Disse responser tyder på at koffein har en effekt på elektrolyt (syrer, baser opløst i vand) balancen og glukosens tilgængelighed




  • Koffein ændrer på den kardiovaskulære respons, det nedsænker regionale blodstrømning og vaskulær ledning.


Inden dosis respons sammenhæng s. 565

Fig. 23-7 s. 566 viser effekten af koffein!


Forslået mekanisme for ergogenic (tilførsel af X, som forøger performance se s. 549) handling s. 566

  • Spare på kroppens kulhydrat reserver og bruger ”fedt tanken”

  • Koffein virker på specifikke væv og central nervesystemet på to måder 1. direkte på fedtvæv og perifer vaskulært væv. 2. indirekte ved stimulering af adrenalins frigivelse, virker som antagonist på adenosine receptorer, der undertrykker lipolysen derved frigives FFA som forårsager en øget fedt oxidation.

  • Koffein og metabolismer krydser blodhjerne barrieren og producer smertestillende effekt på central nervesystemet.

  • Koffein øger motorneuronal nervøsitet, som faciliterer motor unit medlemmer.

Virkning på central nerve systemet sker indirekte ved at blokér receptorer for adenosin, som tjener en nervemodulær funktion, som udøver en klar effekt på hjernen og spinal nerveneuroner.


Fire faktorer som får koffein til at facilitere en effekt på nervemuskulaturens aktivitet.

  1. Sænket tærskel for motor units medlemmer.

  2. Ændret irritation/ kontraktion kobling.

  3. Faciliteret nerve transmission.

  4. Øget ion transport ind i musklen.


Ulogisk effekter s. 566

    • Den ergogenic effekt er større i kaffe end i koffein tablet opløst i vand.

    • En atlet bør ikke indtage koffeinindeholdende mad og drikke 4-6 dage før konkurrence for at optimer koffein effekt!


Fokus på forskning s. 567

  • Forhøjet FFA i plasma sparer musklens glykogen, hvilket medfører øget arbejdskapacitet.

Koffein øger FFA der interessant at lave forsøg!

  • Forsøget viste at ved indtagelse af kaffe inden arbejde øges hastigheden af liposysen gennem opretholdt arbejde. Lever og glykogen i muskler bliver sparet.


Effekter på muskel

  • Under submaksimal arbejde øger koffein musklens kraft.

  • Koffein har en direkte effekt ved lav frekvens. Den øger muligvis sarcoplasmaet permeabilitet for Ca++ og måske myofribillernes følsomhed for Ca++

  • Koffein har ingen effekt på anaerob metabolisme.

Advarsel omkring koffein

  • Koffeins effekt på væske er nedsat når det indtages under arbejde fordi 1. katakoleminernes frigivelse under arbejde reduceres stort af nyrevæske. 2. træning øger nyre opløselighed reabsorption og vand bevarelse.

  • Indtagelse af koffein kan medføre død. Max indtagelse 10g = 50% risiko/ chance om man vil for at dø.


Buffering opløsinger

  • Max arbejde for 30-120 sek. Ændrer den kemiske balance mellem intra og ydre cellulær væske (anaerob proces).

  • Resultatet er fald i pH, laktat samling, der hindrer energi transporten og kontraktions dynamikken.

  • Et forsøg på at øge bikarbonat inden en anaerob træning skulle resulterer at syre tiden i intracellulæar væsken sænkes (buffering kap.14). Forsøget havde positive resultater se tabel 23,7 og fig. 23,6. De viser at bikarbonat indsprøjtning før træning medfører mere kraft og hurtigere kraft udvikling.


Effekt relateret til dosis og fald i anaerob s. 570

  • Dosis på 0,3g faciliter H+ udstrømning fra intracellulær væsken og øger maksimal effekt med 1-2 min.

  • Bikarbonat virker ikke ved styrketræning, måske fordi den anaerobe proces sammenlagt er lavere.


Høj – intensitet udholdenheds præstation

  • Fordøjelse af buffer før træning faciliter laktat og hydrogen ioners strømning ud af intracellulær vsæken og forbedrer muskel funktion.

  • Bivirkninger ved alkalinizing/ buffer: mavekramper og diarré


Beta – hydroxy – Beta – methylbutyrate (HMB)

  • En bioaktiv metabolisme udviklet i nedbrydelsen af essentielle udvidet kæder af aminosyrer leucine kan måske sænke protein tab under stress ved hindring af protein katabolisme (nedbrydning indenfor stofskiftet). Se fig. 23,9

  • HMB producer ingen forskel i flertal af styrke data uanset dosis.


Ikke farmakolog metoder

  • Temporomandibular joint repositionerg (TMJ) – speciel designet bidpind der optimer linjen af under og overkæbe. Skulle forbedre den negative neural og vaskulær indput fra orofacial dele af hjernen.

Lille forsøg – ingen effekt

Spring afsnittet over!!!!!


Rød blod celle reinfusion – bloddoping

  • Involver 450 ml blod. Bloddoping er tilførsel af blod eller røde blodlegemer. Når man giver sig af med bloddoping, forsøger man kunstigt at øge kroppens samlede mængde af røde blodlegemer uden brug af medikamenter.

Bolddoping foretages ved at tage en mindre mængde blod ud af kroppe, skille plasma fra og nedfryse det, indtil kroppen selv efter et par uger har gendannet den fjernede mængde.

Så føres de gemte røde blodlegemer tilbage i kroppen og på den måde kan man kunstigt øge mængden af røde blodlegemer. Det opbevarede blod tilføres 1-7 dage før præstation, herved øges de røde blod celler og hæmoglobin niveauet fra 8-20%



  • Hæmatokritværdien forbliver forhøjet for mindst 14 dage. Kvinder 15 – 19g per dl blod.

  • Virkning: øget Q øger blodets ilt bærings kapacitet. Den potentielle ekstra ilt er ca. 500ml

  • Bivirkninger: tykker blod hvor Q falder

  • Doping giver øget VO2 max

  • Frysning af celler tillader et lager i over 6 uger uden at miste mange celler.

  • Øger hæmatokrit værdien som medfører 5-13% øget aerob kapacitet, HR og blodlaktat falder under sub.max arbejde og udholdenhed bliver forøget ved havets overflade og i højde. Se fig. 23,10


En ny drejning: Hormonel blod stigning

  • I stedet for bolddoping indtages epoctin, - en syntetisk form af erythropoietin (EPO). Hormonet er produceret i nyrerne, det regulerer produktionen af røde blod celler.

  • Ved brug i 6 uger øges hæmoglobin og hæmatokrit verdien med 12 %

  • EPO farligt ved fejl- og overdosering

  • EPO kan ikke spores i urinen – Hæmatokrit værdien indikator

Grænse værdier kvinder 47% og mænd 50%

  • EPO kræver supplement af jern for at øge syntesen af røde blod celler. Kronisk overbelastet jernmængde øger risikoen for lever dysfunktion


Varm op (indledende arbejde/ træning) s. 574

  • General opvarmning: Kropsbevægelser urelateret til den ventede præstation

  • Specifik opvarmning: Anvender store muskler, rytmiske bevægelser som skaffer færdigheder til den aktuelle aktivitet.


Psykologisk hensyn/betydning

  • Styrker mentalt til at give 100% i aktiviteten

  • Mindsker risikoen for skader mentalt


Fysiologisk hensyn/betragtning

  • Hurtigere muskel koncentration og afslapning

  • Bedre økonomi af bevægelser fordi laver viskositets modstand i aktive muskler

  • Faciliteret ilt levering (Bohr effekten)

  • Faciliteret nerve overførelse og muskel metabolisme. Kropsvarmen faciliter rekrutteringen af motorunits.

  • Øget blod strømning


Effekter på præstation s. 575

Forbedringer!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Pludselig streng arbejde

  • Kan udløse hjertemuskel infarction

  • ECG stiger abnormt

  • Blodstrømning justeres ikke ved en pludselig øgning i hjertemuskulaturen.

  • Opvarmning gavner ECG og blodtryk respons til hårdt arbejde.

  • Opvarmning gavner i det den 1) reducer hjertemuskulaturens arbejdsbyrde og således hjertes behov for ilt og 2) forøger blodstrømningen gennem arterierne.


Ilt indånding

Ved indånding af hyperoxic gas mix.



  • Indånding af ilt med høj ilt koncentration kan øge ilt transporten af hæmoglobin meget lidt 1 ml per dl blod. Ilt opløst i plasma vil også gøes med 0,4 ml per dl, hvilket bliver til 14 ml per dl i alt.

  • Indånding af hyperoxic gas under sub. Og maksimalt arbejde øger fysisk præstation.

  • Accelerer ilt forbruget i starten og nedsætter derved ilt deficit, HR, laktat og lunge ventilationen og øger VO2 max.

  • Se fig. 23,11 + 23,12

  • Ilt leveret til aktive muskler via det cirkulerende system, der ikke benytter mitokondriernes stofskifte hastighed, ses en markant grænse for aerob metabolisme ved store muskelgruppe arbejde.

  • Åndet hyperoxic gas øger ikke maksimal Q, det øget ilt forbrug er et resultat af udvidet a-v ilt forskel.

  • Under strengt arbejde kan den lille ekstra mængde ilt øge den totale tilgængelige ilt mængde med 4-7 gange per min. VO2 max kan stige 5-10%

  • Det øgede partialtryk af ilt i opløsningen faciliter diffusionen over vævs - kapillærmembranen ind til mitokondriet.

  • Reduceret lunge ventilation under hyperoxic forhold reducer ilt omkostninger af ånding.

  • Hyperoxic kan måske øge udholdenhed i lokale muskler i intens statisk og dynamisk bevægelser, det er ikke påvirket af centrale cirkulerende faktorer.

  • Hyperoxic har en positiv effekt under udholdenheds præstation.


Ilt ånding i restitution s. 577

  • Se figur 23,13

  • Forsøg støtter ikke brugen af hyperoxic ånding i hvile.


Modifikation (begrænsning) af kulhydratindtag

  • Indtagelse før, under og efter træning gavner præstation, det medfører at glykogen lagrerne fyldes.

  • En overfyldning af lagere kan være skadelig.

  • Tabel 23,9 viser optimal fylding af lagere.

    1. Først tømning af lagere i de ønskede muskler for at opnå en super erstatning.

    2. Lav kulhydrat diæt for en yderlig tømning

    3. 3 dag høj kulhydrat diæt = fyldning

Tabel 23,10 viser et bud.


Begrænset anvendelighed. S. 579

  • Kulhydrat ladning kun gavnlig og anvendelig ved intens aerob aktivitet for mere end 60 min., medmindre atleten begynder konkurrence i et stadie af glykogen mangel.

  • En daglig diæt på omkring 60-70% af kalorie af kulhydrater sørger for tilstrækkelig glykogen reserve i muskel og lever.

  • Kønsforskelle i glykogen lagring og katabolisme i træning. Kvinder opnår en mindre del af den totale energi fra kulhydrat oxidation end mænd (ikke i hvile).

  • Efter træning skiftede kvinder overdrevet over til fedt oxidation end mænd. Udholdenheds træning medfører stører glykogen besparelse ved en given relativ sub. Maksimial arbejde.

  • Kønsforskellen kan ligge i det sympatiske nervesystems adaption til træning. Kvinder blokerer måske mere for responsen til katakolminerne. Dette kan gavne kvinder i høj intensitet udholdenheds konkurrence.

Negative aspekter af kulhydrat ladning.



  • 1 gram muskelglykogen lagrer 2,7g vand, hvilket er tungt i forhold til lagring af fedt.

  • Den tunge vægt er negativ, det positive ved vandbindingen er at den hjælper i temperatur reguleringen i varme.

  • En voldsom kronisk kulhydrat overladning, indflettet med fedt og protein indtag i en periode kan øge kolesteroltallet og nitrogen i urin. Det kan yderlig medføre risiko for type to diabetes og hjertekarsygdomme.

  • Høj fedt indtag forårsager mave lidelser samt dårlig restitution af træning – tømnings sekvensen af ladnings perioden.

  • Under den lave kulhydrat fase af ladnings proceduren, udpræget ketosis kan forekomme for individer der træner mens kulhydrat tømmes. Ketons – ketonstofdannelse læs Schibye og Klausen s. 150 2. spalte øverst.

  • Glykogen tømning medfører mindre kapacitet til at træne hårdt.

  • Ved dramatisk reducering for 3-4 dage kan medføre tab af støttevæv. Dette kan nedbryde proteiner for at opretholde blodsukker konc.

  • Fig. 23,14 eliminerer nogle af de negative effekter.


L-Carnitine

  • Kort kædet carboxylic syre, indeholdende nitrogen, findes i kød og mejeri produkter.

  • 95% af carnitin i kroppen findes i muskelceller.

  • Carnitin livsvigtig. Faciliter indstrømning af langkødet fede syrer i mitokondrierne, hvor de indgår i beta – oxidation under energi metabolismen.

  • Carnitin bidrager til at beholde acetyl CoA.

  • Øget carnitin funktion hindrer laktat samling.


Far af fede syre oxidation berør aerob trænings intensitet s. 580

  • Under forlænget aerob træning øges plasma FFA mere end nødvendigt. FFA er et resultat af mitokondriernes utilstrækkelig optag af fede syre og oxidation pga. en utilstrækkelig L-carnitin. Ved at øge L-carnitin fremmes fede syre oxidation.

  • Indtag af carnitin udover det normale i kosten har ingen trænings effekt.

  • L- carnitin udvider karrene i perifær væv og øger måske regional blodstrømning og ilt levering.


Chromium

  • Kronisk chromium mangel kan måske øge kolesterol og nedsætte kroppens følsomhed for insulin. Risikofaktor for type to diabetes.


Mangfoldig påstået gavn

  • Chromium har formodentlig en mulig insulin aktivitet som øger aminosyre anabolismen i skelet muskler. Forsøg viser at chromium ingen ergogenic effekt har. Se tabel 23,11

  • Chromium konkurrer med jern om binding til transfernin, et plasma protein som transporter jern fra mad og for skadet røde blod legemer efter vævets behov.

  • Forsøg viser at indtag af chromium ingen effekt har på jern metabolisme eller status eller på hæmatokritværdien.

  • Ekstreme høje dosis kan medføre skade på kromosomerne.


Kreatin s. 583

  • Skelet muskler indeholder 95% af kroppens kreatin. Hele kroppen indeholder 120-140g

  • Kreatin sælges som kreatin monohydrate (CrH2o) eller mindre kendt phosphokreatin (PCr)

  • Indtagelse øger muskelstyrke, øger indre muskulær konc. Af fri kreatin og PCr optil 30%. Det øget niveau vare flere uger.


Vigtig komponent af høj energi phosphat

  • Alt (næsten) kreatin optages fra føden af skelet muskler

  • 40% som frit kreatin, resten bindes til phosphate

  • Type II, fast twitch fiber lager omkring 4-6 gang mere PCr end ATP.

PCr + ADP kreatin kinase C+ ATP




  • PCr kan måske fungere som transportør i intramuskulær af høj-energi phosfat mellem mitokondrier og muskel filamenter. Tværbroer.




  • En øgning af PCr vil udrette:




    • Bidrage til hurtigere ATP omsætning til at opretholde kraft gennem kort tid.

    • Udsætte tømning af PCr.

    • Formindske afhængighed af anaerob glykolyse og sænke følgende laktat formation.

    • Faciliter muskel afslapning og restitution fra gentagne ture af intens kort præstation ved hurtigere ATP og PCr resyntese. Hurtigere restitution tillader gentaget højere niveau af kraften.


Dokumenteret gavnligt i mennesker s. 584

Kreatins effekt:



  • Forbedre præstation i muskelstyrke og kraft aktiviteter.

  • Forøge kort tid eksplosion af musklers udholdenhed.

  • Skaffe større muskel overlæs til at øge trænings effektivitet.

  • Ingen negativ effekt af kreatin indtagelse for op til 4 år, har måske positiv effekt på sygdomme.

  • Kan være årsag til kramper i mangfoldig muskel område. – 1) et eksempel af ændret intracellulær dynamik pga. øget niveau af fri kratin og PCr eller 2) en osmotisk medført forstørret celle volume forudsaget af muskelfibers øget kreatin indhold.

  • Fig. 23,15 viser hvad kreatin kan føre til.

  • Kreatin supplere muskel kreatin i intens arbejde.

  • Små dosis = markant præstation.

  • Kreatin øger ikke kariovaskulær og matabolsk repons.

  • Krops masen øges ved indtagelse af kreatin. Vægten kan afhænge af:

    1. Den anabolske effekt af kreatin på muskel vævs syntese.

    2. Tilbageholdelse af intracellulær vand fra øget kreatin lager.

    3. Andre faktorer.

Se fig. 23,16


Kreatin ladning s. 587

  • 20-30g for 5-7 dage ladning.

  • 2-5g daglig for vedligeholdelse.

  • Fig. 28,17 viser at muskel kreatin stiger tilnærmelsesvis 20% efter indtagelse af kreatin i 6 dage.

  • Kreatin niveau falder itl normal efter 35 dage.

  • Fig. 23,17 B viser vedligeholdelse af kreatin indtagelsen.


Kulhydrat indtagelse kan måske forøge kreatin ladning

  • Forsøg viser at kreatin med sukker indholdende drik øger kreatin optagelse og ladning i skelet muskler (fig. 23,18).

  • Kreatin alene øger ikke insulin sekretion.

  • Koffein sløver den ergogenic effekt af kreatin.

  • Kreatin er ingen effekt:

    1. I utrænet, der præsterer en enhed i 15 sek. Sprint på cykel.

    2. I trænet, der præsterer i sportsspecifik fysisk aktivitet som svømning og løb.

    3. Under hurtig vægt tab.

    4. Når kort term supplement ikke øger PCr i muskler.

Årsag til disse uoverensstemmelser ukendt.


Lipid supplerende med medium – kæde triglycerider s. 588

  • Lang kædet triglycerider sløver fordøjelsen og mave tømning får negativ effekt.

  • Mediumkæde triglycerider (MCT) har disse effekter:

  1. fedt forbrænder

  2. energi kilde

  3. glykogen sparer

  4. opbygger muskler




  • De optages hurtigt i celler og mitokondrier pga. deres lethed til oxidation.

  • Se fig 23,19 effekten af forskellige drikke i gennemsnits hastighed i forsøgs tid.

Det var Kap. 23 håber I får noget ud af det!


KAPITEL 24: Træning i medium og høj højde

1   ...   11   12   13   14   15   16   17   18   ...   23


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©atelim.com 2016
rəhbərliyinə müraciət